Politikerne vil sætte digitale dørmænd foran internettets p*rn*grafi og forbyde unge under 18 år adgang. Men er p*rn* virkelig så farligt – eller er det snarere vores blik på den, der trænger til at blive nuanceret?

I fællessangen diskuterer vi, hvem vi selv er, og hvad der er dansk. Men hvad er egentlig en fællessang? Hvad er udtryk for noget såkaldt dansk? Og er der noget, vi ikke kan synge om? Det taler Michael Fjeldsøe, professor i musikvidenskab, med forfatter og sangskriver Dy Plambech om i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’.

Der findes næsten ikke noget mere skamfuldt end at have dårlige tænder. For dem er man jo selv uden om, ikke sandt? Så er det nærliggende at konkludere, at man også er et dårligt menneske – og så bliver det nemmere bare at gemme sig. For tandlægen. Og for verden. Sådan er tandskammens logik, men sådan behøver det ikke at være, siger Esben Boeskov Øzhayat, som du møder i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. Han forsker i sammenhængen mellem oral sundhed og samfund og undersøger de forhold, der afgør, hvorfor nogle af os går igennem et liv uden særlige problemer med tandsættet, mens det for andre er kilde til en nedadgående social og økonomisk spiral, drevet af skam og skyld.

Hvorfor førte AIDS-krisen til styrkede rettigheder for danske homoseksuelle, mens den havde den modsatte effekt for andre berørte grupper? Og hvorfor er det nødvendigt at genfortælle historien om HIV/AIDS på stadigt nye måder? Bliv klogere på de kulturelle og politiske efterdønninger af en epidemi, når køns- og kulturforsker Michael Nebeling Petersen i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’  fortæller om, hvordan HIV ramte velfærdsstaten.

Hvad får vi mennesker egentlig ud af at dele vores hjem med hunden? Og hvad får hunden selv ud af livet som familiehund anno 2025? Er fedme, kedsomhed og ekstrem avl et godt hundeliv? Det er nogle af de spørgsmål, professor i bioetik, Peter Sandøe, svarer på, når han i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ tager os med ind i sit forskningsfelt og fortæller om det unikke forhold mellem menneske og hund.

Har du mærket trygheden ved endnu en Marvel-film, hvor spandexklædte superhelte løser sagerne i en sort/hvid verden? Hvor du kender plottet lige så godt som i din mors godnathistorier, og hvor virkelighedens moralske gråzoner og mudrede problemer aldrig forstyrrer? Din kultur er blevet infantiliseret, siger kriminolog og kulturteoretiker Keith Hayward i denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET. Langsomt, snigende, én fjollet ’kidult’, altså børnevoksen, ad gangen har vi sluppet forbindelsen til en verden, hvor det at blive voksen handlede om at tage ansvar. [Engelsksproget episode]

Hvordan lyder en trussel egentlig – og kan vi på sproget genkende forskellen på formuleringer, der ”bare” skræmmer, og dem, der rent faktisk bliver fulgt op af kriminel handling? International forskning peger på, at de mest ukonkrete og implicitte trusler kan være de farligste. Tanya Karoli Christensen er professor i dansk sprog og dykker med sin forskning i retslingvistik ned i de mørkeste sider af mennesket. Hun forsker i det kriminelle sprog – fra trusler til terrormanifester – og hun rådgiver politi og advokater i sager, hvor sprogligt bevismateriale spiller en central rolle.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser – men også en grundfølelse, vi alle kender. Hvor går grænsen mellem normal nervøsitet og behandlingskrævende angst? Hvordan kan angst forebygges, og kan man trænes til at modstå angst? I dette afsnit mødes to forskere fra vidt forskellige felter: Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst, og Markus Floris Christensen, ph.d. i litteratur og forfatter til bl.a. ‘Angstens gave’. Sammen udfolder de angstens mange former – fra kliniske diagnoser til eksistentielle erkendelser.

Professor Serge Belongie har fået en vild idé. Han leder Pioneer Centre for AI og er en af kræfterne bag det nye nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, CAISA. I et ambitiøst projekt, han kalder ’VoresAI’, undersøger Belongie nu, hvordan vi kan udvikle en helt ny AI-infrastruktur, der bygger på nordiske værdier som gennemsigtighed, tillid og menneskefokus. [ENGELSKSPROGET EPISODE]

Når samtidens største debatter går i hårdknude, må vi se kritisk på de normer og antagelser, der former samtalen. Det mener lektor i systematisk teologi, Johanne Stubbe Teglbjærg Christensen. Hun er stifter af Center for Paradoksstudier på Københavns Universitet og forsker i den slags problemer, der virker uløselige: eksistentielle paradokser, etiske dilemmaer og videnskabelige gåder. Måske skal vi stille nogle helt andre spørgsmål, end vi plejer? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklarer’ kan du høre Johanne Stubbe Teglbjærg Christensen forklare, hvorfor samtidens største gåder løses bedst i mødet mellem spritny kreativitet og teologiens ældgamle tænkning.

