Møde nr. 10 i salen
1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)Spørgetid. 1.1) Spm. nr. S 134 om en løsladelse af den danske statsborger Abdulhadi al-KhawajaSpm. nr. S 134 Til udenrigsministeren af: Trine Pertou Mach (EL): Hvilke skridt kan og bør Danmark tage for at udvirke en løsladelse af den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja, der har siddet som fange i Bahrain siden 2011 som følge af sit arbejde for menneskerettigheder?1.2) Spm. nr. S 111 om statsbudgettet prioriteres fornuftigtSpm. nr. S 111 Til finansministeren af: Astrid Carøe (SF): Mener ministeren, at statsbudgettet prioriteres fornuftigt, når pengene – jf. årets finanslov – bruges på at uddele skattelettelser og gøre fredagsslik billigere, samtidig med at børnefamilier i hele landet kæmper for at få enderne til at mødes i en tid med historisk høje fødevarepriser?1.3) Spm. nr. S 133 om regeringen vil hjælpe Fredericia økonomisk, hvis sagen med Ørsted tabes af statenSpm. nr. S 133 Til finansministeren af: Pelle Dragsted (EL): Vil regeringen hjælpe Fredericia økonomisk, hvis sagen med Ørsted tabes af staten, så de ikke sidder tilbage med en millionregning, der vil ramme deres ældre, børn og velfærd?1.4) Spm. nr. S 70 om at bekæmpe utryghed i nærområdetSpm. nr. S 70 Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DD): Hvad mener regeringen om, at vold, stoffer og et enormt antal af butikstyverier er blevet hverdagen for naboer til bostedet på Granvej 12 i Bagsværd, og hvad vil regeringen gøre for at bekæmpe utrygheden i området?1.5) Spm. nr. S 71 om chikane af kandidater til byrådet i OdenseSpm. nr. S 71 Til justitsministeren af: Alex Ahrendtsen (DF): Hvad er ministerens holdning til, at Dansk Folkepartis spidskandidat til byrådet i Odense, Signe Keldorff, bliver truet, chikaneret og passet op af indvandrerbander på grund af hendes politiske tilhørsforhold, og hvad agter ministeren at gøre ved dette, så kandidater kan være politisk aktive uden at blive chikaneret?1.6) Spm. nr. S 101 om brugen af genetisk slægtsforskningSpm. nr. S 101 Til justitsministeren af: Mette Thiesen (DF): Mener ministeren, at brugen af genetisk slægtsforskning bør blive udvidet, således at metoden også skal kunne bruges til f.eks. at kunne identificere et uidentificeret lig, hittebørn eller lignende?1.7) Spm. nr. S 116 om at DR bruger fotos af alvorligt syge børn til at underbygge påstanden om, at børn dør af sult i GazaSpm. nr. S 116 Til kulturministeren af: Katrine Daugaard (LA): Når DR tilsyneladende gentagne gange bruger fotos af alvorligt syge børn til at underbygge påstanden om, at børn dør af sult i Gaza, mener ministeren så, at det er udtryk for en faktabaseret journalistisk tilgang, eller mener ministeren snarere, at det er udtryk for forsøg på bevidst manipulation?1.8) Spm. nr. S 135 om Israel bør deltage i Det Europæiske Melodi Grand Prix i Wien i 2026Spm. nr. S 135 Til kulturministeren af: Trine Pertou Mach (EL): Mener ministeren, at Israel på baggrund af den israelske regerings krigsforbrydelser i Gaza siden 2023 bør deltage i Det Europæiske Melodi Grand Prix i Wien i 2026, og vil ministeren opfordre DR til at arbejde for at udelukke Israel, når European Broadcasting Union holder generalforsamling i december 2025, og til at trække sig fra konkurrencen, medmindre Israel udelukkes i 2026?1.9) Spm. nr. S 132 om at få priserne ned på danskernes madSpm. nr. S 132 Til erhvervsministeren af: Pelle Dragsted (EL): Hvad vil ministeren gøre for at få priserne ned på danskernes mad og bekæmpe spekulation og unfair prissætning i supermarkederne?1.10) Spm. nr. S 17 om at indføre et dansk forbud mod eksport af sprøjtemidler, som det er forbudt at anvende i EUSpm. nr. S 17 Til miljøministeren af: Claus Jørgensen (SF): Vil regeringen indføre et dansk forbud mod eksport af sprøjtemidler, som det er forbudt at anvende i EU?1.11) Spm. nr. S 113 om Naturpark SvanegrundSpm. nr. S 113 Til miljøministeren af: Søren Egge Rasmussen (EL): Mener ministeren, at det er foreneligt med ambitionerne for Naturpark Svanegrund – Danmarks største naturpark – at der er fem havbrug i Horsens Fjord, som ikke kan opnå nye tilladelser, fordi de tilsammen har negativ påvirkning på Natura 2000-området i Horsens Fjord?1.12) Spm. nr. S 141 om den nye emballageafgift der trådte