Hvad er god dokumentation – og hvordan gør du det i praksis? Dokumentation er mere end en pligt. For når den bruges rigtigt, bliver den et stærkt fagligt redskab til at forstå handlemønstre, følge udvikling og sikre trivsel hos de mennesker, du arbejder med som socialpædagog. Så hvordan gør du helt konkret? Hvad skal du fokusere på i din dokumentation? Hvilke oplysninger er vigtige – og hvad kan du springe over? Og hvordan skriver du kort, præcist og fagligt? I podcasten får du hands-on råd og inspiration til, hvordan hele arbejdspladsen kan bruge dokumentation til at løfte fagligheden og skabe bedre trivsel for borgerne. Medvirkende: Emilie From Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Skelhøj. Lise Lock Berthelsen, neurospecialist hos Cervello.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup Interesseret i mere? Gå på opdagelse i dette tema om dokumentation i socialpædagogisk praksis

Som socialpædagog arbejder du hver dag i et felt med høje følelsesmæssige krav. Du bruger dig selv som redskab i mødet med mennesker i svære livssituationer – og det kan slide, hvis ikke der er fokus på at forebygge belastninger. Men hvad er høje følelsesmæssige krav egentlig? Hvordan påvirker de arbejdslivet mere generelt – og hvilke konkrete tiltag der kan sikre, at du kan holde til at være noget for andre hver dag, uden at brænde ud?  Det fortæller forskningsleder og psykolog Jesper Pihl-Thingvad om i episoden her. LINK: I episoden taler vi om forskningsprojektet 'Trods alt - på arbejdet med et smil: Hvordan kan arbejdspladser håndtere høje følelsesmæssige krav?' Find forskningsrapporten ved at klikke her. LINK: Er du socialpædagog eller leder på socialområdet? Så har vi også lavet et helt tema om høje følelsesmæssige krav i socialpædagogisk arbejde.Find temaet om høje følelsesmæssige krav ved at klikke her. Medvirkende: Jesper Pihl-Thingvad, ledende klinisk psykolog og forskningsleder hos Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Odense UniversitetshospitalTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Hvordan bliver man grebet bedst, hvis der har været en voldsom episode på arbejdet?  Mange vil måske tænke, at der hurtigt skal tilbydes professionel psykologhjælp – men i virkeligheden er den vigtigste førstehjælp lige i nærheden, siger krisepsykolog Rikke Høgsted. Det handler nemlig støtte fra kollegerne og fællesskab. I denne episode taler vi med hende om, hvordan socialpædagoger bedst kan støtte hinanden efter kriser og voldsomme episoder. Vi dykker ned i Rikkes model ”Arbejdspladsens Hjælpepyramide” – og du får konkrete råd til, hvordan du kan være en god støtte for dine kollegaer, både i hverdagen og når det virkelig gælder. LINK: Få Rikke Høgsteds 10 råd til den gode kollegastøtte LINK: Se 'Arbejdspladsens Hjælpepyramide' her Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og stifter af Institut for BelastningspsykologiTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Socialpædagogerne har lavet en ny podcastkanal om ledelse. Den hedder 'Sammen om ledelse – Socialpædagogernes podcast om fagligt lederskab' og her får du lige en lille forsmag på den. Find kanalen og første afsnit – 'Dilemma: Hvor går grænsen for fleksibilitet?' – lige her: Har du en iPhone? Lyt og følg podcasten i Apple Podcasts Har du en Android? Lyt og følg podcasten i fx Podbean eller på YouTube Lyt og følg podcasten i Spotify eller på Podimo Lyt på sl.dk/fag-og-viden Vi håber, du vil prikke din leder på skulderen og sige, at hun eller han skal lytte med – og du er selvfølgelig også mere end velkommen! 'Sammen om ledelse' handler om de dilemmaer og visioner, der er forbundet med ledelse og det at være leder på en socialpædagogisk arbejdsplads. Tag rigtig god imod: Sammen om ledelse!

