Korsbåndsskader er hyppige blandt håndbold- og fodboldspillere. Konsekvenserne er alvorlige både på kort sigt, med en skadesperiode på omkring ét år, og på lang sigt, hvor risikoen for knæartrose øges betydeligt.
Langt de fleste korsbåndsskader kan forebygges gennem enkle, faste øvelser. Alligevel har kun få danske sportsklubber skadesforebyggende træning som en fast del af programmet.
I denne episode taler vi med Kristine Sørensen og Christian Odgaard, der har undersøgt, hvordan man kan implementere forebyggende tiltag i en dansk, foreningsdrevet ungdomsfodboldklub. De giver deres bud på, hvilke strukturelle ændringer der skal til for at sikre, at øvelserne fastholdes som en integreret del af træningen.
Vi følger op med Region Nordjyllands regionspolitikere for at drøfte, hvad man politisk kan gøre for at mindske risikoen for skader.Har du et spørgsmål, forslag eller en kommentar? Skriv i podcasttråden eller send en mail til redaktion@dansksportsmedicin.dk.
Uanset om du er træner, læge, fysioterapeut, politiker, forælder eller fodboldspiller, giver episoden indsigt i en vigtig udfordring i dansk foreningsidræt.
Dagens gæst Liv Brøndum fortæller om myter og anbefalinger for fysisk aktivitet og træning i eftergraviditetsforløbet.
Læs artiklen i Dansk Sportsmedicin, hvor Liv kort opsummerer nogle af hovedpointerne fra sit kandidatspeciale:
https://dansksportsmedicin.dk/anbefalinger-for-fysisk-aktivitet-efter-foedslen-hvad-ved-vi-og-hvad-er-nyt/
Det er (livs)afgørende at have styr på blodsukkeret, når man træner og konkurrerer - og i særdeleshed, hvis man har Type 1 Diabetes!
I denne episode er Rakel Fuglsang Johansen, læge, PhD og forsker ved Klinik for Atleter v. Steno Diabetes Aarhus, gæst i Lyddoping til en snak, hvordan atleter med type 1 diabetes optimalt løser udfordringer med optimering af sukker- og insulinindtag ifb. træning - og ikke mindst, hvad atleter uden diabetes kan lære herfra!
Herudover er Jacob Rudjord Therkildsen, PhD i fysiologi, læge og mangeårigt selvtestet case study, både vores gæstevært og -ekspert i dag for at stille spørgsmålene, som mange tænker over på løbsdagen eller til træningsintervallerne på (et kommende?…) stadion.
Link til artikel i Dansk Sportsmedicin:Kan forskning i type 1-diabetes lære os noget om træning og konkurrence hos raske personer? – Dansk Sportsmedicin
Indhold
00:00 Introduktion
04:54 Klinik for Atleter med Type 1 diabetes
10:37 Type 1 diabetes - udfordringer og effekt af træning
18:35 Fysiologisk blodsukkerrespons ved fysisk aktivitet
22:42 Elevator-pitch
24:23: Anbefalinger for sukker- og insulinindtag ved træning med T1D
28:22 Overraskende blodsukkerrespons ved langdistanceløb hos raske løbere
31:38: Glykæmisk index
34:52 Galaktosestudie - er mælkesukker det nye sort?
38:25 Morgen vs. eftermiddagstræning: Performance og blodsukkerniveau ved fastetræning
46:43 Konkurrence vs. Træning: Forskel i blodsukkerresponse
52:27 Hvorfor "går man kold" på opvarmningsjoggen - når man ikke har diabetes?
54:55 Kan man efterligne insulins anabole effekter (uden doping)?
Hvad er det bedste recovery-meal?
58:30 Afrunding: T1D som forskningsmodel, take-home messages
Resumé:
Det kan være svært at dyrke sport, når man har type 1-diabetes og dermed ikke selv kan producere insulin. Når man tager insulin som en del af sin behandling for type 1-diabetes, kan der ske store udsving i blodsukkeret under træning, og det kan være udfordrende at få den injicerede insulinmængde til at passe med træningen. I 2019 åbnede Klinik for Atleter med Diabetes ET (KADET) på Steno Diabetes Center Aarhus. Arbejdet i klinikken har affødt flere forskningsprojekter, der sigter mod at forstå og finde nye løsninger på de udfordringer, som personer med type 1-diabetes oplever under træning. I denne artikel beskrives, hvordan klinikken fungerer som en platform for idégenerering til forskningsprojekter, og hvordan arbejdet med træning og ernæring i relation til type 1-diabetes muligvis også kan bidrage med viden om optimalt blodsukker og sportsernæring for raske sportsudøvere.
