Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
Technology
Health & Fitness
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Podjoint Logo
US
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts221/v4/fe/be/c2/febec228-0e05-04a5-c3b8-be85710a11c8/mza_8302013083487039838.jpg/600x600bb.jpg
Ledelsesalmanakken
Mobilize Strategy Consulting
81 episodes
3 days ago
Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned opsøger vi ledere, praktikere eller teoretikere. Sammen undersøger vi aspekter af strategi, ledelse og organisering - som det udfolder sig i praksis. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn.

Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.
Show more...
Management
Business
RSS
All content for Ledelsesalmanakken is the property of Mobilize Strategy Consulting and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned opsøger vi ledere, praktikere eller teoretikere. Sammen undersøger vi aspekter af strategi, ledelse og organisering - som det udfolder sig i praksis. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn.

Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.
Show more...
Management
Business
Episodes (20/81)
Ledelsesalmanakken
Genudgivelse: Den transformative kommune
Genudgivelse:
Transformation betyder iflg. Den Danske Ordbog: omdannelse, omformning, gennemgribende forandring. Udtrykket bruges flittigt, når vi står foran store udfordringer og muligheder som organisationer og samfund.

En transformativ kommune søger at ændre det system, hvori den opererer samtidigt med, at den leverer og forbedrer en række velfærdsydelser, som løbende tilpasses gennem tæt dialog med borgere og medarbejdere og det lokale samfund og erhvervsliv.

Værktøjskassen til transformation handler om lederskab, missionsorientering, mobilisering af ledere og fagprofessionelle, udvikling i samspil med aktører i kommunernes økosystem, etablering af innovationsporteføljer på tværs af gode indsatser - og allervigtigst: ledere som forstår og formår at arbejde langsigtet med at forandre kommunens måde at lave velfærd på.

I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken har vi taget vores podcastudstyr under armen og taget ud til Rødovre Rådhus for at tale med kommunaldirektør, Henrik Abildtrup, om den transformation Rødovre er i færd med.  Henrik taler sammen med partner i Mobilize, Claus Bjørn Billehøj og vært, seniorkonsulent og direktør i Mobilize Anne-Mette Steinmeier om, hvordan Henrik ledelsesmæssigt går til opgaven.

Hør meget mere om transformationen og få svar på spørgsmålet: hvad er ligheden mellem socialområdet og tangodans.

Rigtig god lyttelyst!

Månedens gæster: Henrik Abildtrup, kommunaldirektør i Rødovre kommune og Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize
Vært: Anne-Mette Steinmeier, tidligere seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
3 days ago
42 minutes

Ledelsesalmanakken
Fælles offentlig ledelse på tværs
Hvordan leder vi, når samfundets udfordringer ikke respekterer organisatoriske grænser?

Denne episode af Ledelsesalmanakken sætter fokus på: Hvad betyder det at arbejde med tværoffentlig ledelse, ikke som endnu et lag af koordinering, men som en ledelsesdisciplin, der gør os i stand til at skabe fælles løsninger på tværs af sektorer, systemer og interesser?

Samtalen kredser om tværoffentlig ledelse som et nødvendigt svar på velfærdssamfundets komplekse udfordringer. For når klima, sundhed, digitalisering og rekruttering krydser kommune-, regions- og statsgrænser, er spørgsmålet ikke længere hvordan løser vi opgaven hver for sig, men hvordan deler vi ansvaret og skaber værdi sammen. Det kræver et skifte i mindset: fra siloer og snævre opgaver til et fælles blik på helheder og konsekvenser.

Tina Feldt Jessing, vicedirektør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize, gæster episoden og deler erfaringer fra både stat, kommune og organisationer og sætter fokus på, hvordan tværoffentlig ledelse kan styrkes.

Lyt med og få nye perspektiver på, hvordan tværoffentlig ledelse kan blive en praksis, der gør os i stand til at løse opgaver, ingen sektor kan løfte alene.

Månedens gæster: Tina Feldt Jessing, vicedirektør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize
Vært: Amanda Houmark-Ørsøe, Fast tilknyttet senior i Mobilize
Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
1 month ago
29 minutes

Ledelsesalmanakken
Robuste organisationer: Ledelse i en usikker tid
Hvordan leder vi, når kriserne ikke længere er undtagelsen, men reglen?

Denne episode af Ledelsesalmanakken sætter fokus på: Hvad betyder det at arbejde med robusthed ikke som en plan i skuffen, men som en ledelsesdisciplin i hverdagen? Hvordan bygger vi organisationer, der kan stå stærkt i det uventede, og som ikke bare reagerer, men forebygger og lærer?

