Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
News
Sports
TV & Film
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
Podjoint Logo
US
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts113/v4/f0/c7/37/f0c73772-2b23-5e4f-343a-43d650d2c0e1/mza_8741045074778131467.jpg/600x600bb.jpg
work.flow - med Anders Høeg Nissen
Anders Høeg Nissen
72 episodes
9 months ago

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB

Show more...
Technology
RSS
All content for work.flow - med Anders Høeg Nissen is the property of Anders Høeg Nissen and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB

Show more...
Technology
Episodes (20/72)
work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 72: Whisky på speed

I denne bonus-episode af work.flow/whisky.flow er jeg taget på besøg hos Tobias Emil Jensen på ETOH Spirits i København.

Anledningen er episode 71, hvor Københavns WhiskysmagerPanel smagte på et udvalg af danske flasker, og dykkede ned i hvordan dansk whisky har udviklet sig de sidste 10-15 års tid.

En af de flasker vi smagte på kom netop fra ETOH på Østerbro.

ETOH er en mildest talt speciel "spiritus-fabrik" , hvor man i en særlig hjemmeopfundet reaktor modner rå spiritus, så en få dage gammel "whisky" kan smage som om den havde ligget 8-10-12 år på fad.

ETOH skriver selv:

Ved at bruge ultralyd og en række andre teknikker er vi i stand til at accelerere modningen af spiritus fra år til blot dage i vores skræddersyede reaktor. Vi kombinerer flere højteknologiske accelerationsteknikker, såsom ultralyd, varme og ilt, og omdanner rå spiritus til modne, komplekse og smagsrige mesterværker.

Kom med på rundtur hos ETOH, hvor vi både ser reaktoren, hører om processen og besøger lageret i kælderen, hvor der blandt andet ligger gamle sherry-tønder, som måske en dag havner i en ETOH-dram.

LINKS
KWP - Københavns WhiskysmagerPanels midlertidige hjem

ETOH Spirits

Den første episode af whisky.flow fra 2019

KWP drikker dansk – episode 71 fra 2024

Show more...
1 year ago
23 minutes 15 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 71: Whiskybrødrene drikker dansk

Denne episode er (igen) en ganske særlig udgave af work.flow, hvor jeg bryder en lillebitte smule med konceptet. Det skal nemlig (igen) handle om whisky - mere specifikt whisky-smagning.

Tilbage i april 2019 rullede den sidste regulære episode af work.flow ud i feedet, i form af en whiskysmagning med besøg af hele TO gæster, nemlig Jens Hjerrild Poder og Morten Mølgaard, som sammen med undertegnede dannede KWP - Københavns WhiskysmagerPanel – tilbage i slut-90'erne.

Her fem år efter gentager vi så succesen, denne gang dog med det særlige twist, at vi udelukkende drikker whisky fra danske destillerier.

Inden selve smagningen har vi besøg i studiet af Mads Bangert Struwe fra den legendariske butik Juul's Vin og Spiritus på Værnedamsvej på Frederiksberg, hvor KWP har kigget på mange flasker og lagt mange penge gennem årene.

Mads fortæller om opblomstringen af de danske destillerier, om interessen for dansk whisky, og om sit bud på dansk whiskys særlige karakter.

Derefter går vi igang med at smage på seks udvalgte flasker – for selvom den oprindelige idé var at komme hele Danmark rundt, så viste det sig at der findes over 30 destillerier som laver whisky her i landet, og dét var alligevel i overkanten.

Feltet endte med at bestå af disse dramme:

  • Ærø Single Malt Whisky Batch 21
  • Northfunen Distillers Bårdesø Corn Whisky
  • Nyborg Isle of Fionie Little Isle
  • Braunstein Library Collection 24:1
  • ETOH …Livet
  • Stauning Rye

Vi deler noter, oplevelser, tips og ratings undervejs – og så håber vi at I hygger jer ligeså meget som vi gjorde 🥃 😃

God fornøjelse!

PS. Stor tak til Lasse fra Northfunen Distillers for at give os ideen til at lave en dansk whiskysmagning, og for at sende os en flaske til test 😃

PPS. Hvis du vil tyvstarte på vores vurdering, så ligger oversigten med vores ratings af de seks danske whiskyer nederst i disse shownotes...

