Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Business
Society & Culture
History
Sports
Health & Fitness
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/37/80/cf/3780cf99-7edb-9a3b-48f6-245787b16897/mza_16478271904242515829.jpg/600x600bb.jpg
Next Step Update
JJ Kommunikation
8 episodes
4 months ago
En podcast af JJ Kommunikation
Show more...
Marketing
Business
RSS
All content for Next Step Update is the property of JJ Kommunikation and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
En podcast af JJ Kommunikation
Show more...
Marketing
Business
Episodes (8/8)
Next Step Update
08 Når værdier driver forandring – Bæredygtighed hos Taksator.nu
Taksator.nu er en dynamisk virksomhed, der takserer skader for forsikringsselskaber på freelancebasis.

Med en decentral struktur og 40 konsulenter spredt over hele landet har virksomheden, grundlagt af Bo Nordestgaard Jensen og Henrik, haft en imponerende vækst siden starten for 7,5 år siden.

I denne episode dykker vi ned i Taksator.nu’s rejse mod at integrere ESG og bæredygtighed som en central del af deres forretning.

Vi taler med direktør og stifter Bo Nordestgaard Jensen om, hvordan Taksator.nu begyndte deres bæredygtighedsarbejde; fra de første spæde skridt med en klima- og miljøpolitik til en mere struktureret tilgang med en ESG-rapport.

Bo Nordestgaard Jensen deler de udfordringer og muligheder, der opstår, når en virksomhed tager bæredygtighed seriøst. Vi diskuterer også, hvordan Taksator.nu balancerer kommercielle interesser med bæredygtige ambitioner og deres dialog med forsikringsselskaber om fremtidens grønne løsninger.
Show more...
4 months ago
27 minutes

Next Step Update
07 Fra strategi til handling – AI som værdiskaber i SMV’er
I denne episode af Next Step Update dykker vi ned i, hvordan kunstig intelligens (AI) kan lette hverdagen og give en konkurrencefordel.

Vores gæst er Martin Sattrup Christensen, en erfaren strateg og AI-ekspert.

Vi taler om, hvordan AI kan spare tid og skabe værdi gennem simple værktøjer som mødeagendaer, automatiserede referater og smartere e-mailhåndtering.

Martin Sattrup Christensen giver også et indblik i sin bog, Gør din arbejdsdag lettere med ChatGPT, og deler sin “magiske prompt”, der gør det nemt at tilpasse AI til specifikke behov.

Derudover diskuterer vi, hvorfor AI ikke skal overlades til IT-afdelingen, men drives af forretningen, og hvordan virksomheder kan kortlægge deres strategi for at finde de “lavthængende frugter”, der giver hurtige resultater.
Show more...
5 months ago
29 minutes

Next Step Update
06 Fra strategi til eksekvering – Employer Branding hos VKST
VKST er specialister i landbrugsrådgivning. De mere end 320 medarbejdere omfatter et væld af faggrupper fra kvægrådgivere, jurister og arkitekter.

Virksomheden har tårnhøj medarbejdertilfredshed, men også en høj gennemsnitsalder og har brug for at blive kendt blandt flere kommende medarbejdere.

I 2024 begyndte VKST at arbejde med Employer Branding som ”selvstændigt” område, og Kathrine Kofod trådte til som Marketing & Employer Branding Manager.

I podcasten taler vi om, hvilke skridt, VKST har taget, hvilken strategi, der er lagt, og hvad de har gjort for at omsætte den til virkelighed indtil videre. Vi taler også om, hvorfor medarbejdernes stemmer er helt centrale for en virksomhed som VKST.

Gæster er Marketing & Employer Branding Manager hos VKST Kathrine Kofod og kommunikationsrådgiver Maria Alsted Stuhr.
Show more...
10 months ago
21 minutes

Next Step Update
05 Et stærkt fundament for Employer Branding – med Nicklas Lionett og Balder Vendt-Striim
Nicklas Lionett er direktør i virksomheden ACO Nordic, der er blevet certificeret som Great Place to Work og har gennemført et omfattende kulturarbejde som fundament for et stærkt omdømme som arbejdsplads.

I dette afsnit af Next Step Update kan du blive klogere på de konkrete erfaringer med at skabe et solidt grundlag for Employer Branding i en produktionsvirksomhed, hvor teknik er i højsædet.

Vi dykker også ned i, hvordan Nicklas Lionett og ACO Nordic bruger sociale medier til at udkomme med personlig kommunikation, der skaber resultater hos målgruppen.

Gæster i studiet er adm. direktør hos ACO Nordic Nicklas Lionett samt partner hos Talent Attract Balder Vendt-Striim.

Gæstevært er Sacha Mendes da Silva.

Få flere tip til din virksomheds Employer Branding her: 
https://jjkommunikation.dk/blog/saadan-faar-du-mest-ud-af-din-employer-branding/
Show more...
11 months ago
25 minutes

Next Step Update
04 Employee advocacy med Charlotte Ankerstjerne og Caroline Alhof
Hvordan skaber virksomheder autentisk kommunikation, der tiltrækker de rette talenter uden at fremstå kunstige eller overfladiske?