Samtalen kredser om robusthed som et nødvendigt svar på de stigende krav til ledere i både private og offentlige organisationer. For når usikkerheden er konstant fra rekrutteringsudfordringer og forsyningskæder til cybertrusler og teknologiske nedbrud, er spørgsmålet ikke længere hvordan undgår vi krisen, men hvordan står vi stærkt i den. Det kræver et skifte i mindset: fra kriseberedskab til robusthed.

Janni Torp Kjærgaard, Chief Human Resources Officer i Naviar og tidligere direktør i Forsvarets Personalstyrelse, og Lotte Lykkegaard, Managing Partner i Mobilize, gæster episoden og deler erfaringer fra både forsvaret, sundhedsvæsenet og erhvervslivet. De sætter fokus på, hvordan robusthed skabes gennem:
- Daglige handlinger og træning i at stå fast, når presset stiger
- Relationer og psykologisk tryghed som fundament for kollektive handlekraft
- Strategiske greb som premortems, scenarieplanlægning og feedbackkultur

Robusthed er ikke et ekstra projekt, men en måde at drive ledelse på. Som Janni pointerer: “Robusthed er ikke at undgå kriser, men at kunne stå i dem. Det handler om forberedelse, relationer og at træne organisationen til at handle under pres”.

🎧 Lyt med og få nye perspektiver på, hvordan robusthed kan blive en levende praksis, der gør organisationer stærkere ikke bare i krisen, men i hverdagen.

Månedens gæster: Janni Torp Kjærgård, Chief Human Resources Officer i Naviar, tidligere direktør i Forsvarets Personalstyrelse, og Lotte Lykkegaard, Managing Partner i Mobilize
Vært: Amanda Houmark-Ørsøe, seniorkonsulent i Mobilize
Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
2 months ago
26 minutes

Ledelsesalmanakken
Økosystemledelse og ønsket om at orientere sig mod det fælles
Hvordan leder vi, når ingen længere kan løse opgaven alene?

Denne episode af Ledelsesalmanakken sætter fokus på: Hvad kræver det at lede i et velfærdssamfund, hvor problemerne ikke følger organisatoriske grænser? Hvordan skaber vi ikke bare samarbejde, men en fælles forståelse og fælles retning på tværs af sektorer, fagligheder og interesser?

Samtalen kredser om økosystemledelse som et svar på nogle af de mest komplekse velfærdsudfordringer. For når hverken kommunen, regionen, civilsamfundet eller staten kan løfte opgaven alene, må vi tænke ledelse som noget, der foregår mellem, ikke kun indenfor, organisationer. Det kræver en anden tilgang til både samarbejde og kapacitet. Ikke blot flere møder eller nye partnerskaber, men en vilje til at se egne ressourcer i samspil med andres, turde miste lidt kontrol og investere i det relationelle arbejde, som ofte ikke kan måles men som alting bygger på. 

Anders Folmer Buhelt, akademidirektør i Akademiet for Social Innovation, og Mads Espersen Lyager, ekstern seniorkonsulent i Mobilize gæster episoden og sætter sammen med vært Ida Spandow fokus på, hvordan vi kan forstå økosystemledelse som en ledelsespraksis snarere end et begreb, og hvordan vi kan arbejde med det i en hverdag, hvor tid og kapacitet er under konstant pres.

🎧 Lyt med og få nye perspektiver på, hvordan vi gentænker ledelse i et landskab, hvor opgaverne bliver mere komplekse, men mulighederne for fælles løsninger aldrig har været større.


Månedens gæster: Anders Folmer Buhelt, akademidirektør i Akademiet for Social Innovation og Mads Espersen Lyager, ekstern seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
3 months ago
34 minutes

Ledelsesalmanakken
Hvordan får vi sundhedsrådene til at lykkes?
Hvordan gør vi sundhedsrådene til andet og mere end en ny struktur?
 
I denne episode af Ledelsesalmanakken spørger vi: Hvad skal der egentlig til, for at sundhedsrådene kan blive den drivkraft for forandring, som mange håber på? Hvordan skaber vi ikke bare koordinering, men reelt samarbejde på tværs med borgerens behov som pejlemærke?

