Når vi taler om fertilitet, handler samtalen ofte om kvinden – om hendes krop, hormoner og behandlinger. Men hvad med manden? Hvordan oplever han fertilitetsudfordringer, behandlingsforløb og de forventninger, der følger med rollen som kommende far? I denne episode taler vi med Randi Lykke-Sylvest, der til dagligt bl.a. arbejder med “fertility awareness” – altså viden, forståelse og bevidsthed om fertilitet. Randi er postdoc på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet - og ph.d. i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet med titlen “Mænd og familiedannelse”. Og så har hun har igennem flere år forsket i mandens oplevelse af infertilitet og fertilitetsbehandling - og er en af landets førende forskere indenfor feltet.  I en samtale om, hvordan mænd håndterer infertilitet og fertilitetsbehandling, fortæller Randi om mændenes oplevelse af at stå i et (in)fertilitetsforløb - og hvorfor de typisk står mere i baggrunden.  Randi deler sin viden om, hvordan sundhedspersonale og samfund kan støtte mænd bedre, og hvordan øget viden om fertilitet kan styrke både mænds trivsel og parforhold. Episoden giver et ærligt og nuanceret indblik i, hvordan det er at være mand i en verden, hvor fertilitet stadig i høj grad forbindes med kvindekroppen – og hvorfor det er vigtigt, at mænd også får en stemme i den samtale.

I denne episode taler vi med Andreas, der sammen med sin kone Louise har været igennem flere års fertilitetsbehandling og adskillige graviditetstab. Hør Andreas sætte ord på den oplevelse, der ofte forsvinder i fortællingen ved infertilitet og fertilitetsbehandling – den mandlige. Andreas deler sin personlige oplevelse af at stå midt i et forløb, hvor han følte sig reduceret til “en testkop”, og hvordan han oplevede systemet overså de følelser, han som mand stod med i sit fertilitetsforløb og efter at have oplevet graviditetstab. Han fortæller om magtesløshed, tomhed og de tanker og følelser, der fulgte med under behandlingerne og efter graviditetstabene. Samtidig åbner han op om, hvordan kærligheden til Louise og erkendelsen af tilgivelse har hjulpet dem med at finde hinanden igen, selv når livet viste sig fra sin værste side. Samtalen giver et indblik i en personlige oplevelse af fertilitetsbehandling og graviditetstab – om sorgen, presset og det at stå ved siden af den, man elsker, mens man føler sig usynlig. Lyt også til Louises historie i episoden “Når kroppen ikke vil mere” – udgivet tidligere i denne serie.


Nogle gange bliver vejen mod at blive forælder længere og mere uforudsigelig, end man havde forestillet sig. I denne episode møder vi Mette, som deler sin kamp med os - en kamp gennem fertilitetsbehandling, gentagne graviditetstab og den lange ventetid på ægdonation. Hun fortæller åbent om de svære valg, der har måtte træffes undervejs, og om hvordan drømmen om et barn kan kræve mere tålmodighed og mod, end man nogensinde havde forestillet sig. Samtalen kredser om de store spørgsmål: Hvordan håndterer man tiden, der går, og frygten for at blive forælder “for sent”? Hvordan finder man styrke, når drømmen om biologisk forældreskab må tage nye former? Og hvordan navigerer man i omgivelsernes forventninger og stille spørgsmål, som ofte ikke bliver sagt højt, men som fylder alligevel? Vi taler også om kærlighed – både til den partner, man deler rejsen med, og til det liv, man forsøger at skabe – og om hvordan man kan finde håb og ro midt i det uvisse. Dette er en samtale om ventetid, tab, mod og tålmodighed. Om at holde fast i håbet, selv når vejen til det, man ønsker allermest, tager længere tid, end man havde regnet med.

