Er Edgar Wright blevet for poleret, og har James Gunn mistet sin galskab?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup, hvor de anmelder to meget forskellige projekter: Edgar Wrights dystopiske actionfilm The Running Man og James Gunns superhelteserie Peacemaker sæson 2.The Running Man er en nyfortolkning af Stephen King-historien, denne gang instrueret af Edgar Wright (Hot Fuzz, Baby Driver) med Glen Powell (Top Gun: Maverick, Hit Man) i hovedrollen som Ben Richards. Morten og Jacob er begge enige om, at Powell er for "cute" til at overbevise som verdens mest vrede mand, og de savner Wrights karakteristiske humor og tempo. Der er for meget produktplacering og for lidt kant, og de føler, at filmen lægger sine æg i den forkerte kurv. Herefter vender de blikket mod Peacemaker sæson 2, skabt af James Gunn (Guardians of the Galaxy, The Suicide Squad) med John Cena (Barbie, Trainwreck) tilbage som den overmaskuline antihelt. Jacob roser Cena for en kraftpræstation, mens Morten mener, at sæsonen føles for lang og mangler den skæve tone fra første sæson. De diskuterer James Gunns nye rolle som leder af DCU, spørgsmålet om multiverser og om hans kone får for meget spilletid.Tusind tak fordi du lytter med.

Er der stadig liv i de gamle monstre, når Predator og Frankenstein vender tilbage i nye fortolkninger?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af musikjournalist Sara Frost, hvor de sammen ser nærmere på to af efterårets mest omtalte film: Predator: Badlands og Frankenstein.Predator: Badlands, instrueret af Dan Trachtenberg (10 Cloverfield Lane, Prey), bringer franchisen tilbage med Dimitrius Schuster-Koloamatangi (The Panthers, Next Goal Wins) som predator-rumvæsnet Dek og Elle Fanning (The Great, Maleficent) som den syntetiske androide Thia. Begge roser filmens passion og lydlandskab, men er enige om, at der bliver talt alt for meget. Actionsekvenserne fungerer, men tempoet mister energi, fordi filmen aldrig helt slipper for sin egen dialogtunge struktur.Derefter vender de blikket mod Frankenstein, hvor Jacob Elordi (Saltburn, Priscilla) spiller monstret, og Oscar Isaac (Dune, Ex Machina) er Dr. Frankenstein. Sara er meget begejstret for Elordis præstation, mens Jacob er mere kritisk over for filmens telenovela-lignende kulisser og Alexandre Desplats (The Grand Budapest Hotel, The Shape of Water) musik, som han kalder "tryllemusik". De taler også om instruktør Guillermo del Toros (Pan’s Labyrinth, The Shape of Water) visuelle indflydelse, Dan Laustsens fotografering og Mia Goths (Pearl, X) position som moderne gyserdronning.Til sidst deler de deres bud på anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Er der stadig liv i samarbejdet mellem Scott Derrickson og Ethan Hawke, eller burde de have lagt gysergenren på hylden for længst?I denne Hauntedween-episode af Betacritic dykker Jacob Ege Hinchely og kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen ned i to film, der samler makkerparret Scott Derrickson (Doctor Strange, The Exorcism of Emily Rose) og Ethan Hawke (Training Day, Before-trilogien): Black Phone 2 og Sinister.Først handler det om Black Phone 2, hvor Jacob og Christopher diskuterer, om efterfølgeren kan leve op til etterens enkle og effektive gyserkoncept. De er enige om, at filmen prøver at være noget andet, men ikke altid med held. Ethan Hawke er stadig klam som The Grabber, men historien mister fokus, scenografien virker kunstig, og filmen drukner i referencer til andre gysere. Alligevel gemmer der sig enkelte spændingsmomenter, især for et yngre publikum. Efter anmeldelsen følger en spoilersektion, hvor de går mere i dybden med filmens afsløringer og mislykkede forsøg på at forklare for meget.Derefter vender de sig mod Sinister. En film, som ved gensyn falder helt fra hinanden. Christopher kalder den "straight up snot", mens Jacob undrer sig over, hvordan den nogensinde kunne blive kaldt verdens mest uhyggelige film. De taler om, hvorfor gyserens analoge filmruller stadig fungerer, men hvordan resten drukner i klichéer, dårlige jumpscares og tåbelige karaktervalg.Til sidst deler de deres egne oplevelser med de mest uhyggelige film, de nogensinde har set i biografen, og giver deres anbefalinger til årets Shocktober.Tusind tak fordi du lytter med.

