Liselotte flyver ikke. Af princip. Hun har haft sin andel af co2-bevidstløse charterrejser tilbage i tiden, hvor ingen, heller ikke hun, tænkte nærmere over den sag. Nu er det svært at være bevidstløs længere. 
Derfor tog vi et tog hjem fra Rom – 30 timer, fire skift og en billet, der kostede 43 pct. mere end et fly. Episoden er optaget undervejs, og vi taler vi om dilemmaet - eller glæden - ved at betale prisen. Den reelle pris. For når vi flyver, ved vi godt, at klima-regningen sendes videre til næste generation.
Men hvad sker der, når vi vælger det besværlige – og mærker tilfredsheden ved at tage ansvar her og nu? Et Livstykke om pris, principper og den langsomme rejse som samvittighedens transportmiddel.

De døde mødre har greb i Liselotte og Kirsten i denne episode af Livstykker.
Den er optaget i Cori i Italien – på en travl piazza og over et par svingende Camparier på 1-års dagen for Liselottes mors død. I sidste episode betragtede vi, hvordan Cori-indbyggerne i bogstavelig forstand gjorde et stort nummer ud af at slæbe rundt på en af deres døde: (helgenen Tommaso). Vi erkender i denne episode, at det gør vi også - bærer rundt på vores døde, om ikke i glaskister på byens torve, så i krop, sind og hjerte.
Samtalen kredser om sorgens væsen over tid, om fortrydelserne, der ændrer form, og om den loyalitet mod de døde, som ikke altid er så stor, at det gør noget.
En samtale om at leve videre sammen med dem, der ikke længere er her.

Liselotte og Kirsten sidder stadig i Italien – omgivet af kirker, espresso og helgener, der bæres til skue gennem byen i klare glaskister. I denne anden servering af Livstykker fra Cori vender de blikket mod helgener, håb og hotline til det højere: fra Sankt Kristoffer, de vejfarendes helgen og beskytter, til Google Maps, og fra pilgrimsrejser til Taylor Swift-ture. Der er samme længsel, men nye ritualer.

Om St. Tommaso på Wiki
Desmond Tutus begravelse

Livstykker er tilbage - og Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley er rejst med tog til Cori i Italien for at se verden udefra. 
Og hvad ser de? Fra et summende italiensk torv reflekterer de over forskelle og ligheder, ringriderlanser i syd og nord - og over allestedsnærværende magthierarkier.

Farvel til mor
Liselottes lille mor er død, siden den seneste episode af Livstykker blev sendt. Hun holdt op med at spise, og marcherede derfor taktfast mod målstregen med stor beslutsomhed. Hun blev bisat med sin egen broderede fødselsdagsløber og hjemmets fineste lysestager som kistepynt, og hun blev fulgt helt frem til krematoriets flammer af sin eneste datter, Liselotte. 

Denne episode er af den årsag en rund og detaljeret fortælling om afskedens sidste bevægende dage. Den handler om omsorg, kærlighed, irritation og om også at skulle leve med den grimme side af sig selv efter et dødsfald. 

Episoden handler dog lige så meget om på egne vegne at få tænkt igennem, hvilke budskaber man selv gerne vil efterlade sine kære med. Kirsten indtaler i den anledning en efterdødsbesked til sine kære og nære.

For hvad er der i grunden at sige, når det meste måske er sagt? Hvad sker der, når kroppen øver sig i at dø ved at udsætte åndedraget i det, der føles som lange perioder hen over flere dage?   

I denne episode henvises indirekte til bøgerne: 

• Døden nær af Liselotte Horneman Kragh
• Den fortrolige død af Liselotte Horneman Kragh

Menneskets frygt og reaktion på forandringer er både filosofisk og ledelsesmæssigt interessant. Den græske filosof Heraclitus mente, at forandring er det eneste konstante i universet. Hans udsagn "Panta Rhei" (alt flyder) understreger, at forandring er en uundgåelig del af livet. Den præmis køber Livstykker ind på i denne episode.

