Jan Lindell arbejdede i mere end 14 år i Mandecentret med at rådgive mænd i krise efter skilsmisse. Han deltager stadig i debatten om børn, der mister forbindelsen til den ene forælder på grund af falske beskyldninger fra den anden forælder. Hør om hans erfaringer som bisidder i statsforvaltningen og i familieretshuset og få hans bud på, hvordan systemet kan gøres bedre.

Mikkel fandt kærligheden og fik en skøn datter som bonus. Men da ægteskabet sluttede, begyndte hans kamp for den pige, der havde været hans datter i fire år. Sagen endte helt i Højesteret, der ikke turde tage livtag med samværschikane og forældrefremmedgørelse. I dag ser han ikke sin datter.

Ikke nok med, at Ulla har mistet kontakten til sin datter. Hun har også mødt et system, der ikke kunne håndtere, at hun blev skubbet ud af sit barns liv. Hendes erfaring er, at tavshed om forældrefremmedgørelse har spændt ben for løsninger i hendes sag. Siden har hun som facilitator i Exitcirklen beskæftiget sig indgående med emnet. Hør hendes historie og hvordan hun mener, at problemerne kan løses.

Det kan virke uforståeligt, at man kan fravælge kontakten til sine egne børn, men Kasper har truffet dette valg. Når man hører hans historie, kan man måske bedre forstå hvorfor. Han gør det for at skabe ro om børnene, der ikke trives i forældrenes konflikt. Og han oplever et system, der er rådvildt og passivt, når den ene forælder ikke spiller efter reglerne.

Forestil dig at gå glip af en tredjedel af dit barns opvækst. Det har Jesper Nørgaard oplevet, fordi hans samvær med sin datter er blevet modarbejdet ad flere omgange. Da hun var 16 år, fandt han ud af, at hun var stukket af fra moderens hjem, og havde boet flere måneder hos bekendte. Siden har han været den primære forælder, og i dag vejleder han andre fædre og mødre - og taler med dem om det, han kalder aktiv ventning - så de er klar til at genskabe kontakten til deres børn.

”Er din partner taget på krisecenter, er der ikke plads til, at du begår fejl.” Sådan skrev Lotte Falk på sin Facebookprofil. Hun ejer Mandevejledningen og har i 26 år vejledt mænd og kvinder i forbindelse med konflikter og samværssager. Lotte erfarer, at det er alt for nemt at bruge Kvindekrisecentre som et helle for kvinder, der ikke ønsker, at far skal se deres børn.

Hvad vil du helst foretrække? At I selv kommer frem til en løsning? Eller at andre bestemmer hvornår og hvor meget, du skal se dine børn? Mange har dårlige oplevelser i Familieretshuset og venter i lang tid på at andre træffer en afgørelse. Med en konfliktmæglers hjælp, er det muligt selv at finde en løsning på nogle få dage og lave mere nuancerede aftaler. Susie Krogh er konfliktmægler og kommer med sin opskrift på, hvordan man opnår samarbejde og undgår opslidende og ødelæggende magtkampe i Familieretshuset.

I foråret 2020 startede jeg denne podcastserie, der nu kører på femte år. Flere har spurgt mig, om jeg stadig ikke er har set min datter? Derfor har jeg i dette afsnit 50 valgt at følge op på den allerførste episode, hvor jeg fortalte om min egen sag. Hvad er status i dag? I afsnittet deltager Louise, der er mor til min anden datter. Mit navn er Anders Wendt Jensen. Jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær – der kan streames, lånes eller købes som e-bog og lydbog. Og jeg laver nu denne podcastserie om forældre i konflikt om deres børn. Du må meget gerne følge Uden min datter på Facebook, Instagram og Tik Tok og på hjemmesiden www.udenmindatter.dk kan du finde beskrivelser af alle afsnit i serien. Musik og lyd er lavet af Oscar Wendt Moesgaard.

Misbrug af krisecentererklæringer, opskriften på forældrefremmedgørelse, ringe mulighed for at sætte ind mod samværschikane og over et års ventetid på overvåget samvær. Det er blot nogle af det emner, som Martin fortæller om i dette afsnit. Han har været ansat fire år som jurist i Familieretshuset og giver et indblik i arbejdet med forældre i konflikt. Han forstår til fulde deres frustrationer over et system, som han mener bør nedlægges og erstattes af en mere kompetent løsning.

Kamilla havde sine børn i en 7/7-ordning, men da hun valgte at flytte, blev hendes samvær reduceret til hver anden weekend. Hun traf et valg og er blevet en gladere mor for sine børn, selv om hun ser dem mindre. I dag fokuserer hun på det positive i det begrænsede samvær, og som coach hjælper hun andre med at håndtere savnet til deres børn.