Mange tror de har sort humor, men er den så sort som Tim Robinsons?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen (Dårligdommerne, Månebasen), og de går i dybden med to nye titler: Friendship og The Chair Company.Først handler det om Friendship, en film instrueret af debutanten Andrew DeYoung og med Tim Robinson (I Think You Should Leave) og Paul Rudd (Ant-Man, Anchorman) i hovedrollerne. Filmen starter som en komedie, men udvikler sig til en mørk satire om ensomhed, maskulinitet og moderne venskaber. Christopher og Jacob taler om filmens uforudsigelige tone, dens leg med genre og hvordan den balancerer mellem sort humor og ægte menneskelig smerte.Derefter vender de sig mod The Chair Company, en ny HBO-serie skabt af Tim Robinson (Detroiters, I Think You Should Leave) og Zach Kanin (Detroiters, Brooklyn Nine-Nine). Serien følger William “Ron” Trosper (Robinson) efter en absurd hændelse på arbejdet, og tager seeren med ind i et surrealistisk komedieunivers fyldt med akavethed, absurditet og skæv social satire. Christopher og Jacob sammenligner seriens tone og æstetik med Friendship og diskuterer, hvordan Robinsons univers både udvikler sig og fastholder sin kompromisløse kant.Undervejs taler de også om ratingplatformen Letterboxd og deres forventninger til Zack Creggers (Barbarian, 2022) kommende film Resident Evil. Til sidst deler de også ud af de seneste nyheder fra film- og serie-verdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Er det muligt at drukne i sin egen fan-service?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komiker Sofie Skriver, og sammen tager de fat på to aktuelle filmpremierer. Først handler det om Den Sidste Viking, en ny dansk komedie instrueret af Anders Thomas Jensen (Blinkende Lygter, Adams Æbler). Filmen markerer instruktørens tilbagevenden til sin velkendte stil med sort humor, faste ensemble-skuespillere og absurde situationer. Mens nogle elementer vækker nostalgi, bliver både humorens gentagelser og fan-servicen sat under lup. Sofie roser Sofie Gråbøl (Forbrydelsen, Den Eneste Ene) for sin præstation, mens Jacob stiller sig mere kritisk over for både humor og Mads Mikkelsens (Druk, Casino Royale) rolle.Herefter dykker de ned i actionkomedien Play Dirty, instrueret af Shane Black (Kiss Kiss Bang Bang, The Nice Guys). Filmen har Mark Wahlberg (The Departed, Ted) i hovedrollen og Keegan-Michael Key (Key & Peele, The Super Mario Bros. Movie) på rollelisten. Selvom filmen forsøger at genoplive den hårdtslående one-liner-stil, som Shane Black er kendt for, oplever både Sofie og Jacob den som flad og forglemmelig. De diskuterer, hvorfor den mangler den gnist, der gjorde hans tidligere film så ikoniske, og hvordan castingen påvirker filmens gennemslagskraft.Til sidst deler de deres seneste anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med

Hvordan kan en serie i Alien-universet miste pusten så hurtigt - og hvorfor er en animeret K-pop-film blevet et globalt fænomen?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup (GG Horsens, Panik), hvor de dykker ned i to meget forskellige udgivelser, der begge har skabt debat blandt film- og serieelskere.Først gælder det Alien: Earth, den nye sci-fi-serie i det ikoniske Alien-univers skabt af Ridley Scott (Gladiator, Blade Runner). Serien starter stærkt med en stemningsfuld 70’er æstetik, velvalgt cast og et markant visuelt udtryk, men falder fra hinanden, som afsnittene skrider frem. Morten og Jacob diskuterer instruktør Noah Hawleys (Fargo, Legion) tilgang, de inkonsekvente regler omkring xenomorph-biologien og hvorfor serien mister sin uhygge og dramatik. Hvor Prometheus og Alien: Romulus leverede store ambitioner, føles Alien: Earth mere som