Fra på mandag og 14 dage frem mødes politikere, diplomater, klimaforskere, ngo’er og journalister til COP30 i Belém i Brasilien. Men giver det overhovedet mening med endnu en COP?  Dét spørgsmål synes Marie Sæhl og Otto Lerche Kristiansen er dumt – ikke desto mindre svarer de på det i Radio Informations store optakt til klimatopmødet, hvor vi også gør status over, hvordan det går med kloden. Danmark er blevet et strategisk smørhul for kokainsmugling, og to retssager om flere hundrede kilo flydende kokain i de danske farvande blotlægger smuglernes metode. Ida Nygaard Espersen tager os med ud til forbavsede hundeluftere i Sejerøbugten og forvirrede kriminelle i Kattegat. En ny bølge af bøger om incest og pædofili skyller ind over os, og Bodil Skovgaard Nielsen har fundet hele 14 eksempler på tendensen. Hun kommer sidst i programmet og fortæller om, hvordan de nye bøger adskiller sig fra de gamle klassikere om emnet, og om, hvordan de bør få os alle sammen til at forholde os til ubehagelighederne.

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af den amerikanske venstrefløjs nye håb, Zohran Mamdani. Vi bliver også klogere på, hvorfor inklusion på ti år er gået fra ideal til politisk tabersag. Og så anmelder vi en fremragende, ny svensk krimiserie, ’At koge bjørn’. --- Med al sandsynlighed bliver Zohran Mamdani, en 34-årig muslim og erklæret socialist, i næste uge valgt som New Yorks næste borgmester. Endda på et tidspunkt, hvor Det Demokratiske Parti er historisk upopulært, styret af fokusgruppeundersøgelse og rige donorer, bange for deres egne ideer. Mamdani er noget andet, og mange i hans nærhed er allerede begyndt at tale om ’Obama-vibes’. Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg gør os klogere på den progressive venstrefløjs nye håb i New York. I debatten om uro i klasselokalet, uregerlige elever og en folkeskole i krise, er inklusion blevet udråbt til en af hovedskurkene. For bare ti år siden var alle ellers enige om, at børn med særlige behov så vidt muligt skulle undervises sammen med deres kammerater. Men nu er det gamle ideal blevet en ny tids politiske tabersag. Louise Schou Drivsholm fortæller historien om, hvorfor det gik galt. Og så til spørgsmålet: Hvor meget man egentlig kan lære om menneskers forskellighed ved at lade dem koge en bjørn sammen? En hel del viser det sig, hvis man ser den svenske krimiserie At koge bjørn, baseret på Mikael Niemis roman af samme navn. Serien beskriver nybyggernes indtrængen på samernes områder i 1800-tallet – og alt det onde, vi retfærdiggør i civilisationens og fremskridtets navn. Anita Brask Rasmussen anmelder.

I ugens Radio Information runder vi både retssagen om den tidligere spionchef Lars Findsen, bestyrelsesudrensningen i Novo Nordisk, Guillermo del Toros nye ’Frankenstein’-film og intet mindre end den internationale retsordens historie --- Var det sagligt at orientere politikere om Lars Findsens cykeltyverier og SM-sex? Eller var det en personlig tilsværtning? Det er det grundlæggende spørgsmål, retten i Lyngby skal tage stilling til i retssagen mellem den tidligere spionchef og anklagemyndigheden. Sebastian Gjerding udlægger den komplicerede sag fra begyndelsen – med sans for både de kulørte detaljer og de principielle aspekter. Med en opsigtsvækkende manøvre satte 71-årige Lars Rebien Sørensen sig i denne uge enevældigt på magten i Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, der har stor indflydelse på dansk økonomi. Selv vil han helst ikke se bestyrelsesudrensningen »omtalt som et kup«. Det kunne man ellers sagtens argumentere for at gøre, mener Jette Aagaard og Kristian Villesen, der kalder hele manøvren for dybt bekymrende. I tusinder af år har vi mennesker forsøgt at sætte rammerne for, hvordan vi lever side om side på samme planet. Vi har lavet regler om stort set alt – lige fra, hvordan vi handler med hinanden, til hvornår og hvordan vi må gå i krig. Men i dag er det fælles regelsæt kommet under pres, og verdensordenen slår revner. William Sass og Johanne Breum Jacobsen fortæller i ny serie hele den internationale retsordens historie – og i dagens program forklarer de hvorfor. Og som om der ikke var uhygge nok at forholde sig til i den virkelige verden, så er den mexicanske instruktør Guillermo del Toro biografaktuel med en nyindspilning af Mary Shelleys gruopvækkende roman, Frankenstein. Men har verden virkelig brug for endnu en film om den gale videnskabsmand og hans misfoster? Det svarer Christian Monggaard på sidst i programmet.

