I dag bruger den gennemsnitlige 16 årige pige 3 timer og 10 minutter hver dag på sin telefon eller computer i hverdagen. I weekenden mere. Og drengene bruger 2 timer og 39 minutter. Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem skærmbrug og mistrivsel. Men hvad er det der er sket med de unges skærmbrug? Hvorfor ser man den her sammenhæng? Hvilken indflydelse har det på trivslen og diagnostikken af vores patienter? Og hvordan skal vi behandle det?
Det har jeg to eksperter, der vil hjælpe mig med at blive klogere på. Aida Bikic er psykolog, lektor og forsker på Syddansk universitet. Hun har forsket intensivt i skærme og undersøgt hvad skærmbrug gør ved børns trivsel og kognition.
Louise Fugl Madelaire er læge i hoveduddannelse og i gang med sin ph.d i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun har udgivet en litteraturgennemgang i ugeskrift for læger, der beskriver sammenhængen mellem skærme og mistrivsel hos børn og unge.
I kapitel 1 skal vi tale om hvad skærmbrug overhovedet er, hvornår det er for meget og hvilken rolle det spiller i vores udredning, for kan man f.eks overhovedet diagnosticere en patient med ADHD, hvis de bruger deres telefon mere end 10 timer om dagen?
I kapitel 2 skal vi tale om hvordan vi så hjælper vores patienter og deres forældre med at reducere skræmtiden. Hvordan italesætter man det over for familien? Hvad skal man prøve at sætte i stedet for skærmen og hvad er det egentlig de unge får ud af at være online så meget af døgnet?
Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!
I dag bruger den gennemsnitlige 16 årige pige 3 timer og 10 minutter hver dag på sin telefon eller computer i hverdagen. I weekenden mere. Og drengene bruger 2 timer og 39 minutter. Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem skærmbrug og mistrivsel. Men hvad er det der er sket med de unges skærmbrug? Hvorfor ser man den her sammenhæng? Hvilken indflydelse har det på trivslen og diagnostikken af vores patienter? Og hvordan skal vi behandle det?
Det har jeg to eksperter, der vil hjælpe mig med at blive klogere på. Aida Bikic er psykolog, lektor og forsker på Syddansk universitet. Hun har forsket intensivt i skærme og undersøgt hvad skærmbrug gør ved børns trivsel og kognition.
Louise Fugl Madelaire er læge i hoveduddannelse og i gang med sin ph.d i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun har udgivet en litteraturgennemgang i ugeskrift for læger, der beskriver sammenhængen mellem skærme og mistrivsel hos børn og unge.
I kapitel 1 skal vi tale om hvad skærmbrug overhovedet er, hvornår det er for meget og hvilken rolle det spiller i vores udredning, for kan man f.eks overhovedet diagnosticere en patient med ADHD, hvis de bruger deres telefon mere end 10 timer om dagen?
I kapitel 2 skal vi tale om hvordan vi så hjælper vores patienter og deres forældre med at reducere skræmtiden. Hvordan italesætter man det over for familien? Hvad skal man prøve at sætte i stedet for skærmen og hvad er det egentlig de unge får ud af at være online så meget af døgnet?
Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!
I dagens episode taler vi med Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet i Odense. Niels har arbejdet intensivt med neurodevelopmentelle forstyrrelser, psykometri og ADHD-databasen, som han trak sig som formand for i starten af 2024. Derudover er han formand for den DMPG, der er blevet nedsat for at udvikle anbefalinger til udredning og behandling af ADHD.
Men hvad er en DMPG egentlig? Det er netop det, vi dykker ned i i denne episode. DMPG står for Dansk Multidisciplinær Psykiatrigruppe og er inspireret af det succesfulde arbejde, der blev gjort inden for onkologien for mange år siden, hvilket resulterede i et markant kvalitetsløft på området. DMPG’en består af eksperter udpeget af de danske regioner og specialeselskaber, og gruppen arbejder for at sikre en ensartet og kvalitetsmæssig høj standard i behandlingen af psykiske lidelser på tværs af både offentlige og private sektorer.