LINKS
KWP - Københavns WhiskysmagerPanels midlertidige hjem

Juul's Vin og Spiritus

Whiskyfeltet:

  • Ærø Single Malt Whisky Batch 21
  • Northfunen Distillers Bårdesø Corn Whisky
  • Nyborg Isle of Fionie Little Isle
  • Braunstein Library Collection 24:1
  • ETOH …Livet
  • Stauning Rye

Jens på LinkedIn

Morten på LinkedIn

Den første episode af whisky.flow fra 2019

RATINGS
1: Ærø Single Malt Whisky Batch 21
J: 81
M: 79
A: 77

2: Northfunen Bårdesø Corn Whisky
J: 79
M:78
A: 78

3: Nyborg Isle of Fionie
J: 77
M:78
A: 77

4: Braunstein Library Collection 24:1
J: 81
M:80
A: 80

5: ETOH …Livet
J: 86
M:83
A: 85

6: Stauning Rye
J: 88
M:87
A: 84

Show more...
1 year ago
1 hour 20 minutes 10 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 70: Farvel og tak.

Velkommen til Workflow - en podcast om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

Sådan har det lydt i 69 episoder, men nu er det slut. For i denne episode skal det ikke rigtig handle om at arbejde, men i virkeligheden om at holde op og sige farvel.

Lad mig lige dog med det samme sige, at jeg altså ikke er ved at gå på pension – jeg arbejder fortsat videre med masser af spændende og sjove projekter, og det skal jeg nok vende tilbage til!

Men først det med at sige farvel. I dag vil jeg nemlig sige et vemodigt farvel til work.flow-podcasten her, med denne sidste, korte episode.

Og det er vemodigt. Da jeg blev selvstændig for over 4-et-halvt år siden, var work.flow det første projekt jeg for alvor lancerede som mit eget, og jeg havde fantastisk mange gode oplevelser med at producere de i alt 69 episoder, og jeg mødte masser af kloge, søde og dygtige mennesker.

Jeg er dybt taknemmelig for alle de mange, som sagde ja til at være med og til at dele deres oplevelser og erfaringer og tips om arbejde og arbejdsprocesser og apps og gadgets og alt mulig andet nørderi.

Og jeg er selvfølgelig også virkelig glad for, at så mange valgte at lytte med gennem tiden – tusind tak også til jer.

Work.flow er død, Workflow længe leve!
Men! Det er selvfølgelig ikke helt slut endnu. Work.flow kommer som en anden Fugl Føniks nu i en version 2.0!

Den 15. september lancerede vi nemlig en ny podcast med navnet Workflow.

Denne spritnye udgave sætter fokus på fremtidens arbejdsliv, fra hybridmøder og innovation til todo-lister og seniorpolitik, og meget, meget mere.

Og når jeg siger at 'vi lancerer en ny podcast', så er det fordi Workflow (2.0) bliver udgivet af IDA – Ingeniørforeningen i Danmark, og ikke mindst fordi jeg ikke er alene som vært.

Jeg får selskab bag mikrofonerne af Nana Wesley Hansen, der er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun kan især tage sig af de store, samfundsmæssige spørgsmål og emner, mens jeg fortsat får lov til at nørde mere igennem med teknologi, digitalisering og den slags.

De første par episoder handler om flow-begrebet og om STEM-fag, og jeg synes i al ubeskedenhed at det er en god start. Det er også supersjovt at lave, og Nana og jeg har masser af gode emner linet op.

Det er IDA der udgiver, men Workflow kan lyttes af alle, der er bare den mindste smule interesserede i, hvordan vores arbejdsliv kommer til at udvikle sig de kommende år. Og vi håber selvfølgelig at du vil give vores nye podcast en chance 😄

Du kan finde Workflow i enhver velassorteret podcast-app.

Så igen: tak for nu – og på genhør!

Show more...
4 years ago
6 minutes 16 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 69: work.flow tager en pause

I denne episode skal det handle om…ja, om workflow. Altså denne her podcast.

Sagen er nemlig den, at jeg har taget den tunge beslutning at sætte work.flow på pause et stykke tid. Det er forhåbentlig netop en pause, og jeg satser helt bestemt på at reboote og starte igen senere, men lige nu ryger work.flow altså i dvale på ubestemt tid.

Jeg er stadig rigtig glad for konceptet, men har lidt meget om ørerne for tiden, og kan ikke give podcasten nok fokus og kærlighed. Og så tænker jeg det er bedre at holde pause.

Samtidig er det her den 1. maj faktisk også 2 år siden jeg sendte den første episode, og jeg syntes jubilæet var en passende anledning til at gøre status.

Det er i mellemtiden blevet til 68 episoder - om alt fra iOS-automatisering over kafferistning til musikproduktion - og jeg har haft timevis af spændende samtaler med fantastiske mennesker.

Det har været an absolut fornøjelse at lave podcasten, og jeg er enormt taknemmelig for at så mange har været søde at stille op - og ikke mindst at så mange har gidet lytte med!

(Og hvis jeg lige må være lidt flabet - hvis du er kommet til for nylig, så er der mange af episoderne, der sagtens kan lyttes nu, selvom de altså har nogle måneder på bagen.

