Hvad skal bøn egentlig gøre godt for, og på hvilken måde skal vi gå til bøn på? Markus deler nogle ambivalente oplevelser omkring bøn, som inspirerede og udfordrede vores gruppe til en spændende og ærlig samtale. 

Vi har været vant til ungdomsfællesskab i hverdagen og kirke om søndagen. Men nu står vi et sted, hvor det hele begynder at ændre sig. Hvad skal vi så nu – og hvordan ser næste kapitel ud?

Der var så meget i dette emne, at vi var nød til at lave en part 2. Hop gerne tilbage og hør det første afsnit, hvis du ikke har hørt det.

Hvordan forholder vi os til synd, og hvad betyder den for os? Hvordan kan vi dele den med hinanden, når den er mest sårbar? 

Hvad betyder det for ægteskabet, at man er ét kød? Og hvor godt passer bibelens ældgamle billede på parforholdet ind i vores kontekst i dag?

Er dét prædikanten siger, også det som menigheden hører? Og hvordan sikrer man sig det? Selv Jesus blev misforstået, selvom han gjorde flere ting, for at sikre at hans lyttere forstod hvad han sagde. Men hvad kan vi gøre i dag? 

I dette afsnit taler vi om vores eget forhold til dåben, og hvad den har betydet for os. 

I dette afsnit af set nedefra taler vi om, hvordan vi på en gode måde, ser og drager omsorg for dem, som er i periferien af vores fællesskaber. Og hvordan finder man en balancen mellem at vise, at man har øje for sine kristne brødre og søstre, uden at holde øje med dem. 

I dette afsnit taler vi om, hvilke typer af forkyndelse, som har sat os fri. Skal den stikke i vores hjerte eller skal den trøste vores hjerte? Er vi store syndere, der har brug for Jesus, og som aldrig på denne jord bliver gode nok, eller er vi Guds rene og retfærdige børn?

I dette afsnit prøver vi at inspirerer hinanden til at dele evangeliet, og så taler vi også om, hvorfor vi skal dele evangeliet? Eller måske rettere, hvorfor vi deler evangeliet? 

I dette afsnit starter vi med at hjælpe Anders, som gerne vil blive bedre til at hvile ud hos Gud. At finde ro, når han bruger tid med Gud. Og det afføder en rigtig god snak om forskellen mellem at hvile i Gud og at hvile ud hos Gud. Begge er vigtige, men én kommer før den anden. 

Så er set nedefra tilbage med sæson 7! Første afsnit handler om at være introvert og kristen. Når mennesker kommer til tro, er det naturligt at dele troen med andre. Den kristne er blevet sat i fællesskab med Jesus som sin Herre, og bliver derigennem også kaldet til at søge et fællesskab med andre, som har samme Herre. Men det kan godt være hårdt, hvis man har det svært i fælleskaber.

Siden vi sidste år lavede afsnit, der omhandlede onani og pornoafhængighed, har vi haft lyst til at tale om emnet igen, for selv at kunne sætte yderligere ord på nogle af vores tanker om seksualitet og bibelens vision for sex. Glædelig jul og god lytning. 

Under Kristeligt Forbund for Studerendes gymnasielejr Discipeltræf blev Anders, Judith og Frederik interviewet om opstarten af podcasten, og om hvordan det er at dele troen offentligt.

Som kristen er det et helt bestemt mål for livet og troen – at blive forenet med Kristus i himlen. Men hvordan skal man leve sit liv her på jorden, imens man venter og håber på at nå målet?

I podcastens tooghalvtredsindstyvende afsnit taler vi om det efterhånden mainstreame og bibelske begreb "at vende den anden kind til". Det har sin oprindelse, da Jesus bruger det i sin bjergprædiken (Mat. kap. 5 vers: 38-42), når han taler om gengældelse. Men skal man altid, LIGE MEGET HVAD, lader folk være ondskabsfulde, uretfærdige eller voldige uden at gå til modværge? Skal man finde sig i alt? Hvad mener Jesus med de her ord, og hvornår bliver det specielt svært at efterleve som kristen i 2023? 

“Jeg føler, det er min største torn i kødet: for nøj, hvor jeg elsker det.” Sådan siger Judith, da vi taler om dette emne. Bagtalelse smitter, det nedbryder og det sammenføjer, og derfor giver vi denne uvane/overlevelsesmekanisme en grundig tur under loopen.

“Jeg føler, det er min største torn i kødet: for nøj, hvor jeg elsker det.” Sådan siger Judith, da vi taler om dette emne. Bagtalelse smitter, det nedbryder og det sammenføjer, og derfor giver vi denne uvane/overlevelsesmekanisme en grundig tur under loopen.

Det modsatte af kærlighed er ikke had, det er stolthed. Kærligheden er tålmodig, mild, den misunder ikke, den praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Sådan må man hvertfald forstå Paulus’ ord i sit første brev til menigheden i Korinth i starten af kapitel 13. Men hvordan går det med set nedefra personernes ego og stolthed?