I denne episode møder vi Kickan, en erfaren og passioneret islænder-rytter, der sammen med sin tidligere hest Fyrsti har repræsenteret Danmark ved verdensmesterskaberne i TREC i Frankrig. Vi taler om deres unikke partnerskab, vejen til VM, og hvordan en islandsk hest kan brillere i en disciplin, der kræver både orienteringsevne, gangartsforståelse og teknisk finesse. Kickan deler indsigter fra konkurrencerne, træningen og det mentale samarbejde mellem hest og rytter – og vi får et indblik i, hvordan det er at stå på den internationale TREC-scene med en islænder ved sin side.
I dette afsnit har jeg fornøjelsen af at tale med dressur- og islænderrytter Simone Hoppe. I vores samtale kommer vi ind på forskellene mellem de seje, kloge og til tider stædige ja-hat-islændere og de varme, smukke, store og skønne varmblodsheste.
Vi snakker om Simones fremtidsdrømme, og her spiller en ganske særlig rød hoppe en stor rolle. Den store passion for dyr – og i særdeleshed heste – skinner igennem i vores samtale, så meget at en flue et kort sekund vælger at joine samtalen.
Og nå ja – så blærer værten sig endnu en gang med sine 162 cm. Det håber jeg, I kan bære over med, da det sjældent har været en fordel, som det er nu ;-)
Links:
Simones træning af islandske heste: https://www.malgretout.dk/del-1-traeningsskala-til-islandske-heste-med-simone-hoppe/
https://www.youtube.com/watch?v=BviPKfX0eCg
Tysk træningsskala og Hasse Hoffmann:
http://hasse-hoffmann.dk/?GB.aspx
http://sausau.dk/anmeldelser/dressur-med-hjerte-og-forstand.html
I denne episode af Tølt & Takt møder vi dyrlæge Melina Dahl, som har en særlig faglig og personlig passion for de islandske heste. Sammen dykker vi ned i hestens sundhed, trivsel og de særlige forhold, der gør den islandske hest unik – både i stalden og på banen. Melina deler sin viden om typiske helbredsudfordringer, forebyggelse og hvordan man som rytter og ejer bedst samarbejder med sin dyrlæge. Det bliver en samtale fuld af indsigt, nørderi og kærlighed til hesten med de mange gangarter.
I denne første episode af Tølt og Takt – den islandske hest i Danmark deler jeg, Laura, stemmen bag podcasten, hvordan min passion for islandske heste begyndte – og hvorfor den i dag er vulkansk.
Jeg fortæller også kort om mine tanker for podcastens fremtid, og hvad du som lytter kan glæde dig til.
Følg også podcasten på Instagram: https://www.instagram.com/toelt_ogtakt/