Så her afslutningsvis:

Jeg har valgt at lade work.flow gå i dvale, mens legen er god. Men der er ingen tvivl om, at ideen stadig lever for mig, og jeg regner afgjort med at kunne trykke ‘play’ igen en dag, og finde nye, spændende folk at tale med om deres arbejde, processer og værktøj.

(Så lad endelig bare abonnementet blive i din afspiller).

Stay tuned - og på genhør! 😀🎧

Show more...
6 years ago
3 minutes 13 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 68: Whiskyflow med de gamle maltbrødre

Denne episode er en helt special udgave, hvor jeg bryder en lillebitte smule med konceptet. I dag skal det nemlig handle om whisky - mere specifikt whisky-smagning.

Der er også helt ekstraordinært TO gæster med i work.flow - nemlig Jens Hjerrild Poder og Morten Mølgaard, som sammen med undertegnede dannede KWP - Københavns WhiskysmagerPanel tilbage i slut–90’erne.

Det har dog været lidt sløjt med at mødes og nørde whisky de senere år, men det forsøger vi at råde bod på.

Vi har genforenet Københavns WhiskysmagerPanel for at tale om vores yndlingswhiskyer og konkurrere om hvem der kan lave den bedste samling.

Vi skiftes til at vælge hver en yndlingsdram, der skal være i almindelig handel og koste under 1000 kr. Og når én har valgt en whisky, så er det pågældende destilleri off limits for de andre. Så det er bare med at få lavet den rigtige plan og vælge de absolut bedste whiskier.

Så det bliver afgjort anderledes, men forhåbentlig hyggeligt - og hvis du har lyst, så skænk et lille glas derude og sæt dig godt til rette og lyt med.

(PS. I denne særudgave springer vi tiprunden over - hele episoden er jo én lang snak med gode råd 😃🥃).

Links

KWP - Københavns WhiskysmagerPanels minimalistiske website

Jens på Twitter

Morten på LinkedIn

Show more...
6 years ago
1 hour 24 minutes 35 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 67: Bag kulissen hos esports-holdet

Esport er for alvor ved at være mainstream. Der bliver holdt kæmpestore turneringer med tusindvis af tilskuere, og hjemme ved skærmene følger millioner af mennesker med over hele verden.

Spillerne selv er sportsstjerner, og hos esportsorganisationen North er dét ekstra tydeligt. North ejes nemlig af FCK og Nordisk Film, og så bliver kombinationen af sport og underholdning næppe tydeligere.

Men hvordan ser det ud bag kulisserne på 5. sal i Parken, og hvordan fungerer hverdagen og organisationen, der sørger for at spillerne kan koncentrere sig om Counterstrike eller FIFA, om deres fysiske og mentale træning - for slet ikke at tale om de mange, mange rejsedage, der følger med en karriere som professionel esports-udøver?

work.flow har besøgt pressechef Christian Slot, der fortæller og viser rundt.

Links

Norths hjemmeside

Christian Slot på Twitter

North på Twitter

Discord - forum til diskussioner, nyheder og snak med Norths fans

De 3 tips

  1. Habitica - hvis du vil gamifye dit liv, vi bruger det her på kontoret
  2. Reddit, der er noget for enhver smag i de mange subreddits
  3. Liquidpedia - fakta om esportsspillere og -turneringer
Show more...
6 years ago
54 minutes 47 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 66: Så ti dog stille!

De fleste har nok oplevet, at det altid er de samme snakkehoveder, der bruger al tiden på møder med en næsten ustoppelig ordstrøm. Eller måske er man selv en af dem, der altid har noget at sige, og gerne fortæller vidt og bredt om sine gode ideer.

Men den evindelig snak kan være dræbende for kreativiteten, produktiviteten og fællesskabet, siger Bastian Overgaard.

Bastian er stilheds-konsulent og varm fortaler for, at vi holder flere pauser i hverdagen i stedet for bare at snakke, snakke, snakke. Det kan være svært, men heldigvis har han nogle gode råd til, hvordan man fx kan lægge stille-pauser ind i møder på jobbet.

Og det behøver ikke være svært - nogle gange er det nok med en lille påmindelse på telefonen om at man skal tage en stillepause - men det kan godt være svært at overtale andre til at være med på ideen…

Lyt med, når vi - lidt paradoksalt - taler om stilhed i denne episode af work.flow.