Vi ser særligt på ADHD og den nye retningslinje for udredning af ADHD, som er et konkret resultat af DMPG’ens arbejde. I episoden diskuterer vi, hvordan man kan finde den rette balance mellem evidensbaserede udredningsmetoder og fælles konsensus omkring god klinisk praksis. Derudover kommer vi ind på, hvordan man kan sikre ensartede behandlingsforløb på tværs af regioner, private praksisser og det offentlige system.
Arbejdet i DMPG’en er kun lige begyndt, men de retningslinjer og anbefalinger, der vil komme i de kommende år, vil uden tvivl få stor betydning for den måde, vi som læger arbejder på, uanset hvor vi er ansat.
Tusind tak, fordi du lytter med – Og rigtig god fornøjelse!
I dagens episode taler vi med Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet i Odense. Niels har arbejdet intensivt med neurodevelopmentelle forstyrrelser, psykometri og ADHD-databasen, som han trak sig som formand for i starten af 2024. Derudover er han formand for den DMPG, der er blevet nedsat for at udvikle anbefalinger til udredning og behandling af ADHD.
Men hvad er en DMPG egentlig? Det er netop det, vi dykker ned i i denne episode. DMPG står for Dansk Multidisciplinær Psykiatrigruppe og er inspireret af det succesfulde arbejde, der blev gjort inden for onkologien for mange år siden, hvilket resulterede i et markant kvalitetsløft på området. DMPG’en består af eksperter udpeget af de danske regioner og specialeselskaber, og gruppen arbejder for at sikre en ensartet og kvalitetsmæssig høj standard i behandlingen af psykiske lidelser på tværs af både offentlige og private sektorer.
Vi ser særligt på ADHD og den nye retningslinje for udredning af ADHD, som er et konkret resultat af DMPG’ens arbejde. I episoden diskuterer vi, hvordan man kan finde den rette balance mellem evidensbaserede udredningsmetoder og fælles konsensus omkring god klinisk praksis. Derudover kommer vi ind på, hvordan man kan sikre ensartede behandlingsforløb på tværs af regioner, private praksisser og det offentlige system.
Arbejdet i DMPG’en er kun lige begyndt, men de retningslinjer og anbefalinger, der vil komme i de kommende år, vil uden tvivl få stor betydning for den måde, vi som læger arbejder på, uanset hvor vi er ansat.
Tusind tak, fordi du lytter med – Og rigtig god fornøjelse!
Velkommen til Spirende Sind
I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser.
Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet.
Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen.
I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.
Tak for at lytte med!
Velkommen til Spirende Sind
I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser.
Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet.
Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen.
I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.
Tak for at lytte med!
Velkommen til Spirende Sind I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser. Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet. Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen. I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.
Tak for at lytte med!
Spirende sind har holdt sommerferie og nu er vi endelig kommet i gang igen. I afsnittet her skal vi tale om hvordan menstruationscyklussen påvirker graden af ADHD-symptomer hos piger og kvinder. Det er et spirende felt, hvor der fortsat er begrænset forskning på området, men selv om vi i børne- og ungdomspsykiatrien har behandlet langt flere patienter for ADHD i mange flere år, end voksenpsykiatrien har gjort, er temaet omkring cyklus og ADHD alligevel først kommet på den almene befolknings radar, efter at den svenske voksenpsykiater Lotta Borg Skoglund og senere den danske voksenpsykiater Charlotte Jokumsen, skrev hver deres bog om netop kvinder og ADHD.
Ikke desto mindre behandler vi masser af piger og de får nu engang deres menarche, altså menstruationsdebut, ofte i de samme år som vi udreder og behandler dem.
Mie Bonde er Børne- og ungdomspsykiater. Hun driver Appia-klinikken i Søborg og hun har i samarbejde med voksenpsykiaterne i sin klinik, i flere år behandlet piger og kvinder, hvor tyngden af ADHD-symptomerne har varieret hen over uger og måneder. Hun har sagt ja, til at gøre os klogere på emnet og dele sine erfaringer med at behandle piger med ADHD der bliver uforholdsmæssigt meget påvirket af deres menstruationscyklus.
Undervejs i samtalen henviser Mie til en artikel om hvordan østrogen påvirker dopamin, som jeg har lovet at linke til her.
Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse.
