Vi fortsætter i denne episode af Den metakognitive podcast med Anna, som har stress. I sidste episode fandt vi frem til at triggertanker og bekymringstanker kan stresse hende og de forhindrer hende i at finde ro. Metakognitiv terapi er ikke kun tør teori. Det handler om at kunne bruge metoderne i praksis - og det sker kun gennem erfaring. Vi kan få en lille smule erfaring gennem oplevelser allerede i sessionen. Derfor prøver jeg med et par øvelser at lade Anna forestille sig at være i situationen og så anvende de her nye strategier, vi taler om. At kunne være i situationen og lade tanker og kropslige fornemmelser være. Vi kalder det her “Disney World” metoden - som er det samme som at være afkoblet opmærksom. Anna har også mange katastrofetanker … som vi alle har, men som under stress kan virke som forudsigelser af, hvordan det kommer til at gå. “Nu har jeg fået stress. Hvad nu hvis stressen aldrig går væk?”. Disse tanker er Anne slet ikke alene med - de fleste med stress har dem. Vi taler her om spåkvinden i os alle. Hende, der forudser alverdens katastrofer for os. Hør mere om det i episoden og læs mere om metaforen spåkvinden på hjerneogkrop.dk. Husk at du også selv kan deltage som anonym klient i podcasten, eller du kan deltage hvis du har relevant viden der måske kan bruges her i Den metakognitive podcast. Jeg håber, du kan lide Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte! Så giv den likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

Denne episode af Den metakognitive podcast handler om stress. Stress skyldes en kombination af både de ydre omstændigheder og de indre tanker og følelser der opstår. Metakognitiv terapi har en meget præcis måde at forklare hvorfor vi får stress. Her er det især vigtigt, hvordan vi forholder os til stress-symptomerne. De metakognitive metoder er derfor gode til at sætte ind lige der hvor det er mest effektivt. Anna er en ung kvinde som desværre har fået stress for nogle måneder siden. Hun har en del fysisk uro og har også mange tanker om hvorvidt hun så kan klare det, hun gerne vil. Hun har hørt om metakognitiv terapi og spurgte derfor om hun kunne være anonym klient her i podcasten. Takket være Anna har du altså muligheden for at blive klogere på hvordan man kan gribe stress an med den metakognitive metode. Denne episode er første halvdel af Annas session og her afklarer vi, hvad der foregår for Anna. Vi finder frem til en måde at forholde sig til tanker og kropslige reaktioner på, som vi her kalder “Disney World metoden”. Hæng på, hvis du vil finde ud af, hvad det handler om. Husk at du selv kan deltage i podcasten, enten hvis du har relevant viden der måske kan bruges her i podcasten, eller hvis du har et konkret problem og lyst til at få hjælp til det ved at deltage som anonym klient. Jeg håber, du kan lide Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte! Så giv den likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

Bekymringsbutikken, grublebutikken … eller slet og ret tankeudsættelse. Hvad er dog det? Det bruges ofte i metakognitiv terapi. Tankerne myldrer og generer én på de mest ubelejlige tidspunkter. For eksempel når man skal sove! Tankeudsættelse kan hjælpe én i gang med at komme ud af det, der kaldes CAS (kognitivt opmærksomhedssyndrom) og som Kim Oechsle kalder hamsterhjulet. I denne episode ser jeg nærmere på hvad tankeudsættelse er … hvor det stammer fra … hvad det gør godt for. Hvad er formålet egentlig? Hvorfor skulle du dog gøre det? Jeg er blevet opfordret til at tale om dette emne. Giv også gerne forslag til andre metakognitive emner. Husk at du selv kan deltage i podcasten, enten hvis du har relevant viden der måske kan bruges her i podcasten, eller hvis du har et konkret problem og lyst til at få hjælp til det ved at deltage som anonym klient. Jeg håber, du kan lide Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte! Så giv den likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

I episode 52 mødte du Ida, som har fået kroniske smerter mens hun sejler i Caribien. Hun lærte nogle øvelser. Der er sket helt vildt meget siden sidst. Ida har taget meget til sig og bruger det aktivt. Det har gjort en forskel. Vi følger op og dykker mere ned i tanker og triggerbevægelser denne gang. Vi bruger dermed en del metakognitiv terapi i kombination med PRT. Der er nemlig en del tanker, der er på spil både omkring smerterne og deres betydning. I PRT taler vi om triggerbevægelser - i metakognitiv terapi om triggertanker. Det er ikke det samme, men har flere ting til fælles - for det første, at de sætter noget negativt i gang. Ved triggerbevægelser tror hjernen, at bevægelsen skal undgås - så den skaber smerte. Men frem for at undgå bevægelsen, skal man lave den - samtidig med at man er rolig. Så lærer hjernen at det ikke er farligt, og smerten hører op. Triggertanker er dem, der sætter hjernen igang med flere spekulationer. Triggertanker virker umiddelbart vigtige - eller de er forbundet med følelser. Dem træner vi at ignorere - lade dem passere, også selvom det virker helt nødvendigt at reagere på dem og tænke videre over dem. Jeg lærer Ida om afkoblet opmærksomhed gennem min øvelse Indre fjernsyn. En enkel øvelse og en let forståelig metafor for at få tanker på afstand og lade dem være - lidt som det, der kommer i fjernsynet. Hør dagens episode og Idas gode reflektioner over hvordan hun har brugt principperne og hvordan hun kommer til at bruge det fremover. Jeg tror, der er noget for alle, uanset om det handler om smerter eller tanker. Hvis du synes godt om Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte - så del den endelig videre og giv den nogle likes, der hvor du lytter til den. Du kan også se podcasten på youtube. Husk at du kan deltage i podcasten, enten hvis du har relevant viden der måske kan bruges her i podcasten, eller hvis du har et konkret problem og lyst til at få hjælp til det ved at deltage som anonym klient.