Links

Bastians site - mindresnak.nu

Bastian Overgaard på LinkedIn

Imran Rashid har også fokus på pauser (især fra den digitale verden)

Quiet af Susan Cain handler om at være introvert og stille

Thinking, fast and slow af Daniel Kahnemann - om vores hjerners (manglende) evne til at kapere hverdagens input

De tre tips

  1. Brug uret på din telefon til at tage tid på stilletid, eller minde dig og andre om at holde små stillepauser i løbet af et møde
  2. *Intermittent fasting* - rutine hvor man kun spiser i relativt begrænsede “vinduer” i løbet af dagen
  3. Prøv i det små at bringe stille-pauser ind i hverdagen - på jobbet, med venner eller familie
Show more...
6 years ago
1 hour 11 minutes 27 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 65: Dansk automatiserings-stjerne på iOS

Simon Støvring blev i 2018 lidt af en programmerings-stjerne i de - indrømmet nok lidt indforståede - kredse, hvor man går meget op i automatisering på iOS.

Hans app Scriptable kan give temmelig nørdet specifik kontrol med masser af tjenester og funktioner på iPhone og iPad - hvis ellers man kan eller har lyst til at lære JavaScript.

Simon blev færdiguddannet softwareingeniør i 2016, og arbejder til daglig som udvikler i Shape, et udviklingshus med forkærlighed for mobile platforme.

En stor del af sin fritid bruger han så altså på udvikling af sine egne apps til iOS, når han ikke roder med mere generel automatisering af hjemmet og hverdagen.

Scriptable blev rigtig godt modtaget, og Simon har netop fulgt succesen op med endnu en nørde-app, Jayson, der gør det nemmere at arbejde med JSON-data.

Links

Simon Støvring på Twitter

Scriptable-appen

Jayson-appen

Shape, hvor Simon arbejder

De tre tips

  1. SmartDNSproxy kan hjælpe med at se fx amerikansk Netflix i Danmark
  2. Søvntracking - AutoSleep samler automatisk data om din søvn
  3. Automators-podcasten med Rosemary Orchard og David Sparks
Show more...
6 years ago
1 hour 6 minutes 14 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 64: Hjertekirurgi med 3D-print

Her er min lægmands-fortolkning af problemet:

Nogle mennesker har en lille udposning på et af hjertekamrene, en slags blindtarm, som giver øget risiko for blodansamlinger og blodpropper.

Det er ikke altid en god idé at behandle med blodfortyndende medicin, der kan have en række bivirkninger. Derfor har man i en del år efterhånden udviklet på et indgreb, hvor man anbringer en slags prop i den lille udposning, så der ikke kan dannes blodansamlinger.

Men alle “blindtarmene” er forskellige, og det er svært på forhånd at regne ud, hvilke prop der skal bruges - og derfor har bla. Ole de Backer og kollegerne på Riget eksperimenteret med at lave 3D-printede modeller af patienternes hjerter, så de inden indgrebet kan finde den helt rigtige prop-størrelse og -form.

I denne episode af work.flow fortæller Ole om det grundlæggende problem, og om processen med at scanne, printe og indsætte prop i hjertet.

Interviewet foregår på engelsk og er en slags sær-episode med fokus på denne helt bestemt proces.

(En af ambitionerne for work.flow i 2019 er at gå lidt tættere på helt specifikke problemer og løsninger), og derfor må man også undvære tip-runden i denne omgang…

Links

Ole De Backer - Consultant Interventional Cardiology - Rigshospitalet | LinkedIn

Hjerteforeningen

Den oprindelige artikel: Use of 3-Dimensional Models to Optimize Pre-Procedural Planning of Percutaneous Left Atrial Appendage Closure | JACC: Cardiovascular Interventions - med fine billeder af både scanning, 3D-modeller, print og “paraply-proppen”.

Show more...
6 years ago
46 minutes 27 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 63: Tegn og fortæl

Der er nok mange der har oplevet at være til konference eller seminar, hvor der står en kreativ M/K i hjørnet foran et stort stykke papir og tegner løs, mens der er oplæg, debat eller workshop.

Michael Eriksen er præcis sådan en ‘visual storyteller’, der med sin tus fanger de vigtigste pointer, laver overskuelige opsummeringer og kreerer et referat, der kan bruges til fremtidig diskussion eller “bare” hvis man har behov for at opfriske hukommelsen.

Det begyndte egentlig som lidt mere eller mindre tilfældigt ‘doodleri’ i det gamle job, men i dag er Michael selvstændig og har gjort tegneriet til en levevej.

I denne episode af work.flow fortæller han om sin proces og sine værktøjer, og giver gode råd til hvordan man selv kan komme igang.

Links

Visuel retning - Michaels firma

Michael Eriksen på Instagram og LinkedIn

Se eksempler på Michaels arbejde her

I denne video kan man se Michael skabe et visuelt referat. Her er tale om 3x3 meter tegninger fra en digitaliseringskonference i november 2018.