Spirende sind har holdt sommerferie og nu er vi endelig kommet i gang igen. I afsnittet her skal vi tale om hvordan menstruationscyklussen påvirker graden af ADHD-symptomer hos piger og kvinder. Det er et spirende felt, hvor der fortsat er begrænset forskning på området, men selv om vi i børne- og ungdomspsykiatrien har behandlet langt flere patienter for ADHD i mange flere år, end voksenpsykiatrien har gjort, er temaet omkring cyklus og ADHD alligevel først kommet på den almene befolknings radar, efter at den svenske voksenpsykiater Lotta Borg Skoglund og senere den danske voksenpsykiater Charlotte Jokumsen, skrev hver deres bog om netop kvinder og ADHD.
Ikke desto mindre behandler vi masser af piger og de får nu engang deres menarche, altså menstruationsdebut, ofte i de samme år som vi udreder og behandler dem.
Mie Bonde er Børne- og ungdomspsykiater. Hun driver Appia-klinikken i Søborg og hun har i samarbejde med voksenpsykiaterne i sin klinik, i flere år behandlet piger og kvinder, hvor tyngden af ADHD-symptomerne har varieret hen over uger og måneder. Hun har sagt ja, til at gøre os klogere på emnet og dele sine erfaringer med at behandle piger med ADHD der bliver uforholdsmæssigt meget påvirket af deres menstruationscyklus.
Undervejs i samtalen henviser Mie til en artikel om hvordan østrogen påvirker dopamin, som jeg har lovet at linke til her.
Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse.
I 2014 eskalerede konflikten i Ukraine, da Rusland annekterede Krim. Pro-russiske separatister der boede i Donetsk og Luhansk erklærede uafhængighed, hvilket var begyndelsen på en borgerkrig. Konflikten intensiveredes med våbenhviler og sporadisk vold, og selvom der var intens international fordømmelse og masser af sanktioner rettet mod Ruslands involvering, eskalerede borgerkrigen til en regulær invasion fra Rusland i 2022.
Der var 37 millioner mennesker i Ukraine inden krigen. 8 millioner af dem har måttet flygte fra deres hjem og finde ly et andet sted internt i Ukraine, og 6 millioner er blevet flygtninge uden for landet. Det svarer til 39% af befolkningen har forladt deres hjem, men 90% af flygtningene er kvinder og børn, og man anslår, at mere end halvdelen af alle ukrainske børn har forladt deres hjem.
I Danmark ser vi de her børn i vores akutmodtagelser, døgnafsnit og ambulante afdelinger, men ved vi nok om deres baggrund, deres kultur og hvordan vi skal tale med dem om psykiatriske lidelser?
Dmytro Martsenkovskyi er både børne- unge, og voksenpsykaiter i Kiev. Han er assisterende professor i psykiatri ved universitet i Kiev og han arbejder derudover som børnepsykiater på Okhmatdyt børnehospital. Han har sagt ja til at svare på mine spørgsmål og vi starter i kapitel 1 med at snakke om hvordan krigen har påvirket børne- og ungdomspsykiatrien i Ukraine og Kiev, og i kapitel 2 kommer vi ind på, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi møder Ukrainske flygtninge i vores danske klinisk arbejde.
Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!
I 2014 eskalerede konflikten i Ukraine, da Rusland annekterede Krim. Pro-russiske separatister der boede i Donetsk og Luhansk erklærede uafhængighed, hvilket var begyndelsen på en borgerkrig. Konflikten intensiveredes med våbenhviler og sporadisk vold, og selvom der var intens international fordømmelse og masser af sanktioner rettet mod Ruslands involvering, eskalerede borgerkrigen til en regulær invasion fra Rusland i 2022.
Der var 37 millioner mennesker i Ukraine inden krigen. 8 millioner af dem har måttet flygte fra deres hjem og finde ly et andet sted internt i Ukraine, og 6 millioner er blevet flygtninge uden for landet. Det svarer til 39% af befolkningen har forladt deres hjem, men 90% af flygtningene er kvinder og børn, og man anslår, at mere end halvdelen af alle ukrainske børn har forladt deres hjem.
I Danmark ser vi de her børn i vores akutmodtagelser, døgnafsnit og ambulante afdelinger, men ved vi nok om deres baggrund, deres kultur og hvordan vi skal tale med dem om psykiatriske lidelser?