I ugens Radio Information taler vi om Trumps våbenhvile – og hans nye verdensorden. Vi hører, hvordan Socialdemokratiet selv har været med til at skubbe sine egne vælgere ud af København. Og så går vi bag om det tynde kropsideal i slankemedicinens tidsalder --- Der er meget galt med Trumps våbenhvile. Men den er den eneste vej til at få stoppet massakren i Gaza. Samtidig kan våbenhvilen og måden, den er blevet til på, tjene som billede på Trumps nye verdensorden. Det er en verden, hvor personer står over principper, hvor relationer står over institutioner, og hvor magt står over legitimitet. Rune Lykkeberg udlægger i dagens program både våbenhvilen og den nye verdensorden. I forsøget på at forvandle København til en attraktiv storby har Socialdemokratiet skubbet sine egne vælgere ud af hovedstaden. Og nu melder problemerne sig: En ny måling sender partiet ned som kun det tredjestørste i København – efter Enhedslisten og SF. Spørgsmålet er, hvor længe endnu socialdemokraterne kan bevare magten i en by, som ikke længere er deres? Laura Friis Wang fortæller historien om Københavns og Socialdemokratiets forvandling. Og så skal det handle om noget så omskifteligt som skønhedsidealer. For hvad blev der egentlig af den kropspositivistiske bølge? I ved, den der hyldede alle former og størrelser og førte til plus size-modeller på catwalken? Det korte svar er: den er væk. Nu skal kroppen igen disciplineres, moduleres og kontrolleres – med andre ord: være tynd. Og med slankemedicinens fremkomst er der ikke længere nogen undskyldning. Bodil Skovgaard Nielsen aflægger rapport fra sit eget personlige træningscenter.

Ugens Radio Information handler naturligvis om våbenhvilen i Mellemøsten. Men vi skal også høre, hvorfor remigration tegner til at blive den nye front i udlændingepolitikken. Og så får vi forklaringen på, hvorfor filmaktuelle Anders Thomas Jensen er en moderne Erik Balling --- En egentlig fredsaftale mellem Hamas og Israel er pludselig rykket ind i mulighedernes verden, efter parterne torsdag blev enige om en våbenhvile. Aftalen kommer lige over to år efter Hamas’ angreb mod Israel, der blev startskuddet til den blodige krig, som har raset lige siden med store konsekvenser for civilbefolkningen i Gaza. Chefredaktør Anton Geist udlægger våbenhvilens perspektiver og vejen til fred – og svarer samtidig på spørgsmål som: Ved israelerne godt, hvad der foregår i Gaza? Og hvis de gør, hvorfor har der så ikke været større protester over krigen? Et af svarene finder man måske i Eli Sharabis bog Gidsel – 491 dage i mørket, der udkom på toårsdagen for massakren. Hvis man gik og troede, at udlændingespørgsmålet var neutraliseret i dansk politik, så kan man godt tro om. Dansk Folkeparti – og store dele af den europæiske højrefløj – er nemlig hastigt på vej et sted hen, hvor hverken Frederik Vad (S) eller Marine Le Pen kan eller vil være med. Det handler om ’remigration’ – altså, ideen om at sende herboende indvandrere og efterkommere ud af landet i tusindtal. Mathias Sindberg og Sebastian Gjerding fortæller om den højrepopulistiske idé, der tegner til at blive den næste store front i udlændingedebatten.  Og endelig skal vi også tale om Anders Thomas Jensens nye film Den sidste viking, der som sædvanlig har Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som voldspsykopatiske revykarakterer med psykologisk dybde. Christian Monggaard, der netop har skrevet en hel bog om den filmaktuelle instruktør, forklarer, hvorfor Anders Thomas Jensen er vor tids Erik Balling – eller måske endda ligefrem Ludvig Holberg.