Den største forandring af dem alle er døden, der rammer ned i vores normalitet. Vi foretager livet igennem alskens krumspring for at undvige og udsætte den.  Døden er Liselotte Horneman Kraghs spidskompetence med to udgivne bøger om emnet og en viden fra sin præstegerning om, at vi vesterlændinge slet ikke har den kontrol over tilværelsen, som vi går rundt og tror.

Er der forskel på de forandringer, der pludselig rammer os som et rædselsvækkende lynnedslag, og de forandringer, der langsomt sniger sig ind på livet af os såsom rynker i huden og børn, der flytter hjemmefra? Lyt med.  

Livstykkers ide til forandrings-emnet har fået næring af denne TedTalk ved dødsdoula Alua Arthur og hendes bog: Briefly Perfectly Human - Envisioning a New Way of Living by Getting Real About the End  
Artikel i The Guardian: What does a death doula do? Alua Arthur on her ancient profession

Yderligere nævnes Liselottes to efterhånden gamle bøger (men døden bliver nok ikke foreløbigt uaktuel): 
Døden nær – en brugsbog i nærvær omkring døende
Og: 
Den fortrolige død: At besinde sig på sin dødelighed

Vrede handler altid om umødte behov. Når først man erkender, at der er sådan fat, så kan opklaringsarbejdet gå i gang hos den enkelte, i ægteskabet, i verden, i politik.  Det er det, Livstykker handler om denne gang. I en samtale mellem religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley kommer både den gode og nødvendige vrede på bordet og den vrede, der breder sig som skovbrande.

Verden er vred, og man ser det på sociale medier, i politik, ude på gaderne og på universiteterne, hvor folk samles om at være vrede sammen. Hellere vred end ensom, synes at være motivationen, for “verden er vred. Det vil forandre næste alt,” forudsiger den indiske antropolog Atreyee Sen, der er associeret professor på Københavns Universitet. 

22 pct. af verdens befolkning er vrede dagligt ifølge en Gallup undersøgelse, og vreden er en unik følelse. Den føles sjældent ens fra gang til gang.    
Nævnt i episoden: ·        

•  “Verden er vred”. Jyllands-Posten, 5.8 2024
•  Ikkevoldelig kommunikation – girafsprog - brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset af Marshall B. Rosenberg.    
• Salme 137 i Det Gamle Testamente     
• Romanen Raseri fra 2019 af den norske forfatter Monica Isakstuen
• Loretta J. Ross: Don't call people out -- call them in | TED
• Calling in- How to Start Making Change with Those You'd Rather Cancel af Loretta J. Ross

Denne episode handler om skam med et særligt blik på de skamfulde af os. Vi er mange, og skam er en lumsk og klistret følelse. Den handler om vores væren og ikke om det, vi måtte gøre forkert. Man kan undskylde en handling, men man kan ikke undskamme sig.

Gnisten til denne episode af Livstykker er tændt af teolog og højskolelærer Christian Hjortkjær, der i maj udgav bogen "Skamfuld".  Den har undertitlen: "Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget." Han ser skam som den mørke følelse, der går forud for de diagnoser og psykiske træk, mange slås med - især de unge. I takt med at normerne, moralen og subkulturerne er under forandring, er der en masse nyt at skamme sig over, og som individer har vi hele tiden andres vurderende blikke på os i de sociale medier.

Tidligere var det seksuallivet at skamme sig over - i dag er det mavefedt, flyrejser, indkøb fra Kina og oksekød, som vi tænker, at vi burde kunne kontrollere - men ikke evner at styre.
Lyt med og hør, hvad der kan lindre skammen.  

I denne episode omtales:

• Skamfuld" af Christian Hjortkjær  

• Blogindlæg (16. maj) af Morten Münster. Vi er ligeglade med dig   

• Artikel i Jyllands-Posten om advarsels-popup på sociale medier i USA  

• Filmen Inderst inde fra 2015  

• Med hjertet i hånden, roman af Liv Hjelm fra 2024

Er det normalt at tage kvælertag på sin kæreste, når man dyrker sex?
Ja, tilsyneladende. Fænomenet kaldes choking, og i voksende grad opsøger unge kvinder nu deres læge, fordi de er deprimerede og bl.a. lider af hukommelsessvigt. Det er nogle af følgevirkningerne af den kortvarige iltmangel, som i udgangspunktet skal forhøje nydelsen ved sex. Langtidsvirkningen er en øget forekomst af demens hos kvinder. 