I denne episode af Dansk Sportsmedicin sætter vi fokus på anvendelsen af smertestillende medicin blandt danske, unge elitesportsudøvere,. Fysioterapeut og ph.d.studerende Julie Rønne Pedersen præsenterer sin forskning og besvarer spørgsmål som :
Sammen med Jakob Mørkeberg fra Anti Doping Danmark diskuterer vi, hvordan smertestillende kan påvirke præstationen, hvilke dopingregler, der kan komme i spil, og hvilke sportsgrene, der er mest udsatte.
Hør med, og få indsigt i en emne, som kan udfordre din forståelse af, hvor grænsen mellem nødvendighed og misbrug bør tegnes ifht. anvendelsen af smertestillende medicin i elitesport.
Hofte- og lyskesmerter er hyppigt forekommende blandt atleter og fysisk aktive personer.
Der er ikke en direkte sammenhæng mellem billeddiagnostiske forandringer i hofteleddet og symptomer, men hos nogle kan diagnosen FAIS stilles på baggrund af symptomer, klinisk underesøgelse og røntgenfund.
Der er international konsensus om styrketræning som førstelinjebehandling - men (suprise surprise) er det fåtallet, som laver den nødvendige træning et par måneder efter en anbefaling fra lægen/fysioterapeuten.
Et australsk studie har netop undersøgt, hvad effekten er af fysioterapeutisk-vejledt udstræk vs. træning - og resultaterne er overraskende!
I Danmark er dagens gæst, ph.d. studerende Frederik Foldager, primus motor på et stort interventionsstudie, der undersøger både behandlingseffekt og monetære omkostninger ved at implementere de internationale anbefalinger.
Og hvor mange kolde kontanter (eller ugentlige træningstimer) vil du betale for at stige 1 point på iHOT-33 (fra 0-100)?
(3:25) Hofteleddets anatomis og fornadringer ved FAI
(5:00) Cam og Pincer morfologi
(6:40) FAI vs. FAIS
(13:25) Behandlingsmulighed
(17:20) Ny forskning inden for FAIS
(23:40) Elevator-pitch
(25:33) Nyt dansk studie på FAIS
(28:25) Hvad er næst behandlingsskridt for non-responders
(32:30) Økonomiske omkostninger vs. effekt
(35:33) Kliniske pointer
Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin: Femoroacetabular impingementsyndrom (FAIS) – Træning som første trin i behandlingen – Dansk Sportsmedicin
Forandringer er ikke altid lig smerte - og smerte er ikke altid lig skade!
Giv vores tidl. episode "Alt smerte er ikke skade" m. Morten Høgh:
https://open.spotify.com/episode/0n3QpBd1Gcq606lXlk1BVT?si=YfLSv81PQ1yoUfWygH2FAQ
Cancer - Immunterapi - og TRÆNING. Der har de seneste år været et stigende fokus på at kombinere træning og kræftbehandling - bl.a. fordi træning nedsætter risikoen for adskillige typer af kræft, mindsker risikoen for tilbagefald og øger livskvaliteten.
Men kan træning også bruge terapeutisk til at behandle kræft?
Hvad sker der med immunsystemet, når vi træner?
Og hvordan påvirker træning vores immunsystem, når immunsystemet samtidig forsøger at angribe kræftceller? Og kan træning blive for meget for krætpatienter, der samtidig er i immunterapi? Blive klogere på alt dette - og meget mere - når vi i denne podcastepisode får besøg af forsker Gitte Holmen Olofsson, PhD. Post doc ved National Center for Cancer Immune Terapi (CCIT-DK), Kræftafdelingen, Herlev Hospital.
Dagens ekspert er Rudi Hansen, PhD i patellofemoralt smertesyndrom og sportsfysioterapeut v. Bispebjerg/Frederiksberg Hospital.