Michael vil helst bruge tusser fra Neuland - hvis han kan vælge

De tre tips

  1. Motion - det er vigtigt at være i god fysisk form, også hvis man skal stå op og tegne i timevis
  2. Lydbøger er fantastiske til bilture. Michael anbefaler fx Lars Tvedes “Det kreative samfund”
  3. Find “idol” - person, der kan inspirere dig (fx maleren Basquiat)
Show more...
6 years ago
58 minutes 59 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 62: Tidsregistrering, teamarbejde og tanker hos Kammeradvokaten

I en stor bygning lige ved Vesterport i København ligger Kammeradvokaten - et af Danmarks største advokathuse, som både løser private opgaver og samtidig er det firma, som er statens primære advokat.

Her sidder - blandt over 300 advokatkolleger - it-advokat Thomas Dithmer, der har speciale i it-projekter og agil projektledelse.

Vi møder ham i et højloftet mødelokale i bagbygningen, med kaffe og sunde snacks, til en snak om både tidsregistrering, kontorpakker og samarbejds-værktøjer, og om hvordan digitaliseringen påvirker ham og firmaet i hverdagen.

Og så er der selvfølgelig tre tips (med bonus-tips) til sidst!

Links

Thomas Dithmer hos Kammeradvokaten

Thomas Dithmer på LinkedIn

Carpe Diem til tidsregistrering (og meget mere)

Microsoft Office 365

Trello - såkaldt kanban-board til både todo og samarbejde

Sharepoint - Microsoft-værktøj til samarbejde

Time Blocking - sæt tid i kalenderen til alle dine opgaver

Toggl - tidsregistrerings-tjeneste til computer og mobil

Fristberegneren og Konkursportalen - tjenester fra Kammeradvokaten

ROSS - advokat-software med “kunstig intelligens” fra IBM

Test af advokater mod AI på NDA’er

De tre tips

  1. Taknemmelighedsdagbog, refleksion - skriv hver dag eller hver uge tre fede ting du har oplevet og tre hårde ting du har klaret
  2. Brug mobilen som telefon - nogle gang er det bedre at tale med folk…
  3. Dyrk klassikerne - både musik og andre kunstformer - de er som regel klassikere af en årsag

Bonustips fra Thomas

Få dine indkøb fra Nemlig og Aarstiderne

Sonos laver trådløs hifi til hjemmebrug

Show more...
6 years ago
1 hour 9 minutes 28 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 61: Fortæl, fortæl! Præsentationer og den gode historie

De fleste af os har nok prøvet at sidde til et kursus eller en konference, og se på en tåkrummende præsentation - hvor oplægsholderen mumler, læser stammende højt af sine noter eller giver hele forestillingen med ryggen til publikum mens de læser højt af deres overproppede slides.

Mange mennesker giver præsentationer og pitches, men det er langt fra alle, der er lige skarpe til at skrue en fortælling og et ‘slidedeck’ sammen.

Det er ikke fordi vi allesammen skal give ultrapolerede oplæg i TED-klassen eller bruge ugevis på at tilrette overgangene mellem punktliste-punkterne, men mindre kan også gøre det.

Og faktisk handler det næsten mest af alt om at starte tidligt, lave god brainstorm og - surprise - tænke over, hvad det egentlig er man gerne vil sige.

Jeg har besøg af præsentations-guru Linda Greve, der giver gode råd til både begyndere og øvede.

P.S. Efter optagelsen har LInda søreme fået nyt job - og skal være formidlingschef på Science Museerne (Steno museet, væksthusene og Ole Rømer Observatoriet) på AU fra 1. januar 2019. Tillykke!

Links

[Linda Greves side på Aarhus Universitet](http://pure.au.dk/portal/da/persons/linda-greve(88a8f528-c3a6-4bd3-9057-b8010aa62d0b).html)

Linda Greves’ eget site

Bogen - Den gode Præsentation

Lindas fiskemodel-video

Aristoteles - berettermodel og…stort set alt andet

Keynote fra Apple

Powerpoint fra Microsoft

Google Slides

Prezi

Pitcherific

Deckset - præsentationer på Mac fra markdown

Logitech Spotlight

De tre tips

  1. Forbered dig på at være sammen med nogen - ikke at hviske foran din computer
  2. Brug visuelle redskaber, men pas på at det ikke bliver overfyldt eller metaltræt
  3. Selve optræden - kig folk venligt og imødekommende i øjnene og smil lidt til dem
Show more...
6 years ago
1 hour 10 minutes 50 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 60: Tegn og forstå

Infografik kan være mange ting - fra en simpel samling fx af vigtige datapunkter fra en artikel til fuldfed, interaktiv web-ballade.

Men uanset format, så er det vigtigste ved god infografik, at det klart og tydeligt formidler vigtig information, at det både opsummerer og supplerer, og hjælper læseren med at forstå kernepunkter og sammenhæng.