Fra 2027 bliver sundhedsrådene en central aktør i det nære sundhedsvæsen, med ansvar for både retning og ressourcer. Men hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, kræver det mere end ny organisering. Det kræver, at vi investerer i relationerne før resultaterne. At vi tør tale om det svære, turde oversætte mellem verdener og bygge bro mellem lovgivning, drift og virkelighed.
 
Med i studiet er Camilla Meyer, Ældre- og Sundhedschef i Køge Kommune, og Nicolas Rescalvo Hansen, cheflæge i Psykiatrien Øst og Amanda Houmark-Ørsøe, seniorkonsulent i Mobilize. De deler ærlige erfaringer fra sundhedsklyngen omkring Sjællands Universitetshospital og giver deres bud på, hvordan man skaber et fælles ledelsesrum uden at opfinde et nyt niveau, hvad skal der til for at få politisk engagement og fælles retning og hvordan man holder fast i borgerens perspektiv også når strukturen larmer.

🎧 Lyt med og få indblik i de muligheder og benspænd, der følger med de nye sundhedsråd, og hvordan vi kan bruge overgangen til at gentænke samarbejdet om sundhed tæt på borgeren.
Show more...
4 months ago
38 minutes

Ledelsesalmanakken
Fra sundhedsvæsen til sundhedssamfund
Hvordan skaber vi sundhed, der virker dér, hvor behovet er størst?

I denne episode af Ledelsesalmanakken sætter vi fokus på lokal sundhedsinnovation, og hvorfor det netop nu er afgørende at gentænke, hvordan vi organiserer og leverer sundhed i praksis. Når systemet er presset på både ressourcer, lighed og nærhed, bliver det tydeligt, at løsninger må udvikles tættere på borgerne og i tættere samarbejde mellem sektorer. Det handler ikke om at opfinde alt på ny men om at turde prioritere, samarbejde og skabe sundhedsindsatser med rødder i virkeligheden.

Sundhedsvæsenet er under pres. I Region Sjælland mærkes det særligt tydeligt med flere kronisk syge, færre sundhedsprofessionelle og store geografiske afstande. Men netop fordi presset er højt, opstår der også rum for nytænkning. Når kommune og region går sammen om at finde løsninger, opstår der mulighed for at udvikle sundhedsydelser, der giver mening både for borgerne og for systemet.

Med i studiet er Jan Kanne, innovationschef i Region Sjælland, Thomas de Richelieu, direktør i Lolland Kommune, og Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize. De deler erfaringer fra en ambitiøs indsats for 1.000 kronikere og diskuterer, hvordan tværsektorielle partnerskaber kan blive en løftestang for varig velfærd.

🎧 Lyt med og få gæsternes bud på, hvordan vi skaber sundhedsydelser, der tager afsæt i stedet, hvor borgerne bor

Månedens gæster: Jan Kanne, innovationschef i Region Sjælland, Thomas de Richelieu, direktør i Lolland Kommune, og Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
5 months ago
42 minutes

Ledelsesalmanakken
Transformation af sundhedsvæsenet – hvad står vi overfor?
Hvordan lykkes vi med transformation i sundhedsvæsenet?
 
I denne episode af Ledelsesalmanakken stiller vi skarpt på transformation i sundhedsvæsenet, og hvorfor det i dag kræver mere end optimering af det eksisterende system. Transformation adskiller sig fra klassisk forandring ved at kræve et opgør med vanetænkning og en vilje til at gentænke, hvordan vi skaber og leder velfærd. Det handler ikke kun om nye modeller og strukturer, men om mennesker, kultur og evnen til at skabe mening i en kompleks og travl hverdag.
 
Sundhedsvæsenet er under pres. Gennem årtier har systemet leveret høj kvalitet gennem specialisering og effektiv drift, men netop de kvaliteter gør det vanskeligt at finde plads til nytænkning. Transformation kræver mod og vedholdenhed, og en erkendelse af, at forandring starter med mennesker, kultur og fælles mening, ikke med tekniske løsninger alene.
 
Med i studiet er Mickael Bech, professor i sundhedsledelse- og politik på SDU, og Lotte Lykkegaard, managing partner i Mobilize. Sammen undersøger de, hvilke kompetencer og ledelsesgreb der bliver afgørende, hvis vi skal lykkes med transformation. Ikke som et enkeltstående projekt, men som en ny måde at tænke, lede og skabe velfærd på i en kompleks og travl virkelighed.
 
🎧 Lyt med og få deltagernes perspektiver på, hvad transformation i sundhedsvæsenet er, og hvordan vi kommer i gang.