Styrketræning hjælper på PFP, men er ikke et quickfix - og vi ved heller ikke, hvorfor.
Men bliver effekten større, hvis vi målretter øvelserne?
Og kan vi finde årsagen til de belastningsudløste knæsmerter?
I dagens udgave af Lyddoping fortæller Rudi, hvordan vi anno 2024 diagnosticerer og behandler patienten med patellofemorale smerter.
Og så kan helt nye resultater for første gang pege i retning af, at vi alligevel finder et objektivt mål for forandringer i dét, der ellers er bedre kendt som underbenets svar på uspecifikke lændesmerter!
Lyt med i dagens udgave.
Hvor lidt EPO skal der til, før man ser en forbedring af performance og fysiologiske parametre?
Og kan mikrodoseringen opfanges af antidoping metoderne?
Lyt til del 2 af podcast-episoden med dopingforsker Andreas B. Andersen, der fortæller om fysiologien bag bloddoping og et nyt dansk EPO-studie, som rykker ved grænserne for, hvad vi troede om både effekt og detektion af EPO!
----------------------------------------------------------------------------
Andreas B. og Jakob Mørkeberg, videnskabelig seniorkonsulent ved Anti-Doping Danmark, har skrevet en oversigtsartikel til Dansk Sportsmedicin. Artiklen giver en introduktion til både fysiologien bag bloddoping og antidopingarbejdet:
Doping og nye tiltag i antidoping arbejdet - Dansk Sportsmedicin
Nye danske studie på mikrodosering af EPO: Microdoses of Recombinant Human Erythropoietin Enhance Time... : Medicine & Science in Sports & Exercise (lww.com)
Andreas Breenfeldt Andersen er adjunkt og Ph.d., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og bloddopingkontrollant ved Anti Doping Danmark.
Lyt med til denne episodeserie, hvor dopingforsker Andreas Breenfeldt Andersen tager os med bag kulisserne i Anti-Doping Danmark og den førende dopingforskning.
Del 1 beskriver Andreas, hvad doping er, antidopingsystemet opbygning, og hvordan man som atlet og behandler forholder sig til reglerne.
I del 2 dykker vi mere ned i fysiologien bag doping- heriblandt et nyt dansk bloddopingstudie, der ikke blot har særdeles interessante fund, men også er verdens største - og så på både mænd og kvinder.
(00:00) Introduktion
(04:20) Hvad er doping?
(06:19) Koffein og sukker?
(08:30) Dopinglisten
(11:20) Historisk perspektiv på doping, WADA, nationale dopingagenturer
(17:00) Udvælgelse af atleter og praksis omkring dopingkontroller, In vs. Out-of-Competition
(19:40) Whereabout-systemet
(22:50) Testmetoder
(27:05) Det biologiske pas
(32:30) Retrospektive tests, A- og B-prøver og AI
(38:47) Ikke-intentionel doping: Atletens og klinikerens ansvar
(42:50) TUE
Andreas B. og Jakob Mørkeberg, videnskabelig seniorkonsulent ved Anti-Doping Danmark, har skrevet en oversigtsartikel til Dansk Sportsmedicin. Artiklen giver en introduktion til både fysiologien bag bloddoping og antidopingarbejdet:
Doping og nye tiltag i antidoping arbejdet - Dansk Sportsmedicin
Nye danske studie på mikrodosering af EPO: Microdoses of Recombinant Human Erythropoietin Enhance Time... : Medicine & Science in Sports & Exercise (lww.com)
Andreas Breenfeldt Andersen er adjunkt og Ph.d., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og bloddopingkontrollant ved Anti Doping Danmark.
Tanker om smerter og træningsdosis – hvordan hænger det sammen i behandlingen af subakromialt smertesyndrom?
Hvert år rammes cirka 60.000 danskere af en behandlingskrævende skulderlidelse, hvilket koster samfundet ni milliarder kroner om året!
Den hyppigste skulderlidelse er subakromialt smertesyndrom, hvor skuldersmerterne påvirker arbejdsevne, søvn og generelt fører til nedsat livskvalitet.