i kraft den 1. oktoberSpm. nr. S 141 Til miljøministeren af: Hans Kristian Skibby (DD): Hvad er ministerens holdning til den nye emballageafgift, der trådte i kraft den 1. oktober, og som volder erhvervsvirksomheder administrativt bøvl og ekstra udgifter, og som i sidste ende vælter højere priser over på landets forbrugere, og hvad vil ministeren konkret gøre for at afhjælpe konsekvenserne?1.13) Spm. nr. S 137 om at prioritere, at der gøres mere for kvinder, som oplever gener og komplikationer efter fødslenSpm. nr. S 137 Til ministeren for ligestilling af: Astrid Carøe (SF): Vil ministeren være med til at prioritere, at der gøres mere for kvinder, som oplever gener og komplikationer efter fødslen – såsom nedsunket underliv, bækkenproblemer, delte mavemuskler, bristninger og inkontinens – og som i dag alt for ofte står uden hjælp, f.eks. ved at arbejde for landsdækkende efterfødselsklinikker, så alle kvinder uanset bopæl kan få adgang til den nødvendige behandling og genoptræning?1.14) Spm. nr. S 142 om at danske vognmænd og transportvirksomheder nu tanker diesel i SverigeSpm. nr. S 142 Til skatteministeren af: Hans Kristian Skibby (DD): Hvad er ministerens holdning til, at danske vognmænd og transportvirksomheder nu tanker diesel i Sverige i stedet for i Danmark på grund af den forhøjede dieselafgift og indførelse af godstransportafgift, begge pr. 1. januar 2025, med det resultat, at statskassen står til at miste over 0,5 mia. kr. årligt, og mener ministeren, at en forhøjet brændstofafgift og indførelse af en godstransportafgift har været fornuftig?1.15) Spm. nr. S 76 om at elever med særlige behov skal søge om hjælp til hver enkelt prøve de aflægger i folkeskolenSpm. nr. S 76 Til børne- og undervisningsministeren af: Sigurd Agersnap (SF): Mener ministeren, at det er rimeligt, at elever med særlige behov, herunder elever med ordblindhed, skal søge om særlige vilkår for at få hjælp til hver enkelt prøve, de aflægger i folkeskolen?1.16) Spm. nr. S 146 om ufrivilligt skolefraværSpm. nr. S 146 Til børne- og undervisningsministeren af: Sigurd Agersnap (SF): Mener ministeren, at problemerne med ufrivilligt skolefravær var mindre i 1980’erne?1.17) Spm. nr. S 124 om at nedlægge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)Spm. nr. S 124 Til børne- og undervisningsministeren af: Sofie Lippert (SF): Vil ministeren forklare det fuldstændig ubegribeligt ulogiske i at koble forskning sammen med administrative besparelser i staten og dernæst beslutte at nedlægge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som vil være et farvel til 25 års videnproduktion og videnindsamling og en reduktion af midler til evalueringer i en tid, hvor regeringen har vedtaget store reformer af både folkeskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser?1.18) Spm. nr. S 143 om at Kolding Kommune pålægger alle dagtilbud styrings- og datakonceptet »Læringsledelse«Spm. nr. S 143 Til børne- og undervisningsministeren af: Lotte Rod (RV): Hvad er ministerens holdning til, at Kolding Kommune ved at pålægge alle dagtilbud styrings- og datakonceptet »Læringsledelse« forbryder sig mod dagtilbudsaftalen fra 2017, hvoraf det fremgår, at staten og kommunerne som udgangspunkt ikke skal pålægge dagtilbuddene tiltag som lokale læreplaner, mål eller koncepter, der rækker ud over den pædagogiske læreplan, og hvad vil ministeren gøre for at indskærpe, at kommuner skal stoppe med at pålægge koncepter?1.19) Spm. nr. S 82 om stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på førtidspensionSpm. nr. S 82 Til beskæftigelsesministeren af: Nick Zimmermann (DF): Har de socialdemokratisk ledede regeringers udlændinge- og beskæftigelsespolitik fejlet, når antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension er steget med 32 pct. siden 2019, svarende til en stigning på mere end 10.000 personer?1.20) Spm. nr. S 131 om afskaffelsen af støtten til særlig vanskeligt stillede borgere med høje boligudgifterSpm. nr. S 131 Til beskæftigelsesministeren af: Victoria Velasquez (EL): Hvordan vurderer ministeren de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af afskaffelsen af støtten til særlig vanskeligt stillede borgere med høje boligudgifter, som regeringen har fået gennemført, og hvordan kan regeringen forsvare, at familier med børn, der