Månedens gæster: Mickael Bech, professor i sundhedsledelse- og politik på SDU, og Lotte Lykkegaard, managing partner i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
6 months ago
36 minutes

Ledelsesalmanakken
Fremtidens projektledelse i civilsamfundet
Hvordan skaber vi de rette betingelser for, at civilsamfundet kan blomstre?
 
I denne episode af Ledelsesalmanakken stiller vi skarpt på projektledelse i civilsamfundet – og hvordan vi kan skabe bæredygtige rammer for dem, der driver engagementet fremad og skaber social værdi i praksis. Civilsamfundet omtales ofte som velfærdssamfundets lim. Men hvad kræver det egentlig at lede projekter, der både er strategisk funderede og har dyb social betydning? Hvilke kompetencer er nødvendige i en sektor præget af kompleksitet, samarbejde på tværs og politisk bevågenhed?
 
Med i studiet er Xenia Lykke Pauli, projektleder i Mellemfolkeligt Samvirke, Mathias Hulgård Kristiansen, konsulent i Socialt Udviklingscenter SUS, og Jannik Hjortdal, konsulent i Mobilize. Sammen udforsker de, hvordan projektledelse i civilsamfundet kan styrkes – ikke kun gennem klassiske værktøjer som projektstyring og fondsansøgninger, men også via netværk, tværgående samarbejder og en strategisk forståelse af sektorens rolle i samfundet.
Samtalen tager afsæt i et kompetenceforløb udviklet af Mobilize og SUS i samarbejde med Tuborgfondet – et forløb, der har haft til formål at styrke evnen til at håndtere komplekse samfundsudfordringer og skabe reelle forandringer. Hvordan balancerer man passion og bæredygtighed i en sektor drevet af engagement? Hvordan sikrer vi, at projektledelse ikke kun bliver en administrativ disciplin, men også en kilde til social innovation og samarbejde? Og hvordan måler man egentlig den forandring, civilsamfundet skaber?
 
🎧 Lyt med og få gæsternes perspektiver på, hvordan vi skaber stærke forudsætninger for projektledelse i et civilsamfund i bevægelse.

Månedens gæster: Xenia Lykke Pauli, projektleder i Mellemfolkeligt Samvirke, Mathias Hulgård Kristiansen, konsulent i SUS, og Jannik Hjortdal, konsulent i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
7 months ago
37 minutes

Ledelsesalmanakken
Fra projekter til principper - Fremtidens porteføljeledelse i store komplekse organisationer
Hvordan sikrer vi, at porteføljeledelse skaber strategisk værdi?

I denne episode af Ledelsesalmanakken stiller vi skarpt på porteføljeledelse – og hvordan den kan udvikle sig fra et administrativt styringsværktøj til en strategisk motor, der skaber sammenhæng, prioritering og reel værdiskabelse.

Mange organisationer kæmper med at balancere behovet for kontrol og fleksibilitet i en virkelighed præget af komplekse beslutninger, skiftende krav og ressourceknaphed. Men hvordan sikrer vi, at porteføljeledelse ikke bliver en rigid proces, men i stedet understøtter organisationens strategiske retning?

Podcasten har besøg af Lars Kristian Hansen, lektor ved Aarhus Universitet, og Kristian Mikkelsen, seniorkonsulent i Mobilize og erhvervs-Ph.d. Sammen undersøger de, hvordan organisationer kan arbejde mere principbaseret, skabe mere effektive beslutningsprocesser og sikre, at ressourcerne investeres dér, hvor de gør størst gavn.

Hvordan kan organisationer gå fra kontrol til koordination og fra modeller til principper? Hvordan kan porteføljeledelse styrke organisationens beslutningskraft? Og hvordan kan porteføljeledelse blive en reel konkurrencefordel?

🎧 Lyt med, og få eksperternes perspektiver på fremtidens porteføljeledelse!

Månedens gæster: lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, Lars Kristian Hansen og Kristian Mikkelsen, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
8 months ago
30 minutes

Ledelsesalmanakken
Lederskabet anno 2025: hvordan forbliver det attraktivt?
Hvordan gør vi ledelse attraktivt for de kommende generationer?

I denne episode af Ledelsesalmanakken dykker vi ned i, hvorfor færre unge vælger ledervejen, og hvordan vi kan skabe rammer for ledelse, der appellerer til de kommende generationer. Hvad betyder værdier, rollemodeller og arbejdskultur for unges lyst til at tage ledelsesansvar?