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Chelle Lilly – mor til tre og folketingskandidat for Liberal Alliance. Hun fortæller åbent om sin rejse gennem fertilitetsbehandling, som hun startede op på i en ung alder, og som blev til 2,5 år præget af håb, skuffelser og tab – bl.a. tabet af en tvilling. Hun deler, hvordan hormonbehandlinger og følelsen af skam påvirkede hende både mentalt og følelsesmæssigt. Samtalen bevæger sig fra det personlige til det samfundsmæssige. Hvordan kan vi tale mere åbent om fertilitet, livsstil, miljø og biologi – uden at udskamme kvinder eller skabe falske forventninger? Chelle Lilly giver sit perspektiv på, hvordan politiske beslutninger kan skabe bedre muligheder for familiedannelse - hør med i en samtale om sårbarhed, styrke og håb – og om hvordan personlige erfaringer kan inspirere til politisk handling og skabe større forståelse for de valg og udfordringer, mange står midt i, når livet tager tid.

I denne episode møder vi Pernille Sonn, der i dag er solo-mor til Mathias. Vejen hertil har dog været præget af både stor sorg og dyb længsel. Midt i håbet om at blive forælder oplevede hun et graviditetstab i uge 23, hvor hun mistede sin søn Lukas på grund af for lidt fostervand i livmoderen – et tab, der har sat dybe spor og for altid vil være en del af hendes historie. Vi taler om, hvordan det er at blive gravid igen efter et så hjerteskærende tab, og hvordan glæde og frygt kan flettes sammen, når virkeligheden ikke helt matcher drømmen om graviditet, fødsel og barsel. Pernille deler ærligt om de første måneder som mor til Mathias, om efterfødselsreaktioner, ambivalente følelser og de psykiske eftervirkninger, der kan følge – selv når man endelig holder sit længe ønskede barn i armene. Samtalen kredser også om relationer: at være et andet sted i livet end sine nærmeste, følelsen af at stå udenfor og længslen efter at høre til. Vi taler om at navigere mellem sorg og glæde og om at finde fodfæste som nybagt mor på nye vilkår. Et nært, sårbart og håbefuldt afsnit om moderskab på flere niveauer – om at bære det, man har mistet, og skabe plads til det, man har fået, uden at det overskygger hinanden.

I dette afsnit har vi besøg af Mofibos direktør, Rasmus Lindstrøm, som fortæller om Mofibos vej til at være den største udbyder af lydbøger i Danmark. Vi fortæller lydbogens vej fra at det udelukkende var de svagtseendes produkt til at det blev allemandseje. Rasmus fortæller rundhåndet om, hvordan Mofibo tiltrækker nye brugere over den sidegevinst, der har vist sig, nemlig at lybogen er et afstressende medie til at lave den første lydbog via AI, som indrømmet ikke blev den store succes. Det og meget mere i dette afsnit.

Fødselsraten falder – men hvorfor? Er vores reproduktionsevne påvirket af livsstil og miljø, får vi børn senere, end kroppen egentlig er bygget til – eller er det samfundets forandringer, der spiller ind?  I denne episode har vi besøg af professor Rune Lindahl-Jacobsen, der forsker i fertilitet, aldring og befolkningsudvikling ved Syddansk Universitet. Rune gør os klogere på, hvad der biologisk sker med fertiliteten, når vi bliver ældre, både for kvinder og mænd, og hvilken rolle livsstil og miljø spiller. Vi taler også om, hvorfor mange i dag venter længere med at få børn, og hvordan uddannelse, arbejdsliv og økonomiske forhold påvirker beslutningerne. Samtalen giver indsigt i, hvilke konsekvenser det får for samfundet, når der fødes færre børn, og hvad der kan gøres for at støtte folks muligheder for at få børn. Til sidst deler Rune sit bedste råd til unge, der gerne vil have børn en dag Lyt med i en oplysende samtale om fertilitet, familiedannelse og de udfordringer, der følger med i dagens Danmark.

Louise og hendes mand oplevede seks graviditetstab, før sønnen Luca kom til verden i 2023. Forløbet var for Louise præget af fertilitetsbehandling, sorg og følelsen af at have en krop, der gentagne gange svigtede hende. Da graviditeten endelig lykkedes, var det ikke glæden, men frygten, der fyldte mest. Hyperemesis, svangerskabsforgiftning og et akut kejsersnit satte sine spor, og starten på moderskabet blev langt fra, hvad Louise havde drømt om. Det, der næsten var sværest, kom dog bagefter: at opdage, at hun ikke mærkede den betingelsesløse kærlighed til sit barn. En efterfødselsreaktion fyldte hende med skyld og skam – og med følelsen af at være forkert. Da Luca var fire en halv måned gammel, fik Louise diagnosen graviditetsinduceret knogleskørhed. Den tvang hende til at opgive sin barsel og efterlod hende med en ny sorg – over at moderskabet blev helt anderledes, end hun havde forestillet sig. I denne episode fortæller Louise ærligt om sorgen, kroppen, kærligheden og om at finde et sprog for et moderskab, der ikke ligner det, hun havde håbet på. 