Behandlingen af tilstanden er overvejende ikke-operativ iform af træning. Men til trods for at træning er blevet anbefalet i kliniske retningslinjer gennem mere end 10 år, så tyder studier på, at kun halvdelen af patienterne opnår et acceptabelt resultat med den nuværende behandling.
Lyt med, når Mikkel Bek Clausen, lektor og docent, tager os igennem nye resultater fra the Sexi Trial og et skridt nærmere en forståelse og bedre behandling af subakromiale skuldersmerter.
Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin: Tanker om smerter og træningsdosis – hvordan hænger det sammen i behandlingen af subakromialt smertesyndrom? - Dansk Sportsmedicin Udgivelserne fra SExSI Trial, som temaartiklen tager udgangspunkt i:
Hvis den ene behandlingsform er lige så god som den anden – hvordan skal vi så rådgive patienten?
Line Lindberg, kandidat muskuloskeletal fysioterapi, gennemgår helt nye forskningsresultater, som sundhedsprofessionelle med fordel kan bruge til at facilitere dialogen omkring behandlingsvalg - sammen med patienten med forreste korsbåndsruptur.
----------------------------------------------------
Total ruptur af forreste korsbånd (ACL) er en knæskade, som hyppigt ses hos yngre idrætsudøvere som følge af en forvridningsulykke. Der er årligt ca. 4500 korsbåndsskader Danmark, hvoraf omkring 2/3 af dem får kirurgisk rekonstruktion.
Men faktisk anses både operativ rekonstruktion og konservativ behandling som anerkendte behandlinger til at opnå tilfredsstillende funktion af knæleddet hos langt de fleste patienter*.
Med stadig tvetydige og ligeværdige resultater kan behandlingstilbuddet med fordel skræddersys patientens præferencer gennem en fælles beslutningstagen.
Vært Eva Rudjord stiller spørgsmålene til dagens gæst.
------------------------------------------------------------
Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin: Hvad påvirker valg af behandling hos patienter med total anterior cruciate ligament ruptur? - Dansk Sportsmedicin
National klinisk retningslinje for behandling af forreste korsbåndsskade hos voksne: Guideline National klinisk retningslinje for behandling af forreste korsbåndsskade hos voksne (sst.dk)
--------------------------------------------------------------
* Svag anbefaling for at overveje kirurgisk rekonstruktion for patienter med overrevet forreste korsbånd, som deltager i arbejde eller sport der indebærer pivotering (NKR)
Akillesseneruptur er den hyppigste seneruptur i underekstremiteterne. Behandlingen kan være operativ eller konservativ, men vil altid bestå af en immobiliseringsperiode, hvor risikoen for dyb venetrombose (DVT, dvs. en blodprop i de dybe vener i benet) øges.
Men hvordan kan det være, at ellers idrætsaktive atleter, som sprænger achillessenen, er i risiko for at udvikle en blodprop i benets dybe vener?
En blodprop i benet er - næppe til de flestes overraskelse - skadelig i sig selv, men bliver ophelingen af achillessenetupturen påvirket af blodproppen på længere sigt?
Lyt med i denne udgave af Lyddoping, hvor Jacob Christiansen Gandløse præsenterer helt nye data fra et retrospektivt kohortestudie, hvor han har undersøgt selvrapporteret funktion efter achillesseneruptur hos patienter med og uden DVT. Det er første gang, vi publicerer nye data i Dansk Sportsmedicin, og Jacob fortæller derfor dels om sammenhængen mellem achillesseneruptur og DVT, dels om studiets metode, analyse, diskussion og konklusion.
Husk alle spørgsmål er kærkomne, og I er meget velkomne til at skrive til os på dansksportsmedicin.dk, hvis I har spørgsmål til denne eller tidligere episoder!
// Eva Rudjord
Velkommen til Lyddoping
- med dagens gæst Simon Døssing, PhD og overlæge v. Institut for idrætsmedicin og Idrætskirurgisk sektion, Bispebjerg/Frb. Hospital.
Som atlet, træner eller sundhedsbehandler er du uden tvivl løbet ind i underbenssmerter, som ofte forværres ved løbeaktivitet – selv få minutters løb kan give voldsomme smerter - men hvorfor?! Er det skinnebensbetændelse, afklemningssyndrom, muskeloverbelastning eller aktivitetsudløst kronisk kompartmentsyndrom?
