En sprunget pære bliver til meget mere end et praktisk problem. I bilen træder Mogens frem — regelret, principiel, nidkær. Udenfor bilen står Pede — løsere i snittet, mere rummelig. Sammen møder de lygten som symbol: den lille ting, der kan vokse til skam, dom og dobbeltliv i trafikken. Undervejs dukker også Principiella op, den figur der minder os om, at regler kan være en slags skinner, der gør livet lettere at leve.
Et afsnit om lygter, skyggesider, små ritualer og de forskellige roller vi spiller, når vi kører — og når vi stiger ud.
Vi starter i det helt konkrete: et nøglebundt i lommen, cykelnøgler der ikke længere hører til nogen cykel, og gamle arbejdsnøgler der burde have været afleveret tilbage. Undervejs bliver nøglerne til billeder på ejerskab, ansvar og små rest-kontrakter, vi bærer rundt på uden at tænke over det. Hvorfor har vi alle en nøgleskål eller en skuffe med metal,. vi ikke længere kender oprindelsen af? Er det poesi i hverdagen eller bare en stille byrde, vi helst glemmer?
I denne episode af Ting tager vi udgangspunkt i en hverdagsgenstand, som mange måske har glemt – men som engang var midtpunkt for fællesskab og kaffe: termokanden.
Vi taler om kaffesociologi, velfærdssurhed, flaskevand til 90 kroner literen og hvor meget rigere danskerne egentlig er blevet siden 1995. Vi kommer omkring pulverkaffe, kaffeampuller og det dybt moderne fænomen: at betale sig fra planlægning.
Undervejs opstår idéen til Sokketjenesten – et abonnementsbaseret koncept, hvor du slipper for at parre sokker. Ja, det er både en joke og et muligt forretningseventyr.
Velkommen til en episode, der starter med en termokande – og ender med en jingle.
Advarsel: Indeholder økonomiske overslag, mild samfundskritik og kreative afstikkere.
<h2>Frakast – om at give slip på ting, tanker og ideologier</h2>
<p>I dette afsnit møder vi Eigil Leth – tidligere børnehavepædagog, nu huspoet og tingfinder på Mors.
Han optager dagens tanke på sin båndoptager og inviterer til en samtale om <strong>frakast</strong> – det, vi kasserer, afviser eller vokser fra.</p>
<p>Det bliver en personlig og filosofisk rejse, hvor værtens ungdomsforelskelse i Ayn Rands objektivisme foldes ud – fra intellektuelt våben til erkendt forsnævring.
Vi taler om ideologiens forførelse, om selvtillidens panser og om det øjeblik, hvor man begynder at stille spørgsmålstegn ved sine egne svar.</p>
<p>Et afsnit om at blive ældre, klogere og blødere – uden at miste skarpheden.</p>
<p><strong>Gyngestol</strong> er episoden, hvor en lettere forstyrret, men særdeles belæst parafilosof ved navn Hr. Møgvald Tanderlund kaster lys over læring, uro og pædagogisk møbeldesign. Vi starter med et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål: Burde man udskifte alle stole i folkeskolen med gyngestole? Men snart er vi viklet ind i Nordisk design, elevrådets revolution, en animationsserie med figurerne Gyng & Gak – og ikke mindst: en letlæsningsbog om en ko.</p><p>Det gynger, det gynger. I hovederne. Og i stolen.</p>
I dette afsnit får værten selskab af den sarkastiske AI-persona Chuck – en digital køkkenkritiker med både hård stemme og skarpe pointer.
Samtalen kredser om airfryeren: Er den en moderne køkkengud eller bare en varm plastikboks med mindreværdskomplekser? Vi kommer også forbi sous vide-maskiner, døde dejmixere, Neskaffe-erkendelser, og den legendariske “opvaskbesparende kylling”.
En podcast om hverdagslivets gadgets, faldgruber og små sejre. Og måske også lidt om livsstrategi forklædt som køkkenrutine.
🫙 Gæst: Chuck (AI)
🪦 Tabte gadgets: 4
🥇 Køkkenhelte: 2
🎸 Antal trådløse guitardimser nævnt: 1
I denne episode trækker Onkel Roulade tankerne ud som gummi – langt, længere, næsten sprængfarligt.
Vi taler om hårelastikker i sofaens mørke, glas fyldt med oxideret potentiale og elastikkens liminale identitet.
Er elastikken en metafor for livet? Eller bare en glemt hjælper fra en æggebakke?
Du ved det måske først, når du hører det.
En samtale der starter med en kikkert – din fars måske, eller en der samler støv i et vindue. Vi taler om udsigter, om at kigge og blive kigget på, om at eje horisonten og om at nyde den i ro og fred. Havet, huset, gåturen med hunden, regnbuer over fjorden og moderne livsbesættelser med havudsigt og 'værdi for pengene'.
Det handler om det nære og det fjerne. Om at se uden at røre. Og om hvor forskelligt havet kan se ud – alt efter om man ser det fra sofaen, med en kikkert, eller på en tur langs diget.
“Måske er det ikke selve udsigten, men bevægelsen i retning af den, der gør det hele værd.”
En lommekniv. En lille ting med mange betydninger. I denne episode folder samtalen sig ud som et blad i skaftet – fra barndommens fascination af farlige ting, over skolegårdens mytologier og ulovlige gadgets, til tanker om sandhed, løgn og sommerhusfædre med sortkrudt og lægelicens.
Agent Kaffe træder frem – lidt søvnig, lidt mistænksom – og lader snakken skære sig vej gennem minder og mærkværdigheder. En snak om det forbudte, det fantasifulde og det halvt opdigtede, som måske slet ikke var løgn, men bare... barndom.
Af og til går vi så langt ned ad konspirationens krøllede sti, at tandbørsten begynder at vibrere i morse. Det er som det skal være.
En episode for dig, der nogensinde har haft en lommekniv – eller bare ønsket dig én.
En ting i dag: Kassettebåndet.
En snak begynder med et kassettebånd, og som båndet ruller, ruller samtalen af sted: om magnetbånd, optagelser og det at finde gamle versioner af sig selv på spoler i en skuffe. Om støj og stilhed. Om det, man indtalte, og det, man aldrig fik sagt.
Undervejs snakker jeg og AI’en om minder, fejloptagelser, små stemmebilleder fra fortiden – og om hvorvidt nostalgi egentlig er en slags selvomsorg eller bare blødt selvbedrag.
En episode om at spole tilbage – og måske også lidt frem.
⏱️ Armbåndsur
Et simpelt spørgsmål åbner døren: “Kan du nævne en ting, der kan danne udgangspunkt for en samtale i dag, AI?”
Svaret bliver: Armbåndsuret.
Og så begynder vi.
Vi taler om tid. Om kontrol og tab af den. Om arvestykker, digitale skærme og det mærkelige i at bære tiden rundt på kroppen.
Om tempo. Barndom. Og det at blive mindet om noget, man havde glemt at savne.
Det er ikke en forklaring. Det er ikke en analyse.
Det er bare en samtale med et udgangspunkt – og en retning, vi ikke selv kender på forhånd.