Ugens Radio Information handler om SF, der har meldt sig ind i kampen om overborgmesterposten i København. Om vores fremtidige drikkevand, der trues af farlige kemikalier fra landbruget. Og så siger vi et sidste farvel til Jørgen Leth --- Siden posten som overborgmester i København blev oprettet i 1938, har titlen tilhørt socialdemokrater. Men står det til SF’s spidskandidat, Sisse Marie Welling, skal magten skifte. Laura Friis Wang og Natalie Barrington Rosendahl udlægger SF’s beslutning om at gå efter overborgmesterposten i København – og hvilke konsekvenser det kan få for valgkampen i hovedstaden. Vi får også besøg af vores utrættelige graverredaktion, som i en ny serie, ’Det Giftige Danmark’, har gravet sig hele vejen ned til grundvandet. Her truer pesticidrester fra landbruget nemlig vores fremtidige drikkevand – og dét i en grad så miljøministeren nu advarer om, at det ikke kan fortsætte, hvis vi også vil have rent vand i vandhanerne om 20, 30, 40 år. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Christian Monggaard kigger også forbi for at riste en rune over digteren og – ikke mindst – filmskaberen Jørgen Leth, der døde i denne uge, 88 år gammel. Med hans død siger vi også farvel til en særlig type instruktør – auteuren. Og endelig skal du hænge på til sidst, for her vil Rune Lykkeberg begejstret fortælle om Informations helt nye weekendavis, der er på gaden fra i dag, fredag.

I ugens Radio Information skal det handle om dronerne over Danmark og hybridkrigens anatomi. Vi tegner også et portræt af den amerikanske techfyrste Peter Thiel. Og så slår vi en krølle på tredje og sidste sæson af DR-serien ’Carmen Curlers’   Hvis dronerne over de danske lufthavne var en generalprøve, har de udstillet hvor dårlige vi er til at håndtere den summende trussel fra oven. Spørgsmålene, som nu retter sig mod regering og myndigheder, er: Hvordan kunne det ske? Hvorfor er vi ikke bedre forberedt? Og hvordan får vi et bedre droneforsvar? Men lige bag de åbenlyse spørgsmål, tårner et endnu større sig op. Niklas Hessel og Bo Elkjær udlægger hybridkrigens dilemma: Hvordan svarer vi igen på de vedvarende provokationer, så vi på den ene side ikke står helt tandløse tilbage, men på den anden side heller ikke risikerer en eskalering? Den mest indflydelsesrige intellektuelle på USA’s højrefløj lige nu er den amerikanske tech-investor Peter Thiel. Han har fingrene i alt fra Facebook over PayPal til overvågningsgiganten Palantir. Men hvor stor er hans politiske magt? Og hvilket samfund drømmer han om?  Matthias Dresler-Bredsdorff og Mathias Sindberg tegner sammen et portræt af den mørke techfyrste, som skaber den verden, vi andre lever i. Og så skal det handle om tredje – og sidste! – sæson af DR-serien Carmen Curlers, som gennem et utal af loyalitetskonflikter fortæller den store historie om Danmarks forandring gennem den lille historie om en arbejdsplads i provinsen. Lone Nikolajsen er begejstret. Og endelig er der også store nyheder fra vores egen lille verden. Informations direktør Stine Carsten Kendal fortæller om den kommende avisomlægning, der betyder et farvel til lørdagens printavis og et goddag til én stor samlet fredagsavis: Information Weekend.

