Man siger at kunstig intelligens ingen "bevidsthed" har og derfor står mennesket ikke over for en anden form for intelligensvæsen i universet.

Men hvis man f.eks. indtager behaviorismens standpunkt og nægter at der overhovedet findes noget som man kan kalde for" bevidsthed", så bliver det naturligvis langt sværere at foretage en skelnen.

Sådan som bevidsthed uklart defineres i moderne tid, som noget "privat" og "indre", kan man godt forstå at behaviorismen stadig har sine tilhængere i videnskaben.

Jeg vil mene at det er nødvendig helt at omdefinere og måske helt opgive bevidsthedsbegrebet således som det traditionelt defineres i vor tid, for tydeligt og meningsfuldt at kunne skelne imellem kunstig intelligens og mennesket. Det indebærer at ånd og evighed tages i betragtning.

Filosofien og videnskaben analyserer og udvikler teorier om mennesket og verden, således som den er, medens teologi, spiritualitet og religion mestendels ser mennesket og verden ud fra hvordan den burde være og kan udvikle sig til.

Den sidste opfattelse er dybt kritisk over for den måde som verden og mennesket fungerer nu, hvilket langtfra altid er tilfældet når det handler om filosofi og slet ikke for naturvidenskab.

Og det må jo tilføjes at selv kristendommen, som jo ellers indebærer et revolutionært og radikalt budskab om denne verden og menneskets visionære muligheder, ofte bliver syltet ind i kirkelig pragmatisk konservatisme.

Denne episode kan ses som en opfølgning til den forrige episode om den grundlæggende energi i universet betinget af subjektet og objektet. For man kan spørge om der overhovedet kan være en sådan energi tilstede, der hvor subjektet ikke er tilstede?

F.eks under "The big bang".

Det er en kritik som man alment kan rette imod denne astronomiske spekulative teori, men også min egen teori. Mit svar modificerer radikalt forståelsen af universets skabelse, også den naturvidenskabelige.

For mig at se er metafysik og naturvidenskab ikke så forskellige fra hinanden, som man vil bilde os ind, det samme gælder for metafysik, teologi og religion. Denne opfattelse kan sikkert ikke overraske så mange med kendskab til mit virke og arbejde, men der er sikkert mange der vil være uenige!

Sådan er det. Pluralismen længe leve.

Hvad er det der egentligt driver verden, bevæger verden? Aristoteles talte om enteleki, der aktualiserede det potentielle, Schopenhauer talte om den blinde vilje, der igennem et altomfattende Begær styrede alting.

Jeg derimod taler om at det der egentligt driver verden, det er først og fremmest den vertikale tid der kommer fra evigheden, impulsen der sprænger fortiden og nutiden og fremtiden og alle lokaliteters begrænsning, og dernæst subjektet, der oversætter denne vertikale tid til en horisontal tid inddelt i fortiden, nutiden og fremtiden. Ind i nuet strømmer den vertikale tid og i subjetets "indkapsling" af dette nu i fortid og fremtid skabes al bevægelse, alle processer, al udfoldelse af det potentielle til aktualisering.

Der ville ikke være nogen tyngdekraft, libido, livsenergi, atomkraft,vindkraft etc. eller nogen udvikling eller bevægelse, uden at disse to instanser var tilstede. Den horisontale tid og den vertikale tid, subjektet og objektet, hvor den vertikale virkelighed er tæt forbundet med evigheden, men dog ikke identisk med den. Dette sidste kan man læse mere om i min kommende bog.

Men kan meget hurtigt få utrolige mange informationer om en person eller verdenssituationen set ud fra et helhedssyn ved at studere og fortolke horoskopet, men kan denne viden ændre noget radikalt?

Saturns placering og aspekter er nøglen til at vise hvordan og hvorledes. Saturn symboliserer modstand og materien og objektet og fortæller præcist hvilke terapier, der er mest effektive for en person eller for verden til radikalt at ændre de udfordrende bevidste eller ubevidste komplekser symboliseret af af de astrologiske konstellationer i horoskopet. Og i hele taget udvikle de positive muligheder, der overhovedet findes i et hvert givet horoskop.

Med udgangspunkt i min filosofiske metafysik udarbejdet i "Det flydende kors" og min kommende bog viser jeg at Saturns funktion som "tærskelens vogter" er helt afgørende i denne proces. Denne tærskel er netop grænsen imellem subjektet og objektet.

