Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Business
Society & Culture
History
Sports
Health & Fitness
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts221/v4/93/e2/3b/93e23ba7-9e15-de23-3f1f-124913712b95/mza_16246735231844110066.jpg/600x600bb.jpg
Ramt af livet
SundhedsTV
81 episodes
1 month ago
'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.

I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.
Show more...
Mental Health
Health & Fitness
RSS
All content for Ramt af livet is the property of SundhedsTV and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.

I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.
Show more...
Mental Health
Health & Fitness
Episodes (20/81)
Ramt af livet
Ramt af livet - live fra Folkemødet 2025: Når huden koster på samfundets bundlinje
'Ramt af livet' var med på Folkemødet 2025.

Her kan du lytte til Lene, som fortæller om at leve med smertefuld kronisk håndeksem. Da hun var helt ung advarede en læge hende mod at blive SOSU-assistent. Men hun fulgte sin passion for faget, og det har ikke været uden konsekvenser. Speciallæge Kristina Ibler bidrager også med faglig indsigt i sygdommen ’kronisk håndeksem’. 

Alt indhold er produceret af SundhedsTV - en del af Medicinske Tidsskrifter.
Arrangementet var sponsoreret af LEO Pharma.
Show more...
4 months ago
32 minutes

Ramt af livet
Ramt af tarmsvigt: "Parenteral ernæring er prisen for livet"
I dette afsnit af 'Ramt af Livet' dykker vi ned i en sjælden og livsforandrende tilstand: tarmsvigt, og det livsvigtige behov for hjemmeparenteral ernæring (HPN). Det er en behandling, hvor ernæring tilføres direkte i blodbanen gennem et venekateter, fordi kroppen ikke længere kan optage næring gennem tarmen. For nogle mennesker er det en midlertidig løsning, men for andre, som dagens gæst, bliver det en livslang nødvendighed.

Du møder Marianne, som arbejder som præst og er forkvinde for HPN-foreningen. I 2012 bliver hun diagnosticeret med tyndtarmskræft – en alvorlig kræftform, der ændrer hendes liv fundamentalt. Under en stor operation må lægerne fjerne store dele af hendes tyndtarm, og Marianne vågner op til en ny virkelighed med både stomi og behov for parenteral ernæring resten af livet. I podcasten deler hun sin stærke og ærlige fortælling om et liv vendt på hovedet efter en kræftdiagnose, om chokket, sorgen og vejen frem til at finde håb og livsmod igen.

Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Helse.
Afsnittet er sponsoreret af Fresenius Kabi. 
Show more...
5 months ago
34 minutes

Ramt af livet
Ramt af kronisk håndeksem: "Jeg havde lyst til at klippe mine fingre af"
Denne gang sætter ‘Ramt af livet’ fokus på kronisk håndeksem – en invaliderende hudsygdom, der rammer hænderne og viser sig som tør, revnet og kløende hud. En sygdom, der kan få store konsekvenser for både arbejdsliv og selvværd.

For 35-årige Natasha har det betydet et farvel til drømmejobbet som frisør, fordi hun ikke længere kunne arbejde med vand, kemikalier og handsker. I podcasten deler hun sin personlige historie – om sorgen ved at måtte skifte fag og om kampen for at finde ro i en krop, der konstant klør.

Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Helse.
Afsnittet er sponsoreret af Leo Pharma.
Show more...
6 months ago
33 minutes

Ramt af livet
Ramt af migræne med aura: "Det føles som kvalme i hovedet"
Migræne er en neurologisk lidelse med anfald af kraftig hovedpine, ofte med kvalme og lysfølsomhed. Nogle oplever også aura med syns- og føleforstyrrelser.

I årevis kæmpede Sofie med uforklarlige symptomer som synsforstyrrelser og svimmelhed. Mistanken faldt på alt fra stress til sclerose, men først efter et langt udredningsforløb fandt lægerne svaret: migræne med aura. Diagnosen ændrede hendes hverdag – og hendes syn på sig selv. I podcasten deler hun sin historie om at blive taget alvorligt og lære at leve med en sygdom, som mange misforstår.

