Hvordan sikrer du, at lærlingen får en god start – og at forløbet bliver en succes for både virksomheden og den unge? I denne episode af mestertip.dk fortsætter vi snakken med Poul Henrik Madelung, sekretariatschef i Glarmesterlauget, om alt det, der kommer efter kontrakten er underskrevet: indkøringen, faglig udvikling, samarbejdet med skolen og vejen frem til svendeprøven.
Du får praktiske råd til, hvordan du planlægger de første uger og måneder, hvordan du støtter op under faglig og menneskelig udvikling, og hvorfor den gode relation mellem virksomhed, lærling og skole er afgørende.
Vi taler bl.a. om:
Hvorfor du bør lægge både en ugeplan og en tre-måneders plan for din lærling
Hvad en “buddy” eller kontaktperson betyder for en ny lærling
Hvordan du følger op på udvikling og trivsel – og hvorfor dialogen er vigtig
Hvad skolen forventer, og hvordan I bedst samarbejder undervejs
Hvordan du forbereder lærlingen (og dig selv) til svendeprøven
Hvornår og hvordan du tager snakken om fastansættelse bagefter
Episoden er produceret af Lindskov Communication for Administrations fond for Glarmesterlaugets Fonde
Er det realistisk at tage en lærling i din virksomhed, når du lige er startet op? Svaret er ja – og faktisk kan det være en kæmpe fordel. I denne episode af mestertip.dk taler vi med Poul Henrik Madelung, sekretariatschef i Glarmesterlauget, om både de lavpraktiske, strategiske og samfundsmæssige fordele ved at tage lærlinge ind – også som ny virksomhed.
Vi taler om, hvordan du kommer i gang, hvad det kræver at blive godkendt som læreplads, og hvordan det i praksis kan være en gevinst for både virksomheden og den unge. Og ikke mindst: hvordan du får synliggjort din virksomhed som et sted, hvor man gerne vil være i lære.
Du lærer bl.a.:
Hvorfor det giver mening at tage en lærling – både for din forretning og for samfundet
Hvordan du bliver godkendt som læreplads – og hvor nemt det faktisk er
Hvad en uddannelsesaftale indebærer – og forskellen på fuld, kort eller ny mesterlære
Hvilken betydning skoleophold, praktikperioder og voksenlærlinge har
Hvordan du tiltrækker de rigtige kandidater – og hvorfor du skal have mere end én at vælge imellem
Hvorfor en praktikperiode før opstart ofte er en rigtig god idé
Episoden er produceret af Lindskov Communication for Administrations fond for Glarmesterlaugets Fonde
Det første indtryk varer ved – og som ny selvstændig håndværker gælder det om at se troværdig og professionel ud fra dag ét. I denne episode af mestertip.dk giver Lars Lindskov fra Lindskov Communication en lang række helt konkrete råd til, hvordan du undgår de typiske begynderfejl, og hvordan du billigt og smart får styr på dit visuelle udtryk og digitale setup.
Du lærer bl.a.:
Hvorfor det er en dårlig idé at bruge en Gmail-adresse til din virksomhed
Hvordan du vælger et godt firmanavn og tjekker om domæne og CVR er ledigt
Hvordan du billigt får lavet en landingsside eller visitkort-hjemmeside
Hvad du skal have med på din hjemmeside (CVR, kontakt, cookiepolitik m.m.)
Hvorfor 70-numre, professionelle mails og ensartet visuel stil virker bedre
Hvilke farver, logoer og signaler der understøtter det udtryk, du vil have
Hvordan du tænker skalerbart fra start – også selvom du kun er én person nu
Episoden er produceret af Lindskov Communication for Administrationsfond for Glarmestrenes Fonde.
Iværksættere bliver hver uge fanget i dyre og uigennemskuelige kontrakter med webbureauer – nogle med leasingaftaler, bindingsperioder og ydelser, der aldrig bliver leveret. I denne episode af mestertip.dk advarer Per Andersen fra Mazift og Lars Lindskov fra Lindskov Communication om de mest udbredte fælder – og giver konkrete råd til, hvordan du spotter et useriøst bureau, sikrer dig mod svindel og vælger de rigtige samarbejdspartnere.
Du lærer bl.a.:
Hvordan tvivlsomme webbureauer ringer til nyoprettede virksomheder og presser aftaler igennem
Hvad leasingaftaler og lange bindingsperioder reelt betyder for dig
Hvorfor mange iværksættere ender i retten – og hvordan Mazift hjælper dem ud af aftalerne
Hvordan du hurtigt tjekker om et bureau er troværdigt (CVR, Trustpilot, branchetilknytning, kollega-anbefalinger)
Hvilke modspørgsmål og taktikker du kan bruge, når en sælger ringer og vil have dig til at skrive under
Hvorfor du altid skal sige: “Send mig et skriftligt tilbud – så kigger jeg på det”
Episoden er produceret af Lindskov Communication for Administrationsfond for Glarmestrenes Fonde.