For en måned siden forudså jeg via astrologien at det overvejende ville blive varmt og tørt vejr og det har vist sig foreløbigt at være helt korrekt. Også mine andre vejrforudsigelser om typen af vejret har vist sig at være rigtige sådan som jeg ser det. Det udfordrer virkeligt det moderne verdensbillede og det burde selvsagt være sensationelt! Men faktisk har jeg ingen reaktioner fået endnu!!

Dette redskab til langtidsprognoser omkring vejret giver nogle perspektiver om praktiske anvendelser af astrologien, som naturvidenskaben ikke kan give. Vejret kan nemlig ud fra astrologien forudsiges flere år frem i tiden.

Vil det tørre og varme vejr fortsætte frem til Sct. Hans?

Horoskopets dominerende tendens er netop varmt og tørt vejr, men forhåbentligt så vil en en mindre dominerende tendens til køligere og mere vådt vejr i horoskopet svække denne tendens til tørke. Ellers kan vi risikere at havne i en situation, som ligner tørken i 2018.

Med de klima forandringer der sker og som forstærker tendensen til ekstrem vejr, så kan man have sine bange anelser. Vi får se

Det kollektive ubevidste overvælder mennesket i disse tider. Resultatet kan være psykose og paranoia både på det kollektive og individuelle plan.

Denne overvældende udstrømning fra den arketypiske verden sker fordi at denne arketypiske verden ønsker at formidle store forandringer .

Dette er astrologisk udtrykt ved Plutos indgang i Vandbæreren og snart Neptuns og Uranus indgang i henholdsvis vædderen og tvillingen.

Testen lige nu og et stykke tid frem er at man på alle måder besinder sig i forhold til disse arketypiske kræfter og dermed ikke går i spåner og udløser en altødelæggende krig.

Hvis dette ikke sker og vi ser lyset og mørket i vores indre klart, så er vi på vej imod en ny og fantastisk fremtid. Vi er med andre ord ved en korsvej.

Mon der bliver holdt øje med os?

Denne udsendelse er en uddybning af min forudsigelse om Plutos indgang i vandbæreren i første sæson.

Foranlediget af de historiske og kaotiske omvæltninger der sker i verden p.t.

Og om at det slet ikke er slut, tværtimod, venter der os endnu vildere og endnu mere fantastiske omvæltninger. Det eneste forudsigelige er det uforudsigelige. Dette vil kræve fleksibilitet, fordomsfrihed og mod. Med andre ord, en højnelse af ånden.

Er personer som f.eks. Tarzan eller Sherlock Holmes mindre virkelige end min nabo eller jeg selv for den sags skyld?

Er fantasien den grundlæggende evne i mennesket til etableringen af væren,uanset om det handler om det "fiktive" eller det "reelle"? Findes der overhovedet noget som er "virkeligt" og noget som er "fiktivt"?

Som supplement til dette tema kan du høre min udsendelse fra første sæson, nærmere bestemt episode nummer 12 om "fake news" og konspirationsteorier og filosofiens renæssance, der behandler virkelighedsbegrebet fra en hel anden synsvinkel.

Noget tyder på kraftig storm i nærmere fremtid. Hør om dette og vær med i en spændende eksperiment, der søger at genoplive den gamle astrologiske vejrastrologi. Som jo i princippet kan forudsige vejret mange måneder og år ude i fremtiden.

Er en skelnen imellem natur og kultur bare en tilsyneladende umiddelbar, men dog uklar og fordomsfyldt skelnen? Er natur noget der til syvende og sidst nødvendigvis transcenderer rum og tid? Er ånd og natur det samme?

Bliver det hvid jul i år? Bliver vinteren kold, kølig eller mild? Kommer der stormvejr?

I denne episode søger jeg at opstille forskellige hypoteser om hvorfor at visse mystiske offentlige(?) organisationer samt ufoerne selv leger et absurd og barnagtige kispus spil med almenheden.

I mange år har disse ufoer vist sig så tilpas sjældent for folk og myndigheder af forskellige karakter, at man uden modsigelse både har kunne bekræfte deres tilstedeværelse og benægte den.

Men den tid er forbi nu med respekterede offentlige instansers konstatering af ufoerne rent faktisk findes.

Men hvorfor fortsætter så alligevel dette hemmelighedskræmmeri?

Jeg opstiller grundlæggende tre hypoteser om grunden til dette.

