Hvordan er vores arbejdsliv blevet så presset – og hvorfor reagerer flere og flere med at tage karrierepauser?
I denne episode taler jeg med Maike Glue, erhvervspsykolog og forandringsforkæmper, som i årevis har arbejdet med at skabe menneskelige organisationer.
Vi taler om hvordan præstationslogikken har sat sig dybt i måden, vi organiserer arbejdet på, og så undersøger vi, hvad det koster at køre i højt tempo, hvorfor restitution ikke er et luksusbehov, men en nødvendighed – og hvad det egentlig vil sige at være et succesfuldt menneske.
Maike peger på en ny måde at forstå præstation på.
Hvad sker der med os, når vi bliver forældre – og hvorfor er det så svært bare at være med det, der er?
I denne samtale taler jeg med psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi og forfatter Rikke Yde Tordrup om pres og forældreskab. Vi taler om, hvordan forventninger og samfundsnormer påvirker kontakten mellem forældre og børn, om følelsen af forkerthed og om betydningen af at være baseværdig – både for os selv og for dem, vi er noget for.
Rikke kommer med helt konkrete bud på hvad vi kan gøre, for at lykkes med relationen til vores børn.
Det er en ærlig samtale om alt det, vi sjældent får sat ord på midt i det moderne (og accelererede) familieliv.
I denne samtale deler psykolog David Madsen, hvordan selv ønsket om at gøre det rigtige – være nærværende, sund og i balance – kan blive en ny slags pres. Han fortæller åbent om sin egen oplevelse med angst, og hvordan han som psykolog hver dag skal arbejde på ikke at modarbejde sig selv i forsøget på at lykkes.
Vi taler også om digitaliseringens psykologiske konsekvenser, om unge mænd under pres, og om hvordan børn og unges kontakt til virkeligheden forandres, når deres liv foregår på skærme.
En samtale om vores higen efter psykologisk frihed, selvforståelse – og det skjulte pres, vi ikke altid opdager.
Lyt til Jesper fortælle om hvordan behovet for at præstere stadig sidder i ham på en måde, så han selv efter ti år, da han mødte sin gamle træner fra Barcelona, reagerede ret kraftigt.
Og om hvorfor han nogle dage kan kæmpe med at skulle være på en bestemt måde, for at have gjort det godt nok.
Jesper fortæller også om den forskel, han selv oplever mellem at kunne præstere med fokus – som atlet – og det der for ham er langt sværere: at være til stede bare lige nu.
Det er en samtale om at give slip, om at opdage hvilke stemmer vi bærer med os, og om at øve sig i at være et menneske, der er god nok – også uden at skulle bevise noget som helst.
Hvordan håndterer man pres, når det både kommer udefra og indefra?
Lea Wermelin har stået midt i det politiske maskinrum som en af de yngste ministre i regeringen, men det var først, da hun turde slippe behovet for at bevise noget, at hun fandt ro.
I denne samtale taler vi om at være sin egen største kritiker, om prisen for at passe ind, og om at bruge sårbarhed som en vej til frihed.
Et ærligt og inspirerende afsnit om modet til at turde gå sin egen vej i en verden, hvor der er markante holdninger, og hård kritik.
Præstationssamfundet og det usynlige pres
Vi taler ofte om præstation – men forstår vi egentlig, hvordan præstationssamfundet påvirker os indefra?
I dette soloafsnit dykker jeg ned i det pres, vi ikke altid kan se:
Det, der gemmer sig bag behovet for at være dygtig, produktiv og konstant i udvikling.
Hvad sker der med os, når vi måles mere på resultater end relationer – og hvordan kan vi finde ro i en verden, der hele tiden vil have mere?
Jeg giver dig en kort indflyvning i podcasten, hvorfor den er lavet og hvad du kan forvente ved at lytte med.
Jeg hedder Janne R. Mortensen, og jeg er ekspert i præstationspsykologi, har siden i +10.000 samtaler med mennesker under pres.
Der er intet 'BARE' ved at være her lige nu. Alle mulige former for pres er allestedværende, og vi er derfor nødsaget til at øge vores bevidsthed om hvad pres er, hvordan det påvirker os, og om det arbejder for eller imod os.
Velkommen til 'Bare lige nu'.