Michael Werge har 20 års erfaring som infografiker, både på Ritzau og som selvstændig, og fortæller både om opgaver fra hverdagens nyhedsflow og nogle af de lidt større projekter han arbejder på.

Links

Michael Werge Infografik

Ritzau

Adobe Illustrator

Wacom tablet

DR webdok

“What makes a good infographic?”

De tre tips

  1. Løb en tur
  2. Elsk dine kunder
  3. Adobe Capture
Show more...
6 years ago
1 hour 1 minute 6 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 59: TagTomat - firmaet bag den grønne vision

Planter og blomster er både visuelt stimulerende og gode for vores helbred, især hvis vi bor i grå, proppede og forurenede storbyer.

Mads Boserup Lauritsen står bag firmaet TagTomat, der forsøger at gøre noget ved det, og skabe grønne fællesskaber.

Det sker med plantekasser til både gårdhaver og kontorer, med ‘frøbomber’ der kan kastes allevegne af grønne terra-rister, med svampebokse til hjemmedyrkning og meget, meget mere.

Den grønne vision er naturligvis (høhø) i sig selv spændende, men Mads fortæller også om hvordan det er at drive et lille firma, der både designer, kører forretning, holder styr på de ansatte, har en webshop og hele tiden forsøger at udvikle sig og hitte på nyt.

Som en bonus besøger vi til allersidst taget hvor de allerførste tagtomater blev plantet!

Links

Tagtomat

Frøbombe

Ubuntu - version af open source-systemet Linux

Knast - interiørbutik der leverer overskudstræ til TagTomat

Socialøkonomisk virksomhed

Batterirygsæk til haveudstyr, fx fra Husqvarna

Google Suite - apps til forretningen

Podio - samarbejdsværktøj og projektstyring

Woocommerce - webbutik til Wordpress

Webshipper - danske logistik og pakketransport

Quickpay betalingsløsning

Episode 22 af work.flow med Christian Villum, blandt andet om REMODEL og åbne forretningskoncepter for hardware

REMODEL på Dansk Design Center

OpenDesk - open source møbeldesign

Discourse - forum-platform

TagTomats forum

De tre tips

  1. Prøv et “gammeldags” Casio digital-ur - ikke så mange distraktioner i hverdagen, som når man bruger mobilen som ur
  2. Sæt en clockradio i soveværelset eller “bare” et vækkeur - så du slipper for at have mobilen i soveværelset
  3. Prøv at skrive spørgsmål direkte på engelsk i Google, hvis du har brug for hjælp til et eller andet
Show more...
6 years ago
1 hour 4 minutes 23 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 58: Fotograf, podcaster og selvstændig

Jeg har efterhånden kendt Adam Bindslev halvandet års tid - vi har lavet teknologi-podcast hos HK med Jeppe Engell som redaktør - og jeg har altid været imponeret over, hvor meget Adam egentlig gaber over som selvstændig.

Han er fotograf, underviser, podcaster, udvikler - og det løse - og så går han aldrig af vejen for at fortælle om sine processer og give tips og gode råd.

Så en dag hvor vi havde optaget tog stk SAMDATA HK Podcast og mikrofonerne var fremme alligevel, lokkede jeg Adam til at fortælle også i en episode af work.flow.

Det betyder også, at der er en decideret røvfuld links nedenfor til (forhåbentlig) alle de dimser og tjenester, vi fik talt om i episoden.

(Siden optagelsen har Adam i øvrigt fået job hos Edutasia som e-læringsudvikler, men han fortsætter med at lave ting ved siden af).

