I dette afsnit af Gentænk – Bourdieu i praksis taler vi med Anton Grau Larsen, lektor ved Roskilde Universitet og Christoph Houman Ellersgaard, lektor ved Copenhagen Business School. Sammen med Jacob Lunding har de kortlagt det danske magtfelt i artiklen The Established and the Delegated.
De viser, hvordan 423 personer udgør kernen i Danmarks magtelite – og hvordan denne gruppe er præget af spændinger mellem gamle netværk og nye aktører, mellem magt baseret på offentlig opbakning og på privatøkonomi, og mellem ledere fra provinsens industri og Københavns statsadel.
Med begreber som felt, effektive aktører og korrespondanceanalyse diskuterer vi, hvem der egentlig trækker i trådene, når de store beslutninger i Danmark skal træffes – og hvordan Bourdieu kan hjælpe os til at forstå magtens arbejdsdeling i en dansk kontekst.
Show more...