Denne episode af Den metakognitive podcast er en metakognitiv filmanmeldelse af den danske stenalderfilm “Fremmed: Det første opgør”. Filmen fokuserer på mødet mellem bondekultur og jæger-samlerkultur i stenalderen. Filmen følger en bondefamilie, der slår sig ned i skoven, og deres interaktion med en jæger-samler stamme. Dette møde mellem de to kulturer skaber konflikt, da de har forskellige livsstile og overlevelsesstrategier. Filmen illustrerer altså de barske realiteter ved at leve i naturen, hvor overlevelse kræver konstant kamp og tilpasning. Kim Oechsle bruger tit stenalderen som reference netop til at forstå vores moderne adfærd - som stadig er styret af grundlæggende overlevelsesinstinkter. Mange af de følelser og reaktioner, vi oplever i dag, kan spores tilbage til de udfordringer, som vores forfædre stod overfor. Det gælder for social angst og hvordan vi håndterer vores tanker i sociale situationer. Det gælder for vores hjernes tendens til at smelte sammen med tankerne. Det er først senere i udviklingshistorien, vi har udviklet evnen til at forstå vores tanker på mere metakognitive måder. Skift af perspektiv og at se tanker som tanker og ikke virkelighed og sandhed. Jeg kalder det “metakognitiv intelligens”, som beskrevet i min bog DU ER EN bevidsthed i EN HJERNE I EN KROP. Jeg spoiler ikke noget fra filmen, så du kan trygt høre podcasten, selvom du ikke har set den endnu. Jeg kan varmt anbefale ‘Fremmed: Det første opgør’, både for dens underholdningsværdi og for de psykologiske indsigter, den kan give. Den viser, hvordan vi kan lære af fortiden og forstå vores nuværende adfærd og følelser bedre. Den er stadig 100% aktuel på både det personlige, kulturelle og politiske plan. Giv endelig feedback på podcasten - hvad ønsker du at høre mere om? Hvis du er klient og vil deltage anonymt i podcasten kan du henvende dig til Kim Oechsle. Du kan også være med i et interview, hvis du selv arbejder med metakognitive metoder. Hvis du kan lide at lytte til Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte - så giv den nogle stjerner, der hvor du lytter til den. Du kan også se podcasten på youtube.

I denne episode af Den metakognitive podcast dykker Kim Oechsle ned i emnet angst. Hvordan den metakognitive teori forstår hvad angst er. Og hvordan man afhjælper angst med den metakognitive metode. Jeg beskriver i afsnittet hvordan angst kommer af en helt naturlig frygttilstand, hvor man forventer, at noget farligt vil kunne ske. Mange terapiformer, især kognitiv adfærdsterapi, har fokuseret på indholdet af tanker og at ændre adfærden. På den måde bliver det ofte en kamp mod angsten. I metakognitiv terapi foregår det anderledes - her ser vi primært på, hvordan vi opfatter vores tanker og hvordan vi håndterer dem, for det er der, angsten kommer fra. Podcasten kommer ind på de forskellige former for angst, herunder generaliseret angst, social angst, præstationsangst, specifikke fobier, PTSD og OCD. Det fantastiske er, at metakognitiv terapi kan anvendes på alle disse typer angst, for metakognitiv terapi arbejder med nogle fælles tankemønstre, som er fælles for angst. Det vigtigste tankemønster er det, der teknisk set hedder “CAS” (kognitivt opmærksomhedssyndrom) - men jeg bruger som regel metaforen “tankernes hamsterhjul” til at illustrere, hvordan en cyklus af bekymringer og grublerier hænger sammen med angst. Metakognitiv terapi lærer én at genkende og at træde ud af dette “hamsterhjul”, for mønsteret er der både før, under og efter angst og vedligeholder angsten. Men der er håb! Angst er ikke er noget, man skal lære at leve med. Med den rette forståelse og teknikker er det muligt at ændre sin relation til sine tanker og sine tankemønstre - og så reduceres angsten. Kommende episoder kan dykke dybere ned i specifikke emner relateret til angst. Jeg vil gerne opfordre lytterne til at dele jeres erfaringer eller deltage i diskussioner. Giv endelig feedback på podcasten - hvad ønsker du at høre mere om? Du må selvfølgelig godt selv lige se efter om emnet allerede er behandlet. Hvis du er klient og vil deltage anonymt i podcasten kan du henvende dig til Kim Oechsle. Du kan også være med i et interview, hvis du selv arbejder med metakognitive metoder. Hvis du synes godt om Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte - så del den endelig videre og giv den nogle likes, der hvor du lytter til den. Du kan også se podcasten på youtube. – Bonusinfo: I februar 2025 udkom Kim Oechsles selvhjælpsbog “OPLØS ANGST - hjælp din hjerne til tryghed” som både bygger på metakognitiv terapi og andre metoder.

