Vi er nået til vejs ende i denne sæson, og for Erik er det blevet tid til at give op. Men hvorfor gjorde han det? Og hvad var årsagen til den massive fiasko, der var Eriks regeringstid? Et af svarende er – som så ofte i Danmarkshistorien – at det var svenskernes skyld. Men er det virkelig hele sandheden, eller var Eriks tid som konge fra starten dømt til at gå galt? Og hvad har det betydet for de næste 600 års Danmarkshistorie og den danske folkesjæl, at vores mest magtfulde konge nogensinde fik alting foræret af sin mor og endte med at smide det hele væk, da det blev en lille smule svært?

Kvinderne bliver næsten altid glemt i historien, og det er i høj grad tilfældet for Eriks kone, Philippa af England. Men Philippa var ikke bare en stueplante, der blev gift væk som 12-årig og placeret i en fødeseng. Tvært imod viste hun sig at være en afgørende figur, og måske er det også hendes fortjeneste, at København ikke blev sprængt i småstykker i 1428. Men Philippa er ikke den eneste vigtige karakter i Eriks historie. For hvis vi flytter vores perspektiv en smule, kommer Erik let til at virke som lidt af en skurk, mens en tysk fyr ved navn Adolf – skidt som det lyder – mere og mere ligner en tragisk helt.

At være enehersker over hele norden kan være en ensom affære – især når man er helt alene i krig med en gruppe genstridige tyskere. Derfor beslutter den efterhånden midaldrende Erik sig for at finde sig en ven, eller i hvert fald en allieret. Og da de griske pengemænd fra Hansestæderne spiller kostbare, er det heldigt, at Erik har en fætter, som tilfældigvis lige er blevet Europas mest magtfulde mand. Men selvom en god ven er guld værd, er det måske en lille smule overmodigt, da Erik fejrer det ved at tage på eventyr rundt omkring i Europa…

Når man som konge i senmiddelalderen gerne vil erobre et stykke land, er der to måder at gøre det. Enten kan man gå klassisk til værks og smide en masse soldater efter problemet, eller også kan man gå rettens vej og forsøge at hitte rede i logikken – eller manglen på samme – i middelalderlig jura. Men kan Erik gøre sin døde mor stolt og nøjes med at udmanøvrere de grumme grever fra Holsten juridisk, eller er den unge konge nødt til at vise en mere blodig og ærekær side af sig selv?

Forventningspres er noget, de fleste har oplevet på egen krop. Måske har din chef givet dig en overambitiøs opgave, eller måske har din familie forsøgt at presse dig til at blive balletdanser. Alligevel har de færreste nok oplevet et forventningspres på niveau med det Erik følte, da han af sin mor fik til opgave at erobre Slesvig. Fucking Slesvig. Det lille, pisseirriterende område i Sønderjylland, der igennem 700 år var en gigantisk torn i øjet på stort set alle danske regenter, skal nemlig også vise sig at blive det største problem i hele Eriks regeringstid. Og så er det her Erik møder de helt store skurke i Eriks historie: Greverne fra Holsten.

Det er ikke sejt at give op, men alligevel var det præcis, hvad Danmarkshistoriens mest magtfulde konge gjorde. Da kongegerningen blev for bøvlet for Erik af Pommern, tog han simpelthen til Gotland og blev sørøver. Men før Erik blev en af historiens største og vigtigste taberfigurer, var han en lille polsk hertugsøn ved navn Bugislav. Indtil Margrethe 1. adopterede ham og gjorde ham til konge af hele Skandinavien. Lidt af en livsomvæltning for en 14-årig dreng, og kan vi i Eriks bizarre barndom finde en del af svaret på, hvorfor han endte med at gå ad Pommern til. 

Vi har lavet et historiepodcast kun til jer!

Vi håber virkelig, I vil høre det.