
Hvad sker der med os, når vi bliver forældre – og hvorfor er det så svært bare at være med det, der er?
I denne samtale taler jeg med psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi og forfatter Rikke Yde Tordrup om pres og forældreskab. Vi taler om, hvordan forventninger og samfundsnormer påvirker kontakten mellem forældre og børn, om følelsen af forkerthed og om betydningen af at være baseværdig – både for os selv og for dem, vi er noget for.
Rikke kommer med helt konkrete bud på hvad vi kan gøre, for at lykkes med relationen til vores børn.
Det er en ærlig samtale om alt det, vi sjældent får sat ord på midt i det moderne (og accelererede) familieliv.