Links

Adam Bindslev (@adambindslev) • Instagram photos and videos

Semiosis Formidling ApS – digitalt indhold – kurser – foredrag

Fotokurser - Fotografikurser.dk

Edutasia E-learning i SAP, Microsoft Office, ledelseskurser med mere

SAMDATA HK Podcast

Sony α99 II with back-illuminated f…e sensor | ILCA–99M2 | Sony US

FUJIFILM X100F | Fujifilm Global

FE 24–105 mm F4 G OSS-objektiv | SEL24105G | Sony DK

FE 85 mm F1,4 GM | SEL85F14GM | Sony DK

Henri Cartier-Bresson - Wikipedia

Samsung Galaxy Note 9 | Samsung Danmark

PalmPilot - Wikipedia

Wacom | Interactive Pen Displays & Tablet Styluses | Wacom

High-dynamic-range imaging - Wikipedia

Køb Adobe Lightroom CC | Fotored. - og organiseringssoftware

Photoshop

Affinity Photo - Professional … software for desktop and iPad

Capture One Pro - Professional… Editing Software - Free Trial

GIMP - open source fotobehandling

SmugMug: Protect, Share, Store, and Sell Your Photos

Photos - Google Photos

Flickr

Ninja Flame - Atomos

RØDE Microphones - smartLav

RØDE Microphones - RØDELink Filmmaker Kit

EFX12 | Soundcraft - Professional Audio Mixers

Gratis lydoptagelse, redigerin…veversion af Adobe Audition CC

Hindenburg | Radio editing software

RØDE Microphones - NT1

AudioBoard App for iPad - New iPad Productivity App

Online regnskabsprogram | send dine fakturaer i en fart

DJI Osmo Series – Handheld Gim…& Smartphone Stabilizers – DJI

Computational photography - Wikipedia

Zoom H6 Handy Recorder | Zoom

De tre tips

  1. Adobe Lightroom
  2. Køb et ordentligt stativ MeFOTO lille stativ MeFOTO Travel Tripods | Compact Tripods in all your favorite colors!
  3. Jabra Elite 65 T trådløse earbuds 100% trådløst headset til opkald og musik fra Jabra
Show more...
6 years ago
1 hour 8 minutes 55 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 57: Et komplekst puslespil af tog, stationer og masser af jern

De fleste danskere kan nok finde ud af at brokke sig, når S-toget er forsinket eller når sporarbejde betyder ekstra rejsetid mellem landsdelene.

Men det er ikke ligefrem trivielt at forsøge at lave de planer, som skal få alting til at gå op i en højere enhed for de millioner af mennesker, der hvert år rejser omkring med tog, lokalt, regionalt eller intercity.

I det spritnye Trafiktårn ved Dybbølsbro i København sidder en god portion af Banedanmarks trafikplanlægning og forsøger at løse det temmeligt avancerede puslespil, som skal få tog til at køre til tiden - også når der er storm, ombygninger eller uheld.

Det er endnu forholdsvis basale værktøjer der bruges, selvom udfordringen er kompliceret. Men man er så småt gået igang med at indføre mere avancerede analyseværktøjer, og flirter også lidt med avancerede algoritmer og simulation.

Det fortællerJette Brogaard Corfitzen fra Trafikal Analyse og Opfølgning og Pernille Vesterager Neergaard fra Kapacitetsplanlægning.

LINKS

Banedanmark

ComputerWorld har været på besøg i Trafiktårnet for at se nærmere på teknikken

Her kan man finde en masse af de køreplaner, der bliver udgivet (men de er henvendt til operatører, ikke til passagerer…

TIPS

  1. Bliv sur på planen, ikke dem der står derude og prøve at udføre den (hvis dit tog er forsinket (Pernille)
  2. TegnApp - tegnsprogs-app til iOS og Android
  3. Filmen Grænse om en meget speciel kvindelig grænsekontrollør er HELT fantastisk. Men lad være med at læse for meget om den inden du ser den…
Show more...
7 years ago
48 minutes 25 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 56: Regneark på steroider styrer Ingeniørens redaktion

Alting var nemmere i gamle dage - i hvert fald på avisen Ingeniøren, hvor man skrev til den ugentlige papirudgivelse og havde faste processer og rytmer.

I dag udkommer alting hele tiden på ing.dk, version2.dk og diverse betalings-sites, og så selvfølgelig de sociale medier - og det kræver helt nye redaktionelle processer, og et nyt værktøj til at holde styr på alting.

I små to år har redaktionschef Henrik Heide og hans kolleger brugt Airtable, der er en slags mellemting mellem et regneark på steroider og en database på speed.

Det er blevet omdrejningspunktet for et nyt, ugentligt flow, hvor Henrik hele tiden kan holde øje med, hvilke ideer og artikler, der er undervejs, hvem der skriver dem, hvor langt de er, og meget mere.

I åbenhedens navn: jeg er selv tilknyttet Ingeniøren som freelance-producent af den ugentlige podcast Transformator (som man naturligvis også er meget velkommen til at lytte til 😃).

LINKS:

Henrik Heide på LinkedIn

Ingeniøren

Transformator - podcast fra Mediehuset Ingeniøren

Airtable

IFTTT - If This Then That, enkel webbaseret automatisering

Zapier - avanceret udgave af IFTTT

Google Keep - digitale post-it noter til skærmen

TIPS: 1. Taknemmelighedsdagbog - eller count your blessings, som Heide fik at vide af en prædikant i Harlem for mange år siden 2. Mindmaps - helt generelt er de fantastiske til at skabe overblik 3. Simulator til fjernstyrede modelflyvere - fx RealFlight, der oven i købet kan kobles til et Virtual Reality-headset :-)

Show more...
7 years ago
52 minutes 23 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 55: Robotterne klarer det kedelige arbejde i SKAT

Der er stadig lang vej til ægte kunstig intelligens og digitale butlere og den slags - desværre. Og der går nok også et stykke tid, før Skattefar er en robot.