Som ny selvstændig håndværker er det let at brænde tid og penge af de forkerte steder – og svært at få det hele til at hænge sammen. I denne episode af mestertip.dk får du overblik over, hvordan du kan få professionel hjælp, og hvilke samarbejdspartnere du bør prioritere, når du starter op.
Sammen med Per Andersen fra Mazift taler vi om, hvordan du som håndværker kan få adgang til praktisk rådgivning, finansieringshjælp og et stærkt netværk – uden at skulle bruge formuer på advokat- og revisorregninger. Du får også indblik i, hvordan Mazift fungerer som din eksterne sparringspartner, og hvad du egentlig får for pengene.
Vi kommer bl.a. omkring:
Hvilke opgaver du bør udlicitere fra start – og hvordan det sparer dig både tid og hovedbrud
Hvorfor revisor og advokat ikke altid behøver at koste en formue
Hvad en konsulent som Mazift reelt bidrager med – både økonomisk og strategisk
Hvordan du undgår klassiske fejl omkring lager, renter, kassekredit og bankkontakt
Hvordan rådgivere også kan hjælpe dig i selve bankmødet og åbne døren
Hvorfor mange virksomheder vælger at beholde rådgivningen – også efter opstarten
Episoden er produceret af Lindskov Communication for Administrationsfond for Glarmestrenes Fonde.
Iværksætterdrømmen stopper ikke nødvendigvis, fordi banken siger nej. I denne episode af mestertip.dk dykker vi sammen med Per Andersen fra Mazift ned i de muligheder, der findes udenfor banken, når det gælder finansiering af opstarten som selvstændig håndværker.
Du får indblik i, hvordan netværk, private långivere og investorer i stigende grad træder til der, hvor banken bakker ud– og hvordan du griber det rigtigt an. Du får også ærlige svar på, hvad det kræver at tiltrække en privat investor, hvilke dokumenter og aftaler du skal have styr på, og hvilke faldgruber du skal undgå.
Vi taler også om:
Hvordan familie og netværk kan hjælpe – og hvad du skal overveje, før du blander følelser og penge
Hvad investorer og långivere forventer til gengæld – og hvorfor det ikke er gratis penge
Hvordan Mazift hjælper med at finde og matche private investorer
Hvorfor det kan være en fordel at have en sparringspartner involveret – og hvordan det foregår i praksis
Og: Hvorfor det i nogle tilfælde kan give mening at overtage en eksisterende virksomhed frem for at starte fra bunden
Episoden er produceret af Lindskov Communication for Administrationsfond for Glarmestrenes Fonde.
Hvordan forbereder man sig bedst til mødet med banken, når man er ny iværksætter – og har brug for kapital til at komme i gang? I denne episode af mestertip.dk taler vi med Per Andersen fra Mazift, der til daglig hjælper håndværkere og små selvstændige med at få økonomien og forretningsplanen på plads, før de træder ind i banken.
Vi dykker ned i, hvad bankerne kigger efter – og hvordan du som nystartet kan stille med de rigtige dokumenter og det rette mindset. For du kan ikke længere regne med, at en livslang bankrelation giver dig en fordel. Banken er i dag en forretning med salgsmål – og du skal bevise, at du er værd at investere i.
Du lærer bl.a.:
Hvilke banker, der generelt er mere åbne over for iværksættere
Forskellen på online møder og fysisk kontakt – og hvad du helst skal stile efter
Hvilke dokumenter banken forventer (forretningsplan, likviditets- og driftsbudget m.m.)
Hvorfor sikkerhed er et krav – og hvad det konkret kan være
Hvorfor 8,2 % af iværksættere får ja – og resten får nej
Episoden er produceret af Lindskov Communication for Administrationsfond for Glarmestrenes Fonde.
Drømmer du om at blive selvstændig håndværker? Så er denne episode noget for dig.
Før du går i banken – eller investerer i bil, værktøj og logo – skal du stille dig selv ét helt afgørende spørgsmål: Har jeg en plan, der holder i virkeligheden – og på papiret?
I denne første episode af mestertip.dk får du konkrete råd fra Per Andersen, selvstændig og stifter af Mazift, der hjælper iværksættere i gang med deres drøm om at drive deres egen forretning.
Du lærer bl.a.:
Hvad det koster at starte som selvstændig håndværker
Hvordan du lægger en skarp og realistisk forretningsplan
Hvorfor konkurrentanalyse, budgetter og likviditet er altafgørende
Hvordan banken vurderer din plan – og hvad de vil se
Hvorfor det er vigtigt at justere planen undervejs og kende sine begrænsninger
Episoden er produceret af Lindskov Communication for Administrationsfond for Glarmestrenes Fonde.