I denne episode af “Når livet tager tid” møder vi Stine, mor til tre børn: Ada, Hugo og Agnes. Men kun Agnes lever i dag. Stines vej til moderskab har været både smertefuld og livstruende. Hun fortæller om graviditeten med Ada, hvor hun blev alvorligt syg med HELLP-syndrom – en alvorlig komplikation under graviditeten, som kan være livstruende for både mor og barn. Ada blev født alt for tidligt via akut kejsersnit i 24. graviditetsuge og lå i 16 dage på neonatalafdelingen, hvor hun var afhængig af respirator og medicinsk støtte. Her lå hun, da hun tog sit sidste åndedrag i sin fars favn. Et halvt år senere er Stine gravid igen – denne gang med sønnen Hugo. Graviditeten følges af forebyggende medicin og tæt overvågning, men i uge 34+4 opstår en akut og livstruende situation: Stines gamle kejsersnitar brister, og Stine mister store mængder blod. Hugo dør mens Stine overlever efter akut behandling. Den efterfølgende tid er præget af traumer, PTSD, selvmordstanker og en dyb afmagt, mens hun forsøger at finde fodfæste i en verden, der fortsætter, mens hendes står stille. I denne episode hører vi om håbet, der bliver til virkelighed, da Stine kan få et levende barn med sig hjem fra hospitalet. Stine fortæller om glæden ved at blive mor til Agnes, og om hvordan sorgen over Ada og Hugo stadig er en del af hendes hverdag. Det er en episode om at miste det dyrebareste, om psykisk og fysisk sårbarhed, men også om styrke, håb og kærligheden til sine børn – både dem, der lever, og dem, der ikke gør. 

Når naturens sortering ikke er hele forklaringen” med Ole Bjarne Christiansen I denne episode møder vi professor, forsker og overlæge Ole Bjarne Christiansen, der gennem fire årtier har arbejdet utrætteligt for en overset og ofte misforstået patientgruppe: kvinder og par, der oplever gentagne graviditetstab. Ole Bjarne begyndte sin forskningsrejse i 1980’erne, da han opdagede, at kromosomfejl ikke altid kunne forklare graviditetstabet. Han rettede i stedet blikket mod immunologiske faktorer og blev pioner på området, både nationalt og internationalt. Ole Bjarne fortæller om de første danske lodtrækningsforsøg med immunterapi, herunder injektioner med partnerens hvide blodlegemer og behandling med intravenøs immunglobulin (IvIg). Samtidig deler han sin kamp mod manglende ressourcer, politisk modvilje og et  sundhedssystem, der i årtier har nedprioriteret denne patientgruppe. Vi får også et indblik i et mønster, han tidligt så i data – en mulig sammenhæng mellem lav fødselsvægt, dårlig moderkagefunktion og gentagne tab – som har banet vejen for nye behandlinger som Tacrolimus. Denne episode er for dig, der vil forstå, hvorfor gentagne graviditetstab fortjener større opmærksomhed – og høre historien om Ole Bjarne Christiansen, lægen der tilfældigt trådte ind i feltet og siden har kæmpet for at give en overset patientgruppe en stemme og behandling.

Der er mange måder at blive forælder på – og for nogle kræver det utraditionelle valg og en stor portion mod. I dag hører vi Annes historie og hendes skridt mod at blive mor. Længe havde hun, som mange andre, drømt om at stifte familie sammen med en kæreste eller mand – men drømmen ændrede sig. I stedet fandt hun en medforælder i sin ven Rune. Sammen gennemgik de fertilitetsbehandling, svære samtaler og ændrede drømme, før sønnen Erik kom til verden.   Det er en samtale om at stå fast på sine værdier og finde styrke, selv når livet tager hårde sving. Vi dykker ned i Annes oplevelse af at ændre retning i sit moderskabsønske: fra ønsket om at finde en partner til at vælge medforældreskab med en nær ven. Vi taler om den psykiske belastning ved fertilitetsforløb, de svære beslutninger undervejs, og hvordan hun navigerede i sine egne drømme, når planen ikke blev som først forestillet. Vi berører også, hvordan Anne sagde nej til at blive solomor, og hvordan hun fandt sin styrke midt i usikkerhed, frustration og sorg – før glæden endelig kom med Erik.