Grundlæggeren af den pædagogiske tilgang Low arousal hedder Andy McDonnell - han er britisk psykolog og forsker, og det er ham, du skal møde i afsnittet her. Low arousal er en ikke-konfronterende tilgang, der fokuserer på at forebygge og håndtere konflikter. Det handler om at møde mennesker i krise med ro, faglighed, tålmodighed og respekt frem for magt og kontrol. Og frem for alt handler det om at være bevidst om sin egen adfærd, og hvordan den kan påvirke positivt eller negativt. I episoden giver Andy McDonnell dig indblik i de grundlæggende principper i Low arousal, og du får hans råd til, hvad du skal gøre, hvis du står overfor en borger, der er stresset og handler i affekt. Eftersom Andy taler engelsk, er episoden også på engelsk - men du kan finde en dansk AI-oversættelse ved at klikke på dette link: SocialpædagogernesPodcast_LowArousal_AndyMcDonnell_DANSK Du kan også gå på opdagelse i dette tema om Low arousal, hvor du kan lytte og læse mere om tilgangen og hvordan du bruger den som socialpædagog: Tema: Low Arousal Medvirkende: Andy McDonnell, psykolog, forsker, indehaver af Studio 3 og grundlægger af Low arousal-tilgangen.Tilrettelæggelse og produktion: Frederikke Halling Hastrup / Socialpædagogerne og Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Hvordan hjælper du mennesker uden et verbalt sprog til at få en stemme og blive hørt og forstået? ASK – Alternativ Supplerende Kommunikation – kan være løsningen. Det er nemlig en metode til at udvikle kommunikative færdigheder hos borgere med et begrænset eller intet sprog. Og set gennem socialpædagogiske briller er metoden særlig interessant, fordi du hjælper borgeren til at få et sprog, som omverdenen forstår – og dermed understøtter retten til indflydelse på eget liv. Lyt med og bliv klogere på, hvordan du arbejder med at oversætte mimik, kropssprog, blikretning, udpegning med hånd/øjne, samt tegn og brug af billeder eller symboler til et sprog, som alle kan forstå – og giver borgeren større trivsel. I episoden nævner vi artiklen 'Fokus på digital nærkontakt' – find den ved at klikke her. Find også et hav af spændende artikler, guides og podcasts om socialpædagogisk faglighed hos Socialpædagogernes fagunivers 'Fag og Viden'. Medvirkende: Louise Deepika Køhn, socialpædagog i Bofællesskabet Postens Vej, Mette Damkjær, socialpædagog og ASK-fagfacilitator i Bofællesskabet Postens Vej. Produktion og tilrettelæggelse: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Et afstemt nervesystem smitter. Og vagusnerven – vores 10. kranienerve – spiller en helt central rolle, når det handler om at genskabe ro og balance i nervesystemet.  I denne episode skal du derfor høre om vagusnerven, den polyvagale teori og det sociale nervesystem – og hvordan, du som socialpædagog kan bruge den viden til at reducere stress hos dig selv og andre. Rigtig god fornøjelse! COMPASSION - STORT TEMA: I podcasten henviser vi til et tema om, hvordan du arbejder med self-compassion – find det ved at klikke her. Medvirkende: Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut og indehaver af Sans&Samling.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Epokegørende. Hvis han kun måtte bruge ét ord om den nye reform af pædagoguddannelsen, så ville formand for Socialpædagogerne Benny Andersen bruge netop det. ”Og hvad ligger der så i ’epokegørende’” tænker du måske? Jo, det får du svar på i denne episode. Her forklarer Benny nemlig, hvad der er op og ned om den nye uddannelse til socialpædagog – hvad det betyder for fremtidens socialpædagoger, for socialområdet og for de borgere, som socialpædagoger arbejder med og for. Det handler bl.a. om en vigtig skelnen mellem socialpædagogik og almenpædagogik, om bedre rekrutteringsmuligheder og mere fokus på praksis. God fornøjelse! Og her er links til dig, der er mere interesseret i den nye uddannelse: 5 ting, du skal vide om den nye uddannelse til socialpædagoger Ny uddannelse: Politikerne har givet håndslag – hvad sker der så nu? Medvirkende: Benny Andersen, formand for SocialpædagogerneTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Hvordan arbejder du med motivation og forandring hos et andet menneske samtidig med, at du passer på dig selv i processen? Den motiverende samtale – eller Det motiverende interview (MI) – er en metode til at finde ind til det, der ægte motiverer et andet menneske og få personen til selv at se ønsket om forandring. Og så er det en metode, der kan hjælpe dig med at forebygge omsorgstræthed. I episoden skal du høre socialpædagog Morten Friis Olsen og neuropsykolog Tina Haren fortælle, hvordan man har samtaler ud fra metoden – og om de fire centrale værdier, som metoden bygger på: compassion, samarbejde, accept og empowerment. LÆS MERE: Find mere viden og inspiration om arbejdet med Den motiverende samtale i dette tema Medvirkende: Morten Friis Olsen, socialpædagog hos Fonden Østre Gasværk og neuropsykolog Tina Haren.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Hvordan påvirker arv og miljø vores evne til selvregulering? Det taler vi med Susan Hart om i denne episode. Vi er alle sammen født uden evnen til at regulere vores følelser, tanker, adfærd og impulser – det er noget, vi lærer gennem samspillet med andre. Jo mere sårbarhed man er født med, jo mere støtte har man altså brug for til at udvikle selvregulering. Her spiller socialpædagoger og plejeforældre en vigtig rolle. I programmet giver Susan Hart – med udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi – sit bud på, hvordan du bedst kan støtte børn, unge og voksne i at udvikle selvregulering; noget, der hjælper dem med fx at indgå i sociale relationer, styre impulser og håndtere svære følelser. OPLEV SUSAN HART LIVE til Aiejis verdenskongres for socialpædagoger - læs mere og tilmeld dig her Er du interesseret i flere spændende emner indenfor den neuroaffektive udviklingspsykologi? Find flere spændende podcasts og artikler i dette faglige tema Medvirkende: Susan Hart, cand.psych., PhDTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Vil du gerne styrke relationen til de mennesker, du arbejder med - og samtidig udvikle dem og dig selv? Marte Meo er en metode til at observere, analysere, vurdere og evaluere samspil mellem dig som socialpædagog og det menneske, du arbejder med - gennem videooptagelser af jeres samspil. I programmet får du en grundig introduktion til selve metoden og de 6 udviklingsstøttende principper, den bygger på - og socialpædagogen Bettina fortæller, hvordan det blev helt tydeligt, at hendes faglighed var med til at styrke færdigheder og udviklingen hos en lille dreng. 'Fag & viden': Find flere artikler om Marte Meo - og andre spændende metoder indenfor socialpædagogikken lige her. Medvirkende: Jytte Birk Sørensen, lektor i psykologi og Marte Meo supervisor og Bettina Maria Bjarndahl Mathiesen, socialpædagog på Himmelev Behandlingstilbud. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd

Unge bruger tid foran computerskærmen som aldrig før – og du er sikkert ikke alene, hvis du måske har tænkt ’hvordan får jeg dem væk fra den skærm og ud i virkeligheden?!’ Men hvad ville der ske, hvis vi gik all in sammen med de unge? Inviterede dem ind foran skærmen sammen, gav dem gamer-headsets og klikkende tastaturer med LED-lys i alle regnbuens farver – og så ellers pløkkede nogle terrorister i Counter-Strike?   I denne podcast sætter vi fokus på, hvordan man kan skabe et positivt fællesskab ved at bruge de unges interesse for computerspil. Vi undersøger hvad gaming kan – og ikke kan, og hvordan du konkret kan bruge det som et socialpædagogisk redskab i arbejdet med udsatte børn og unge. Mød bl.a. socialpædagog og tovholder på projektet Go Gaming, Rasmus Visti Seedorff, der arbejder med unge i hjemløshed – og hør, hvordan gaming har banet vejen for et fællesskab med spisning, team-møder og ture ud af huset. Alt sammen IRL. Læs mere om Go Gaming projektet her. Medvirkende: Rasmus Visti Seedorff, socialpædagog og Go Gaming-projektleder på KFUM’s Sociale Arbejdes forsorgscenter Skjoldbo for unge hjemløse. Mathias Nimgaard, psykolog specialiseret i udviklingspsykologi og digital dannelse, Center for Digital Pædagogik.Tilrettelæggelse og produktion: Magnus Krabbe / Kontekst & lyd.Redaktør: Frederikke Halling Hastrup Vi vil gerne have dig med i fællesskabet! Som medlem af Socialpædagogerne bliver du en del af Danmarks største fællesskab for socialpædagoger - og du har bl.a. adgang til faglig kompetenceudvikling, lønforsikring og kontante fordele. Tjek os ud her.  

