Fra netværksteltet på Kulturmødet Mors sender vi en spændende paneldebat i tre afdelinger. 4 unge reflekterer over talentbegrebet og deres valg af vej til en kunstnerisk praksis, som udøvende eller som producerende i kulturbranchen.
I anden afdelingen fortæller forskeren Jakob Nørlem om sin netop afsluttede forskning i talentmiljøernes betydning og i sidste del taler tre branchestemmer om hvad der er vigtigt i talentudvikling, og hvordan de møder fremtidens unge, og hvad det kræver af nye kompetencer og roller til undervisere og ledere.
Podcasten er krydret med livestemningen fra teltet og spørgsmål fra tilhørere.
Medvirkende: Moderator: Lene Grønborg Poulsen, kulturjournalist Lydland
Paneler:
Anton Thomsen, projektleder Ungehuset Fundament i Kolding. Emma Uldum, elev Det Jyske Kunstakademi. Mia Carlsen, bestyrelsesleder UNG KULT. Selma Thygesen, MGK Esbjerg.
Jakob Nørlem, ph.d. (AAU). Henrik Mosbæk, Talentkoordinator Holbæk Kommune. Sigrid Abrahamsen, leder Talentskolen Næstved. Søs Vikkelsøe, leder Kulturværftet Helsingør.
Musik: William Damgaard Knudsen
I dette podcastafsnit rykker vi samtalen om talentudvikling fra forskningen og ud i virkeligheden. Her er tre stærke stemmer fra branchen, Charlotte Popp, leder af Talentnettet; Søren Taaning, rektor på Det Jyske Kunstakademi og Søs
Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet i Helsingør, samlet til en diskussion af, hvordan talentudviklingen kan styrkes i dansk kontekst.
Hvordan får vi sat politisk bevågenhed på området, skabt mere mangfoldighed og diversitet på uddannelser samt samlet branchen til at tale med én stemme? Det er nogle af spørgsmålene, som panelet giver et bud på i dette afsnit, hvor det også skal handle om feltets største udfordringer lige nu.
Medvirkende: Charlotte Popp, leder af Talentnettet. Søren Taaning, rektor på Det Jyske Kunstakademi, og Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet i Helsingør. Vært: Lene Grønborg Poulsen.
Musik: William Damgaard Knudsen
Hvad mener vi egentlig, når vi siger talent? Og hvordan laver man den bedste talentudvikling for unge i kultursektoren?
Det er hovedspørgsmålene i dette podcastafsnit, hvor du kan høre fra tre førende forskere på området. Lene
Tanggaard, rektor på Designskolen i Kolding samt ph.d. og professor i psykologi, er optaget af at nuancere talentbegrebet. Kristoffer Henriksen, professor på SDU og sportspsykolog, forklarer hvordan man kan overføre pointer
fra forskning i talentudvikling i sportens verden til kulturen. Endelig giver Jakob Nørlem fra Aalborg Universitet dig den nyeste viden om miljøers betydning for at skabe talentudvikling og kreativitet blandt unge.
Medvirkende: Lene Tanggaard, rektor på Designskolen i Kolding samt
ph.d. og professor i psykolog. Kristoffer Henriksen, professor på SDU samt
sportspsykolog. Jakob Nørlem, teaching associate professor og seniorkonsulent, Aalborg Universitet.
Vært: Lene Grønborg Poulsen. Musik: William Damgaard Knudsen