Den omsiggribende kvæler-adfærd er emnet i denne episode af Livstykker.  Fænomenet er solidt undersøgt og forskningsmaterialet baserer sig på 5.000 unge amerikanske universitetsstuderende. Kvinder, vel at mærke. For det er mænd, der tager kvælertag på deres kvinde, ikke omvendt. Choking spreder sig via de unges sexualunderviser nummer ét, nemlig pornosiderne på nettet.

Her bliver det unormale normalt. Her bliver det særegne hverdagskost, fordi vi mennesker adopterer adfærd, holdninger og tro, som vi ser hos andre. Det kaldes social smitte, og den kan let sende sund skepsis og kildekritik ud i kulden.  

Choking er omtalt i New York Times i artiklen "Opinion: The Troubling Trend in Teenage Sex" fra 12. april 2024.  

I podcasten omtales også bogen: What about men fra 2023 af Caitlin Morrran  

Hvad redder man, når det brænder?  Det taler dine værter religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley om i denne episode. Emnet fører dem forbi den australske bush, hen til de bibelske ildtunger i håret, den brændende tornebusk og forbi branden i Børsen i København, som hele landet er gået i selvsving over.

Ilden har både forbindelse til helvede og til det hellige, og når noget går op i røg - hvad enten det er relationer eller fysiske emner, gør det ondt.
Vi vil gerne have orden i sagerne og bevare alt det, vi har bygget op. Men kan vi det? 
Vi stritter gevaldigt imod tanken om forgængelighed, også selvom den er forudsætning for alt nyt.

Inspiration til emnet stammer bl.a fra Zetland

Film nævnt: Don't Look Up

Tak til Kahneman  
"Tilfældighed spiller en langt større rolle i vores liv, end vi er klar over. Modsat hvad vi ofte tror, har vi en tendens til at overvurdere vores egen kontrol og undervurdere tilfældighedens indflydelse."
Ordene er Daniel Kahnemans. Han døde den 27. marts som 90-årig og var en hædret israelsk/amerikansk adfærdspsykolog.  
I denne episode af Livstykker plukker vi i hans forskning og siger tak for hans opdagelse og hans vinkling på, hvordan vi træffer beslutninger. Hans kirurgiske afdækning af, hvor rodede vores hjerner fungerer, er så alment menneskelig og interessant.
Bl.a.  har han påvist, hvor vildledende vores erindringer kan være. Vi skævvrider vores opfattelse af virkeligheden - og den (skævvredne) erfaring går vi så trygt rundt med og forsøger at forudsige fremtiden ud fra.  
I dette afsnit nævnes: 
Podcast Hidden Brain
Bøgerne:

• At tænke -  hurrtigt og langsomt af Daniel Kahneman
• Støj – sådan træffer du bedre beslutninger af Daniel Kahneman, Cass R. Sunstein & Olivier Sibony

Vi mennesker elsker et godt, nyt projekt. Nogle gange kan vi næsten ikke tøjle begejstringen og få armene ned over, at det nye, vi skal i gang med, er meget bedre, end det gamle. Det gælder revolutioner, det gælder ægteskaber, det gælder nye tiltag i en virksomhed og en ny kostretning.  Mentalt breder vi alle palmegrene og kapper ud og tager fat, men så går der fisk i den, for det sker, når mennesker er sammen. 
Hele den bevægelse er påsken et billede på.  Det skulle være så godt, og så kan det alligevel ende med bedrag, undsigelse, luskede tricks og skuffelse. Påsken er på den måde et spejl på de beskidte hjørner, som vi nødigt vil besøge, men som ofte hører med til det at være menneske.
Det handler denne episode af Livstykker om.  