Resten af Danmark kan lære noget af socialpædagogerne, når vi taler om mistrivsel. For billedet af, at knap halvdelen af danske børn og unge mistrives, blev en bredt accepteret sandhed i den danske offentlighed - men det er et misvisende billede. Og det kan risikere at tage fokus fra de børn og unge, der er i reel mistrivsel. I denne episode har vi inviteret medforfatter til bogen ’Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse’ Lars Qvortrup i studiet. Hør ham fortælle, hvad er op og ned, når vi taler trivsel og mistrivsel blandt danske børn og unge, hvordan vi undgår, at de, der reelt mistrives bliver klemt og glemt – og hvad Lars mener resten af Danmark med fordel kan lære af socialpædagoger. FAG&VIDEN: Her finder du flere podcasts, artikler og faglig e-læring om og til socialpædagoger Medvirkende: Lars Qvortrup, professor emeritus, DPU.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Som socialpædagog vil du formentlig møde borgere med udviklingshandicap, der bærer på traumer – både store alvorlige traumer fra overgreb eller tvang, men også mindre traumer, som er kommet af situationer, som vi andre måske ikke umiddelbart ser som et traume. Og pga. deres funktionsnedsættelse kommer reaktionerne på traumet oftere til udtryk gennem handlinger end ord – fx som udadreagerende adfærd eller selvskade. Så hvordan støtter du bedst disse mennesker og ser traumet bag deres adfærd? I programmet møder du psykolog Janne Østergaard Hagelquist og socialpædagog Lasse Veise Poulsen – og de giver dig en masse praksisnær viden om bl.a.: - Hvordan traumer viser sig i adfærd hos borgere med udviklingshandicap - Hvordan du arbejder traumeinformeret ud fra STORM-modellen - Hvordan livshistorier er et effektivt redskab til at forstå traumer   Pssst!Vidste du, at du som medlem af Socialpædagogerne kan tage et e-læringskursus, hvor du lærer endnu mere om traumer - og mentalisering? Find det og læs mere her. Du kan også lytte til vores podcastepisode om livshistorier her. Eller dykke ned i dette faglige tema om traumer.   Medvirkende: Lasse Veise Poulsen, socialpædagog på botilbuddet Tårnly på Sødisbakke. Janne Østergaard Hagelquist, psykolog og medejer af Center for Mentalisering Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd

Får du vendt arbejdsdagen med dine kolleger inden vagten slutter? Som socialpædagog er dine vigtigste arbejdsredskaber dig selv og din faglighed, og derfor er det også ekstra vigtigt, at du og dine kolleger har mulighed for at sparre med hinanden. Og her kommer ’Kollegial sparring’ ind i billedet. Kollegial sparring er en metode til systematisk at få snakket om dilemmaer og svære situationer med dine kolleger - hvor man skemalægger sparringen og prioriterer den i dagligdagen.  I podcasten får du masser af praktiske råd til at komme i gang med Kollegial sparring, og så hører du, hvordan metoden har forbedret både samarbejdet, det psykiske arbejdsmiljø og fagligheden på Bostedet Dalen-Skrænten i Vejle. Medvirkende: Micha Klausholm, socialpædagog på bostedet Dalen-Skrænten i Vejle Kommune - Dorthe Schmidt Jensen, afdelingsleder på bostedet Dalen-Skrænten i Vejle Kommune - Hans Marstrand Jensen, seniorkonsulent hos CRECEA. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd

Hvis du arbejder med børn og unge med en autismediagnose, så bliver du også nødt til at forholde dig til kønsidentitet. Der er nemlig et stort overlap mellem autisme og det, der hedder kønsdysfori – altså følelsen af, at der er en uoverensstemmelse mellem ens biologiske køn og det køn, man oplever sig selv som. Faktisk er det overlap så stort, at mere end hver tredje, der træder ind ad døre til sexologisk klinik for at blive udredt for kønsdysfori, har autisme – men hvordan kan det være, at det forholder sig sådan? Det har Helle Høgh undersøgt. Hun er antropolog ved Metodecenteret, og i denne episode kan du høre hende fortælle om de tre forskellige måder, man kan forklare sammenhængen på: den biologiske, den psykologiske og den sociologiske. LÆS OGSÅ: Sådan taler du om kønsidentitet med borgeren Medvirkende: Helle Høgh, antropolog og chefkonsulent hos MetodecentretTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede

'Moralsk stress er det sunde menneskes reaktion på arbejdsvilkår, der er blevet så forringet, at man ikke kan udføre sit arbejde og være stolt'. Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i denne episode, hvor du kan høre hende forklare, hvordan moralsk stress kan føles, hvorfor den opstår, og hvilke forskellige mestringsstrategier, vi tyer til, hvis vi oplever at skulle gå på kompromis med vores faglighed pga. de vilkår, vi arbejder under. Dorthe Birkmose vil også gerne have os alle sammen til at råbe "PSEUDO!" noget mere. Hør hvorfor i podcasten... Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog, forfatter og foredragsholderTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd

Hvorfor kan mennesker med autisme være i højere risiko for at udvikle spiseforstyrrelser? Hvad er de psykiske sårbarheder, der oftest optræder sammen med en spiseforstyrrelse – og hvordan kan du som socialpædagog støtte de mennesker, der, pga. en underliggende psykisk sårbarhed, er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i denne episode, hvor psykolog og seniorforsker Loa Clausen fortæller om forskellige typer af spiseforstyrrelser, og deres indvirkning på- og sammenspil med andre diagnoser. FAGLIG REFLEKSION: Brug episoden til at reflektere over din egen praksis – download dette dokument med spørgsmål Medvirkende: Loa Clausen, psykolog og seniorforsker i Børne og Ungdomspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital. Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup / Genlyd Podcast

Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose udgav for 11 år siden den indenfor velfærdsområdet storsælgende bog 'Når gode mennesker handler ondt', der satte begrebet forråelse på dagsordenen - og de psykologiske dynamikker, der kan føre til forråelse hos velfærdsmedarbejdere som fx socialpædagoger. Hun satte fokus på, at det ikke er individet, der er ondt, men at alle mennesker kan opleve knappe ressourcer og få den afmagtsfølelse, der kan føre til forrået adfærd over for borgere, kollegaer eller pårørende.  Nu er Dorthe Birkmose aktuel med en ny og stærkt revideret andenudgave af bogen. For selvom tabuet er brudt i den offentlige samtale, så er forråelse - og de psykologiske dynamikker, der giver forråelsesrisiko - stadig et tabu i den enkelte kollegagruppe, mener Birkmose. I podcasten fortæller hun også om håb - og om de skridt vi kan tage væk fra forråelsen. Medvirkende: Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd

Konflikter findes på alle arbejdspladser - ofte som et udtryk for, at de ansatte har forskellige behov og ønsker til faglighed, kommunikation, opgaver og værdier. I denne podcast har vi fokus på, hvordan du som leder håndterer og forebygger konflikter.