Ledelsesalmanakken har besøg af Anna Fast Nilsson, CEO og founder af Hird Consulting, som også kan opleves som rekrutteringsekspert i DR’s 'Cheferne – Jagten på talent'. Hun deler sine perspektiver på, hvordan lederrollen er under forandring, og hvad der skal til for at gøre ledelse relevant og attraktiv i en ny tid.

Denne episode stiller derfor skarpt på lederrollen anno 2025 og udforsker spørgsmål som: Mangler der flere sprog og nuancer i vores forståelse af ledelse? Hvad afholder unge fra at vælge ledervejen i dag? Og er der nok forbilleder og typer af ledere, som de yngre generationer kan spejle sig i?

Lyt med og få nye perspektiver på, hvilke initiativer man kan tage, for fremadrettet at gøre ledelse mere tiltrækkende for de yngre generationer

Gæst: CEO og founder af Hird Consulting samt rekrutteringsekspert på DR programmet 'Cheferne - jagten på talent', Anna Fast Nilsson
Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
8 months ago
27 minutes

Ledelsesalmanakken
Reformtoget: Hvor er kommunerne på vej hen?
Hvordan får vi reformtoget på rette spor?

I denne episode af Ledelsesalmanakken sættes der fokus på de store reformer, der lige nu rammer kommunerne – fra ældrepleje og sundhed til beskæftigelse og grøn omstilling. Hvordan kan kommunerne balancere de nationale krav med lokale behov og samtidig bruge reformerne som en drivkraft for nytænkning og forandring?

Podcasten har besøg af Jakob Bigum Lundberg, direktør i Næstved Kommune og formand for Kommunale Velfærdschefer, og Dorte Bukdahl, partner i Mobilize. De deler deres erfaringer og perspektiver på, hvordan kommunerne kan arbejde med at omsætte reformerne til konkrete løsninger som implementeres, og gør en reel forskel for borgerne. Hvordan kan tværfagligt samarbejde og vidensdeling styrke implementeringen af reformerne? Hvilke kompetencer skal kommunerne fokusere på for at lykkes med reformerne? Og kan reformerne skabe anledning til nye eksperimenterende måder at skabe og levere velfærd?

Månedens gæster:
Jakob Bigum Lundberg, direktør i Næstved Kommune og formand for KommunaleVelfærdschefer i Danmark

Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy Consulting

Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting

Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
9 months ago
32 minutes

Ledelsesalmanakken
Livslang læring: Hvordan skaber vi fremtidens kompetencer?
Hvordan sikrer vi livslang læring, der matcher fremtidens behov?I denne episode af Ledelsesalmanakken dykker vi ned i, hvordan vi kan skabe de rette rammer for livslang læring i en tid med teknologisk udvikling, grøn omstilling og global konkurrence. Hvordan kan uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser samarbejde for at sikre, at kompetencerne følger med samfundets hastige forandringer? 

Vi har besøg af Nikolaj Malchow-Møller, tidligere rektor på CBS og nu Head of People & Culture i Deloitte, og Mobilize-partner Søren Barlebo Rasmussen. De deler deres syn på, hvordan virksomheder kan tage føringen i at udvikle fleksible og skræddersyede læringsforløb, der imødekommer fremtidens krav og behov. Hvordan gør vi livslang læring til en integreret del af arbejdslivet? Hvordan kan uddannelsesinstitutionerne skabe læringsrum, der supplerer og styrker organisationernes udvikling? Og hvilke konkrete strategier kan virksomheder tage i brug for at ruste deres medarbejdere til fremtidens udfordringer?

Lyt med, og få indsigt i, hvordan livslang læring kan blive nøglen til fremtidens kompetencer.


Månedens gæster: tidligere rektor på CBS og nu Head of People & Purpose i Deloitte, Nikolaj Malchow-Møller og Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
10 months ago
35 minutes

Ledelsesalmanakken
Tættere på sundheden: Almene boliger som nøgle
Hvordan kan sundhedsvæsenet komme tættere på borgerne – både fysisk og menneskeligt? I denne episode af Ledelsesalmanakken undersøger vi, hvordan partnerskaber mellem regioner, kommuner og almene boligselskaber kan gøre en forskel i danskernes sundhed. Sammen med Bent Madsen, administrende direktør i BL, Thomas Larsen, lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland, og Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize, diskuterer vi konkrete løsninger, der møder de lokale behov: hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, der møder folk dér, hvor behovet er størst? Hvordan bliver almene boligområder til fundamentet for bedre sundhedsindsatser? Og hvad kræver det at bygge partnerskaber, der gør en forskel? Lyt med, og få svarene! 