Dmytro Martsenkovskyi er både børne- unge, og voksenpsykaiter i Kiev. Han er assisterende professor i psykiatri ved universitet i Kiev og han arbejder derudover som børnepsykiater på Okhmatdyt børnehospital. Han har sagt ja til at svare på mine spørgsmål og vi starter i kapitel 1 med at snakke om hvordan krigen har påvirket børne- og ungdomspsykiatrien i Ukraine og Kiev, og i kapitel 2 kommer vi ind på, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi møder Ukrainske flygtninge i vores danske klinisk arbejde.
Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!
Henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien stiger, antallet af børn og unge med diagnoser er voksende og der bliver solgt mere og mere medicin til vores målgruppe. Men hvilke hypoteser og forklaringer har vi om det stigende antal diagnoser og er der nogen risici forbundet med den øgede diagnostik? Det er en diskussion som man har haft i psykiatrien i mange år, men den bliver ved med at vende tilbage.
Pernille Darling er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun er særligt optaget af ADHD og hvilken rolle tilknytningen spiller ifht. udvikling af mistrivsel og psykisk sygdom. Derudover er hun en af vores speciales hyppigste debattører og har skrevet en lang række kronikker i landets aviser.
Hun har været så venlig at sige ja til at svare på mine dumme spørgsmål og gøre mig klogere på om vi stiller de rigtige diagnoser og hvordan hun drømmer om at behandlingstilbuddene reagerer på de diagnoser der bliver stillet
Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!
Henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien stiger, antallet af børn og unge med diagnoser er voksende og der bliver solgt mere og mere medicin til vores målgruppe. Men hvilke hypoteser og forklaringer har vi om det stigende antal diagnoser og er der nogen risici forbundet med den øgede diagnostik? Det er en diskussion som man har haft i psykiatrien i mange år, men den bliver ved med at vende tilbage.
Pernille Darling er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun er særligt optaget af ADHD og hvilken rolle tilknytningen spiller ifht. udvikling af mistrivsel og psykisk sygdom. Derudover er hun en af vores speciales hyppigste debattører og har skrevet en lang række kronikker i landets aviser.
Hun har været så venlig at sige ja til at svare på mine dumme spørgsmål og gøre mig klogere på om vi stiller de rigtige diagnoser og hvordan hun drømmer om at behandlingstilbuddene reagerer på de diagnoser der bliver stillet
Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!
I starten af marts var der årsmøde i specialeselskabet, BUP-DK. For bestyrelsen i selskabet er årsmødet højdepunktet for deres bestyrelsesarbejde. For ud over at de møder de almene medlemmer og der er masser af faglige oplæg, så er det den tid på året, hvor forpersonen afgiver sin årsberetning.
Vores forperson hedder Nina Tejs Jørring. Hun er til daglig overlæge i Region Hovedstanden, men i programmet her vil hun i kapitel et dele sine tanker om hvad selskabet har af funktioner, samt året der er gået. For 2023 var et vildt år for den danske børne- og ungdomspsykiatri.
I kapitel to breder hun perspektivet ud og deler sine tanker om hvad det er for et år vi går ind i, hvilke muligheder for udvikling vi står over for og hvilke faldgruber vi skal undgå, inden hun til sidst i talesætter den diskrepans der kan være mellem den politiske medvind specialet har, overfor den kliniske hverdag, som er præget af travlhed og udredningsgarantier er bliver brudt.
Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!
I starten af marts var der årsmøde i specialeselskabet, BUP-DK. For bestyrelsen i selskabet er årsmødet højdepunktet for deres bestyrelsesarbejde. For ud over at de møder de almene medlemmer og der er masser af faglige oplæg, så er det den tid på året, hvor forpersonen afgiver sin årsberetning.
Vores forperson hedder Nina Tejs Jørring. Hun er til daglig overlæge i Region Hovedstanden, men i programmet her vil hun i kapitel et dele sine tanker om hvad selskabet har af funktioner, samt året der er gået. For 2023 var et vildt år for den danske børne- og ungdomspsykiatri.