Drabet på Charlie Kirk har sat USA i brand, og dem, der skulle slukke flammerne, kaster bare mere benzin på bålet. I hvad der ligner en koordineret indsats, er Trump og resten af MAGA-bevægelsen i fuld gang med at nære hadet og bruge sorgen til at dæmonisere venstrefløjen og retfærdiggøre nye indgreb over for politiske modstandere. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg tegner et øjebliksbillede af et splittet amerikansk samfund, hvor for få har interesse i at tale konflikten ned, og for mange tjener penge på at radikalisere katastrofen. Vi skal også tale om synet på vores børn, som er blevet en moderne kampplads herhjemme. Er vi ved at tabe en hel generation på gulvet, fordi ingen autoriteter længere kan eller vil sætte grænser? Eller er dét en karikeret og politisk belejlig forfaldsfortælling? Debatten raser blandt politikere, forskere, organisationer og internetkrigere. Louise Schou Drivsholm guider os rundt i de forskellige positioner – mellem AULA-børn, curlingforældre og politiske stråmænd. Og hæng på til sidst i programmet, for her skriver Christian Monggaard nekrolog over skuespilleren, filminstruktøren og førsteelskeren Robert Redford, der døde i denne uge, 89 år gammel. Som den måske sidste rigtige filmstjerne fra det traditionelle, studiebaserede Hollywood, var Robert Redford meget mere end sit smukke ydre. Til det sidste var han også en skarp iagttager af det amerikanske samfund, og i 2014 sagde han til The Hollywood Reporter: »Jeg er født med et hårdt øje. Måden, jeg så ting på, jeg kunne se, hvad der var galt. Jeg kunne se, hvad jeg kunne gøre bedre. Jeg udviklede en slags mørkt syn på livet, når jeg så på mit eget land.« Dét syn er ikke blevet mindre aktuelt efter hans død.

Der er uger, hvor alting synes at ske på samme tid. Hvor den ene gule breaking-bjælke afløser den anden, og hvor man dårligt nok tør gå i seng af frygt for, hvad man vågner op til. Sådan en uge har vi netop lagt bag os – og det sætter naturligvis sit præg på ugens Radio Information. Natten til onsdag fløj mindst 19 russiske droner ind i polsk luftrum. NATO-fly kom på vingerne og skød fire af dem ned. I timevis var flere polske lufthavne lukket, mens resten af verden holdt vejret. Ifølge Polens premierminister, Donald Tusk, står Europa nu i en situation, der er »det tætteste, vi har været, på en væbnet konflikt siden Anden Verdenskrig«. Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i den russiske provokation, som følger Kremls velkendte drejebog: ’Salamimetoden’.  Mathias Sindberg kommer også forbi for at tegne et portræt af podcastværten, MAGA-aktivisten og Trumps politiske ven, Charlie Kirk, der onsdag blev skuddræbt ved et debatarrangement i Utah. Hvem var den nu afdøde, kontroversielle debattør, hvordan har han været til gavn for Trump – og hvilke politiske konsekvenser risikerer hans død at få? Vi runder naturligvis også Israels angreb på Hamas’ hovedkvarter i Qatar tirsdag, hvor endnu en rød linje i krigen blev overskredet. Spørgsmålet, som står tilbage, er: Hvor går grænsen for Netanyahus straffrihed? Anton Geist gør os klogere. Og endelig når vi omkring en opsigtsvækkende dom fra retten i Lyngby, der i denne uge slog fast, at det ikke i sig selv er strafbart at omtale en transkvinde som en mand. »Bravo« lød det kort efter på X fra en af de store stemmer i det trans-kritiske miljø, Harry Potters mor, stjerneforfatteren J.K. Rowling. Ida Nyegaard Espersen gør os klogere på en sag, der ikke bare handler om to uenige personer i Lyngby – men om to ideologiske bevægelser i verden, der begge insisterer på at kæmpe for kønsrettigheder. 

I 10-året for flygtningekrisen genfortæller vi historien bag billedet af ’Spyttemanden’. Vi taler også om Højesterets dramatiske opgør med efterretningstjenesterne, og så skal vi til autokratisk topmøde i Beijing   Husker du billedet af Spyttemanden? Ham, som stod på en motorvejsbro i Rødby og spyttede efter de flygtninge, som gik nede på vejen? Billedet blev et af de mest ikoniske billeder på flygtningekrisen i 2015, men det fik også store konsekvenser for den kvinde på billedet, som fejlagtigt blev forvekslet med spyttemandens kone – og det blev skyld i både søvnløse timer og flere års dårlig samvittighed for Informations fotograf Sigrid Nygaard, der stod bag kameraet. I anledning 10-året fortæller hun hele historien om ’Spyttemanden’ – og den mediestorm, som siden fulgte. Ugens sensationelle dom i Samsam-sagen er et led i et dramatisk opgør om retsstaten, og budskabet fra Højesteret til efterretningstjenesterne er ikke til at misforstå: Ret ind. Der er grænser for, hvad tjenesterne kan slippe af sted med at hemmeligholde. Og forstod de det ikke med Findsen-sagen, så har Højesteret nu gentaget pointen i sagen om Samsam. Journalist Ulrik Dahlin og journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger det opsigtsvækkende retsstatsdrama. Og endelig skal vi til Kina, hvor Xi Jinping har afholdt autokratisk topmøde med deltagelse af både Putin, Modi og Kim Jong-un og med en historisk stor militærparade som afslutning. Hvilke signaler blev der sendt i løbet af de fire dages festligheder, hvem var de tiltænkt – og er det skitsen til en ny verdensorden, vi så folde sig ud? Udlandsredaktør Lene Winther og chefredaktør Rune Lykkeberg gør os klogere.