I dagens episode rykker Jonas fra rollen som medvært på podcasten “Når livet tager tid” til rollen som gæst, og vi skal høre hans personlige historie. Det er langt fra første gang, at Jonas delagtiggør omverdenen i sin kamp. Jonas er nemlig én af de få mandlige stemmer, der i flere år har forsøgt at aftabuisere infertilitet – med særligt fokus på mandens rolle. I seks år kæmpede Jonas og hans hustru en hård og opslidende kamp for at blive forældre – en kamp, som bl.a. indebar syv graviditetstab.   Den primære årsag til parrets barnløshed var Jonas’ nedsatte sædkvalitet - en erkendelse, der har bragt svære følelser, tabu og spørgsmål om mandlig identitet med sig.   Vi taler om mandens ofte usynlige rolle i fertilitetsbehandling, om de grænser der bliver rykket undervejs, og hvorfor Jonas har valgt at dele sin historie offentligt. I dag er Jonas far til en lille dreng, som kom til verden ved hjælp af en sæddonor. Hans fortælling er ærlig, sårbar og vigtig – et sjældent indblik i infertilitet, fertilitetsbehandling, sorg og tab set fra mandens perspektiv, og en stemme, der både bryder tavshed og tabu og kan give håb og styrke til andre mænd i samme situation.   Vi håber, at du vil lytte med.

I årtier har kvindesygdomme og graviditetstab været oversete i både forskning og behandling. Men det ser langsomt ud til at ændre sig – ikke mindst takket være pionerer som Henriette Svarre Nielsen. I denne episode taler vi med Henriette, som er overlæge på Hvidovre Hospital og professor i gynækologi ved Københavns Universitet, om den lange kamp for at få kvinders sundhed taget alvorligt. Hun fortæller om sin egen motivation for at vie sin karriere til kvindesygdomme – og især til at forstå og forebygge graviditetstab. Vi hører lidt om det banebrydende COPL-studie, der undersøger årsager til gentagne graviditetstab. Vi taler om mikrobiomet, sædkvalitet - og om der en ny viden, der kan forbedre både udredning og behandling.

Sammen med sin mand har Stina igennem de sidste fire år oplevet seks graviditeter - og seks graviditetstab. Det har været fire lange år præget af håb, sorg og afmagt. Stina lever med endometriose – en sygdom, der både fysisk og psykisk har sat sine dybe spor. Vi taler om skyldfølelsen over at være "årsagen" til, at hendes mand ikke er blevet far. Om kroppen, der ikke rigtigt samarbejder. Og om det sidste æg, der måske er det sidste håb. Vi sætter også ord på det, der kan være svært at dele: Ensomheden, når andre ikkeforstår – især når man allerede har et barn. De fysiske reaktioner, der kommer efter utallige indgreb og undersøgelser. Og følelsen af, at det måske er nok nu. Stina deler ærligt og rørende, hvordan det føles at stå dér, hvor håb ikke længere nok. Vi håber, at I vil tage godt imod Stina og hendes fine fortælling.

Hvordan sørger man over et barn, man aldrig fik – når man allerede har et? I denne ærlige og rørende episode deler Sarah sin personlige fortælling om fire år med sekundær infertilitet, ventetid og følelsen af at stå alene i noget, som få forstår. Vi taler om sorgen over den familie, der ikke blev som ønsket. Om at se sit barn vokse op uden søskende – og mærke afmagten, når kroppen ikke samarbejder, og ingen kan forklare hvorfor. Sarah sætter ord på følelsen af at stå udenfor, på ensomheden, ventetiden og det pres, som håbet kan lægge, når måneder bliver til år. Hun deler også, hvordan kroppen fysisk reagerer under undersøgelser, og hvor svært det er at finde et sprog for alt det, der foregår – både i sind og krop. Det her er en samtale til dig, der selv kæmper med det usynlige tab – og til dig, der vil forstå, hvordan man støtter nogen, der gør. For jo mere vi taler om det, jo mindre alene bliver vi.