Månedens gæster: administrende direktør i BL, Bent Madsen, lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland, Thomas Larsen og Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize Strategy Consulting Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
11 months ago
34 minutes

Ledelsesalmanakken
Fondenes rolle i fremtidens velfærd
Velfærden i Danmark formes af mange kræfter, men der er én gruppe aktører, som ofte går under radaren: fondene. Mange ser dem primært som økonomiske støtter til kunst, kultur og prestigebyggerier. Men i virkeligheden arbejder de også med at tackle store samfundsudfordringer som klimaforandringer, ulighed og unges trivsel. Fondene arbejder ikke længere kun som traditionelle filantroper. I stedet ses en bevægelse mod at skabe langsigtede, systemiske forandringer, som skal løse strukturelle udfordringer frem for blot at dække akutte behov. Som en del af den udvikling bliver fondene mere strategiske og proaktive i deres tilgang til samfundsudfordringer – en tilgang, der kræver både tid og vedholdenhed. Men hvordan arbejder fondene egentlig, og hvorfor er denne udvikling vigtig for fremtidens velfærd?
 
I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken sættes der fokus fondenes indflydelse og deres centrale rolle i at skabe varige samfundsforandringer. Med deres unikke indsigter og erfaringer fra fondssektoren udforsker udviklingschef i Trygfonden, Kristian Weise, og fasttilknyttet seniorkonsulent i Mobilize, Mads Espersen Lyager, hvordan fonde er med til at forme fremtidens samfund. Sammen diskuterer de, hvordan fondene gennem tæt samarbejde med offentlige aktører og civilsamfundet kan skabe systemiske ændringer, der rækker langt ud over enkeltstående projekter. Derudover sættes der skarpt på fondenes komplekse rolle og deres evne til at tage ansvar for samfundets langsigtede udvikling.
 
”Det unikke ved fondene er, at de ikke behøver at være optaget af politiske dagsordener, der fylder nu og her. De har mulighed for at investere langsigtet, og de har mulighed for at investere risikovilligt” forklarer Kristian Weise og understreger, at fondenes indsats kræver et nyt niveau af ansvar og strategisk tænkning. Gæsterne deler samtidig værdifulde råd om, hvordan man bedst navigerer i den forandrede fondssektor – både fra ansøgernes perspektiv samt hvilken betydning fondenes rolle har for samfundet som helhed.



Månedens gæster: udviklingschef i Trygfonden, Kristian Weise, og Mads Espersen Lyager, fasttilknyttet seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
1 year ago
43 minutes

Ledelsesalmanakken
Når teamarbejdet kradser
Teamsamarbejde kan være givende, men også udfordrende. Når der opstår gnidninger i teamsamarbejdet, er det vigtigt at forstå årsagerne. Små misforståelser, dårlig koordinering eller personlighedsforskelle kan skabe problemer. Ofte undgår vi at tage fat i de svære samtaler, hvilket kan få problemerne til at vokse og hæmme effektiviteten i hele organisationen. Det er faktisk meget menneskeligt. Men hvordan kan man bedst håndtere disse udfordringer, når teamdynamikken bliver presset, og du måske selv er en del af det vanskelige der skal tages hånd om?
 
I denne måneds podcast deler chefkonsulent ved Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler og specialist i arbejds- og organisationspsykologi, Jeppe Brændskov Klewe, sine indsigter i, hvordan teamarbejde kan optimeres, selv når det kradser. I samtale med autoriseret psykolog og partner i Mobilize, Klaus Harries, diskuterer de deres erfaringer med at skabe sunde samarbejdsmiljøer og giver konkrete bud på, hvordan man kan tage hånd om svære situationer og få samarbejdet tilbage på rette spor.
 
”Teamarbejde er en essentiel del af enhver organisations succes, men det kan også være en kilde til udfordringer og gnidninger,” lyder det fra Jeppe, der samtidig fremhæver betydningen af at turde tage de nødvendige samtaler og skabe et miljø, hvor nødvendig feedback gives og opgaven er i forgrunden for samarbejdet.