Episoden rummer bud på: 1. Hvordan det kan være en berigelse at indse, at det ikke går os efter fortjeneste, fordi vi aldrig nogensinde får kontrollen.
2. Hvordan det ikke handler om at lykkes som menneske.
3. Hvordan den objektive forsoningslære adskiller sig fra den subjektive. Den første er teologisk købmands-tænkning: Gud er en feudal sadistisk herre, der vil have betaling for vores synder, og Jesus betaler med sit liv.  Den subjektive forsoningslære handler om, at Guds kærlighed er bundløs. Ingen betaler noget for nogen.   

Tak fordi du lytter med. Kommentarer modtages gerne på livstykker@gmail.com  

Det er, som om vi er blevet grebet af en renhedskultur. Vi boykotter familiemedlemmer, der skuffer. Vi udelukker dem, der politisk går os imod. Vi fordømmer mænd og kvinder, der klumrer og er anløbne, hvad enten det handler om skribenter, der skriver for lange passager af efter andre, eller mænd der slikker kvinder i øret. 

Er vi gået hen og blevet så krasse og hurtigt-reagerende i vores boykot-kultur, at alt håb om tilgivelse og forbedring er udelukket?  Det debatterer religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist, coach Kirsten Elley i denne episode af Livstykker.

“Cancel culture er en moderne udgave af fundamentalisme, og den kan optræde i alle afskygninger,“ siger Liselotte, for som de pattedyr, vi er, er vi hunderædde for at blive udstødt af flokken ved at omgås dem, der træder ved siden af.

Men er det ikke ok at sætte foden ned og lukke af? spørger Kirsten.

Lyt med og lad os høre din mening på livstykker@gmail.com

• I episoden henvises tilbage til Livstykker, afsnit 29  

• Fucking Cancelled - socialistisk podcast-serie, www.fuckingcancelled.com v. Clementine Morrigan
• Bøger nævnt: 
• Meter i sekundet af Stine Pilgaard og filmen af samme navn
• Humble Inquiry - The Gentle Art of Asking Instead of Telling af Edgar H. Schein & Peter A. Schein

Der findes 117 tåbelige og letkøbte måder at sige undskyld på. Resultatet bliver som regel derefter. Der findes også en god og langt mere reflekteret og ordentlig måde, men den består af hele 4-5 trin. Når denne episode handler om den gode undskyldning, er det fordi, undskyldninger er hulens svære at give.
et er et sårbart felt, som aktiverer ens selvbeskyttelse. Og skal man overhovedet sige undskyld for noget, hvis slet ikke det var meningen at jokke den anden over tæerne? På den anden side kan tørsten efter at modtage en reel undskyldning være så stor, at den ødelægger forbindelsen mellem mennesker.

I podcasten gennemgår vi de 4-5 trin, som en god undskyldning består af. De kan læres.

I episoden næves:

• Brinkmanns briks

• Bog: On Repentance and Repair - Making Amends in an Unapologetic World af Danya Ruttenberg

• Podcast Hidden Brain:

• Healing 2.0: The Power of Apologies

• US 2.0: Living With Our Differences

Vi lever i et samfund, hvor vi lader som om, at aldring er en fejl. I det lys er det befriende at møde en 80-årig, der slet og ret er begyndt at kalde sig selv for en olding. Oldingen hører podcasts, og hun har nu bedt Livstykker tage spørgsmålet op, hvordan man bliver en god olding samtidig med, at kroppen skranter og kære venner og familiemedlemmer dør omkring en.

Oldinge-episoden kommer her. Den er fyldt med refleksioner, referencer og input fra jer lyttere. I hinduismen italesætter man livet som bestående af fire faser. Måske kunne en tydeligere kulturel rammesætning for livsfaserne være befriende også i Danmark, hvor vi om 25 år vil være tre gange så mange 100+-årige, som i dag. Ord skaber virkelighed.

Hør om:
De fire hinduistiske livsfaser.
Vær med til at reflektere over, hvorfor vi så absolut skal leve længere?
Hør et digt af den tyske digter Hermann Hesse - og del hjertens gerne episoden med en ven. Tak.

Nævnt i episoden:

• Artikel i Jyllands-Posten: "Han er 101. Hun er 91. Om aftenen trækker de strømperne af hinanden og håber på en ny dag i morgen.
• Kunsten at blive ældre i ro og mag - Livskunst her & nu af Anselm Grün
• Herman Hesses digt: "Selv i livets allersidste del/ lærer vi nye rum at kende/livets kald til os får aldrig ende.
  Velan, mit hjerte, bryd op og bliv hel."