I kapitel to breder hun perspektivet ud og deler sine tanker om hvad det er for et år vi går ind i, hvilke muligheder for udvikling vi står over for og hvilke faldgruber vi skal undgå, inden hun til sidst i talesætter den diskrepans der kan være mellem den politiske medvind specialet har, overfor den kliniske hverdag, som er præget af travlhed og udredningsgarantier er bliver brudt.
Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!
I dette program skal det handle om Grønland og hvordan det er at arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien deroppe. Der bor ca. 56.000 mennesker i landet og de ville altså lige præcis snige sig ind i top ti over de største danske byer foran Roskilde. 20.000 af dem bor i hovedstaden Nuuk, mens resten er spredt ud i mindre byer langs kysten. Geografisk er det tvært i mod verdens største ø og cirka. 46 gange større end Danmark. De fleste får dansk undervisning i skolerne, men det er langt fra alle der kan tale det, så ud over afstandene er der en sprogbarriere når man kommer til landet som dansker. Derudover hører man tit om hvor hårde kår der er i landet og særligt for de unge, men i dette program vil vi forsøge at belyse både landets udfordringer, men også de fantastiske muligheder der ved at arbejde deroppe. Susanne Møller er speciallæge i børne og ungdomspsykiatri. Hun arbejder til daglig som funktionsledende overlæge i region midtjylland i et ambulant afsnit for skolebørn. I dag har jeg dog inviteret hende med i Spirende sind, fordi hun i sommeren 2020 og et år frem arbejdede og boede i Grønland som den første faste børne- og ungdomspsykiater i Nuuk. Lyt med og hør hende fortælle om kulturelle forskelle, udfordringerne og fornøjelserne ved at arbejde med færre muligheder og i tættere kontakt med sit patientgrundlag og meget mere.
Tak fordi du lytter med og god fornøjelse.
I dette program skal det handle om Grønland og hvordan det er at arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien deroppe. Der bor ca. 56.000 mennesker i landet og de ville altså lige præcis snige sig ind i top ti over de største danske byer foran Roskilde. 20.000 af dem bor i hovedstaden Nuuk, mens resten er spredt ud i mindre byer langs kysten. Geografisk er det tvært i mod verdens største ø og cirka. 46 gange større end Danmark. De fleste får dansk undervisning i skolerne, men det er langt fra alle der kan tale det, så ud over afstandene er der en sprogbarriere når man kommer til landet som dansker. Derudover hører man tit om hvor hårde kår der er i landet og særligt for de unge, men i dette program vil vi forsøge at belyse både landets udfordringer, men også de fantastiske muligheder der ved at arbejde deroppe. Susanne Møller er speciallæge i børne og ungdomspsykiatri. Hun arbejder til daglig som funktionsledende overlæge i region midtjylland i et ambulant afsnit for skolebørn. I dag har jeg dog inviteret hende med i Spirende sind, fordi hun i sommeren 2020 og et år frem arbejdede og boede i Grønland som den første faste børne- og ungdomspsykiater i Nuuk. Lyt med og hør hende fortælle om kulturelle forskelle, udfordringerne og fornøjelserne ved at arbejde med færre muligheder og i tættere kontakt med sit patientgrundlag og meget mere.
Tak fordi du lytter med og god fornøjelse.
Velkommen til!
I det her interview kommer vi vidt omkring! Jeg taler med Pia Jeppesen og Bernadette Buhl-Nielsen om hvad terapi er og hvad der gør en god terapeut. Vi kommer ind på evidensen for terapi og robustheden af resultaterne, samt hvordan man designer en terapeutisk intervention der kan anvendes i stordrift. Bernadette taler om drømmen om en basisuddannelse til terapeuter, hvor de ikke "bare" lærer at udføre de tre store terapeutiske retninger, men lærer en integreret terapiform, hvor de kombineres på en ordentlig og effektiv måde. Til sidst taler vi om den nye betænkning i psykoterapi, som Bernadette har været med til at udarbejde.
Så hvem er gæsterne mere præcist?
Pia Jeppesen er børne- og ungdomspsykiater, hun er klinisk professor ved Københavns Universitet og Region Sjælland. Hendes fokus ligger på forskning i psykoterapi og i forhold til dagens udsendelse er det særligt spændende at hun har været med til at lave studiet mindmymind, som er et forsøg på en bred terapeutisk intervention, som kunne implementeres på tværs af en række forskellige kommuner.