Forestil dig, at du har været mor for dine børn i næsten 20 år af deres liv, men pludselig er det slut. De vil ikke se dig, og der er intet, du kan gøre. Sådan er det for Nina, der efter sin skilsmisse ikke har kontakt til sine to børn. Hendes eksmand har ifølge hende nægtet at samarbejde og vendt børnene imod hende. Hendes eneste mulighed er at vente og håbe på, at de en dag kommer til hende. Hun er frustreret over, at systemet ikke gør nok, når der sker forældrefremmedgørelse.

Da Thomas ville byde sine sønner velkommen hjem med balloner og jordbærkage, kunne det opfattes som en provokation, mente kommunen, der opfordrede moderen til at tilbageholde børnene. Familieretshuset bakkede op og suspenderede hans samvær, og de ignorerede dermed både en dom fra familieretten og børnenes ønske om at se deres far. Forinden havde barnets mor bedt om skilsmisse og var flyttet fra København til Jylland. Han var nødt til at flytte med og følte sig på udebane i en ny landsdel og i et system, der mest lyttede til mor.

Kirstine kunne med det samme mærke på børnene, hvis der var noget galt derhjemme. Hun har indtil for nylig været børnehaveklasseleder med mange års erfaring med skolebørn. Er der konflikt mellem forældre ved en skilsmisse, vil den ofte forplante sig til børnene, der bliver stille eller udadreagerende. Hør hende fortælle om sine oplevelser med børn af forældre i konflikt, og hvordan skolen forholder sig til de problemer, der opstår. Bemærk, at der er lidt problemer med lyden i dette afsnit pga. dårlig optagelse.

Langsomt, men effektivt blev Morten kørt ud på et sidespor og fik mindre og mindre samvær med sin søn. Til sidst ville barnets mor slet ikke samarbejde, og han så ikke sin dreng i mere end to år. I landsretten fik Morten dog fuld forældremyndighed og tildelt langt det meste samvær. Herefter skulle han genskabe relationen til sin indelukkede søn, der ikke havde gået i skole i flere år, og havde skiftet adresse hele 16 gange.

Evita er bopælsforælder, og hun har i en periode tilbageholdt sine tre børn fra at se deres far. Hun gjorde det, fordi han ikke levede op til de aftaler om samvær, som de begge havde indgået. En upålidelig samværsforælder kan ødelægge meget for bopælsforælderen og børnene, mener hun. Der er nemlig ingen konsekvenser, hvis samværsforælderen ikke overholder tidspunkterne eller måske slet ikke henter børnene.

Mie Sønder Koch er advokat og har specialiseret sig i at føre familieretssager. Hun er aktiv på især Instagram og Facebook, hvor hun fortæller om møder og afgørelser i Familieretshuset og Familieretten, så hendes følgere får indsigt i systemets styrker og svagheder. En af svaghederne er bl.a., at sagsbehandlingstiden er alt for lang, så børn og forældre risikerer at miste kontakt i sager med høj konflikt mellem forældrene. Samtidig oplever hun, at sanktioner mod samværschikane ikke benyttes godt nok, og det giver gode betingelser for forældrefremmedgørelse.

Jannich mistede kontakten til sin datter for ti år siden, da hun blot var fem måneder gammel. Han fik siden tildelt samvær flere gange, men moderen ville ikke udlevere deres barn til ham. I sin bearbejdelse af sorgen, uddannede han sig til psykoterapeut, og det hjalp ham med at komme videre i livet. I dag arbejder han bl.a. med at hjælpe andre forældre med at bearbejde det ubærlige, når de har mistet kontakten til deres børn.

Anna blev tidligt i livet centrum for sine forældres konflikt, der blev en stor sag i medierne. Hendes mor valgte nemlig at gå i fængsel i stedet for at udlevere Anna til sin far. To gange blev hun flyttet på børnehjem, og som voksen har hun kæmpet i mange år med følgerne af en traumatisk barndom. Da hun søgte aktindsigt i sin egen sag fandt hun ud af, hvordan det hele hang sammen.

Datterens yndlingsbamse kiggede ofte med fra åbningen af tasken, når hun kom på samvær hos sin far. Hvad han ikke vidste var, at den også lyttede med, fordi barnets mor havde syet en optager ind i hovedet på den. Hør Jesper fortælle om at blive overvåget, modarbejdet, forældrefremmedgjort og beskyldt for incest. Til sidst valgte han selv at droppe samvær for at skåne sin datter, som han ikke har set i over et år.

Ditte er bonusmor og en fast støtte til sin kæreste, der i dag stort set ikke ser sin datter. Barnets mor har modarbejdet og besværliggjort samvær i adskillige år, og den nuværende aftale med meget begrænset samvær er gået i hårdknude. Hør hende fortælle om at stå på sidelinjen og selv blive mor midt i en kamp mellem to forældre. Samtidig er der ikke meget hjælp at hente fra systemet.