’Den gamles bøn’ fra Anselm Grüns bog Kunsten at blive ældre i ro og mag (s. 192):
"O Herre, du ved bedre end mig, at jeg bliver ældre for hver dag, og en skønne dag vil jeg være gammel.
Beskyt mig mod den vildfarelse at skulle ytre mig ved enhver lejlighed og om ethvert emne.
Befri mig fra den dybe trang til at blande mig i andre menneskers anliggender.
Lær mig at være eftertænksom uden at gruble, hjælpsom uden at blive dominerende.
Med den mængde visdom, jeg har samlet, synes jeg, det er synd ikke at give den videre men du forstår, Herre, at jeg ikke vil støde mine venner fra mig.
Bevar mig mod at remse utallige enkeltheder op, og giv mig vinger, så jeg hurtigt kommer til sagen.
Lær mig at tie stille med mine lidelser og skavanker.
Der kommer flere og flere- og lysten til at fortælle om dem vokser for hvert år.
Jeg vover ikke at bede om evnen til at lytte til andres beklagelser med glæde, men lær mig at lytte med tålmodighed.
Lad mig nå til den herlige erkendelse, at jeg kan tage fejl.
Gør mig så elskværdig som muligt.
Jeg vil ikke være en helgen, helgener er så svære at leve sammen med, men en vranten kælling er kronen på djævelens værk.
Lær mig pludselig at få øje på skjulte talenter hos andre, og giv mig, o Herre, evnen til også at nævne dem.

Livets mange gøremål har spændt ben for vores vanlige frekvens, så her bringes et genhør med episoden "Lytning redder liv" (oprindeligt episode 20)

I dette afsnit snakker Kirsten og Liselotte om, hvor vigtigt det er at sætte sig ned og lytte til mennesker. Ikke bare sidde og vente på, at personen tier stille, så man kan sige noget selv, men at forsøge at lytte sig ind på det univers, som ethvert menneske er. Kirsten omtaler bogen 'You're Not Listening- What You're Missing and Why It Matters af Kate Murphy .Liselotte nævner den amerikanske forfatter og aktivist Parker Palmer, hvis billeder på at lytte med tålodighed og venlighed til andre og til sig selv taler stærkt. Livsliniens arbejde nævnes også.

Episoden er modgift til det højt besungne håb.
Vi lever i en tid, da vi alle individuelt formodes at holde håbet højt og optimismen i live. Når vi bare tænker på noget godt og køber en elbil, så går det grimme nok væk.

"Men håb er ikke en rosenrød undvigemanøvre. De fleste håbefulde mennesker forudser, at der kommer tilbageslag, men de gør også noget for at fjerne forhindringer." Sådan udlægges begrebet håb i bogen "Håbets Bog" af "chimpanseforskeren", etnologen Jane Goodall og Adams.
For hvad er håb, når det ikke er tro og heller ikke er optimisme - og kan man trække håbet for langt? Det drøfter præsten og journalisten Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley i denne episode.
Hør om fænomenet hopium - som dækker over irrationel eller ubegrundet optimisme.
Hør, hvad forskningen kan sige om håb som en produktivitetsfremmende ingrediens.

I episoden omtales bøgerne:

• Håbets bog. En overlevelsesguide til håbløse tider af Jane Goodall og Douglas Abrams.

• Freeing ourselves from the addiction to hope artikel af Margaret Wheatley

• Who Do We Choose to Be? - Facing Reality, Claiming Leadership, Restoring Sanity af Margaret Wheatley

• Den fortrolige død – at besinde sig på sin dødelighed af Liselotte Horneman Kragh

• Disturbing the Peace. A Conversation with Karel Hvízdala af Vaclav Havel, Alfred A. Knopf, New York 1990

• Menneskets søgen efter mening - Psykologi og eksistens af Viktor E. Frankl

Lad os nu se, hvad der sker. En mere rådvild og afventende holdning er det seneste år krøbet ind under huden på Kirsten. Hun er ikke længere nær så sikker på, at Law of Attraction virker. Det er den new-age-agtige tro på, at universet arbejder med, hvis man bare er tydelig og konkret nok i sin målsætning. De seneste år har hun med ordene "i glæde og taknemmelighed" lagt ønsker i æske med nytårsønsker. Hvad virker, og hvad virker ikke?