I dag sætter vi fokus på sidstnævnte, det aktivitetsudløst kronisk kompartmentssyndrom, som er den næsthyppigste årsag til underbenssmerter hos idrætsudøvere.
Diagnosen er nemlig vanskelig, og fejldiagnosticering kan forklare et dårligt behandlingsrespons hos flere patienter, som lægger sig under kniven.
Så lyt med i dag og bliv skarpere på at stille diagnosen, bliv opdateret på behandlingsmulighederne og find ud, hvorfor dagens gæst, Simon Døssing, i forbindelse med et nyt forskningsprojekt i netop AKK både er ved at gøre sig selv arbejdsløs og samtdig ved tabe en kasse øl!
// vært Eva Rudjord
Dagens gæst er Behnam Liaghat, PhD, Specialist i sportsfysioterapi, der forklarer, hvordan og hvorfor det er absolut nødvendigt at undersøge sportsudøvere for hypermobilitet - både ud fra et performance såvel som et skadesforebyggende perspektiv.
Behnam har netop udgivet en artikel i Dansk Sportsmedicin, hvor hypermobilitets indvirkning på sportsudøvere kort resuméres, inden han sætter fokus på ny forskning, der indikerer, at tung styrketræning til behandling af den hypermobile skulder kan være mere gavnligt end gængs behandling:
https://dansksportsmedicin.dk/internationalt-fokus-paa-behandling-af-den-hypermobile-skulder/
I dette afsnit får vi besøg af to unge forskere, Sarah B. Frederiksen og Martin D. Jørgensen, som siden studietiden har forsket i hoftedysplasi - vel og mærke med fokus på aktive voksne (og ikke hos sjæferhunde).
Hofteledssmerter er ikke usædvanlige hos yngre, aktive personer, og hos en stor andel af denne gruppe, kan smerterne skyldes ubehandlet hoftedysplasi.
Ved hoftedysplasi er hofteskålen for lille til at kunne dække lårbenshovedet, hvilket medfører øget belastning af både ledbrusk, labrum og lednære muskler – for patienten kan det betyde daglig smerte og nedsat funktion.
Det primære behandlingstilbud til smerter og hoftedysplasi er operation, men ikke alle patienter tilbydes, eller ej heller tilvælger kirurgien. Dette skaber en tomrum – både behandlingsmæssigt, men også emotionelt hos de patienter, der efterlades i vejkanten med hoftesmerte, men uden lappegrejet til at komme videre.
I artiklen til Dansk Sportsmedicin ”hoftedysplasi – hverdagsliv og træning” og denne udgave af Lyddoping beskriver vores gæster Sarah Frederiksen og Martin Jørgensen, hvilken evidens, der er for træning som behandlingsmetode til patienter med hoftedysplasi, samt belyser patienternes oplevelse af at leve med sygdommen.
Velkommen til lyddoping.
// Eva Rudjord
Link til artiklen i DSM
https://dansksportsmedicin.dk/hoftedysplasi-hverdagsliv-og-traening/
Træningsinterventionsstudie blandt ikke-operede hoftedysplasi-patienter:
Når vi diskuterer styrketræning, falder snakken oftest på, hvordan vi ude i selve musklen optimerer forholdene, så vi får størst mulig vækst af musklen. Paradoksalt glemmer vi ofte at se på, hvordan vi egentlig aktiverer – og herved bestemmer udviklingen af – musklen.
Det laver vi om på i dagens udgave af LydDoping, hvor vi får besøg af Casper Søndenbroe, Postdoc v. Idrætsmedicinsk Afd. Bispebjerg Hospital og Ph.d. i aldring og muskelforskning, til en snak om det neuromuskulære system – vi sætter altså fokus på forbindelsen mellem nerven og musklen. Casper har udgivet et nyt studie, hvor man undersøger effekten af tung styrketræning på den neuromuskulære funktion hos ældre mænd. I dagens udgave af LydDoping fortæller Casper om, hvad der sker med det neuromuskulære system, når vi ældes – og ikke mindst – hvordan vi kan træne, hvis vi gerne mindske de degenerative aldersforandringer.
