For at forstå den rolle, som techselskaber som Microsoft, Palantir og Amazon har spillet i Ukraine, er vi nødt til at anvende en alternativ forståelse af det velkendte forretningskoncept SaaS (Software-as-a-Service).
I Ukraine kan SaaS med rette ses som Sovereignty-as-a-Service eller suverænitet-som-en-service. Det forklarer Tobias Liebetrau, lektor med speciale i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik på Københavns Universitet, der er ugens gæstevært i Radar-podcasten.
»Hvis jeg var køber, ville jeg jo synes at det var meget interessant, at nogen kunne tilbyde mig et produkt, som de kunne vise mig faktisk igen var anvendeligt i en praktisk virkelighed, og ikke kun i en sandkasse et sted hvor man har siddet og øvet og leget. Har kan man se at det faktisk virker, og især måske i salg til nogle lande som også ser Rusland som en fjende,« siger han.
Ugens Radar kigger på omkostningerne ved, at selskaber begynder at operere på lige linje med stater, og hvad det betyder, når lande ikke længere selv har magten over infrastruktur, der er afgørende for sikkerhed og selvforsvar.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Tobias Liebetrau, lektor i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik, Københavns Universitet
OpenAI og Microsoft skal levere »suveræn tysk« kunstig intelligens: Eksperterne vrider sig
Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark
Det skulle have været »det nye Google« og sågar et dansk et af slagsen, men i sidste uge endte det i stedet med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. I denne uges udgave af Radar opruller Frihedsbrevets chefredaktør den gamle saga om den danske edtech-komet CanopyLab, virksomhedens »crazy AI engine« og direktøren Sahra-Josephine Hjort. Og så kommer Ingeniørens journalist Mats Magnussen hvorfor tvangsopløsningen af CanopyLab måske alligevel ikke er det sidste vi har hørt til Sahra-Josephine Hjort.
Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Mads Brügger, chefredaktør ved Frihedsbrevet, og Mats Magnussen, journalist ved Ingeniøren.
'Tech-dronning' konkurs i Danmark: Canopylab kører videre i Mexico
Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald
Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller
Hvis ikke EU kraftigt lemper eller ligefrem afskaffer sine tech-reguleringer, så truer Trump med sanktioner. Og EU er der meget mere på spil end blot GDPR-petitesser, advarer sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo, som mener at EU står over for et uundgåligt brud med Trumps USA, hvor MAGA vil have magt til at bestemme andre suvræne staters love.
I denne uges udgave af Radar gennemgår vi truslerne fra den amerikanske præsident, motivationen bag, samt hvad det kan få af konsekvenser hvis unionen giver efter for amerikansk pres og hvis den ikke gør.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren
Medvirkende: Sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo
Mens Trump går i flæsket på EU's techlove, gambler Europa med meget mere
Amerikansk myndighed opfordrer Big Tech til at udfordre EU-love
Dækningen af det kontroversielle EU-forslag om scanning af digitale beskedtjenester for børnemisbrugsmateriale - med tilnavnet Chatkontrol - har handlet meget om privatliv. Formentlig med rette.
Knap så opmærksomhed har det bureaukratiske dynd, som forslaget risikerer at begrave danske og europæiske virksomheder i, fyldt i spalterne. Og særligt justitsministerens nonchalante holdning til erhvervslivets byrder vækker kritik fra Dansk Industri Digitals branchedirektør Andreas Holbak Espersen.
»Jeg så vores kære justitsminister i Politiken i weekenden sige, at han kunne ikke se byrden for erhvervslivet, medmindre man havde en sidegechäft med at dele børnepornografi. Det synes jeg måske er sådan lige lovligt kækt,« siger han.
I dagens afsnit tager vi et deepdive på forslagets teknik og konsekvenser, og vi debatterer med Digitalt Ansvar og Dansk Industri om balancerne mellem bekæmpelse af børnemisbrugsmateriale, privatliv og erhvervsinteresser.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren
Medvirkende: Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital og Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar
Digitaliseringsminister Caroline Stage har sat et ambitiøst mål for AI. Der skal spares 30.000 årsværk i det offentlige med kunstig intelligens frem mod 2035. Indtil nu er samlet facit dog 34,35 årsværk for hele landet.
En række aktindsigter viser dog, at måltallet er en ren politisk ambition. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group, der af ministeren var sat til at regne på effektiviseringspotentialet, nåede frem til 20-25.000 årsværk. I 2023 blev der via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne sat en ambition, der hed 10.000 årsværk i løbet af ti år. Her var sparemidlet dog bredt formuleret via implementering af »ny teknologi«.
Dansk digitalisering drives frem oftest af netop spareiver og produktivitetsgevinster, men hvor nemt er det for virkelighedens offentligt ansatte at indfri Djøf'ernes regnestykker?
»Det er en meget prognose- og scenarieorienteret måde at arbejde på. Og det er jo legitimt nok at sige, at vi har en presset offentlig sektor, og vi er nødt til at reducere, siger lektor i offentlig digitalisering Ursula Plesner fra Copenhagen Business School.