I ugens Radio Information runder vi statsministerens undskyldning til de grønlandske kvinder. Vi taler om Israels angreb på pressen i Gaza, og så skal det handle om danskernes passionerede forhold til hakket oksekød --- I 1960’erne og 1970’erne fik tusindvis af grønlandske kvinder opsat spiral mod deres vilje. Det skete på piger helt ned til 12 år, i flere tilfælde uden deres vidende og med store konsekvenser for deres helbred. Alt sammen som et led i de danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningstilvækst. Onsdag i denne uge kom så endelig den undskyldning fra Mette Frederiksen og den danske stat, som kvinderne har ventet længe og tålmodigt på. Moderne Tider-redaktør Lærke Cramon fortæller historien om Spiralkampagnen og de kvinder, som betalte prisen for en kølig, kolonial kalkule. Mandag i denne uge angreb det israelske militær to gange inden for kort tid Nasser-hospitalet i byen Khan Younis i det sydlige Gaza. 20 personer, herunder fem journalister blev dræbt. Et tragisk uheld, hævder Netanyahu. Men i så fald et tragisk uheld, der bliver ved med at gentage sig. I alt vurderes omkring 200 journalister at være blevet slået ihjel i løbet af krigen. Og hver gang en journalist bliver dræbt, er der én mindre til at fortælle omverdenen om den katastrofe, der udspiller sig. Journalistisk chefredaktør Anton Geist og fotoredaktør Sigrid Nygaard fortæller om sagen – og om vanskelighederne ved at dække en konflikt, som vestlige medier ikke har adgang til. Og endelig skal det handle om danskernes forhold til oksekød, ikke mindst til den hakkede af slagsen. Prisen på den populære fars stiger, og det er blevet et politisk problem for Mette Frederiksen, der har lovet danskerne fri og billig adgang til spaghetti med kødsovs. Men hvordan gik det egentlig til, at det hakkede oksekød kom til at indtage en så prominent plads i dansk madkultur, at det betragtes som afgørende vigtigt at kunne servere det flere gange om ugen? Mikkel Vuorela kigger forbi og serverer det hakkede køds kulturhistorie – samt et svar på, hvad oksefarsen har at gøre med at føle sig som et godt menneske.

I ugens Radio Information analyserer vi fredsbestræbelserne mellem Ukraine og Rusland. Vi forsøger også at lære af Finlands dyrekøbte erfaringer med den store nabo mod øst. Og så ser vi nærmere på et stykke hudfarvet velcro, der tjener som et slags relikvie i en skønhedsreligion med influencere som apostle --- Det transatlantiske forhold døde ikke i denne uge. Det er muligvis den bedste – og eneste – konklusion, man kan fremdrage af mandagens bizarre møde i Det Hvide Hus. Men hvad får Europa egentlig ud af at deltage i et teater, hvor Trump er kongen og alle andre det sleske hof? Og findes der overhovedet en realistisk plan for fred, eller er det alt sammen bare et stort show? Rune Lykkeberg og Niklas Hessel analyserer de aktuelle fredsbestræbelser. Og vi bliver i temaet, for på gæstelisten over europæiske notabiliteter ved mødet i Det Hvide Hus mandag stak et enkelt navn ud: Alexander Stubb, den finske præsident. Hvilken rolle spiller han i de aktuelle forhandlinger? Og hvad kan Finlands dyrekøbte erfaringer med Rusland i det hele taget lære os i den aktuelle situation? Hør vores dansk-finske korrespondent Mikkel Vuorela fortælle om Finlands – og hans egen families – historie med den aggressive nabo mod øst.  Og endelig har Kim Kardashian lanceret en ansigtsmaske, der skal opstramme hage og hals. Jo, den er god nok. Men hvad er det egentlig, folk køber, når de køber hendes produkt? Hør Bodil Skovgaard Nielsen forklare sidst i programmet, hvordan et stykke hudfarvet velcro er blevet et relikvie i en moderne skønhedsreligion, der har gjort influencere til vor tids apostle. 

