I dag bruger den gennemsnitlige 16 årige pige 3 timer og 10 minutter hver dag på sin telefon eller computer i hverdagen. I weekenden mere. Og drengene bruger 2 timer og 39 minutter. Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem skærmbrug og mistrivsel. Men hvad er det der er sket med de unges skærmbrug? Hvorfor ser man den her sammenhæng? Hvilken indflydelse har det på trivslen og diagnostikken af vores patienter? Og hvordan skal vi behandle det?

Det har jeg to eksperter, der vil hjælpe mig med at blive klogere på. Aida Bikic er psykolog, lektor og forsker på Syddansk universitet. Hun har forsket intensivt i skærme og undersøgt hvad skærmbrug gør ved børns trivsel og kognition. 

Louise Fugl Madelaire er læge i hoveduddannelse og i gang med sin ph.d i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun har udgivet en litteraturgennemgang i ugeskrift for læger, der beskriver sammenhængen mellem skærme og mistrivsel hos børn og unge. 

I kapitel 1 skal vi tale om hvad skærmbrug overhovedet er, hvornår det er for meget og hvilken rolle det spiller i vores udredning, for kan man f.eks overhovedet diagnosticere en patient med ADHD, hvis de bruger deres telefon mere end 10 timer om dagen?

I kapitel 2 skal vi tale om hvordan vi så hjælper vores patienter og deres forældre med at reducere skræmtiden. Hvordan italesætter man det over for familien? Hvad skal man prøve at sætte i stedet for skærmen og hvad er det egentlig de unge får ud af at være online så meget af døgnet?

Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!