
Når man giver sig i kast med vægtløftning, opdager man hurtigt at det er en forholdsvist teknikkrævende sportsgren. Foruden at der stilles krav til kroppens styrke og mobilitet, så er man også nødt til at have teknikken på plads, hvis man ønsker at løfte mange kilo. Teknik defineres ved at være den fremgangsmåde der bruges ved udførelsen af en opgave. I vægtløftning henviser det altså til den måde man løfter stangen over hovedet på. Sporten har en masse forskellige fastsatte regler, såsom at stangen skal direkte på strakte arme og ikke må presses ud. Disse regler skal selvfølgelig overholdes, men måden det gøres på kan være meget forskelligt. Dog findes der nogle principper, som man kan følge for at løftet udføres så effektivt som muligt, så man kan løfte flest mulige kilo, med den kraft man kan producere. Her kan man bruge følgende tre komponenter til at analysere om et løft er effektivt eller ineffektivt:
Stangens bane: Den første komponent i vægtløftningsteknik er stangens bane. Her undersøges måden hvorpå stangen bevæger sig i lodret og vandret retning, når løftet ses fra siden. Som udgangspunkt går man efter stangen bevæger sig så lidt som muligt i vandret retning, fordi det vil flytte stangen væk fra kroppens massemidtpunkt, hvor man stærkest.
Stangens højde: Den anden komponent i vægtløftningsteknik er stangens højde. Her kigges der på hvor højt stangen bevæger sig, når den sendes afsted fra hoften. Fordi man skal gribe stangen på enten strakte arme eller på skuldrene, er der nødt til at være en vis højde, for at det kan lade sig gøre. Derfor er det væsentligt at fokusere på at stangen når højt nok op og hvordan kroppen kan skabe den nødvendige kraft.
Stangens fikseringstid: Den sidste komponent, som man kan kigge på når man analyserer et løft, er stangens fikseringstid. Her kigges der på hvor længe det tager løfteren at fiksere (gribe) stangen over hovedet eller på skuldrene, efter at den er blevet sendt afsted fra hoften. Jo hurtigere man kan bevæge sig under stangen og des mindre tid man skal bruge på at fiksere den, des mere vægt vil man også kunne løfte. Derfor er det en fordel at kunne bevæge sig hurtigt under vægtstangen.
De tre tekniske komponenter kan aldrig stå alene. Har man f.eks. en god højde og en hurtig fikseringstid, men tendens til at flytte stangen langt væk fra kroppen, så vil de to øvrige komponenter ikke være nok til at skabe et succesfuldt løft. Derfor er det væsentligt at man tager højde for samtlige komponenter, når man analyserer teknikken i de forskellige løft. Når man starter til vægtløftning, er det vigtigt at man har fokus på at indarbejde effektiv teknik. De vaner man skaber fra start, kan følge en i resten af ens løftekarriere. Nervesystemet har nemlig en evne til at tilpasse sig det den laver, og gennem træning vil den tillære sig de bevægelser man laver, og bruge disse når den bliver stillet en bestemt opgave. Sådan er det med alle bevægelser. Når man træner teknik, er det derfor også vigtigt at man gør det med en bestemt intention, så man gør sig bevidst om hvilken bevægelse det er man ønsker at lære kroppen