Månedens gæster: chefkonsulent ved Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler og specialist i arbejds- og organisationspsykologi, Jeppe Brændskov Klewe, og Klaus Harries, autoriseret psykolog og partner i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Amanda Houmark-Ørsøe, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
1 year ago
43 minutes

Ledelsesalmanakken
Fremtidens sundhedsvæsen - hvad har vi lært af Sundhedsstrukturkommissionen?
”Vi har et sundhedsvæsen, som er grundlæggende velfungerende, men som også er under et utroligt stort pres” lyder det fra Jesper Fisker, formand for Sundhedsstrukturkommissionen. Det stigende pres på systemet kræver en omfattende transformation for at sikre, at alle borgere får lige adgang til effektive og nærliggende sundhedstilbud. Men hvordan skal det se ud, og hvad skal der til for at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen? Kommissionen offentliggjorde i juni en række tværgående anbefalinger og forslag til nye forvaltningsmodeller, som skal skabe en mere effektiv organisering af det danske sundhedsvæsen.
 
I denne måneds podcast deler formanden for kommissionen Jesper Fisker, som også er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, sine indsigter om disse nye anbefalinger fra kommissionen. Sammen med Søren Barlebo Rasmussen, managing partner hos Mobilize, diskuterer de, hvordan disse anbefalinger kan omsættes til praksis, uanset hvilken organisatorisk model der vælges.
 
De dykker også ned i de udfordringer, der følger med at sikre en effektiv transformation af sundhedssystemet, og giver deres bud på, hvordan systemets aktører bedst kan samarbejde om at skabe varige forandringer. Derudover deler Jesper sine erfaringer med at lede en så central kommission, og hvad han har lært af processen.
 
Lyt med og opdag, hvad kommissionens anbefalinger og Bermuda-trekanten har til fælles.
 
Rigtig god lyttelyst!


Månedens gæster: Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse og formand for Strukturkomissionen, og Søren Barlebo Rasmussen, managing partner i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Anne-Mette Steinmeier, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
1 year ago
42 minutes

Ledelsesalmanakken
Det civile potentiale
Er civilsamfundet bedre rustet til at afhjælpe stigende sociale problemer som ensomhed og mistrivsel end den offentlige sektor? Og hvad kan vi lære af Grækenland, når det gælder samarbejdet mellem civilsamfundet og det offentlige? Disse spørgsmål søger vært Anne-Mette Steinmeier at besvare i en samtale med denne måneds podcasts to gæster.

I månedens udgave af Ledelsesalmanakken taler vi med Mads Roke Clausen, direktør i LOS og forfatter til den netop udkomne bog ”Det civile potentiale”. Sammen med Mobilize-partner, Dorte Bukdahl, drøftes civilsamfundets muligheder og potentialer.  

Civilsamfundsorganisationer spænder fra små lokale foreninger til store landsdækkende organisationer.  Nogle tilbyder indsatser og aktiviteter til alle borgere i samfundet, fx idrætsforeningerne, mens andre er skabt med det formål at hjælpe mennesker, der har særlige udfordringer – fx de store sociale og humanitære organisationer.

Begge gæster argumenterer for, at effektive initiativer i civilsamfundet skal skaleres, så de bliver tilgængelige for flere, men har forskellige perspektiver på, i hvor høj grad skaleringen kan baseres på færdige koncepter. De drøfter også, hvordan sektorerne kan styrke deres indbyrdes samarbejde. Der peges blandt andet på, at der er brug for nytænkning i forhold til finansiering af civilsamfundet, andre incitamenter i det offentlige og langvarige fælles governancestrukturer.

Rigtig god lyttelyst!


Månedens gæster: Mads Roke Clausen, direktør i LOS og forfatter, og Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Anne-Mette Steinmeier, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
1 year ago
42 minutes

Ledelsesalmanakken
Strategisk mobilisering med generation Z
Generation Z bliver ofte sat i bås som krævende, forkælede og uden respekt for autoritet, organisationen og ledelsen. Men disse karakteristika kan ses som en styrke, hvis de håndteres korrekt. De unges tendens til at stille spørgsmål, udfordre status quo og forstyrre den ældre generation kan lede til nødvendig forandring. Dialog og samarbejde med de unge kan åbne op for nye måder at tænke og arbejde på, hvilket kan være afgørende for fremtidig vækst.
 
Det kalder på strategisk mobilisering, hvor man som leder må give slip på magt og kontrol og skabe rum for eksperimenter. Ved at indgå i dialog med de unge, udfordrer vi antagelsen om at have alle svarene. Og vigtigst af alt: vi må forsøge at forstå, hvad generation Z egentlig tænker og føler, og hvad dette er et udtryk for.
 
I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken taler vi med chefkonsulent i Region Hovedstaden, Morten Svalgaard Nielsen og Jannik Hjortdal, psykolog og konsulent i Mobilize og repræsentant for generation Z. Sammen drøfter de erfaringerne med strategisk mobilisering i mødet med de unge generationer.
 