Podcasten er produceret af SundhedsTV i samarbejde med Helse og sponsoreret af Pfizer.
Show more...
7 months ago
34 minutes

Ramt af livet
Ramt af luftvejsallergi: "Min læbe lignede botox-gone-wrong"
Luftvejsallergi kan forvandle hverdagen til en kamp mod kløende øjne, tilstoppet næse og åndenød. For nogle betyder det at sige farvel til sport, sociale arrangementer og endda kæledyr.

20-årige Malou har kæmpet med pollen-, støv- og pelsallergi siden barndommen og ved, hvad det vil sige at få sin hverdag begrænset. Hør, hvordan hun har lært at navigere i allergien og finde strategier og behandlinger, der gør dagligdagen lettere.

Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Helse.
Afsnittet er sponsoreret af ALK. 
Show more...
8 months ago
32 minutes

Ramt af livet
Ramt af TBE - flåtbåren hjernebetændelse (del 2): "Oplevelsen har sat en frygt i mig"
Da Britta bliver bidt af en flåt en forårsdag i 2020, tænker hun ikke videre over det. Men få uger senere rammes hun af feber, voldsom hovedpine og rystelser. Lægerne har svært ved at finde årsagen, og først efter flere indlæggelser står det klart: Britta har fået TBE. I podcasten fortæller hun sin historie – om kampen tilbage til livet og frygten, der stadig sidder i kroppen.

Flåtbårne sygdomme er en samlet betegnelse for sygdomme, der overføres af skovflåter. Flåter lever overalt uden for, hvor pattedyr og fugle færdes – fx skove, moser og enge – og kan være bærere af både bakterier eller virussygdomme, som kan blive overført til mennesker ved flåtbid.

Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Helse.
Afsnittet er sponsoreret af Pfizer. 
Show more...
8 months ago
31 minutes

Ramt af livet
Ramt af NF1: "Min rygsøjle har form som et S"
Omkring 2000 personer lever i Danmark med den sjældne genetiske sygdom Neurofibromatose 1 (NF1), der både kan nedarves fra forældrene eller vise sig som en nyopstået mutation. 

29-årige Sofie lever med den sjældne gen-sygdom NF1, der blandt andet giver hende en skæv ryg. Da Sofie gik i anden klasse, var ryggen 95 grader skæv og Sofie har gennem sin opvækst været igennem ni rygoperationer for at rette op på den. Sofie lever i dag et godt liv med sygdommen og arbejder dagligt for at hjælpe andre med NF1.

Podcasten er produceret af SundhedsTV
Afsnitet er sponsoreret af Alexion.
Show more...
10 months ago
33 minutes

Ramt af livet
Ramt af kronisk nyresygdom: "At få en ny nyre føles som at få et nyt batteri"
I dette afsnit af 'Ramt af livet' handler det om kronisk nyresygdom. Omkring 1 ud 10 danskere lever med nyresygdom. De mest komplicerede patienter med kronisk nyresygdom bliver behandlet på hospitalet, men de fleste med let og moderat kronisk nyresygdom følges i almen praksis.

53-årige Mikael har siden sin ungdom levet med IgA-nefropati – en langsomt fremadskridende nyresygdom. I 2021 blev hans sygdom så fremskreden, at han skulle i dialyse og blev skrevet på venteliste til en ny nyre. Lægerne opfordrede ham til også at spørge sine nærmeste, om de ville donere en nyre – og det var ikke en let snak at tage med sin omgangskreds. Men en dag ringer telefonen, og med ét lysner fremtiden.

Podcasten er produceret af SundhedsTV
Afsnitet er sponsoreret af AstraZeneca.
Show more...
10 months ago
32 minutes

Ramt af livet
Ramt af HIV på tværs af kulturer: "Hele skolen snakkede i krogene"
I dette afsnit møder vi Wilson, som blev født med HIV i Uganda i 1992. Allerede som 2-årig udviklede han AIDS, og lægerne tvivlede på, at han ville overleve længe. Men Wilsons moster nægtede at give op og bragte ham til Danmark i håb om bedre behandling. Trods svære år begyndte Wilson langsomt at kæmpe sig tilbage til livet. Fordi sygdommen er så stigmatiseret i Uganda, blev sandheden om hans HIV holdt skjult for ham af familien. Først som 12-årig opdager han ved et tilfælde, hvad han fejler – en opdagelse, der fører til en periode præget af frygt og ensomhed. I dag har Wilson et helt anderledes forhold til sin sygdom og arbejder for at nedbryde de fordomme, der stadig omgiver HIV.