Sammen med hende sidder Bernadette Buhl-Nielsen, overlæge i Roskilde i en klinik for psykoterapi, som dels udfører psykoterapi men som også uddanner og superviserer læger i psykoterapi. Det helt store scoop er dog at Bernadette var forkvinde for den arbejdsgruppe der lavede den nye betænkning i psykoterapi, som udkom i efteråret 2023. Det er de retningslinjer som børne- og ungdomspsykiatriens uddannelse i psykoterapi bliver rammesat efter og derfor både sikrer den faglige standard, men som også udstikker hvilken retning vores terapi skal bevæge sig i fremadrettet.
Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!
Velkommen til!
I det her interview kommer vi vidt omkring! Jeg taler med Pia Jeppesen og Bernadette Buhl-Nielsen om hvad terapi er og hvad der gør en god terapeut. Vi kommer ind på evidensen for terapi og robustheden af resultaterne, samt hvordan man designer en terapeutisk intervention der kan anvendes i stordrift. Bernadette taler om drømmen om en basisuddannelse til terapeuter, hvor de ikke "bare" lærer at udføre de tre store terapeutiske retninger, men lærer en integreret terapiform, hvor de kombineres på en ordentlig og effektiv måde. Til sidst taler vi om den nye betænkning i psykoterapi, som Bernadette har været med til at udarbejde.
Så hvem er gæsterne mere præcist?
Pia Jeppesen er børne- og ungdomspsykiater, hun er klinisk professor ved Københavns Universitet og Region Sjælland. Hendes fokus ligger på forskning i psykoterapi og i forhold til dagens udsendelse er det særligt spændende at hun har været med til at lave studiet mindmymind, som er et forsøg på en bred terapeutisk intervention, som kunne implementeres på tværs af en række forskellige kommuner.
Sammen med hende sidder Bernadette Buhl-Nielsen, overlæge i Roskilde i en klinik for psykoterapi, som dels udfører psykoterapi men som også uddanner og superviserer læger i psykoterapi. Det helt store scoop er dog at Bernadette var forkvinde for den arbejdsgruppe der lavede den nye betænkning i psykoterapi, som udkom i efteråret 2023. Det er de retningslinjer som børne- og ungdomspsykiatriens uddannelse i psykoterapi bliver rammesat efter og derfor både sikrer den faglige standard, men som også udstikker hvilken retning vores terapi skal bevæge sig i fremadrettet.
Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!
Velkommen til!
I det her interview kommer vi vidt omkring! Jeg taler med Pia Jeppesen og Bernadette Buhl-Nielsen om hvad terapi er og hvad der gør en god terapeut. Vi kommer ind på evidensen for terapi og robustheden af resultaterne, samt hvordan man designer en terapeutisk intervention der kan anvendes i stordrift. Bernadette taler om drømmen om en basisuddannelse til terapeuter, hvor de ikke "bare" lærer at udføre de tre store terapeutiske retninger, men lærer en integreret terapiform, hvor de kombineres på en ordentlig og effektiv måde. Til sidst taler vi om den nye betænkning i psykoterapi, som Bernadette har været med til at udarbejde.
Så hvem er gæsterne mere præcist?
Pia Jeppesen er børne- og ungdomspsykiater, hun er klinisk professor ved Københavns Universitet og Region Sjælland. Hendes fokus ligger på forskning i psykoterapi og i forhold til dagens udsendelse er det særligt spændende at hun har været med til at lave studiet mindmymind, som er et forsøg på en bred terapeutisk intervention, som kunne implementeres på tværs af en række forskellige kommuner.
Sammen med hende sidder Bernadette Buhl-Nielsen, overlæge i Roskilde i en klinik for psykoterapi, som dels udfører psykoterapi men som også uddanner og superviserer læger i psykoterapi. Det helt store scoop er dog at Bernadette var forkvinde for den arbejdsgruppe der lavede den nye betænkning i psykoterapi, som udkom i efteråret 2023. Det er de retningslinjer som børne- og ungdomspsykiatriens uddannelse i psykoterapi bliver rammesat efter og derfor både sikrer den faglige standard, men som også udstikker hvilken retning vores terapi skal bevæge sig i fremadrettet. Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!