Husk, at I altid er velkomne til at skrive spørgsmål, både til denne og tidligere episoder, enten til vores mail redaktion@dansksportsmedicin.dk, eller via vores hjemmeside, hvor du også skriver dig op til vores gratis nyhedsmail.
Hav en skøn dag
// Eva Rudjord
Casper Søndenbroes artikel til Dansk Sportsmedicin: https://dansksportsmedicin.dk/tung-styrketraening-skaber-positive-forandringer-i-det-neuromuskulaere-system-hos-aeldre/
Verdenskongressen i sportsfysioterapi kommer til Danmark kommende weekend! Vi varmer derfor op til kongressen sammen med Behnam Liaghat, der på kongressen afholder workshops om den hyperfleksible, unge atlet. Så lyt med til vores teaser med Behnam, og hør, hvor og hvorfor du skal finde ham til verdenskongressen om ganske få uger. Vi følger snart op på emnet "den hyperfleksible atlet" og verdenskongressen sammen med Behnam i en selvstændig episode her på kanalen - har du nogle spørgmsmål til emnet, er du meget velkommen til at skrive til os, så vi kan tage det op i kommende podcast.
Du finder en kort artikel skrevet af Dr. Behnam Liaghat og Dr. Susan Mayes, som begge præsenterer til verdenskongressen, på Dansk Sportsmedicin:
https://dansksportsmedicin.dk/the-hyperflexible-young-athlete/
Gilmore’s groin, sportsmans hernia, core muscle injury, incipient hernie – eller måske, du har hørt om sportsbrok?
Lyskesmerter har gennem tiden haft mange navne, og for mange klinikere er lyskesmerter en uspecifik størrelse, som er svær at undersøge og behandle. Derfor har atleterne desværre ofte haft langvarige smerter, før denne rette behandling startes - en ærgerlig statistik, da vi faktisk har effektive behandlingstiltag, som bringer atleten hurtigt tilbage på banen!
Dagen gæst er Thøger Krogh, som er speciallæge i reumatolog, leder af Center for Klinisk Sportsmedicin og Sundhed samt læge ved Team Danmark.
Thøger har sammen med Per Hölmich skrevet en artikel til Dansk Sportsmedicin, som sætter fokus på en ofte overset diagnose:
”Fra sportsbrok til inguinal-relateret lyskesmerte – en ofte overset diagnose.”
Lyt med, når speciallæge i ortopædkirurgi, Søren Kaalund, fortæller om sener og sham-operation!
Søren Kaalund, Søren Kjær, Michael Rathleff og Ulrich Fredberg udgivet et nyt studie i Scandinavian Journal of Sportsmedicine "Tendoscopic peritendon shaving of midportion Achilles tendinopathy: A randomized, placebo-controlled study". Studiets hovedpointer er opsummeret og videreformidlet på dansk i denne måneds udgave af Dansk Sportsmedicin. Vi har derfor studiets førsteforfatter med på telefonen til en snak om achillessenetendinopati, studiedesign, hvordan man laver en placebo-operation og ikke mindst fremtidige måder, hvorved vi kan forfine achillessenekirurgien!
Link til relevante artikler, vi refererer til i podcasten:
Tendoscopic peritendon shaving of midportion Achilles tendinopathy: A randomized, placebo-controlled study, af Søren Kaalund et al, Scandinavian Journal of Sportsmedicine, 2022: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34694643/
Exercise and education versus saline injections for knee osteoarthritis: a randomised controlled equivalence trial, af Elisabeth Bandak et al, Annals of Rheumatic Diseases BMJ, 2021
THE VICTORIAN INSTITUTE OF SPORTS ASSESSMENT – ACHILLES QUESTIONNAIRE (VISA-A) – A RELIABLE TOOL FOR MEASURING ACHILLES TENDINOPATHY, af Jonas Vestergaard et al, International Journal of Sports Physical Therapy, 2012
THE MINIMUM CLINICALLY IMPORTANT DIFFERENCE ON THE VISA‐A AND LEFS FOR PATIENTS WITH INSERTIONAL ACHILLES TENDINOPATHY, af Joshua McCormack et al, International Journal of Sports Physical Therapy, 2015