Podcasten er produceret af SundhedsTV
Afsnitet er sponsoreret af Gilead Sciences.
Show more...
1 year ago
34 minutes

Ramt af livet
Ramt af arvelig osteoporose: ”Da min søster får brud på ryggen, går det op for mig, at jeg måske har osteoporose”
Connie havde aldrig overvejet, at hun kunne være særligt disponeret for osteoporose, selvom flere i hendes nærmeste familie havde sygdommen. Først da hendes søster faldt og fik flere brud på ryggen, blev Connie undersøgt. Resultaterne afslørede, at hun selv havde den samme sygdom, og nu opfordrer hun andre til at være mere opmærksomme på arveligheden.

Podcasten er produceret af SundhedsTV.
Afsnitet er sponsoreret af UCB.
Show more...
1 year ago
34 minutes

Ramt af livet
Ramt af HIV og identitetskamp: "Det var ikke så tæt et kram jeg fik mere"
I dette afsnit møder vi Claus, som fik konstateret HIV i 1998. Han deler både sin gribende historie om at finde frem sin identitet som transkønnet og søge flugt fra svære følelser gennem et misbrug, men også at få en hiv-diagnose og møde fordomme fra sin egen familie. I dag driver Claus en frisørsalon, hvor han møder en yngre generation, der er mere accepterende og åben.  

Podcasten er produceret af SundhedsTV
Afsnitet er sponsoreret af Gilead Sciences.
Show more...
1 year ago
33 minutes

Ramt af livet
Ramt af livet - live fra Folkemødet 2024: Er innovativ medicin det rene lotteri i Danmark?
'Ramt af livet' var med på Folkemødet 2024.


Her kan du lytte til Mette og Bjarne som begge fortæller om hvordan det er at leve med en kritisk diagnose. Først fortæller Mette sin historie om at leve med spredt brystkræft og de udfordringer, hun har mødt. Derefter fortæller Bjarne og hans hustru Lisbeth, hvordan de selv måtte arrangere behandling i Tyskland, da den behandling, der kunne hjælpe ham, ikke var tilgængelig i Danmark. 



Alt indhold er produceret af SundhedsTV - en del af Medicinske Tidsskrifter.
Arrangementet var sponsoreret af Gilead Sciences.


 
Show more...
1 year ago
45 minutes

Ramt af livet
Ramt af livet - live fra Folkemødet 2024: Fylder myter om hiv mere end fakta?
'Ramt af livet' var med på Folkemødet 2024.

Her kan du lytte til Jacob, som fortæller om hvordan det er at leve med hiv. Og Susanne Dam Poulsen, læge i infektionsmedicin på Rigshospitalet, giver sit lægefaglige blik på hvordan det er at leve med sygdommen i dag.

Alt indhold er produceret af SundhedsTV - en del af Medicinske Tidsskrifter.
Arrangementet var sponsoreret af Gilead Sciences.
Show more...
1 year ago
44 minutes

Ramt af livet
Ramt af livet - live fra Folkemødet 2024: Kampen mod bylder (HS)
'Ramt af livet' var med på Folkemødet 2024.

Her kan du lytte til Trine som fortæller om hvordan det er at leve med hudsygdommen HS. Og Rune Kjærsgaard Andersen, som er læge og PhD i dermatologi, giver sit lægefaglige blik på hvordan det er at leve med sygdommen. 

Alt indhold er produceret af SundhedsTV - en del af Medicinske Tidsskrifter.
Arrangementet var sponsoreret af Novartis.
Show more...
1 year ago
43 minutes

Ramt af livet
Ramt af HS - bylder i huden (del 2): "Jeg er meget mere end min sygdom"
Dette afsnit handler om hudsygdommen HS, der kan give bylder de steder på kroppen, hvor hud møder hud – det kan for eksempel være i armhulerne eller i lysken. Tilstanden kan være smertefuld og er desuden enormt tabubelagt.

22-årige Trine skulle forbi en række forskellige læger, før hun i foråret 2023 fandt ud af, at hun har hudsygdommen HS. I podcasten fortæller Trine om sit forløb og hvordan hun håndterer den til tider smertefulde sygdom i en hverdag, hvor hun også skal finde overskud til at være sammen med sine venner, passe sit studie og gå på arbejde.