Er der begået krænkelse af internationale forpligtelser i Grønland i forbindelse med spiralkampagnen? Har borgere i Grønland adgang til samme standarder for menneskerettigheder som borgere i Danmark, og er der her et problem fra et menneskerettighedssynspunkt? Det er nogle af de spørgsmål, som lektor og jurist Miriam Cullen forsker i. Hun er internationalt anerkendt ekspert i menneskerettigheder og har arbejdet for Den Internationale Straffedomstol, for FN og har udforsket en række mørke kapitler af kolonimagternes møde med oprindelige folk.

Familiehemmeligheder er ikke bare fortidens skam – de er også nutidens kampe om, hvad der skal deles, og hvad der bør ties ihjel. Professor i historie, Karen Vallgårda, åbner damebladsbrevkasser, skilsmisseprotokoller og andre arkiver fra det 20. århundrede for at vise os, hvordan hemmeligheder har præget familielivet og skiftet betydning med tiden. I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ folder Vallgårda sammen med journalist Camilla Stockmann de mekanismer ud, der gjorde utroskab, vold og ’uægte’ børn til noget, man skjulte.

Grønlands undergrund har længe været genstand for storpolitiske fantasier. USA har ønsket at købe øen eller slet og ret overtage den. Præsident Trump mener, at Danmark forhindrer Grønland i at udvinde sine rigdomme. Men hvad siger forskningen? Den verdenskendte geolog Minik Rosing punkterer myter og overdrivelser om guld, olie og sjældne jordarter – og tegner i stedet et andet og mere håbefuldt perspektiv: At Grønlands egentlige skat ligger i enorme mængder naturligt forekommende gletsjermel, som kan bruges både som naturlig gødning og til at trække CO₂ ud af atmosfæren.

Hvorfor forlader kvinder stadig videnskabelige felter hurtigere end mænd? Hvorfor har neurodivergente studerende en højere risiko for at opleve isolation og udbrændthed? Hvad betyder det for os alle – fra forskning og innovation til hverdagen på arbejdspladsen? Pernille Bjørn forsker – med udgangspunkt i det datalogiske felt – i, hvordan vi kan udvikle mere inkluderende strukturer i akademia, forskning og arbejdspladser.

Hvordan bliver en kendis-retssag, en algiersk OL-bokser eller en DR-børnefigur som Onkel Reje til strategiske brikker i en global cyberkrig? Og hvorfor blev idoldyrkelsen af manden bag et skyderi på Manhattan så massiv? Medieforsker Line Nybro Petersen forsker i det presserende problem med konspirationsteorier, misinformation og ekstremisme online – og hvordan den breder sig gennem fankultur, humor og algoritmer. Få indsigt i alt fra russisk propaganda og saudiarabiske bot-netværk til digitale bevægelser, der hylder gerningsmænd og angriber børne-tv.

I en opmærksomhedsøkonomi på speed er vi always on, når vi hele tiden tjekker mobilen. Hør psykologiprofessor Signe Vangkilde fortælle, hvad det gør ved vores evne til at fastholde fokus. Forstå hvorfor vores attention span er i frit fald, og deltag i debatten om de mulige implikationer og perspektiver. For hvordan løser vi verdens store problemer, når vi ikke kan fokusere på en problemstilling i mere end få sekunder ad gangen?

Hvad afgør egentlig, hvor godt vi klarer os – økonomisk og i livet? Er det dine forældres penge, din uddannelse – eller noget så overset som tålmodighed? Økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner mener, at vi undervurderer adfærdens betydning for økonomisk succes.

Hør professor i komparativ politik, Jacob Gerner Hariri, kaste lys over den globale styrkeprøve mellem demokrati og autokrati – fra USA’s "democratic backsliding" og Orbáns magtkonsolidering i Ungarn, til den rolle, som teknologi og sociale medier spiller i mobilisering og kontrol.

Statuer er billeder på fortiden og repræsenterer en historie, som blev overleveret til os. Men hverken monumenter eller vores syn på historien er statiske, tværtimod. Både mennesker og erindringen bevæger sig, ingenting varer for evigt, og lige pludselig ser vi verden med andre øjne. [ENGELSKSPROGET EPISODE] Mød professor Mathias Danbolt fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, der udforsker berøringsfladen mellem kunst- og kolonihistorie med et særligt blik på de politiske aspekter i vores erindring, vores forhold til monumenter og kunst i det offentlige rum i det hele taget.

Hvordan reagerer man som leder, når verdensordenen skifter, og beslutninger skal træffes med høj puls? Fra en statsleder, der vågner med frygt for en geopolitisk krise, til en virksomhed, der navigerer i usikre markeder – kriser kræver lederskab. Hør professor MIKKEL VEDBY RASMUSSEN forklare, hvordan geopolitik former kriser i både politik og erhvervsliv, i denne episode. Hvad gør man som leder, når en sort svane dukker op, et gråt næsehorn nærmer sig, eller hvide kaniner springer uforudsigeligt frem?