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af Steve Witkoff, der blev venner med Trump over en ostesandwich og nu skal skabe fred i verden. Vi taler også om afviklingen af den internationale udviklingsbistand, og så runder vi en på alle måder idiotisk debat om bukser og gener --- Når Donald Trump og Vladimir Putin mødes i Alaska fredag, skyldes det i høj grad forarbejdet fra en af Trumps nærmeste og ældste venner. Nemlig USA’s særlige udsending Steve Witkoff, der allerede har holdt flere møder med den russiske præsident  – senest i sidste uge. Witkoff har Trumps tillid og er blevet en nøgleperson i præsidentens bestræbelser på at skabe fred mellem Rusland og Ukraine. Men hvem er denne 68-årige tidligere ejendomsmogul, som i sin tid mødte Trump over en osteskinkesandwich i New York? Og er han overhovedet klædt på til jobbet? Ida Nyegård Espersen tegner et portræt. I Sudan er der udbrudt kolera, en fødevarekrise truer i Nigeria, Gaza er sin egen historie, og både Yemen og Congo er på randen af kollaps. De humanitære kriser er uhyggeligt nærværende. Men hjælpen har aldrig været længere væk. Bunden er nemlig gået ud af den internationale udviklingsbistand – senest med Trumps beslutning om helt at nedlægge det store amerikanske hjælpeprogram USAID. Nu er det America First. Men er det overhovedet i USA’s egen interesse at afvikle udviklingsbistanden? Og hvad betyder det for verdens fattigste? Mathias Sindberg kigger forbi. »Sydney Sweeney has great jeans«, hedder det i en af de mest omdiskuterede reklamer i nyere tid. ’Jeans’ med j, altså bukser. Eller var det ’genes’, med g, altså gener? Det er spørgsmålet, som har optaget millioner af mennesker de seneste uger. For var budskabet i tøjreklamen med den amerikanske skuespiller i virkeligheden racistisk? Eller var kritikken af reklamen bare typisk woke? Venstrefløj mod højrefløj, de røde mod de blå, vi har hørt historien før – eller har vi? Hør Matthias Dresler-Bredsdorff udrulle, hvad sagen egentlig handler om, og hvad den kan lære os om det ofte usynlige propagandaarbejde, der former vores debatter – og vores forargelse. Velkommen til.

I ugens Radio Information taler vi om internetporno i børnehøjde og seniordating som reality-tv. Og så runder vi krigen i Gaza, hvor presset stiger på Netanyahu --- Selv om det ifølge straffeloven er forbudt at sælge »utugtige billeder eller genstande« til personer under 16 år, så har der længe været fri adgang til det hele på internettet. Men nu vil EU med Danmark som foregangsland forsøge at begrænse børns adgang til internettet, herunder til pornosider. Det skal ske via en fælleseuropæisk applikation til alderstjek – men er en teknisk løsning overhovedet en løsning? Sebastian Gjerding udlægger dilemmaerne i det nye tiltag, som samtidig er et opgør med hele forestillingen om internettet som et frit og ureguleret helle.  I 22 måneder har Israel ført krig mod Hamas. I 22 måneder har den palæstinensiske civilbefolkning betalt prisen. Og i 22 måneder er Gaza blevet et stadigt mere ubeboeligt sted. Over 60.000 personer er blevet dræbt, herunder 18.500 børn, og 3,3 mio. mennesker har behov for humanitær hjælp. Alligevel planlægger Israel nu at eskalere krigen yderligere med en offensiv ind i det allerede smadrede Gaza. Både internationalt og internt i Israel vokser kritikken og presset imidlertid på Netanyahu for at afslutte krigen, fortæller Anton Geist. Gammel kærlighed ruster ikke, siger man, og tesen bekræftes i DR’s nye datingprogram, Hotel Romantik, hvor 20 gråhårede mænd og kvinder indlogerer sig på et alpehotel i Schweiz for at opsøge en måske ’sidste-chance-for-romance’. Her møder vi blandt andre Hans, der aldrig fik den familie, han drømte om, Lise-Lotte, der mistede et barn i et trafikuheld, og Kirsten, hvis mand tog sit eget liv. På den baggrund – og som vores anmelder Lone Nikolajsen formulerer det – »bliver dét at svinge sig lystigt rundt i en partybus til en respektindgydende handling i al sin hårdt tilkæmpede munterhed«. Hør hende uddybe sidst i programmet. Velkommen til.

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med Matthias Dressler-Bredsdorff om hans nye bog ’Efter faldet’ --- En dag i september dør Matthias’ far i en faldulykke. Blandt hans efterladenskaber findes et manuskript, der opruller en fortiet familiehistorie om nazisme, modstand og borgerlig dekadence. Da onkler og tanter dukker op fra øst og vest for at deltage i bisættelsen, hvirvles fortiden op og spørgsmålet melder sig: Hvem var faren egentlig? Efter faldet er en fortælling om drømme og sammenbrud og en personlig beretning om at miste. Bogen er Matthias Dressler-Bredsdorffs debut som forfatter, og i denne sommertale med Rune Lykkeberg, som er optaget foran et livepublikum i Informations kantine, taler han om den bog, han har skrevet, og om den bog, han egentlig ville have skrevet. Matthias Dressler-Bredsdorff (f. 1988) er skribent ved Dagbladet Information. Han har tidligere været tilknyttet Sorbonne Université som lektor i dansk.  Du kan købe bogen her – hvis du er abonnent, får du 20 procents rabat. Hvis ikke du er abonnent, kan du lige nu få 1 måned gratis her.

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit holder han kritikersalon med Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Sammen har de set tre aktuelle tv-serier, der alle handler om penge og klasse --- Hvad skal man egentlig se i tv? Udbuddet bliver stadigt større, og ingen synes rigtigt at have overblikket længere. Det har vi heller ikke på Information. Men i anledning af sommeren har Rune Lykkeberg inviteret tre af avisens skarpeste kritikere i studiet for at filmsludre om tre tv-serier, der alle har det til fælles, at de handler om penge og klasse.  I ’Information ser fjernsyn’, som vi kalder dette sommerlige formeksperiment, kaster Rune Lykkeberg og et panel bestående af Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff sig over følgende tre serier: Reservatet (Netflix), skrevet af Ingeborg Topsøe og instrueret af Per Fly. Løgnen (TV2 Play), skrevet af Karina Dam og instrueret af Louise Friedberg. Samt Andre folks penge (DR TV), skrevet af Jan Schomburg og instrueret af Dustin Loose og Kaspar Munk. Sidst i programmet giver de tre kritikere hver deres pengerelaterede kulturanbefaling til videre fornøjelse ude i sommerlandet.  Anmeldelsen af Maria Kjær Themsen, som bliver omtalt, kan findes her.

I sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. For niende år i træk mødes han med sin mentor og ven Bo Lidegaard i det vestsjællandske i denne udgave af det, vi har valgt at kalde ’Sommersamtaler’. Her gennemgår de blandt andet, hvordan vi lige nu gennemlever en udvikling, vi aldrig har se mage til i vores levetid, og hvordan verden er ved at forandre sig fundamentalt i kølvandet på Trumps anden præsidentperiode, Kinas voksende magt og krigen i Ukraine. Samtidig er vi er midt i en overgang fra 80 års markedsøkonomi til en moderne udgave af en krigsøkonomi, og forskellen på de to er fundamental. Nu er det ikke længere samhandel med resten af verden, men evnen til at opkøbe og producere krigsmateriel, der bliver afgørende for vores fremtid. Undervejs i samtalen kalder Bo Lidegaard det desuden et ’historisk svigt’, at vi har overladt den offentlige samtale til amerikanskejede sociale platforme. Den udvikling mener han nemlig er en større trussel mod vores demokrati, end Rusland er. Hør hvorfor i denne udgave af sommersamtaler.

