Olympisk vægtløftning kaldes også i folkemunde for vægtløftning. Vægtløftning er en af de ældste sportsgrene på det olympiske program, og har været med siden de første moderne olympiske lege i 1896. Her endte den danske løfter Viggo Jensen faktisk med at vinde den første danske OL-medalje nogensinde i netop vægtløftning.

Sporten går kort sagt ud på at finde ud af hvem der kan løfte mest. Alle deltagerne til en vægtløftningskonkurrence inddeles på baggrund af deres vægt i forskellige vægtklasser. Her gælder det om at få den højeste to-kamp, som er en sammenlægning af øvelserne træk og stød.

I træk løftes stangen fra gulvet til over hovedet i én bevægelse. Det er en øvelse som kræver både mobilitet, høj kraftudvikling og teknisk præcision. I takt med at der tilføjes flere og flere kilo på en vægtstang, bliver begrænsningen, hvor højt man kan løfte den. Derfor stiller øvelsen store krav til at man kan bevæge sig hurtigt under stangen og gribe den dybt, så man kan lykkes med stadig at løfte vægten op, på trods af at den kun lige når op omkring brysthøjde.

Løftet stød består af 2 faser. I første fase løftes stangen fra gulvet til skuldrene, mens den i anden fase løftes fra skuldrene til strakte arme over hovedet. Mens stød ligesom træk kræver en god mobilitet, kraftudvikling og teknik, så stiller stødet endnu større krav til styrken end træk. Da stangen kun skal vendes til skuldrene i første fase, behøver den ikke at blive flyttet op i samme højde som et træk. Det betyder at styrken i benene i højere grad sætter begrænsningen for, hvor meget man kan løfte i stød. På samme tid kræver det også meget styrke og eksplosivitet at flytte stangen fra skuldrene til strakte arme i det som kaldes for opadstødet.

Vægtløftning er i dag en sportsgren, som er i stor vækst. Gennem Crossfit og funktionel fitness har mange flere personer, siden starten af 10’erne, stiftet bekendtskab med træk og stød. Det betyder også at interessen for de to løft har været stigende, hvilket man har kunnet mærke i mange af landets vægtløftningsklubber. Selvom sporten historisk set i højere grad har været dyrket af mænd, er der i dag stort set en lige fordeling mellem kønnene i sporten.27 Denne udvikling hænger i høj grad sammen med at det at have en stærk krop, ikke længere kun anses som værende værdifuldt for drenge og mænd, men i høj grad også for piger og kvinder.

Men i det senmoderne samfund, hvor der er så mange forskellige valg og en stor grad af personlig frihed, søger individer også imod muligheder for at realisere dem selv. I sportsgrene som Vægtløftning og CrossFit, hvor målet i høj grad er at overvinde personlige grænser, giver den konstante udvikling for nogen en stærk følelse af personlig udvikling og succes. Dét kan medføre stor tilfredsstillelse hos individet og er ikke bare med til at øge både selvværd, selvtillid og mental og fysisk sundhed, men giver også følelsen af empowerment, hvor man med selvkontrol og kompetencer møder alle mulige andre områder af livet meget mere handlekraftigt.