Podcasten er produceret af SundhedsTV.
Afsnittet er sponsoreret af Novartis.
Show more...
1 year ago
34 minutes

Ramt af livet
Ramt af HCM (fortykket hjerte, del 2): "Hvis ikke jeg fik nyt hjerte, havde jeg ikke lang tid at leve i"
Dette afsnit sætter fokus på HCM, også kendt som hypertrofisk kardiomyopati eller fortykket hjertemuskel.

Da Daniel var 14 år, fik han at vide, at han havde hjertesygdommen HCM. I podcasten fortæller han, hvordan symptomer på sygdommen for alvor begyndte at påvirke ham i start 20’erne, hvor han fik åndenød, når han gik op ad en trappe, og havde svært ved at spise. En dag kollapsede han på sit arbejde og blev hastet på hospitalet. Hans hjerte var markant forstørret og han kom på venteliste til et nyt. I dag lever Daniel godt med sit nye hjerte, der har givet ham følelsen af at få livet igen.


Podcasten er produceret af SundhedsTV.
Afsnittet er sponsoreret af Bristol Myers Squibb.
Show more...
1 year ago
34 minutes

Ramt af livet
Ramt af osteoporose (del 2): “Det var et wake-up call at få osteoporose så ung”
Claire Ross Brown, blandt andet kendt som sekretæren i TV-serien Klovn, fik som bare 36-årig konstateret forstadier til osteoporose, også kaldet knogleskørhed. Som 50-årig har hun nu udviklet sygdommen i flere af sine knogler. Selvom det betyder, at hun lever med øget risiko for knoglebrud, insisterer hun på at leve et meget aktivt liv og holder fast i at gøre de ting der gør hende glad, samtidig med at nye sunde vaner langsomt finder vej til middagsbordet.

Podcasten er produceret af SundhedsTV.
Afsnittet er sponsoreret af Amgen.
Show more...
1 year ago
31 minutes

Ramt af livet
Ramt af HIV i det skjulte: "Det er hårdt at gå med alene"
Jacob er 35 år og blev diagnosticeret med HIV i 2016. Diagnosen kom som et chok, og han skjulte sin sygdom af frygt for stigmatisering. Men nu har Jacob besluttet at bryde tavsheden og dele sin historie med verden. Ved at tage mod til sig og være åben om sin HIV-status, håber Jacob at inspirere andre til at gøre det samme og fremme forståelse og accept. Dette er femte afsnit af fem om HIV.

Podcasten er produceret af SundhedsTV.
Afsnittet er sponsoreret af Gilead.
Show more...
2 years ago
35 minutes

Ramt af livet
Ramt af lymfekræft (del 2): "Vi kunne læsse ufiltreret af på hinanden"
Emma og Emma var begge i begyndelsen af 20’erne, da de hver især blev ramt af lymfekræft. De fandt hinanden gennem en blog og fulgtes derefter ad gennem sygdom og behandling. I podcasten fortæller de, hvordan det kunne føles overvældende at deltage i større arrangementer og ungeaftener med andre unge med kræft, men at de i hinanden fandt en fortrolig, som de kunne dele alle de svære følelser med. I dag er de begge erklæret raske og lever helt normale ungdomsliv.

Podcasten er produceret af SundhedsTV.
Afsnittet er sponsoreret af Roche.
Show more...
2 years ago
34 minutes

Ramt af livet
Ramt af HCM (fortykket hjerte, del 1): "Jeg havde meget svært ved at forstå det i starten"
Dette afsnit sætter fokus på HCM, også kendt som hypertrofisk kardiomyopati eller fortykket hjertemuskel. Søstrene Julie og Signe har arvet en genfejl fra deres mor, som en dag kan udvikle sig til den alvorlige hjertesygdom. I podcasten fortæller de, hvordan det som teenagere føltes at få beskeden om, at de havde arvet genfejlen, og hvordan de reagerede meget forskelligt.


Podcasten er produceret af SundhedsTV.
Afsnittet er sponsoreret af Bristol Myers Squibb.
Show more...
2 years ago
33 minutes

Ramt af livet
'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.

I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.