Hør meget mere om strategisk mobilisering og få svar på spørgsmålet: Hvad har det af betydning for patienten på et hospital, at den unge generation inddrages på arbejdspladsen?
 
Rigtig god lyttelyst!

Månedens gæster: Morten Svalgaard Nielsen, chefkonsulent i Region Hovedstaden og Jannik Hjortdal, psykolog og konsulent i Mobilize
Vært: Anne-Mette Steinmeier, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Show more...
1 year ago
40 minutes

Ledelsesalmanakken
Den transformative kommune
Transformation betyder iflg. Den Danske Ordbog: omdannelse, omformning, gennemgribende forandring. Udtrykket bruges flittigt, når vi står foran store udfordringer og muligheder som organisationer og samfund.

En transformativ kommune søger at ændre det system, hvori den opererer samtidigt med, at den leverer og forbedrer en række velfærdsydelser, som løbende tilpasses gennem tæt dialog med borgere og medarbejdere og det lokale samfund og erhvervsliv.

Værktøjskassen til transformation handler om lederskab, missionsorientering, mobilisering af ledere og fagprofessionelle, udvikling i samspil med aktører i kommunernes økosystem, etablering af innovationsporteføljer på tværs af gode indsatser - og allervigtigst: ledere som forstår og formår at arbejde langsigtet med at forandre kommunens måde at lave velfærd på.

I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken har vi taget vores podcastudstyr under armen og taget ud til Rødovre Rådhus for at tale med kommunaldirektør, Henrik Abildtrup, om den transformation Rødovre er i færd med.  Henrik taler sammen med partner i Mobilize, Claus Bjørn Billehøj og vært, seniorkonsulent og direktør i Mobilize Anne-Mette Steinmeier om, hvordan Henrik ledelsesmæssigt går til opgaven.

Hør meget mere om transformationen og få svar på spørgsmålet: hvad er ligheden mellem socialområdet og tangodans.

Rigtig god lyttelyst!

Månedens gæster: Henrik Abildtrup, kommunaldirektør i Rødovre kommune og Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize
Vært: Anne-Mette Steinmeier, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Show more...
1 year ago
42 minutes

Ledelsesalmanakken
Kunstig intelligens' potentiale for fremtidens sundhedsvæsen
Du har sikkert bemærket de mange snakke om kunstig intelligens (AI) og dens indflydelse på vores samfund. Fra medierne til arbejdspladser og privatlivet hører vi om, hvordan AI har potentialet til at revolutionere måden, vi gør tingene på.

Vi ser en stigende tendens til, at flere organisationer arbejder strategisk med AI, hvilket skaber et potentiale for at løfte vores velfærdssamfund. Erfaringer fra sundhedsvæsenet viser, at AI kan hjælpe patienter til at få bedre og mere individuelle behandlinger. At AI kan gøre diagnoser mere præcise og hurtigere og skræddersy patientforløb og styrke forebyggelse. Samtidig kan AI bidrage til at optimere processer og gøre sundhedsvæsenet mere effektivt.

Denne måneds udgave af ledelsesalmanakken diskuterer, hvordan AI kan styrke fremtidens sundhedsvæsen. Vi har inviteret leder på kirugisk afdeling på Sjællands Universitetshospital og professor på Københavns Universitet, Ismail Gögenur, i studiet for at tale om, hvordan der allerede arbejdes med AI inden for kræftkirugi. Derudover er konsulent inden for IT og digitalisering, Flemming Arnø, inviteret i studiet til at fortælle om generativ AI potentiale for fremtidens sundhedsvæsen.

Sammen drøfter de, brugen af AI i sundhedsvæsen, barrierer og etiske overvejelser, og så kommer gæsterne med råd til, hvordan ledere inden for sundhedsvæsenet kan komme i gang med at arbejde med AI allerede i morgen. 

"I stedet for at bygge den perfekte løsning, så er der så mange lavthængende frugter foran os, der kan hjælpe os på vej ved at bruge nogle simple værktøjer, som kan forbedre vores behandlingsforløb", siger Ismail Gögenur.

Rigtig god lyttelyst!
Show more...
1 year ago
34 minutes

Ledelsesalmanakken
Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned opsøger vi ledere, praktikere eller teoretikere. Sammen undersøger vi aspekter af strategi, ledelse og organisering - som det udfolder sig i praksis. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn.

Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.