Rammen om spisepauserne har stor betydning for elevernes trivsel, læring og maddannelse. Men langt fra alle danske skoler har fokus på spisesituationen.  Blandt voksne danskere er fællesskabet om måltidet en meget høj prioritet og spisesituationen har stor betydning for vores trivsel og madglæde. Det gælder også for vores børn, der i løbet af et skoleliv har mulighed for at dele mindst 2.000 måltider i skolen.  Alligevel er det kun halvdelen af de danske skoler, der har en mad- og måltidspolitik, og lige så få har initiativer rettet mod det sociale aspekt af måltiderne.  Deltagere:Trine Krebs,  Grøn chef hos Food Organisation of DenmarkSanne Vinther, direktør i Arla FondenChristian Rune Jensen, køkkenchef på Peder Lykke Skolen Vært:Judith Kyst

Stort set alle voksne danskere mener, at maddannelse er vigtig for vores børn, og langt de fleste tilskriver madkundskabsfaget i grundskolen en stor betydning i den sammenhæng.  Dertil viser forskning, at madkundskab kan spille en vigtig rolle for børns madkultur. Fx er eksperimenterende læringsstrategier med madlavning med til at fremme sunde spisevaner, mens undervisning om smag mindsker elevernes kræsenhed. Men på trods af fagets store potentialer, har madundervisningen i grundskolen tange kår. Ud over kun at have 120 anbefalede timer, viser Madkulturens undersøgelser desuden, at en stor del af lærerne er ikke uddannede til at undervise i faget samtidig med, at der mangler faciliteter og midler til bl.a. indkøb.  Deltagere:Timm Vladimir, gastronomisk iværksætter og ejer af Timm Vladimirs KøkkenTomas Nagel, madkundskabslærer på Tølløse SkoleHelle Brønnum Carlsen, Ph.D. og lektor på KP og lærer på Zahles Seminarium Vært:Judith Kyst, direktør i Madkulturen

I anden skole-mad-samtale dykker dagens panel ned i skolemad. Frokost og mellemmåltider i skoletiden skal dække halvdelen af dagens energibehov for et barn i Danmark. Men rigtig mange børn er sultne i løbet af skoledagen. Det er et stort problem, for maden i skolen har både betydning for elevernes koncentration, indlæring og kognitive udvikling.  Skolemadsordninger med god og sund mad kan være en del af løsningen. Studier viser, at børn, der får skolemad, spiser mere og får lyst til at smage flere forskellige slags mad. Flere steder i landet er der lokale skolemadsordninger og pilotprojekter, som udgør et vigtigt erfaringsgrundlag.  Deltagere: Marie Holt Hermansen, forperson for Danske SkoleeleverMercan Ellen, Politisk Chef for Kost og ErnæringsforbundetKasper Fogh, bestyrelsesformand for Madens Folkemøde Vært: Judith Kyst, direktør i Madkulturen

Fødevarefagene er centrale for den danske økonomi og den grønne omstilling. Men interessen for uddannelserne er lav, og mangel på madfaglige medarbejdere bliver snart et stort problem.  Men fødevareuddannelserne oplever lav søgning og stort frafald. Det betyder, at manglen på kvalificeret arbejdskraft nu er den største vækstudfordring i fødevarebranchen – og manglen på medarbejdere ventes at blive meget større frem mod 2030.  En del af problemet er, at elever i folkeskolens ældste klasser mangler inspiration og kendskab til erhvervsuddannelserne og de job- og karriereveje, som de åbner for. Det kan et øget fokus på koblingen mellem folkeskole og erhversskole være med til at løse. Deltagere:Rasmus Munk, køkkenchef og medejer af AlchemistLeif Nielsen, direktør for DI FødevarerAnne-Birgitte Agger, direktør for Holtel og Resturantskolen Vært:Judith Kyst, direktør i Madkulturen