Alien: Covenant - bare uden bid.Derefter tager de fat på K-Pop: Demon Hunters, en film som er blevet et internationalt kultfænomen. Morten fortæller, hvordan filmen nærmest konstant kører på repeat i hans familie, og de diskuterer dens sprudlende visuelle stil, der får Spider-Man: Across the Spider-Verse til at ligne slow cinema. De taler om filmens skift mellem musikfilm og musical, dens simple præmis og de kulturelle spændinger mellem K-pop-fænomenet og den danske mediedækning. Desuden dykker de ned i den danske dubbingkultur, og Jacob fortæller personlige historier om stemmeskuespil.Til sidst ser de nærmere på de seneste nyheder fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Kan Paul Thomas Andersons nyeste film måle sig med hans største klassikere?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Claes Quaade, hvor de først dykker ned i One Battle After Another - Paul Thomas Andersons nyeste film, der blander sort komedie med eksplosive actionelementer. Filmen har et stjernespækket cast med Leonardo DiCaprio (The Revenant, Inception), Benicio Del Toro (Sicario, Traffic), Sean Penn (Mystic River, Milk), Regina Hall (Girls Trip, Scary Movie) og debutanten Chase Infinity, som Jacob er fuldstændig tryllebundet af. De diskuterer hvordan filmens vilde politiske temaer, mesterlige lyssætning og fremragende soundtrack løfter historien, men også hvordan Leonardo DiCaprios casting både fascinerer og skaber kontrovers.Herefter tager de fat på den ultimative udfordring: at rangere samtlige Paul Thomas Andersons 11 hovedværker. Fra Boogie Nights og Magnolia til There Will Be Blood og Licorice Pizza bliver både hans biografi, kunstneriske udvikling og tematiske univers foldet ud i dybden. Jacob og Claes er både enige og rygende uenige, hvilket skaber en passioneret debat om, hvor PTA’s nye film placerer sig i rækken af mesterværker.Derudover deler de deres perspektiver på, hvorfor Paul Thomas Anderson fortsat er en af de mest markante instruktører i moderne amerikansk filmkunst.Tusind tak fordi du lytter med.

Hvor grænseoverskridende kan en filmoplevelse være, før det bliver for meget?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Anders Bøtter, og sammen dykker de ned i to af årets mest omtalte film - med spoilersektioner i begge anmeldelser.Først gælder det The Long Walk, baseret på Stephen Kings dystopiske roman, som mange ser som inspirationskilden til både Battle Royale og The Hunger Games. Filmen er instrueret af Francis Lawrence (I Am Legend, The Hunger Games: Catching Fire) og byder på skuespilpræstationer af bl.a. Judy Greer (Archer, Halloween), Cooper Hoffman (Licorice Pizza, The French Dispatch), og David Jonsson (Industry, Rye Lane). De diskuterer den kompromisløse vold, det konstante pres på karaktererne, og hvorfor Mark Hamill (Star Wars, The Fall of the House of Usher) måske ikke fungerer i rollen som majoren.Dernæst går de videre til Bring Her Back, en af de mest intense gyseroplevelser i mange år, instrueret af tvillingebrødrene Danny og Michael Philippou (Talk to Me, RackaRacka). Filmen har allerede fået ry for at være et moderne horrorhøjdepunkt, hvor sorg, traumer og overnaturlig rædsel smelter sammen til en næsten ubærlig oplevelse. Anders Bøtter kalder den et filmisk mesterværk, mens både han og Jacob fremhæver de stærke skuespilpræstationer og den måde, Philippou-brødrene udnytter klassiske gyserelementer på nye, uventede måder. Resultatet er et brilliant mindfuck af en gyserfilm, der efterlader sit publikum både rystede og betagede.Derudover deler de anbefalinger, runder de største nyheder fra film- og serieverdenen og reflekterer over, hvad der gør horror og dystopi så dragende.Tusind tak fordi du lytter med.

Holder Titanic som film nu, mere end 25 år efter sin premiere?Jacob Ege Hinchely og Ditte Vestergaard byder på en spoileriffic anmeldelse af Titanic (1997), instrueret af James Cameron (Avatar, The Abyss) med Leonardo DiCaprio (Romeo + Juliet, Inception) og Kate Winslet (Eternal Sunshine of the Spotless Mind, Finding Neverland) i hovedrollerne. Filmen vakte enorm opmærksomhed ved sin udgivelse og blev rost for sine spektakulære visuelle effekter, dramatiske kærlighedshistorie og tekniske ambitioner. Den er stadig blandt de mest succesfulde film nogensinde og står som en milepæl i filmhistorien.Jacob og Ditte taler om, hvordan Titanic formår at være både rart og ubehageligt på én gang - med detaljer som skibsmodel, kostumer og replikker, der stadig føles ikoniske. De diskuterer Leonardo DiCaprios og Kate Winslets kemi, DiCaprios fremtoning som Jack (perfekt og lidt for poleret), og hvor meget karaktererne i filmen repræsenterer arbejderklassen versus overklassen. De ser nærmere på filmens længde (3 timer og 17 minutter), tekniske aspekter som kameraarbejde og specialeffekter, og hvordan dialog og romantiske sprogbilleder både løfter og til tider grænser til kitsch.Et andet fokus er skuespilleren David Warner, som spillede Spicer Lovejoy - en mindre, men mindeværdig antagonistrolle, der illustrerer filmens balance mellem historisk tragedie og skønnets eskapisme.I sidste ende spørger Jacob og Ditte: Holder Titanic stadig i dag med sin kærlighedshistorie, billederne og tragedien - eller er nogle aspekter blevet forældede?Tusind tak fordi du lytter med.

Hvor meget kan en debutrolle og historiske rammer rykke en filmoplevelse?I dette afsnit af Betacritic slipper Jacob Ege Hinchely ikke alvorlige emner, da han sammen med gæsten Ditte Vestergaard dykker ned i Story of Souleymane og Rejseholdet - Det første mord. De to film repræsenterer hver for sig stærke fortællinger med rod i virkeligheden og historien, og onlinemodtagelsen viser tydeligt, at de vækker tanker og debat.Story of Souleymane (originaltitel L’Histoire de Souleymane) er en fransk film fra 2024, instrueret af Boris Lojkine (Drift, Hope) og skrevet sammen med Delphine Agut. Filmen følger Souleymane (Abou Sangaré, førstegangsrolle) som madbud i Paris, mens han venter på et afgørende asylinterview. Filmen havde verdenspremiere i Cannes i Un Certain Regard, hvor den vandt Jury Prize og Performance Prize, og den modtog flere César-nomineringer. Kritikerne roser den for sit menneskelige portræt, hvordan den balancerer medrivende realisme med den ubehagelige virkelighed, og for at vise immigrationens omkostninger på tæt hold. Rejseholdet - Det første mord er en dansk krimi-drama fra 2025, instrueret af Christoffer Boe (Journal 64, Alting bliver godt). Filmen foregår i 1927, og fortæller historien om Otto Himmelstrup og det nyoprettede Rejsehold, der sendes til Esbjerg for at opklare et mord i et nedbrændt sommerhus. Rollen som Otto og kriminalgåden er omkredset af magtkampe og korruption blandt lokal elite. Filmen har et stærkt cast med Alex Høgh Andersen (Vikings: Valhalla, The Rain), Nicolaj Kopernikus (Broen, Klovn), Mathilde Arcel m.fl., og den blev udgivet i danske biografer den 4. september 2025. Jacob og Ditte diskuterer, hvordan Story of Souleymane rammer fordi den aldrig bliver overdrevet, men derimod pilgrim gennem det ubehagelige med menneskeligt nærvær. De stiller også spørgsmål ved Rejseholdet’s forsøg på storslået historisk krimi – om filmen er for kunstnerisk, for poleret, og om karaktererne bliver troværdige nok i deres tidsramme og miljø. De går i spoilersektionen tæt på manus, casting og tempo uden at afsløre alt for meget.Til sidst i episoden kommer deres anbefalinger og nyheder fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Hvordan slutter første sæson af Dark, og lever finalen op til seriens enorme mysterier og komplekse tidsrejseplot?I denne store jubilæumsepisode af Betacritic dykker Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin ned i de to sidste afsnit af Dark sæson 1: "Alles ist jetzt" og "Alpha und Omega". Lytter, var dig: Det er stadig Spoileriffic. Serien, skabt af Baran bo Odar og Jantje Friese (1899, Who Am I), har fået massiv international anerkendelse som en af Netflix’ mest ambitiøse europæiske produktioner. Finalen binder tråde sammen på tværs af tid, generationer og parallelle verdener, men rejser også nye spørgsmål, der deler både fans og anmeldere.Online har Dark’s sæsonafslutning været rost for sin stemningsfulde billedside, stærke præstationer af bl.a. Louis Hofmann (Freistatt, Centre of My World) og Lisa Vicari (Luna, Isi & Ossi), samt modet til at lade mysterier stå ubesvarede. Samtidig har nogle kritikere peget på, at seriens plot bliver for komplekst og “plotdrevet” i de sidste afsnit, hvor karakterarbejdet til tider forsvinder i et virvar af tidslinjer.For Jacob og Rikke er finalen en rejse fyldt med stærke indtryk, store spørgsmål og masser af diskussioner om seriens mange mysterier. De to værter deler deres oplevelser med afslutningen på sæsonen, og Rikke har desuden en helt særlig overraskelse til lytterne i anledning af episode 50.Det er Rikkes sidste afsnit af Betacritic for nu, men hun håber at vende tilbage i fremtidige serieklubber.Tusind tak fordi du lytter med.

Kan Klovn stadig fungere efter 10 sæsoner, eller burde serien være stoppet for længst?

I dette afsnit af Betacritic samler Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin trådene i deres sidste regulære afsnit og giver en skarp anmeldelse af dokumentaren Wick is Pain og de første seks afsnit af Klovn sæson 10. Diskussionen bliver både passioneret og nostalgisk, for Klovn har altid været kimen i deres venskab, og derfor føles denne gennemgang som en bittersød cirkellukning.De to værter starter med Wick is Pain, en dokumentar om Keanu Reeves’ ekstreme træningsregime og transformation til rollen som John Wick i den ikoniske actionserie. Dokumentaren viser, hvordan Reeves’ dedikation, disciplin og fysiske smerte har været med til at gøre John Wick til et moderne actionfænomen, og Jacob og Rikke diskuterer, hvordan filmen både fungerer som hyldest og kritisk blik på, hvor langt en skuespiller skal gå for at tilfredsstille en franchise. De kobler også diskussionen til instruktørerne Chad Stahelski (John Wick, John Wick: Chapter 4) og David Leitch (Atomic Blonde, Bullet Train), og hvordan de har redefineret actionfilm de seneste ti år.Herefter vender de blikket mod Klovn sæson 10 (inklusiv nogle spoilere) og reflekterer over, hvorfor serien ifølge dem er kørt af sporet. Hvor Klovn engang havde småborgerlig charme og satirisk bid, oplever de nu sløje dialoger, continuity-fejl, manglende relevans og et univers, der minder mere om sci-fi end hverdagens pinligheder. Politiken har givet sæsonen 5 ud af 6 stjerner, men Jacob og Rikke er lodret uenige. Hvor mange mener, at serien stadig er selvironisk, hævder de tværtimod, at Klovn i dag mestendels sparker nedad i stedet for at ramme samfundssatiren opad. Samtidig reflekterer de over deres eget forhold til serien og hvordan Frank Hvam (Langt fra Las Vegas, Alle for to) og Casper Christensen (Langt fra Las Vegas, Danish Dynamite) har formet både dansk humor og deres egen venskabshistorie. Diskussionen bevæger sig fra nostalgi og kærlighed til de tidlige sæsoner til frustration over, at de senere år mangler både originalitet og instruktørvariation.Tusind tak fordi du lytter med.