i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, mister støtten til at betale deres husleje?1.21) Spm. nr. S 138 om regeringens kontanthjælpsreformSpm. nr. S 138 Til beskæftigelsesministeren af: Victoria Velasquez (EL): Mener ministeren stadig, at regeringens kontanthjælpsreform »ikke vil føre til flere hjemløse« nu, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at reformen »lader de allermest udsatte havne i en situation, hvor de ikke kan blive skrevet op til en bolig, fordi de ikke kan betale den«, og Venstre selv erkender, at reformen »gør, at nogle kan have svært ved at betale huslejen«, og agter ministeren nu at gøre noget, så udsatte borgere og børnefamilier ikke er hjemløse?1.22) Spm. nr. S 136 om at sikre elektrificering af jernbanen nord for AalborgSpm. nr. S 136 Til transportministeren af: Peder Hvelplund (EL): Vil ministeren sikre elektrificering af jernbanen nord for Aalborg – både af hensyn til borgerne i Vendsyssel og for at sikre mulighed for elektrificeret godstransport på skinner fra Skandinavien til resten af Europa – som foreslået af BRN-netværket (Business Region North Denmark)?1.23) Spm. nr. S 140 om den planlagte motorvej mellem Næstved og RønnedeSpm. nr. S 140 Til transportministeren af: Peter Skaarup (DD): Er det ministerens holdning, at den planlagte motorvej mellem Næstved og Rønnede skal etableres i sin helhed som en fuldt tosporet motorvej?1.24) Spm. nr. S 145 om en mindre grad af løbende statslig opfølgning og evaluering af reformer og politiske aftalerSpm. nr. S 145 Til uddannelses- og forskningsministeren af: Sofie Lippert (SF): Er ministeren i lyset af nedlæggelsen af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) enig med børne- og undervisningsministeren i, at det er godt for udviklingen af vores samfund med en mindre grad af løbende statslig opfølgning og evaluering af reformer og politiske aftaler?1.25) Spm. nr. S 139 om at reglerne for korttidsudlejning i praksis omgås på systematisk visSpm. nr. S 139 Til ministeren for byer og landdistrikter af: Lisbeth Bech-Nielsen (SF): Hvordan kan ministeren acceptere, at reglerne for korttidsudlejning i praksis omgås på så systematisk vis, at et enkelt firma uden problemer kan leje 170 lejligheder ulovligt ud på Airbnb, og hvornår vil regeringen tage ansvar og sikre en reel indberetningspligt for udlejningsplatforme som Airbnb, sådan som vi i SF allerede har foreslået i vores beslutningsforslag, så vi kan få sat en stopper for disse systematiske lovovertrædelser?1.26) Spm. nr. S 127 om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejdeSpm. nr. S 127 Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Kofod (DF): Hvad mener ministeren om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejde?
1.27) Spm. nr. S 128 om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejdeSpm. nr. S 128 Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Kofod (DF): Hvad mener ministeren om, at Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Haderslev, Marie Skødt, på kommunalbestyrelsesmødet den 28. oktober udtaler følgende om kommunens brug af en imam i forebyggelsesarbejdet: »Skal vi virkelig afvise sådan en hjælp, bare fordi den kommer fra en muslim? Det er ikke danske værdier – det er frygt forklædt som politik«?
2) 1. behandling af L 17 om delvis udmøntning af aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).3) 1. behandling af L 18 om forskellige ændringer for Danmarks Frie ForskningsfondForslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. (Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond, fondens samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt forlængelse af fondens strategiperiode).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).4) 1. behandling af L 8 om fremtidens S-bane, støj fra jernbaneaktiviteter, ekspropriation m.v.Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. (Fremtidens S-bane, støj fra jernbaneaktiviteter, ekspropriation m.v.).
Af transportministeren (Thomas Danielsen).5) 1. behandling af L 47 om de færøske myndigheders etapevise overtagelse af sagsområdet luftfart m.v.Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (De færøske myndigheders etapevise overtagelse af sagsområdet luftfart m.v.).
Af transportministeren (Thomas Danielsen).
Show more...