Vært:
Mie Stage, journalist på Ingeniøren
Medvirkende:
Mette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden.
I denne episode
Da Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Zoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg
Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg
Kim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi
I denne episode
De første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning.
I dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.
Links:
Vært
Henrik Heide
Medvirkende
Kim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg
I denne episode
Vi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systemastisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.
Vært: Mie Stage
Medvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.
Klimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.
Lektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.
Hør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.
Vært:
Mie Stage og Henrik Heide
Medvirkende:
Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik.
I denne episode
Eske Willerslev var forskeren, der kortlagde det humane genom hos oldtidsmennesket og med data herfra vendte op og ned på vores viden om folkevandringernes historie. Med en ny metode kunne han kortlægge genomet, selv om det var stærkt nedbrudt over tid. Nu skal metoden bruges på planter og komme fødevareproduktion til gode ved at genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber, og som planterne vil få brug for i fremtidens ændrede klima. Hør hvordan vi skaber klimarestistente afgrøder uden at skulle bruge pesticider.
Vært:
Mie Stage
Medvirkende:
I denne episode
Hvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen.
Det kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet.
Podcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2 udslip og alle de øvrige planetære grænser.
Links:
Vært:
Liv Bjerg Lillevang
Medvirkende:
Caroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain
I denne episode
Vi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt.
Men en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder.
Men for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode.
En af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.
Links:
Vært:
Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren
Medvirkende:
Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU
I denne episode
Vi har lært, at kød hører til i den tunge ende, når vi taler om klimabelastning. Så kan man bare tage en ostemad - og så er klimasamvittigheden renset. Tror de fleste. Men i virkeligheden ligger osten på samme CO2 hylde som kødet. Så det kræver til tider, at man lige går lidt tættere på de enkelte produkter og ingredienser, når klimabelastningen ved den daglige kost skal afvejes.
Det har DTU-professor i mikrobiologi Morten Sommer i en detaljegrad, hvor alle kan bruge det som guide til det klimavenlige køkken. Bogen ‘Er mit liv bæredygtigt?’ kan læses som en slags guide til, hvordan en lang række hverdagshandlinger – hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger – sætter aftryk. Ikke kun på klimaet, men også i form af tab af areal og arter, forsuring af havet og forbrug af ressourcer. Bedre kendt som de planetære grænser.
Links:
Vært:
Mie Stage
Medvirkende:
Christian Bach, medstifter af endless food co
I denne episode
Kakaobønnen er truet på grund af klimaforandringer, skovrydning og plantesygdomme, og derfor bliver den også dyrere og dyrere. Samtidig står ølproducenterne med tonsvis af restprodukter, der egentlig indeholder masser af næring.
Den danske virksomhed endless food co har besluttet at forene de to verdener og har udviklet en kakaofri chokolade, som de allerede sælger over et ton af om måneden.
Lyt med her for at høre historien bag chokoladen, hvordan den bliver lavet samt vores egen anmeldelse af chokoladen.
Links:
Vært:
Liv Bjerg Lillevang
Medvirkende:
Emil Gundersen, phd studerende ved DTU Fødevareinstitut
I denne episode
Vi ved at maden kommer fra markerne og staldene. Til nød fra drivhusene. Men at den skal komme fra mikroalger i ståltanke, lyder nok lige lovligt futuristisk for de fleste.
Men at det kan blive en nødvendig realitet inden 2050 er Emil Gundersen ikke i tvivl om. Han har som phd studerende ved DTU Fødevareinstituttet fundet nogle mikroalger, der rent faktisk er i stand til at producere netop langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Med andre ord - næringsstoffer vi har brug for, men som under nuværende produktionsformer belaster både klima og miljø.
Mikroalger er mikroorganismer på linje med bakterier og gær. Forskellen er blot, at algerne er lysdrevne - eller fotosyntetiske lissom planter. Vi finder dem overalt i vandholdige miljøer på planeten. Men nu finder vi dem i laboratoriet, hvor fremtidens mad kommer til live.
I denne podcast episode af Fremtidens Mad besøger vi Emil Gundersen i laboratoriet for at få hele fortællingen om mikroalgernes vej fra et diskret liv i vandhullerne til en plads i fremtidens kostplan.
Links:
Vært:
Liv Bjerg Lillevang
Medvirkende:
I denne episode
Overvægt og fejlernæring, klimakrise og biodiversitetstab. Produktion af mad belaster kloden, og ensidig kost belaster vores sundhed. Så hvad skal vi droppe på middagsbordet, hvis vi vil forbedre sundheden begge steder?
Vi har inviteret tre eksperter i studiet med hver deres tilgang til klima, sundhed og madproduktion. Vi kalder debatten “Det sidste måltid” og ser på, hvilke fødevarer, madretter eller konkrete ingredienser vi kommer til at sige farvel til i løbet af de næste 25 år. Enten fordi de ikke er bæredygtige, fordi de er for usunde eller måske fordi klimaforandringer og plantesygdomme udfordrer produktionen af dem.
Episoden er lydsporet fra en tv-produktion fra Ingeniøren Update.
Links:
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Lotte Holm har, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet
I denne periode
»Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. «
Lotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger:
»Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. «
»Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«
Hør hele interviewet med Lotte Holm.
Links:
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Mickey Gjerris, phd teologisk bioetik, lektor ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet
I denne episode
Hele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen?
I serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet.
Mickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? «
Links:
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Nina Bauer, madhistoriker og forfatter
I denne episode
Når der er mangel på madvarer finder vi erstatninger. Vi foretrækker nemlig ringere kvalitet frem for at ændre madvaner. Men når krisen er slut og manglen overstået, hænger vi fast i gamle vaner. Hør om mormormad, savsmuldsmel og madsvindel. Og få den overraskende historie om, hvor stor en omvæltning komfuret egentligt har været for vores liv. Her er første af 24 episoder om fremtidens mad. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad har vi på tallerkenen i 2050?
Links:
