Hvor grænseoverskridende kan en filmoplevelse være, før det bliver for meget?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Anders Bøtter, og sammen dykker de ned i to af årets mest omtalte film - med spoilersektioner i begge anmeldelser.Først gælder det The Long Walk, baseret på Stephen Kings dystopiske roman, som mange ser som inspirationskilden til både Battle Royale og The Hunger Games. Filmen er instrueret af Francis Lawrence (I Am Legend, The Hunger Games: Catching Fire) og byder på skuespilpræstationer af bl.a. Judy Greer (Archer, Halloween), Cooper Hoffman (Licorice Pizza, The French Dispatch), og David Jonsson (Industry, Rye Lane). De diskuterer den kompromisløse vold, det konstante pres på karaktererne, og hvorfor Mark Hamill (Star Wars, The Fall of the House of Usher) måske ikke fungerer i rollen som majoren.Dernæst går de videre til Bring Her Back, en af de mest intense gyseroplevelser i mange år, instrueret af tvillingebrødrene Danny og Michael Philippou (Talk to Me, RackaRacka). Filmen har allerede fået ry for at være et moderne horrorhøjdepunkt, hvor sorg, traumer og overnaturlig rædsel smelter sammen til en næsten ubærlig oplevelse. Anders Bøtter kalder den et filmisk mesterværk, mens både han og Jacob fremhæver de stærke skuespilpræstationer og den måde, Philippou-brødrene udnytter klassiske gyserelementer på nye, uventede måder. Resultatet er et brilliant mindfuck af en gyserfilm, der efterlader sit publikum både rystede og betagede.Derudover deler de anbefalinger, runder de største nyheder fra film- og serieverdenen og reflekterer over, hvad der gør horror og dystopi så dragende.Tusind tak fordi du lytter med.