Og en advarsel: enhver af disse hypoteser er vilde og en trussel imod meget konservative opfattelser af hvad der er muligt i denne verden.

Men det kan ikke undre, for med konstateringen af fænomenets eksistens fra respekterede offentlige instanser, så har der under alle omstændigheder og ligegyldigt hvor konservativt et syn man har, åbnet sig en verden, der sandsynligvis n overgår enhver science fictions forfatters fantasi med syvmåleskridt. Og så er det i givet fald ikke fiktion, men virkelighed!

Vi får se! Det næste år kan vise sig at blive ganske afgørende med de høringer der finder sted i den amerikanske kongres og med Plutos endegyldige indgang i Vandbærerens tegn. .

Tilsyneladende er dette at ældes og dø udelukkende en fysisk proces, men forklarer denne fysiske proces, dybest set hvorfor man ældes eller bør man i stedet inddrage det åndelige gebet?

Øjeblikket er fyldt med uendelig energi fra den vertikale tid, men alligevel så begrænses denne energi i den horisontale verdens timelige endelighed. Er dette en nødvendighed?

Og ville udødelighed være et gode sådant som verden er p.t?

Med en omsiggribende sekularisering og materialisme og i den modsatte ende en forfejlet eller i hvert fald tvivlsom fortolkning af østerlandsk mystik og åndelighed, har mange i dag bortskaffet ånden som en selvstændig enhed og identificeret den med bevidstheden. Ånden er blevet opslugt af psyken.

Dette er for mig at se en stor fejl, idet at ånden for mig at se forstået som et universelt potentielt intens levende "felt" uden for subjektets erfaringer af tid og rum i en horisontal verden ikke på denne måde kan underordnes psyken. Bevidsthed eller psyke er eksempler på væren, men er ikke væren som sådan. Væren er ud af evigheden og som sådan meget mere omfattende og grundlæggende. Og ånd og væren er for mig netop det samme.

Da bevidstheden er en af de grundlæggende instrumenter til oversættelse af denne vertikale verden, dette levende felt af potentialitet, så betyder det dog ikke at man ikke skal forske og søge at forstå psykens forhold til netop ånden, men det gælder for så vidt også hjernen og hele "monadelegemet" og hele den horisontale verden som sådan. For der er en tæt og intim forbindelse imellem denne verden og den anden verden, fordi subjektet er skabt til dette.

En lille ekstra episode med en astrologisk prognose af vejret i de kommende tre måneder.

I skønlitteraturen er det almindeligt at der postuleres en sammenhæng imellem vejr, menneske og situation, men det er ikke bare noget fiktivt, for det er en astrologisk viden at det overordnede vejrmønster kollektivt symboliserer menneskets verden lokalt eller mere internationalt.

Dette perspektiv på den globale opvarmning kan føre til en bevidstgørelse, som kan vise sig at være uhyre vigtigt for hvordan den krise som mennesket befinder sig i lige nu vil udvikle sig.

Kan kunst og videnskab og astrologi og ritualer betragtes som et spil?

Hvordan er forholdet imellem spil og fiktive verdener?

Hvordan er forholdet imellem erkendelse og spil?

Er spil udtryk for en frigørelse fra det rent instinktive ideelt set?.

Er spil på en måde en guddommelig aktivitet?

Har Herman Hesse i sin roman "Glasperlespillet" nogle vigtige pointer?

Kan selve den guddommelige skabelse ses som et spil?

Er lidelse virkeligt et eksistentielt vilkår for mennesket? Det mener astrologen og analytisk psykolog m.m Liz Greene i en jungiansk fortolkning af Chiron myten i sin bog om Chiron, asteroiden der blev opdaget i 1977.

Selv om jeg er meget præget af den en dybdepsykologiske forståelse af astrologiens symboler taler jeg i denne podcast for en bredere og mere metafysisk opfattelse af livet , hvor myten om Chiron og dennes tilsyneladende uhelbredelig sår kan fortolkes på en hel anden måde end Liz Greenes.

En fortolkning som kan danne grundlaget for mere optimistiske, revolutionære og kosmiske og teologiske og esoteriske opfattelser af lidelsens uundgåelighed end Greenes konservative fortolkning.

Jeg sætter altså et stort spørgsmålstegn ved lidelsens uundgåelighed, selv om det forudsætter en radikal forandring af virkeligheden engang i fremtiden.

Er dette muligt?

Min tolkning af Chiron myten, som i sig selv er ret så revolutionerende og subversiv, siger ja!