Lær mere om hvordan man kan arbejde med neuroplastiske, kroniske smerter når man kombinerer metakognitiv terapi med PRT (Pain Reprocessing Therapy). Dette er 1. session med “Ida” (hun deltager anonymt), som har kroniske rygsmerter. Hun er ude at rejse - sejler rundt på en båd i Caribien. Men Ida har desværre fået nogle smerter i ryggen, som ikke har nogen fysisk årsag. Hun er blevet undersøgt at læger. Alligevel har hun kraftige rygsmerter som forhindrer hende i at bevæge sig og i det hele taget at nyde drømmerejsen. Smerterne er både til stede som noget konstant og kan blive udløst af nogle helt bestemte bevægelse og smerter. Nogle gange er smerterne væk også selvom hun laver de samme bevægelser. Hun har også opdaget at negativt tankemylder kan forstærke smerterne. Der er dermed mange tegn på, at Idas smerter er neuroplastiske - derfor giver det mening at bruge metoden Pain Reprocessing Therapy. Hendes negative tankemylder passer til gengæld meget godt til at arbejde med metakognitiv terapi. I episoden kan du lære om neuroplastiske smerter generelt og høre hvordan jeg specifikt arbejder med Ida. Blandt andet præsenteres hun for nogle øvelser i såkaldt somatisk sporing. Dette er øvelser hun selv skal udføre i tiden efter vores session. Og så ser vi selvfølgelig med metakognitive værktøjer på hvordan Idas tanker kører i ring og hvad Ida kan gøre med sin opmærksomhed. Her er igen et stort overlap mellem de to metoder. Hvis du er blevet interesseret i mere … Jeg har tidligere talt om PRT - Pain Reprocessing Therapy - i podcasten. Du kan også læse mere om PRT. Hvis du skal have en indflyvning til metakognitiv terapi kan jeg anbefale at høre afsnit 4 om CAS (hamsterhjulet) eller at læse mere. Hvis du er klient og vil deltage anonymt i podcasten kan du henvende dig til Kim Oechsle. Du kan også deltage i et interview, hvis du selv arbejder med metakognitive metoder. Hvis du synes godt om Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte - så del den endelig videre og giv den nogle likes, der hvor du lytter til den. Du kan også se podcasten på youtube.

Som metakognitiv terapeut er Kim Oechsle fra Den Metakognitive Podcast flere gange stødt på De 3 Principper, også kaldet 3P. 3P er ikke en terapeutisk metode opfundet af psykologer, ligesom metakognitiv terapi. Men mit indtryk er, at der er nogle fællestræk i tankegangen. 3P er en bevægelse der er startet af en canadisk håndværker ved navn Sydney Banks. Herhjemme er 3P bla beskrevet i bogen Dit selvhelbredende sind af Mette Louise Holland. Jeg har hørt at det handler om at “Tanker skaber følelser”, at “vi forstår alt gennem vores tanker” men at “vi ikke er vores tanker”. Det lyder meget metakognitivt. Men jeg har også hørt ord som som Sind, Livskraft, Indre visdom. Det lyder mere spirituelt og det er metakognitiv terapi jo slet ikke. I denne episode har jeg derfor inviteret Sanne Schroll Lønborg og Trine Høhrmann, som begge arbejder terapeutisk med 3P, til at fortælle om principperne. Inden podcasten havde jeg derfor tænkt mig at stille nogle spørgsmål til Trine og Sanne. F.eks. hvor 3P stammer fra? Deres egen vej til at arbejde med 3P og hvordan de bruger det i deres eget liv. Og som terapeut er jeg selvfølgelig også nysgerrig på hvordan de arbejder med 3P når de får en klient. Mit håb med episoden er at blive klogere på hvilke ligheder der er mellem De 3 Principper og principperne i metakognitiv terapi. Og hvilke forskelle der er. Måske kunne man endda blive inspireret til nogle øvelser eller lignende af at høre Sanne og Trine? Lyt med og få svar på spørgsmålene i denne episode. Du kan også se interviewet på youtube. Hvis du er blevet nysgerrig på 3P og Sanne og Trine, kan du følge dem på youtube-kanalen Sanne og Trine. Deres hjemmesider er Sanne Schroll Lønborg: sanneschroll.dk og Trine Høhrmann: lumeninspire.com. Hvis du selv vil sammenligne med metakognitiv terapi, kan du læse mere her: hjerneogkrop.dk/mct eller lytte mere til Den Metakognitive Podcast. Sig det videre! [00:10:12] Alt hvad vi oplever, det kommer igennem os via vores tænkning. [00:11:21] De 3 principper gælder 100% af tiden for alle mennesker. [00:28:27] Det er vigtigt ikke at være bange for vores oplevelse. [00:50:20] Vores indre visdom guider os, når vi føler ubehag. [00:51:34] Følelser fungerer som et guidesystem, der viser os, når vi bevæger os væk fra vores indre sundhed. [00:52:10] At vende tilbage til nuet bringer ro og nærvær. [00:54:04] Tanker kan skabe ubalance og styre vores følelser. [00:56:21] Klienters oplevelser varierer afhængigt af deres situation. [01:07:19] Vi lytter til klientens sprog for at gøre det mere vedkommende for dem.

I dagens episode af Den Metakognitive Podcast fortsætter Carstens 2. session. “Carsten” har været ramt af stressymptomer længe, men har gennem de metakognitive redskaber fundet en vej ud af stress. Han fortsætter i denne episode med at beskrive mere og mere klart, hvad der er sket for ham, efter at han virkelig har taget de metakognitive principper til sig. Han øver sig stadig - men det går fremad. Jeg er helt sikker på, at Carstens beskrivelser og indsigter kan bruges af andre, der fornemmer at de præsterer meget men måske også belaster sig selv på en måde der gør at de ikke vil kunne holde til det i længden. Carsten er begyndt at tillade sig selv at være et menneske. Det er OK ikke at være perfekt hele tiden. Han fortæller, at han i den seneste tid har åbnet sig op over for andre. Førhen gik han mere med det selv og tankerne om hans egen rolle som medarbejder og far blev i hans egne tanker. Dvs de forblev i hamsterhjulet hos ham selv. Nu hvor han åbner op og fortæller andre om sine tanker, har han fundet ud af at de tanker, der kørte i hamsterhjulet ikke nødvendigvis svarede til andres opfattelse. Og andre har beskrevet, hvordan de slås med nogle af de samme udfordringer. Det har sat tingene i perspektiv. Men hvad synes Carsten er det sværeste ved at bruge de metakognitive principper? Det sværeste er at han er vant til at være i “overdrive”. Nu er han blevet mere opmærksom på at “stoppe toget” med sin 80% regel når han kan mærke de fysiske stress-symptomer. Men det er svært at stoppe toget. Og hvorfor er det egentlig det … nu søger vi i fællesskab efter et svar på, hvorfor det mon er svært at stoppe toget. Faktisk så gør denne søgen, at toget under sessionen begynder at køre hurtigere … og hurtigere. Hvorfor er det svært at stoppe toget? I vores søgen efter svar har vi brug for at stoppe toget! Vi gearer derfor ned med en lille mindfulness-øvelse … Kim Oechsle guider og Carsten bruger sine træning i mindfulness og kommer mere tilbage i balance. Nu skaber vi i fællesskab en ny metafor som på mange måder samtidig giver os en slags svar på vores søgen. Måske skal man ikke stoppe toget - men simpelthen holde op med at smide mere kul på? Jeg var meget imponeret over Carstens reflektioner og jeg har føjet den nye metafor (Damplokomotivet) til min samling over metakognitive øvelser og metaforer, som jeg håber andre også kan få glæde af. Du er meget velkommen til at kontakte Kim Oechsle fra podcasten, hvis du har spørgsmål eller forslag til emner, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

“Carsten” led af langvarig stress men her en måned efter vores første session har han fået det bedre og bedre. Helt høj over at det er gået så godt. Heldigvis er han vanvittigt god til at formidle hvad det er, han har ændret og det får du nu glæde af, kære lytter til Den Metakognitive Podcast. Hans knivskarpe analyse kan helt sikkert hjælpe mange andre der kæmper med stress-symptomer. Selvom han gennem flere år har sat sig ind i metoder, der måske kunne hjælpe ham, har han været forvirret og ikke helt vidst hvad han skulle gøre. Han har opfundet sin egen 80% regel, som har hjulpet ham. Frem for at overpræstere, har han skruet sin indsats ned til 80%, når han har mærker stress-symptomer. Gearet ned og sænket tempoet. Nogle gang har han haft brug for at sænke indsatsen yderligere. Men samtidig når han i sidste ende mere, fordi han ikke brænder ud. Selvom han i første omgang “præsterer” mindre så giver det mere overskud. Den store forskel er han ikke længere håndterer og sorterer sine tanker. Sidst var han skeptisk over for “ligegyldighed” men det tog kun få dage før det gav mening at han ikke behøvede at bruge så mange kræfter på bekymringstanker. Carsten handler nu mere end han tænker. Tidligere spekulerede han meget, men handlede ikke på det. Bygger stadig bro mellem metakognitiv og mindfulness. Men hvor mindfulness før var en pligt og blev udført med anstrengelse, bruger han nu mindfulness under sin egen gode “80% regel” - at være opmærksom på om det er for anstrengende. Carsten udsættes for mental øvelse - hvad sker der, når han ankommer der, hvor han gerne vil være? Han reflekterer over hvad denne øvelse og det giver også indsigter. Nu er der plads til kedsomhed og hverdag - men på en god måde. I næste episode skaber Carsten endnu mere klarhed over hvad der er egentlig er sket. Og vi når i fælleskab frem til en helt ny metafor, som senere er kommet i min samling af nyttige metakognitive øvelser og metaforer). Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

Kim Oechsle har været i biografen og set animationsfilmen Inderst Inde 2 fra Disney/Pixar. I dagens episode af Den Metakognitive Podcast anmelder jeg filmen ud fra metakognitiv psykologi. Som de fleste Pixar-film er det en gennemtænkt, meget underholdende og livsklog film, som vi alle kan lære af - børn, unge, voksne og gamle! Filmens hovedperson Riley var i den første film styret af sine følelser Glæde, Tristhed, Vrede, Afsky og Frygt. I 2’eren kommer teenageren under ombygning og nu kommer der flere følelser til: Angst, Flovhed og Kedsomhed. De begynder så småt at overtage styringen af Riley mens hun forsøger at forholde sig til gamle og nye venner. Særligt Angst bliver dominerende og tager kontrollen over fantasi, tanker, selvopfattelse og adfærd. Der er mange gode pointer i filmen omkring tanker og følelser som er baseret på forskellige psykologiske teorier og modeller, men i anmeldelsen ser jeg særligt på hvad der svarer til den metakognitive psykologi. Vi tager altså de metakognitive briller på og ser på hvordan filmen forholder sig til tanker, følelser, bevidsthed og selvfølgelig metakognitioner. Spoiler alert: Jeg kommer ind på noget af handlingen i min anmeldelse. Men måske gør det dig endnu mere nysgerrig på filmen! Det er helt bestemt en god film, så jeg kan kun anbefale den, uanset om du vil se den med de metakognitive briller eller bare nyde filmen som den er. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

Dette er fortsættelsen på interviewet med Rasmus der led af svære kroniske smerter i 7 år men som fik hjælp af Pain Reprocessing Therapy (PRT). I sidste episode hørte vi om hvordan det startede med en simpel skade og udviklede sig til smerter i helt andre steder i kroppen. Vi hørte lidt om hvordan Rasmus prøvede mange ting forgæves i 7 år, indtil han startede på Pain Reprocessing Therapy (PRT) hos Kim Oechsle fra Den Metakognitive Podcast. I denne episode fortsætter interviewet og vi taler nu også om brugen af metakognitiv terapi. Jeg har lige spurgt Rasmus hvad han kan huske om det - i episoden fortæller han om sin oplevelse med at inddrage metakognitiv terapi til de tanker og bekymringer, der naturligvis kan komme til at fylde for meget, når man er ramt af kroniske smerter. I podcasten henviser vi til Alan Gordons bog Vejen ud af smerte. Du kan iøvrigt også se interviewet på youtube. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

Rasmus fortæller i dette interview om hvordan han som 17-årig gik fra at være elitesportsmand til at være ude af stand til at gå og hvordan de efterfølgende 7 år blev et smertehelvede. Han prøvede mange forskellige behandlinger men kom så i gang med Pain Reprocessing Therapy (PRT) hos Kim Oechsle fra Den Metakognitive Podcast. I denne episode fortæller Rasmus især om hvordan han lærte at forstå begrebet neuroplastiske smerter og hvordan han kunne træne hjernen ud af smerterne med somatisk sporing, der er en mindfulness-baseret teknik. I næste episode fortsætter interviewet - der kommer vi også ind på hvordan forløbet også har inkluderet metakognitiv terapi. I podcasten henviser vi til Alan Gordons bog Vejen ud af smerte. Hvis du vil, kan du også se interviewet på youtube. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

Den Metakognitive Podcast handler denne gang om kroniske smerter. Det er hjernen der skaber smerter - ikke kroppen. Det har smerteforskerne vidst længe. Smerter er normalt et advarselstegn - det er hjernen der fortæller én at man skal passe godt på kroppen, fordi der er sket en skade. Men hjernen kan lave kludder i advarselssystemet og dette gør at man bliver ved med at have smerter, selvom der ikke er noget fysisk galt. Men smerter er smerter - uanset årsagen. Det kan være så alvorlige smerter, at man bliver invalideret og må opgive at arbejde. Førhen hed det psykosomatiske smerter. Ofte kaldes det også bare i daglig tale “nervesmerter”. En mere moderne betegnelse er biopsykosociale, centraliserede eller neuroplastiske smerter. Nogle troede (måske mere førhen) at der var psykologiske årsager, men det er ikke noget, der foregår på et bevidst plan. Det er ikke, fordi smerterne gør noget godt for én - tværtimod. Så hvad går galt? Og hvad har det med metakognitiv psykologi at gøre, spørger du måske? For det første er forklaringen på hvad der går galt, meget det samme som teorien bag metakognitiv terapi. At hjernen cirkler rundt i negativ opmærksomhed. I forbindelse med kroniske smerter er det bare meget mere dybtliggende i hjernen - ikke noget man har nogen bevidst kontrol over. Alligevel har det vist sig, at det er muligt at træne hjernen ud af denne type kroniske smerter. De er opstået pga en indlæring i hjernen - og dette kan også aflæres igen. Terapiformen, der gør det muligt, er helt ny og hedder Pain Reprocessing Therapy (PRT) og er udviklet af psykologen Alan Gordon, der har skrevet en fantastisk bog med titlen Vejen ud af smerte. Når man modtager behandling med PRT er der dog også ofte helt forståelige bekymringer over smerterne og hvordan det kommer til at gå. Så det er en god kombination til PRT at anvende metakognitiv terapi for at hjælpe med at holde motivationen til PRT og at undgå at smerterne også fører til stress og depression. Helt essentielt er også, at smerterne faktisk kommer fordi hjernen i sidste ende er drevet af et advarselssystem, der minder om frygt og angst. Derfor kan metakognitiv terapi hjælpe mod den uro og angst for smerterne som desværre er med til at vedligeholde tilstanden. Kim Oechsle fra Den Metakognitive Podcast har behandlet flere klienter med kombinationen af PRT og metakognitiv terapi og fortæller generelt om kombinationen. Alt dette kan du høre mere om i denne episode af Den Metakognitive Podcast. Du kan også høre om hvordan PRT-behandlingen faktisk er baseret på en form for mindfulness. Hvis du er interesseret i at vide mere om mindfulness generelt, kan du lytte til andre episoder af podcasten. I en kommende episode af podcasten kan du høre et interview med en klient, der fortæller sin historie om kroniske smerter og hans vej ud af smerte. Hvis du er interesseret i at deltage anonymt i podcasten som klient, hvis du brænder for noget der kunne være relevant for podcasten, eller hvis du ønsker jeg skal tage et emne op, så kontakt mig endelig.

Carsten fortsætter i denne episode af Den Metakognitive Podcast med sin første session i metakognitiv terapi. Han har prøvet meget allerede og kender metakognitiv terapi. Han bruger også mindfulness. Hvis du har hørt om mindfulness i tidligere episoder af podcasten ved du at der er et stort overlap mellem principperne i mindfulness og metakognitiv terapi. I den sidste del af sessionen går vi gang med nogle af de øvelser, som Carsten kan bruge - det er altså ikke meditation, men nogle øvelser der har direkte til formål at hjælpe til at kunne bruge de metakognitive principper med at komme ud af “hamsterhjulet” - de gentagne, negative tanker. At bryde cirklen og dermed komme ud af stress. Hør i episoden hvilke øvelser Carsten prøver. Carsten er jo ikke alene om at opleve stress og at have svært ved at genfinde balancen. Jeg bliver derfor begejstret, når jeg hører Carstens rigtigt gode refleksioner i denne episode. Jeg tror mange andre vil have gavn af at høre dem. Men bedøm selv! Hvis du er interesseret i at deltage anonymt som klient så kontakt mig. Hvis du gerne vil tale om et emne indenfor metakognitiv terapi, så kontakt mig. Og endelig, kontakt mig hvis der er et emne du gerne vil have jeg tager op!

Endnu et afsnit om stress i Den Metakognitive Podcast. Det kan være svært at slippe ud af stress selvom man ved meget og burde have redskaberne til det. Det kan “Carsten” snakke med om. Han har haft flere sygemeldinger pga stress og har været igennem forskellige forløb. Det har hjulpet, men han har denne gang svært ved at komme ud af stressperioden, særligt de kropslige symptomer som bliver ved med at være i ham. Carsten dyrker blandt andet mindfulness og har læst meget om metakognitiv terapi - han har endda hørt podcasten! Alligevel er der noget, der mangler. Andre end Carsten har haft denne frustrerende oplevelse, at kende metakognitive principper, men ikke at kunne få det til at “virke”. Man kan tænke “hvorfor virker det ikke, er det mig der er noget galt med?”. Det er noget andet at gå i personlig terapi, fordi man dér arbejder direkte med sine egne strategier, erfaringer og oplevelser fremfor generelle betragtninger. Vi mennesker er ens - men vi er også forskellige individer! Selvom vi gerne vil standardisere psykoterapi skal det altid præsenteres med udgangspunkt i det enkelte menneske fremfor at være one size fits all. Det er i hvert fald Kim Oechsles måde at arbejde med metakognitiv terapi på. Det er netop den tilgang, der kommer på prøve her - Carsten ved på en måde det hele i forvejen på et teoretisk plan og har mange gode personlige redskaber - blandt andet mindfulness meditation. Kan det lade sig gøre at give Carsten en ny vinkel, så han kan anvende det og komme ud af den sidste del af stressen? I denne og den næste episode kan du høre, hvordan vi arbejder os igennem det, som Carsten oplever nu og ser om der er nogle gode metakognitive pointer eller redskaber, som han kan bruge. På denne måde bliver det et fælles laboratorium at finde “formlen” der fungerer for Carsten. Senere i podcasten vender vi tilbage til Carsten og hører hvordan det er gået med ham ude i det virkelige liv. (AI-genereret foto).

I sidste episode af Den Metakognitive Podcast gik vi i dybden med historen om mindfulness og hvad meditationerne bruges til. I denne episode handler det som lovet om at sammenligne metakognitiv terapi med mindfulness. For det første er metakognitiv terapi jo psykoterapi. Man går i metakognitiv terapi hvis man oplever psykisk mistrivsel med for eksempel stress eller depression eller hvis man lider af forskellige typer angst. Metakognitiv terapi betragter de psykologiske problemer som noget, der opstår fordi hjernen har tendens til at låse sig selv fast i negative, gentagne tanker. Her i podcasten plejer jeg at kalde dét fænomen for tankernenes “hamsterhjul”. Det ender med at farve den måde, man oplever verden på - og det bliver bare værre og værre, fordi man ikke selv kan komme ud af det igen. Denne måde at forstå de psykologiske problemer på minder meget om de principper, mindfulness er bygget op efter. At det ikke er selve tankerne men den måde, vi forholder os til tankerne på, der styrer os. Vi bliver mere fri, når vi ændrer vores forhold til tankerne. Og vores forhold til tankerne bestemmes af vores metakognitioner - vores tanker om tankerne. Metakognitiv terapi er én ud af flere moderne typer psykoterapi på, som er inspireret af det. Det kaldes den tredje bølge indenfor moderne psykoterapi. Mindfulness handler om at træne hjernen gennem meditation. På samme måde har metakognitiv terapi nogle måder at træne hjernen på, der kan hjælpe én ud af hamsterhjulet. De måder at træne hjernen på er direkte inspireret af det, der sker under mindfulness. Nemlig forskellige måder at anvende hjernen på. Det handler om at blive mere metabevidst. At være bevidst om hvad der tænkes og hvad opmærksomheden er rettet imod. Man træner fokuseret opmærksomhed, som er evnen til at styre hvad opmærksomheden er rettet mod. Det er det, vi i daglig tale plejer at kalde koncentration. Men det kræver forskellige måder at kunne bruge sin hjerne på. Man kan være fokuseret på én bestemt ting. Som f.eks. en bestemt lyd eller synet af øjnene i et ansigt. Og man kan være fokuseret på flere forskellige ting samtidig. Og så kan man jo også skifte mellem forskellige ting. Det bruges både under opmærksomhedstræning i metakognitiv terapi og i mindfulness meditationer. Samtidig er tanker og følelser noget, der kommer og går. Det mediterer man over i mindfulness med åben opmærksomhed. I metakognitiv terapi er det den såkaldte afkoblede opmærksomhed (på engelsk detached mindfulness) vi gerne vil opnå. Det regnes i metakognitiv terapi for at være en helt naturlig måde at forholde sig til tanker på. At man bemærker tanker uden at forfølge dem. Det gør vi faktisk med de fleste tanker alligevel. Det er altså ikke noget, man behøver at dyrke meditation for at opnå. Men hvis man er kommet i psykisk ubalance er det fordi der er nogle tanker, man ikke kan slippe. Eller også forsøger at man at kontrollere tankerne. Her giver det mening at træne afkoblet opmærksomhed igen i en periode. At blive mere bevidst om hvornår det er smart at anvende det. Og på den måde overlapper træning i afkoblet opmærksomhed med nogle af de enkle meditationer, der findes i mindfulness. Den store forskel er altså, at metakognitiv terapi har som hovedformål at tippe én tilbage i balance igen. Mens mindfulness går et skridt videre og forsøger at give os mere end det.

Metakognitiv terapi er stærkt inspireret af både idéer og metoder fra mindfulness. I denne episode af Den Metakognitive Podcast går vi derfor i dybden med hvad mindfulness er. Mindfulness meditation øger trivsel og velvære, giver psykisk robusthed og kan modvirke både angst og depression. Derfor tages principperne fra mindfulness ind i flere forskellige moderne psykologiske retninger, blandt andet i metakognitiv terapi. I næste episode sammenligner jeg mere direkte mindfulness med metakognitiv terapi og ser på forskelle og ligheder. I denne episode kommer vi både ind på historien og hvordan vi i de sidste godt 100 år har taget mindfulness til os her i vesten. Det er noget, alle kan have gavn af, og ligesom med motion kommer man meget langt med bare lidt mindfulness i sin hverdag. Der er dog mange, der ikke får gavn af mindfulness fordi de tror det bare er en god måde at finde ro på, mens man lytter til en beroligende stemme. Det er en misforståelse. Det vigtigste i mindfulness er træning af hjernen. Man bliver psykisk robust overfor livets kriser og udfordringer. Træningen gør at man selv kan finde ro, når der er brug for den. En del af dette er at man får et andet forhold til sine egne tanker. Mindfulness har mange forskellige aspekter som tilsammen udgør det vi i Vesten kalder for mindfulness. Det særlige ved mindfulness er især indsigtsmeditation, Vipassana, som skal give indsigt i både sindet og forholdet til verden. Man træner her sindet til at være en neutral observatør til sanserne, tankerne og følelserne. Det vil sige at man lader det passere med såkaldt åben opmærksomhed. Man observerer at der et jeg (selvet) der oplever - og det giver nogle gode, psykologiske evner. For at meditere, kræver det også at man koncentrerer sig - og derfor trænes også fokuseret opmærksomhed. Men der er også nogle værdier i mindfulness som hedder loving kindness, altså kærlig venlighed samt compassion - omsorg for andre og én selv. Disse værdier og temaer bruger man også i mindfulness meditationer og det har også vist sig at have gavnlige, psykologiske effekter. Mindfulness stammer fra buddhismen for 2.500 år siden, hvor livsvilkårene var væsentligt hårdere end i dag. Hør om hvad det var, meditationerne oprindeligt skulle bruges til. Nemlig at opnå en transformation til en højere tilstand her i livet, så man var fri af menneskelig lidelse samt endda at man ikke længere behøvede at blive genfødt. Men selv i dag har vi altså den samme slags hjerner og mange af de samme problemer i dette liv - tankerne og følelserne styrer os. Mindfulness kan også i dag give os en anden måde at opfatte livet på.

Hvad er metakognitiv pædagogik? Det kan du høre Anette Birkegaard fra Metahuset.dk fortælle i denne episode af Den metakognitive podcast. Metakognitiv psykologi handler generelt om at ændre forholdet til tanker så de ikke kører så meget i ring. Men hvordan kan man bruge metakognitiv psykologi i pædagogiske sammenhænge? Anette fortæller om sit syn på metakognitiv terapi og på hvordan de metakognitiv metoder kan bruges mere bredt på skoler, efterskoler, i socialpsykiatrien og andre steder. Her er der et samspil mellem et team af pædagogisk personale og elever eller borgere. De metakognitive metoder kan både bruges internt i team samarbejde men også gives videre til elever og borgere. Men hvad er det præcis for nogle megakognitive principper, der kan bruges? Pædagogisk personale skal vel ikke udføre terapi? Hør Anettes bud i denne episode af Den Metakognitive Podcast. Kontaktoplysninger Metahuset kontakt@metahuset.dk Foto: Anette Birkegaard.

Vi fortsætter med sidste halvdel af Sofies 1. session. Sofie har svært ved at sove og deltager derfor i Den metakognitive podcast for at afprøve, om metakognitiv terapi kan hjælpe. I sidste episode hørte vi om hvad der sker hver aften, når hun skal sove. Der er et hamsterhjul af tanker lige inden hun sover. Tankemylder. Hun har forsøgt at få styr på det ved at læse mails og få tingene tænkte igennem inden. Lige lidt hjælper det. I slutningen af sidste episode snakker vi om de tanker - og Sofie kan godt mærke, at hun bliver lidt ked af det. Det er netop det, der sker, når man er i hamsterhjulet. Så her i denne episode fortsætter vi med at lave nogle øvelser, som skal give Sofie oplevelser og indsigt med både fokus, tanker og følelser. Hør med og lad dig inspirere af Sofies mange gode reflektioner. Hvis du selv har emner, du ønsker jeg tager op i Den metakognitive podcast, så kontakt mig endelig. Hvis du selv har lyst til at deltage i podcasten for at afprøve metakognitiv terapi, så skriv også til mig. Du deltager anonymt og kun med din stemme. Jeg vil også meget gerne invitere gæster ind, der har erfaringer med metakognitiv terapi som klient eller terapeut, erfaringer med mindfulness eller lignende relevante emner. Modelfoto.