Alt for mange kender følelsen. En positiv graviditetstest, håb og forventning – og så et brat stop. Graviditetstab rammer op mod hver fjerde graviditet, men hvad ved vi egentlig om, hvorfor graviditetstab sker? I dette afsnit taler vi med læge og forsker Tanja Hartwig, som i flere år har været en af de ledende kræfter i Copenhagen Pregnancy Loss Project – verdens største forskningsprojekt om graviditetstab. Sammen med sine kolleger forsøger Tanja at kaste lys over et område, som længe har stået i skyggen – både i sundhedsvæsenet og i forskningen. Vi taler om den nyeste viden, men vi spørger også; Sygeliggør vi noget, der burde betragtes som et reproduktivt vilkår? Eller er det netop ved at tage graviditetstab alvorligt, at vi kan udvikle bedre støtte, behandling og forståelse?

Mika og hendes mand har i flere år drømt om at få et barn sammen. En drømt der er gået i stykker, da det hverken kan ske på naturlig vis eller vha. fertilitetsbehandling. I denne episode fortæller Mika om den hårde kendsgerning det er, at hun og hendes mand ikke kan blive forældre sammen. Det har efterladt parret i en livskrise præget af usikkerhed, frygt og svære følelser. Mika sætter modigt og ærligt ord på det følelsesmæssige pres, hun står i. Jalousien over for andres familieliv, oplevelsen af manglende forståelse fra omgivelserne og den ensomhed, der følger med ufrivillig barnløshed fordi donor og adoption ikke er en mulighed for parret.

Kathrine har sammen med sin mand oplevet graviditetstab i hhv. 7., 8., 9., 10., 11., 12. og seneste gang i 16. graviditetsuge, hvor parrets lille søn, Bjørn, stoppede med at leve uden nogen forklaring. Sorgen, skylden og ensomheden har været altopslugende.  I dag er Kathrine gravid igen – men med dyb ængstelse og et brudt håb. I dette afsnitfortæller Kathrine ærligt og modigt om tabene, hvordan de har påvirket hendes liv - og om behandlingen, der måske kan hjælpe hende denne gang. Vi taler om det, mange ikke tør - eller kan - sige højt:Skyld, vrede, længsel, håb, identitet – og den knusende sorg, når en graviditet ender i stilhed. Vi håber, at du vil lytte med.

I dette afsnit taler vi med professor emerita Lone Schmidt fra Københavns Universitet – en af Danmarks førende forskere i reproduktiv sundhed. Lone Schmidt har igennem 40 år forsket i infertilitet, graviditetstab, fertilitetsbehandling med fokus på de psykosociale konsekvenser - og på infertilitet som folkesygdom. Infertilitet rammer hver femte af de mennesker, som har forsøgt at få børn. Alligevel bliver det sjældent behandlet som det, det er – en folkesygdom. Og vi taler alt for sjældent om, hvordan vi faktisk kunne forebygge, at så mange ender i fertilitetsbehandling. I dette afsnit tager vi bl.a. livtag med de sejlivede fordomme om fertilitet, og vi stiller det helt oplagte – men alt for sjældent stillede – spørgsmål: Hvorfor gør vi ikke mere for at forebygge infertilitet? Vi håber, at du vil lytte med.

I dette afsnit taler vi med Pernille, som har oplevet gentagne graviditetstab, fertilitetsbehandling samt har måtte træffe den vanskelige beslutning at afbryde en ønsket graviditet. Vi hører om glæden og angsten ved en ny graviditet – og om sorgen og afmagten i mødet med dårlige svar ved nakkefoldsscanningen.  Pernille fortæller ærligt om beslutningen, fødslen i 16. graviditetsuge og de svære tanker bagefter – om tvivl, fortrydelse og ønsket om at have haft mere tid og information inden, at valget om at afbryde graviditeten blev truffet.