Er Dark stadig det mest ambitiøse tidsrejse-drama på tv?Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin vender i denne episode tilbage til Winden, hvor de dykker ned i de to næstsidste afsnit af Dark. Afsnit 7, Kreuzwege, kaster karaktererne ud i skæbnesvangre valg, hvor tråde fra fortid, nutid og fremtid bindes tættere sammen end nogensinde før. Afsnittet blev rost online for sin intense stemning og sit komplekse karakterarbejde, men kritiseret af nogle for at være for plotdrevet.I afsnit 8, Was man sät, das wird man ernten, udfolder serien konsekvenserne af de valg, der tidligere er truffet. Her møder vi både opgør og afsløringer, som for alvor bygger bro mod finalen. Online diskussioner fremhæver især, hvordan serien med kirurgisk præcision holder styr på de mange tidslinjer, men også hvordan det store persongalleri udfordrer seernes overblik.Jacob og Rikke diskuterer, hvordan disse afsnit fungerer som dramatisk optakt til den kommende afslutning, og hvorfor netop Dark formår at stå som en af de mest ambitiøse og konsekvent udførte serier i nyere tv-historie.Tusind tak fordi du lytter med.

Bør gyserfilm blande grin med gys?Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin kaster sig i denne episode over to vidt forskellige film. Først dokumentaren No Other Land: En rystende og nærgående skildring af livet i det besatte Palæstina, hvor et palæstinensisk og et israelsk medlem af et aktivistkollektiv dokumenterer den brutale virkelighed på Vestbredden. Filmen, instrueret af Basel Adra (The First 54 Years), Yuval Abraham (The First 54 Years), Rachel Szor (Born in Deir Yassin) og Hamdan Ballal, er blevet rost for sin personlige og konfronterende fortællestil, men rejser også svære spørgsmål om journalistikkens rolle i konfliktzoner.Derefter går de videre til gyserdramaet Weapons af instruktør Zach Cregger (Barbarian, Whitest Kids U’ Know). Filmen har fået blandede reaktioner: Jacob er fuldstændig betaget af kameraarbejdet, og særligt tredje akt, som han kalder en af de mest tilfredsstillende filmoplevelser længe, men finder ikke Julia Garner (Ozark, The Assistant) særligt troværdig. Rikke er derimod bare skuffet over filmen generelt. De to diskuterer, hvordan dens tvetydige budskab får publikum til at tænke længe efter rulleteksterne.Episoden indeholder en spoilersektion for Weapons, hvor både Jacob og Rikke går dybt ned i karaktererne, symbolikken og de scener, der deler publikum. Til sidst deler de deres anbefalinger og de nyeste nyheder fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Hvilke filmformative oplevelser former en skuespillers karriere?I denne særlige gæsteepisode af Betacritic får Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin besøg af skuespiller Iben Hjejle (Klovn, En kort en lang), som ser tilbage på High Fidelity (2000) - Stephen Frears’ kultklassiker med John Cusack og Jack Black - hvor Iben selv spiller en af hovedrollerne. Filmen, der stadig regnes som en af de mest elskede musikfilm i nyere filmhistorie, var samtidig en afgørende milepæl i hendes internationale karriere.Samtalen kommer hele vejen rundt om rollen, tiden i London, musikken og den efterfølgende virkelighed, der fulgte med. Iben deler også sin egen personlige top fem over de bedste filmoplevelser, hun har haft - og giver sine egne stjerner til High Fidelity.Undervejs bliver der plads til både nørdede behind-the-scenes-historier, brancheanekdoter og rygter om både Anders W. Berthelsen og en (næsten) rolle i Ringenes Herre. Der snakkes Dune, Klovn, og om hvad musik egentlig betyder, når man skal finde sig selv - på film og i livet.Billetter til Betacritic: Det store Dellemisshow er nu til salg!Jacob og Rikke optræder live på Hotel Cecil i København den 29. september.Køb dine billetter her: https://www.hotelcecil.dk/datoer/betacriticTusind tak fordi du lytter med.