Det er et af de spørgsmål, som vi dykker ned i sammen med Charlotte Ankerstjerne, Employee advocacy & engagement advisor hos Rambøll og Caroline Alhof, HR Manager hos Dawn Health.

De er eksperter i både talenttiltrækning og engagement hos eksisterende medarbejdere gennem Employee Advocacy og autentisk kommunikation på sociale medier.

Lyt med og få værdifulde indsigter om, hvordan dit employer brand kan styrkes markant ved at støtte medarbejderne i at blive aktive ambassadører.

Eksperterne giver dig desuden konkrete og anvendelige tips til, hvordan du starter dit eget Employee Advocacy-program mest effektivt.

Gæstevært er Sacha Mendes da Silva.

Få flere tip til din virksomheds Employer Branding her: 
https://jjkommunikation.dk/blog/saadan-faar-du-mest-ud-af-din-employer-branding/
Show more...
11 months ago
23 minutes

Next Step Update
03 En stor virksomhed, som få kender – Employer Branding hos Lemvigh-Müller
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist. Virksomheden har en årlig omsætning på otte milliarder kroner og beskæftiger over 1.450 medarbejdere. Den er blandt de 100 største i Danmark.

Alligevel kæmper Lemvigh-Müller med kendskabet.

I dette afsnit af Next Step Update stiller vi skarpt på, hvordan man laver Employer Branding i en branche og en virksomhed, der måske ikke ligefrem er ”sexet”.

Vi kommer også omkring, Hvordan virksomheden balancerer sine budskaber, så de yngre generationer får øje på Lemvigh-Müller samtidig med, at de mere erfarne medarbejdere fastholdes.

Vi er i godt og kompetent selskab med Talent Acquisition Partner hos Lemvigh-Müller Caroline Alhof og kommunikationsrådgiver Ole Østergaard.
Show more...
11 months ago
38 minutes

Next Step Update
02 Next Step Update - Når mennesker fylder det hele – Employer Branding hos Clever
Hvad ligger bag Clevers succes på sociale medier? Og hvad betyder virksomhedens kultur for omverdenens opfattelse af, hvordan den er som arbejdsplads?

Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller skarpt på i dette afsnit af Next Step Update.

Hos Clever er det menneskene, der fylder alt i deres kommunikation om, hvordan det er at arbejde i en virksomhed, der opererer inden for tekniske produkter og infrastruktur. Her er fokus ikke på produktet, men på de gode kollegaer og den kultur, medarbejderne hver dag er med til at skabe.

Vi vender også Clevers model med medleelse, der sigter mod at nedbryde hierarkiske strukturer og give medarbejderne mere ansvar og ejerskab i deres arbejde. Hvad betyder det for fællesskabet og virksomhedens fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere?

Vi er i godt selskab med rekrutteringspartner hos Clever Stine Hödar-Rasmussen og ledelsesrådgiver Lars Sander Matjeka.

Få flere tip til din virksomheds Employer Branding her: https://jjkommunikation.dk/blog/saadan-faar-du-mest-ud-af-din-employer-branding/
Show more...
11 months ago
37 minutes

Next Step Update
01 Next Step Update - ESG påvirker både ansatte og kunder
I den allerførste udgave af Next Step Update er ESG og bæredygtighed omdrejningspunktet, og det med god grund. Bæredygtighed er på mange måder det store samtaleemne i det danske og internationale erhvervsliv.

Vores fysiske klima ændrer sig og dermed også drejebogen for, hvordan virksomheder kan operere i et stadig mere omskifteligt marked. Ansvarlig forretningsførelse har for længst passeret nice-to-have med både myndigheder, finansielle institutioner, aktionærer og interessenter, der stiller stadigt stigende krav til emissionsreduktioner, reduceret forbrug,

gennemsigtighed og grundig rapportering. I podcasten kan du møde Geraldine Lin Bagger, der er VP, Sustainability and Corporate Communication i DLF, og Jesper Langborg Jensen, som er Senior ESG Advisor hos Amplified Advisory. Sammen taler de om, hvordan man kan navigere i dette hurtigt skiftende landskab, som giver udfordringer på flere niveauer for virksomheder lige fra SMV'er til nogle af de største aktører på tværs af brancherne.

Der er masser af muligheder – ESG-redskaber, verdensmålene, CSRD osv. – men hvor starter vi denne transformationsrejse? Hvilke mål er realistiske på nuværende tidspunkt? Hvordan engagerer vi vores interessenter? Hvordan sikrer vi finansiering og finansiel stabilitet på vejen? Hvordan skal vores organisation se ud for at understøtte denne overgang? »Man skal være opmærksom på kommunikationssiden, for ofte er der faktisk én kommunikation, der er forankret i forhold til medarbejderne, som typisk har at gøre med, hvordan virksomheden interagerer med omverdenen, og så er der den anden side af historien, som er, hvordan det påvirker kunderne,« siger Jesper Langborg Jensen blandt andet. 

Bemærk at podcasten er på engelsk.
Show more...
1 year ago
52 minutes

Next Step Update
En podcast af JJ Kommunikation