Vi mennesker elsker et godt, nyt projekt. Nogle gange kan vi næsten ikke tøjle begejstringen og få armene ned over, at det nye, vi skal i gang med, er meget bedre, end det gamle. Det gælder revolutioner, det gælder ægteskaber, det gælder nye tiltag i en virksomhed og en ny kostretning.  Mentalt breder vi alle palmegrene og kapper ud og tager fat, men så går der fisk i den, for det sker, når mennesker er sammen. 
Hele den bevægelse er påsken et billede på.  Det skulle være så godt, og så kan det alligevel ende med bedrag, undsigelse, luskede tricks og skuffelse. Påsken er på den måde et spejl på de beskidte hjørner, som vi nødigt vil besøge, men som ofte hører med til det at være menneske.
Det handler denne episode af Livstykker om.  

Episoden rummer bud på: 1. Hvordan det kan være en berigelse at indse, at det ikke går os efter fortjeneste, fordi vi aldrig nogensinde får kontrollen.
2. Hvordan det ikke handler om at lykkes som menneske.
3. Hvordan den objektive forsoningslære adskiller sig fra den subjektive. Den første er teologisk købmands-tænkning: Gud er en feudal sadistisk herre, der vil have betaling for vores synder, og Jesus betaler med sit liv.  Den subjektive forsoningslære handler om, at Guds kærlighed er bundløs. Ingen betaler noget for nogen.   

Tak fordi du lytter med. Kommentarer modtages gerne på livstykker@gmail.com