Hvordan endte vi her - og hvornår er “her” egentlig?I denne spoileriffic episode af Betacritic dykker Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin videre ned i Netflix-serien Dark (skabt af Baran bo Odar og Jantje Friese, også kendt for 1899 og Who Am I) og diskuterer afsnit 5 og 6 af første sæson - to episoder, hvor mysteriet for alvor tager fart, og tidsrejsetrådene begynder at spinde sig tættere og tættere sammen.Afsnittene - “Wahrheiten” og “Sic Mundus Creatus Est” - blev begge rost internationalt ved seriens premiere for deres komplekse opbygning, stilistiske præcision og unikke tilgang til sci-fi-genren. Kritikerne fremhævede særligt, hvordan serien balancerer filosofiske spørgsmål med spænding og psykologisk drama, hvilket netop træder frem i disse midterafsnit.Jacob er for alvor blevet fanget af mysteriet og sammenligner seriens struktur med en tysk julekalender, hvor hvert afsnit afslører nye brikker i et langt større puslespil. Rikke bliver dybt rørt og kalder afsnittene nogle af de mest bevægende i serien - med både følelsesmæssig dybde og tankevækkende afsløringer.Tidsrejser, familiehemmeligheder, et uopklaret lig og en kædereaktion af begivenheder fra både 1953, 1986 og 2019 smelter sammen i to episoder, der i den grad har sat Dark på verdenskortet som en af de mest ambitiøse sci-fi-serier i nyere tid.Serieklubben vender tilbage om fire uger med mere Dark.Billetter til Betacritic: Det store Dellemisshow er nu til salg!Jacob og Rikke optræder live på Hotel Cecil i København den 29. september.Køb dine billetter her: https://www.hotelcecil.dk/datoer/betacriticTusind tak fordi du lytter med.

Er Jurassic World Rebirth det endelige bevis på, at franchisen burde uddø?Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin er tilbage i Betacritic-studiet med en spoilerific anmeldelse af Jurassic World Rebirth, den nyeste film i dinosaur-franchisen instrueret af Gareth Edwards (Rogue One, Godzilla) og skrevet af David Koepp (Jurassic Park, Mission: Impossible). Filmen er optaget i blandt andet Thailand og London, og byder på en række intense scener med både nye og gamle dinosaurarter, men også et genkendeligt plot, der for mange ligner en blanding af Jaws og tidligere Jurassic-film.I centrum står Jonathan Bailey (Bridgerton, Fellow Travelers) og Scarlett Johansson (Marriage Story, Black Widow), men hvor stærkt står castet egentlig i forhold til effekterne? CGI og visuelle effekter fremhæves som veludførte – særligt i enkelte sekvenser – men spørgsmål om karakterdybde, karisma og produktplacering (hej Snickers!) fylder også i snakken.Derudover løfter Jacob og Rikke en debat om biografkulturen anno 2025. Hvordan skal man egentlig opføre sig, når man går i biffen? Må man tale undervejs? Klappe? Kommentere? Der deles både oplevelser og holdninger – og der bliver ikke lagt fingre imellem.Billetterne til Betacritic: Det store Dellemisshow er nu til salg! Showet finder sted den 29. september på Hotel Cecil i København, og Jacob og Rikke glæder sig til at tage jer med på scenen. Sikr dig en plads her: https://www.hotelcecil.dk/datoer/betacriticTusind tak fordi du lytter med.