Ikke desto mindre arbejder blandt andre Simon Wang Thellesen og hans kolleger i Skattestyrelsen med at indføre automatisering i udvalgte dele af behandlingen - i håbet om at skabe større konsistens, og frigøre nogle medarbejdere af kød og blod til mere krævende og kreative opgaver.

Og det behøver ikke være superavanceret at begynde med. Hvis man tager fat i repetitive, computerbaserede opgaver kan mange af dem faktisk udføres af såkaldte software-robotter og processer man kalder RPA - Robotic Process Automation.

Det handler basalt set om at få et program til at gøre præcis det samme som en medarbejder ellers ville gøre, fx at indsamle data fra bestemte webistes, indsætte dem i regneark eller lignende, og måske sende det samlede resultat i en mail eller gemme dokumentet på en server.

Hør Simon forklare om arbejdet med RPA og hvad det kan bruges til også på længere sigt.

LINKS: Simon på LinkedIn

Skattestyrelsen

Hvad er Robotic Process Automation (RPA)?

Softwarerobotten Tyra i Odense

TIPS: 1. Kinesisk aktivitetsmåler + Mi Fit app (plus den store guide til søvntracking) 2. Nyd både gamle og nye vinylplader - måske fra Moby Disc i Odense 3. Google Tasks - todo-liste fra søgedrengene

Show more...
7 years ago
47 minutes 19 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 54: Klik og kontrol - hjemmeautomatisering på steroider

Hjemme hos mig, der har vi nogle Philips Hue-pærer, der kan styres trådløst og sættes op til ændre farve på bestemte tidspunkter og den slags.

Men det er fuldstændig latterligt, når man sammenligner med en anden Philip, nemlig Philip Meisner og hans hjem, der er kablet op til den store guldmedalje, så man kan styre lys og lyd centralt, fra kontakter allevegne, og med et kolossalt udstyrs-skab i entreen.

Philip Meisner har en fortid i DR bla som Radioavis-vært, og arbejder i dag på Frederiksberg Bibliotek, men det er altså ikke dét, vi skal tale om.

Vi ser i stedet på hjemmeautomatisering og på hvordan Philip selv har tilpasset både hardware og software, så tingene kan styres præcis som han gerne vil, med P1-stream i seks forskellige musikzoner, lysdæmpning allevegne, og meget meget mere.

Kabelnørderi til den store guldmedalje!

TRE TIPS

  1. Hvis du lukker andre ude, lukker du dig selv inde. Det er Philips bonmot når det handler om at tænke på sine medmennesker.
  2. Hvis du navngiver filer og dokumenter, så husk at tage højde for forskellige versioner - og kald dem noget med 001, 002, etc
  3. Mad, der bliver vakuumpakket holder sig bedre - og det er vigtigt, så man ikke bare smider rester ud. Philip bruger en Inox35 (eller noget i den stil).

LINKS

Philip Meisner på LinkedIn

Show more...
7 years ago
1 hour 11 minutes 28 seconds

work.flow - med Anders Høeg Nissen
Episode 53: Giv mig, giv mig, giv mig!

Jeg har adskillige gange oplevet at gå til lønforhandling og blive skuffet (og hvem har ikke det?), og har flere gange tænkt at jeg nok burde blive bedre til at forhandle.

Derfor har jeg med fornøjelse læst Kaare Thomsens lille bog “Lær at forhandle” og er glad for at have fået besøg af ham i hjemmestudiet til en snak om forhandling og ikke mindst nogle af de - ganske basale - værktøjer man kan bruge for at blive bedre.

Det handler helt grundlæggende om at forberede sig - og ikke mindst forsøge at sætte sig i modpartens sted - og Kaare har lavet nogle skemaer, der kan hjælpe.

I løbet af samtalen idéudvikler vi også på nogle app-versioner af skemaerne, selvom Kaare holder fast i vigtigheden af at bruge blyant og papir 😃

TRE TIPS

  1. Forbered dig skriftligt til forhandlinger, med blyant og papir - og gør det gerne sammen med nogen
  2. Forbered dig med rollespil - det er svært og akavet, men det hjælper
  3. Vær bevidst om resultat: er det et ‘ja’ (så brug argumenter), eller er det et kompromis (så brug forhandling)

LINKS

Gottleben - sitet hvor Kaare tilbyder kurser og udvikling af forhandlingsteknik og kommunikation

Læs bla. mere om de 5 basale teknikker

Negotiators - Kaares nye podcast

Negotiations360(tm) var en af de få apps til decideret forhandlingsteknik jeg kunne finde

Show more...
7 years ago
1 hour 4 minutes

work.flow - med Anders Høeg Nissen

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB