I sidste episode af Den Metakognitive Podcast gik vi i dybden med historen om mindfulness og hvad meditationerne bruges til. I denne episode handler det som lovet om at sammenligne metakognitiv terapi med mindfulness. For det første er metakognitiv terapi jo psykoterapi. Man går i metakognitiv terapi hvis man oplever psykisk mistrivsel med for eksempel stress eller depression eller hvis man lider af forskellige typer angst. Metakognitiv terapi betragter de psykologiske problemer som noget, der opstår fordi hjernen har tendens til at låse sig selv fast i negative, gentagne tanker. Her i podcasten plejer jeg at kalde dét fænomen for tankernenes “hamsterhjul”. Det ender med at farve den måde, man oplever verden på - og det bliver bare værre og værre, fordi man ikke selv kan komme ud af det igen. Denne måde at forstå de psykologiske problemer på minder meget om de principper, mindfulness er bygget op efter. At det ikke er selve tankerne men den måde, vi forholder os til tankerne på, der styrer os. Vi bliver mere fri, når vi ændrer vores forhold til tankerne. Og vores forhold til tankerne bestemmes af vores metakognitioner - vores tanker om tankerne. Metakognitiv terapi er én ud af flere moderne typer psykoterapi på, som er inspireret af det. Det kaldes den tredje bølge indenfor moderne psykoterapi. Mindfulness handler om at træne hjernen gennem meditation. På samme måde har metakognitiv terapi nogle måder at træne hjernen på, der kan hjælpe én ud af hamsterhjulet. De måder at træne hjernen på er direkte inspireret af det, der sker under mindfulness. Nemlig forskellige måder at anvende hjernen på. Det handler om at blive mere metabevidst. At være bevidst om hvad der tænkes og hvad opmærksomheden er rettet imod. Man træner fokuseret opmærksomhed, som er evnen til at styre hvad opmærksomheden er rettet mod. Det er det, vi i daglig tale plejer at kalde koncentration. Men det kræver forskellige måder at kunne bruge sin hjerne på. Man kan være fokuseret på én bestemt ting. Som f.eks. en bestemt lyd eller synet af øjnene i et ansigt. Og man kan være fokuseret på flere forskellige ting samtidig. Og så kan man jo også skifte mellem forskellige ting. Det bruges både under opmærksomhedstræning i metakognitiv terapi og i mindfulness meditationer. Samtidig er tanker og følelser noget, der kommer og går. Det mediterer man over i mindfulness med åben opmærksomhed. I metakognitiv terapi er det den såkaldte afkoblede opmærksomhed (på engelsk detached mindfulness) vi gerne vil opnå. Det regnes i metakognitiv terapi for at være en helt naturlig måde at forholde sig til tanker på. At man bemærker tanker uden at forfølge dem. Det gør vi faktisk med de fleste tanker alligevel. Det er altså ikke noget, man behøver at dyrke meditation for at opnå. Men hvis man er kommet i psykisk ubalance er det fordi der er nogle tanker, man ikke kan slippe. Eller også forsøger at man at kontrollere tankerne. Her giver det mening at træne afkoblet opmærksomhed igen i en periode. At blive mere bevidst om hvornår det er smart at anvende det. Og på den måde overlapper træning i afkoblet opmærksomhed med nogle af de enkle meditationer, der findes i mindfulness. Den store forskel er altså, at metakognitiv terapi har som hovedformål at tippe én tilbage i balance igen. Mens mindfulness går et skridt videre og forsøger at give os mere end det.