Hen over sommeren vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med to af redaktørerne bag en ny bog, der bringer ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark --- Hvad vil det sige at være palæstinenser i Danmark? Det seneste års offentlige debat har vist, at det har været svært for vores statsminister og mange andre at anerkende, at de palæstinensere, der er i Danmark, er danskere ligesom alle andre og skal omfattes med samme solidaritet og minimum af sympati. Man kan begræde, at det ikke falder naturligt, men det nytter ikke noget. Det, der nytter, er at dele historier og livsfortællinger med hinanden. Tidligere på året udkom en vigtig bog med titlen Palæstinenseren. Den består af ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark. Hvordan dén identitet både kan være en byrde og en kilde til stolthed. Og hvilke store historier, der gemmer sig i den – men også hvilke krav og forventninger, som følger med. I denne uges sommersamtale taler Rune Lykkeberg med to af redaktører bag bogen om deres erfaringer som dansk-palæstinensere. Gæsterne er: Journalist Layal Freije, der bl.a. er radiovært på programmet Gaza FM på Radio IIII og skriver om Mellemøsten for Information. Hendes bedsteforældre kommer fra Al-Khalisa. Og jurist Tarek Ziad Hussein, der er direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK) og bl.a. forfatter til bogen Det sorte skæg. Tareks familie stammer fra Sha’ab på farens side og Sheikh Danun på morens side. Palæstinenseren - Personlige refleksioner over arven fra Palæstina udkom på Gads Forlag tidligere i år og kan købes i enhver boghandler. 

Ugens Radio Information er sæsonens sidste ordinære af slagsen. Men så er det heldigt, at vi både har historien om en ræverød new yorker, en virkelig god tv-serie, man lærer noget af, og et stykke solidt miljø-graverjournalistik --- Zohran Mamdanis sejr ved de demokratiske primærvalg til borgmesterposten i New York er en vaskeægte sensation. I februar lå den erklærede socialist til at få én procent af stemmerne, men så rullede bolden. Måske fordi hans kampagne har været entydigt fokuseret på letforståelige og bredt appellerende løfter som gratis busser, fri børnepasning, loft over huslejerne og højere skat til de rige. Som han sagde: »Det her er den rigeste by i det rigeste land i verdenshistorien, men arbejderklassen, der har bygget den, kan ikke bo her.« Mathias Sindberg tegner et portræt af manden, der for nogle er en helt, og for andre et symptom på, hvor dyb Demokraternes krise er.   Vores fremragende kulturredaktør og historienørd Anita Brask Rasmussen har set TV2’s nye arkæologi-spændingsserie Danefæ, som hun mener udgør en »elegant sammenskrivning af en nutidig ægteskabelig krise og et af de store diskussionspunkter i arkæologien: I hvor høj grad et kønnet blik på fund og kilder har præget vores opfattelse af magtfordelingen på Harald Blåtands tid«. Hun kommer i studiet og uddyber. Og så skal det handle om pesticider. De mest skadelige for mennesker og miljøet, hvis brug ifølge EU-Kommissionen skal halveres frem mod 2030. Men i Danmark er salget tværtimod steget markant, viser beregninger, som Information har foretaget på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen. Lasse Schou Andersen og Bo Elkjær er gæster. 

Ugens Radio Information handler om det store Trump-show ved ugens NATO-topmøde, om den lovløse verden som krigen mellem Iran og Israel åbenbarer, og om at cigaretterne tilsyneladende er blevet tilgivet, og nu er tilbage i popkulturen --- »Trumps angreb på Iran og hans allieredes knæfald er et klart signal om, at de ikke bøjer sig for regler eller institutioner, men for overmagtens realitet. Det er et budskab til alle: Velkommen til den lovløse verden.« Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder i denne uge – bl.a. med adresse til statsminister Mette Frederiksen. Chefredaktøren uddyber i dagens program. Vi skal også til NATO-topmøde i Haag, hvor NATO-landene forpligtede sig til forsvars- og sikkerhedsudgifter på hele 5 procent af BNP. Og hvor vores Europa-korrespondent Tore Keller var til pressemøde med hele balladens hovedperson: Donald Trump. En samlet NATO-kreds havde tilsyneladende besluttet at kæle eftertrykkeligt for den amerikanske præsidents ego, og umiddelbart gav det pote – altså, lige til han taler med nogle andre og ændrer mening, lyder analysen fra Tore Keller. Og endelig skal det handle om cigaretternes kulturelle genkomst. Vi ved, at de er skadelige for helbredet, og alle er enige om, at tobaksindustrien er ond. Alligevel har cigaretterne igen fået kulturel medvind, siger vores kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen. Men hvorfor?