Liselotte synes, det hele er noget fis, og sådan tager det nye år sin begyndelse hos de to livstykker.

Er der en anden måde at skabe retning og optimisme på, når livet mest af alt minder om et uregerligt garnnøgle? Et nyt personligt 2024-eksperiment skydes i gang, alt imens Mellemøstens uhyrligheder begået mod kvinder har sat sig som en tyngde og en rådvildhed hos Liselotte. Hvordan kommer vi videre med humanismen og håber i behold, når menneskelig usselhed og ondskab har så frit spil?

I denne episode nævnes:

• Filosof Svend Brinmanns tre gode råd til at klare endnu et voldsomt år.

• Screams Without Words’: How Hamas Weaponized Sexual Violence on Oct. 7, The New York Times 28.12.2023

• Digtet Please Call Me by My True Names – af Thich Nhat Hanh

Er det en misforståelse, at vi altid skal kende sandheden, og at intet må fejes ind under gulvtæppet? Sandheden kan være ilde hørt, og hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, som ordsprog siger, Lykkelige uvidenhed er dagens emne i Livstykker.
Emnet er inspireret af den muntre og anbefalelsesværdige kinesiske spillefilm "The Farewell", hvor familien til en gammel gæv kone mener, at hun ikke har godt af at høre, at hun er syg. "Det er ikke kræften, der dræber. Det er frygten," mener man i Kina. Spændingsfeltet mellem den ufilterede sandhed og de hvide løgne jonglerer vi alle dagligt i for at tage hensyn til andre, for at stille os selv i et bedre lys eller for at undgå ubehageligheder.

Hør om den kinesiske film "The Farewell", gratis på Filmstriben:

Ivan Iljitjs død roman af Leo Tolstoy

Vildanden, af Henrik Ibsen: Det psykologiske drama "Vildanden" fra 1884 kredser om forstillelse og illusioner og sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt og usandt. Stykket handler om Hjalmar Ekdal og hans familie og om de ubehagelige hemmeligheder og løgne, der kommer frem i lyset, da Hjalmars barndomsven Gregers Werle flytter ind i huset efter et skænderi med sin far.

Filmen Evigt solskin i et pletfrit sind fra 2004: Efter at Joel og hans kæreste Clementine er gået fra hinanden, opdager Joel, at Clementine har fået slettet alle erindringer om deres stormfulde forhold hos den alternative læge Dr. Howard Mierzwaki. Joel vil nu også have fjernet sine minder.

Det er ikke maskulint at være belæst. Det er maskulint at have store overarme. Det er den udfordring, mænd tropper op hos coachen med. Manderollen er nemlig sørgeligt uforandret gennem århundreder, og det er temaet i denne episode.

• Hør om begrebet megareksi der dækker over mænd, der oplever, at deres krop er for tynd, for let og ikke muskuløs nok og derfor styrketræner i vildskab.
• Stift bekendskab med den feministiske forfatter Caitlin Moran, der har skrevet bogen “What about Men?” Hun siger, at “patriarkatet røvpuler begge køn”, og det er lige så dårligt for mænd, som det er for kvinder.
• Hør om Aarhus Teaters roste opsætning af “Force Majeure” (frem til den 13.1 2024), der spidder manderollen, for hvad er en mand værd, når han ikke længere er familiens beskytter?

Links:
Caitlin Morans bøger:
Kunsten at være kvinde
More Than a Woman
What about men?

Kønsforsker, lektor, Ph.d. på Roskilde Universitet Kenneth Reinickes kronik, Politiken,19.11 2023: Nogle mænd betaler en høj pris for deres maskulinitet

Aarhus Teater, Force Majeure - som løber frem til den 13.01 2024

Splejsen i spejlet – artikel i Weekendavisens sektion Ideer 23.11.2023 om megareksi