Er Dark den mest ambitiøse mysterieserie i nyere tid?Efter afslutningen på The Last of Us sæson 2 vendte Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin sig mod Dark, den tyske sci-fi-thriller skabt af Baran bo Odar og Jantje Friese (også kendt for 1899), som straks fangede deres interesse. I denne episode gennemgår de tredje og fjerde afsnit, også kendt under titlerne "Gestern und Heute" og "Doppelleben", og ser nærmere på Winden-universets øgede kompleksitet.Serien følger op på mysteriet om forsvundne børn og komplekse familieforhold i den fiktive tyske by Winden, med en sammenflettet rollebesætning: Louis Hofmann (Land of Mine, The Forger) som Jonas Kahnwald og Oliver Masucci (Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore, Look Who’s Back) som Ulrich Nielsen. Dark’s visuelle stil, brug af musik – herunder Apparat, Agnes Obel og Fever Ray – samt filosofiske temaer og 33-års-cyklen har gjort serien til et globalt fænomen og et benchmark for ikke-engelsksprogede produktioner.Online er serien hyldet for sin struktur, hvor hver detalje har betydning, og hvor genlæsninger og fan-teorier florerer på Reddit, IMDb og dedikerede platforme som https://dark.netflix.io/. Den tilhører genren “mystery box”-underholdning – og hver nye karakter og historienetværk kræver fuld opmærksomhed.Tusind tak fordi du lytter med.

Er film om ekstremrigdom og Formel 1 bare reklame forklædt som underholdning?Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin er tilbage, og denne gang med store nyheder: Billetterne til deres første liveshow er nu i salg! Betacritic: Det store Dellemisshow finder sted den 29. september på Hotel Cecil i København – køb din billet her: https://www.hotelcecil.dk/datoer/betacriticDe lægger ud med Mountainhead, en satire om de ultrariges jagt på evigt liv. Med tydelige referencer til Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og Elon Musk forsøger filmen at udstille en absurd livsstil – men ifølge værterne ender den i stedet med at fremstå som en ufrivillig hyldest. Skuespillet er solidt, men karaktererne føles flade og budskabet mudret. Som Jacob formulerer det: "De tror, de er Rebellerne i Star Wars, men de er Imperiet."Herefter går turen til F1, hvor Brad Pitt (Fight Club, Once Upon a Time in Hollywood) spiller den aldrende racerkører Sonny Hayes i en hyperstiliseret fortælling om comeback og fart over feltet. Filmen, skrevet af Ehren Kruger (Top Gun: Maverick, The Ring) og instrueret af Joseph Kosinski (Tron: Legacy, Oblivion), bliver af Jacob og Rikke kaldt det tætteste, man kommer på en reklamefilm for Formel 1. Den er højlydt, teknisk imponerende og fyldt med racing – måske endda lidt for meget. Kerry Condon (The Banshees of Inisherin, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri) leverer filmens mest interessante præstation, mens Kim Bodnia (Pusher, Killing Eve) i rollen som tysk teamchef efterlader spørgsmål snarere end svar.Til sidst deler de som altid deres anbefalinger og nyheder fra filmverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Er Dark det bedste escape room på Netflix?Efter afslutningen på The Last of Us sæson 2 manglede serieklubben et nyt fænomen at kaste sig over – og valget faldt på Dark, den tyske sci-fi thriller, der er kendt for sit labyrintiske plot og intense stemning. Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin tager hul på de første to afsnit af serien, “Hemmeligheder” og “Løgne”, og forsøger at navigere i et narrativ, hvor børn forsvinder, tidsrejser antydes, og skoven gemmer på langt mere end dyreliv.Dark er skabt af Baran bo Odar og Jantje Friese (Who Am I, 1899), og med sin dystre æstetik og realisme er det en mystery box-serie, der kræver koncentration og tålmodighed. Rikke, som har genset serien flere gange, kalder det et slags narrativt escape room, mens Jacob forsøger at holde styr på de mange karakterer. Serien byder bl.a. på Ulrich Nielsen, spillet af Oliver Masucci (Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore, Look Who's Back), som nærmest føles som en tysk Mads Mikkelsen.Foregår der tidsrejser? Hvad er betydningen af 33 år? Og hvorfor føles det hele en smule som en gotisk julekalender?Tusind tak fordi du lytter med.