»Men hvis man gør det sådan lidt spekulativt og lidt scenariebaseret og på relativt lang afstand, er sådan en organisatorisk praksis, hvor der netop galt afsættes ressourcer til implementeringen osv., så får man problemer i en offentlig sektor, der skal løbe utrolig stærkt for at kompensere for, at tingene bliver skudt ind arbejdslivet på den måde.«
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren
Medvirkende: Ursula Plesner, lektor i offentlig digitalisering på CBS og Louise Olifent, journalist på Ingeniøren
Kom bag kulissen på kæmpe AI-spareplan: Sådan trak regeringen 30.000 årsværk op af hatten
»AI har brug for filosofi.«
Det mener NLP-professor og ny centerleder Anders Søgaard - Men hvorfor egentlig det?
I ugens episode af Radar fortæller professor Anders Søgaard om hans nye forskningscenter Center for Philosophy of Artificial Intelligence på Københavns Universitet, og vi vender problematikkerne omkring den måde vi taler om sprogmodeller og kunstig intelligens på i den offentlige debat, i forskning og i politik - vi er nemlig ikke enige om præmisserne for- og definitionerne af det vi taler om når vi taler om ‘AGI’, ‘transparens’ og ‘fairness’, og dét rykker konstant barren for hvornår teknologien faktisk lykkes, mener Anders Søgaard, hvis nye forskningscenter skal bidrage til at rydde op i samtalerne og begrebsforvirringen:
»Dataloger er grundlæggende rigtig gode til at komme fra A til B, men dårlige til at vælge det der B,« siger professor i sprogteknologi Anders Søgaard, som mener at det bliver en samfundsmæssig udfordring når man beder dataloger om at lave AI-løsninger, der er fair og transparente uden at vi har en fælles klar forståelse af hvad fairness og transparens konkret betyder i kontekst af teknologien, det samfund og den situation, som modellerne indgår i.
»I praksis er det komplekst at definere, hvad fairness er - det har filosoffer været optaget af i mange tusind år - og det ville være helt vildt ærgerligt hvis dataloger lidt i blinde optimerer for hjemmelavede definitioner for hvad fairness eller rimelighed er eller abonnerer på en mere eller mindre tilfældigt udvalgt definition fra samfundsfilosofiens historie.«
Vært: Therese Moreau, journalist og lederskribent, og Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent
Medvirkende: Anders Søgaard, professor i natural language processing og machine learning på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og centerleder for Center for Philosophy of Artificial Intelligence (CPAI).
SVM-regeringens forslag til en ny PET-lov har vakt markant opsigt i forhold til, hvor meget de danske spionagenturers metoder normalvis diskuteres i den brede offentlighed.
Særligt forslaget om at lade Politiets Efterretningstjeneste sammenkøre enorme mængder data fra offentlige registre, internetaktivitet, databrokere, lovlig politisk aktivitet og diverse samarbejdspartnere for at analysere det med AI har vakt furore.
Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge og mangeårig aktiv stemme i debatten om sundhedsdata, mener, at PET dybest set vil være i stand til at lave genetisk profilering af hele den danske befolkning, hvis tjenesten får lov at analysere på baggrund af sundhedsdata, CPR-numre og slægtsforhold. Vi taler også med tidl. PET-agent Stiig Wæver, der er meget bekymret for, at så store mængder data kan indsamles uden dommerkendelse.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og Therese Moreau, journalist og lederskribent
Medvirkende: Thomas Birk Kristiansen, læge, og Stiig Wæver, tidl. PET-kildefører og selvstændig sikkerhedsrådgiver
Læge og tidligere PET-agent er enige: Hummelgaards spionlov ødelægger ret til fortrolighed i sundhed
Nye svar fra Hummelgaard om omstridt PET-lov vækker bekymring: »Det her er meget voldsomt«
Forsker har brugt tre år på at granske dansk politis brug af Palantir – hans dom er opsigtsvækkende
Kontroversiel tech-troldmand får nøglerolle i PET's kommende masseovervågning
Eks-udenrigsminister og eksperter: Ny PET-lov er ren 1984-overvågning
Karen Hao ser i OpenAI et decideret udemokratisk projekt.
»Titlen på min bog (Empire of AI. red.) henviser til, at jeg mener, at denne type virksomhed er en ny form for imperium. Virksomheden bruger ressourcer, som ikke er dens egne. (...) Og så bygger de fortællingen om, at der findes gode og dårlige imperier, og de er naturligvis selv et godt imperium, som skal være med til at slå ned på de dårlige imperier,« lyder det fra tech-journalist Karen Hao i denne podcast.
Spørgsmålet, som forsøges besvaret i dette afsnit, er, om skabelsen af OpenAI nogensinde har handlet om at lave AGI for menneskehedens skyld. Eller om løfterne om non profit og de gode ambitioner om at lægge kildekoderne frem mere var ret genial markedsføring. Og dem, der vinder mest på OpenAI's udbredelse, er måske mest stifterne bag: Sam Altman, Elon Musk, Ilya Sutskever og Greg Brockman.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Therese Moreau, Redaktør, DataTech
Amerikansk tech-forfatter: OpenAI inkarnerer en religion, der handler om at kolonisere
OpenAI har aldrig handlet om ansvarlig AI: Opblæst Altman og founder-venner klædes af til skindet
Vi er ikke i nærheden af AGI - drømmen om en generel kunstig superintelligens - som langt overgår menneskets evner. Og vi skal ikke lade os friste af Big Techs AI-løfter, som vi gjorde med sociale medier, cloud og alverdens software. Sådan lyder nogle af hovedpointerne i Gry Hasselbalchs bog Human Power - Seven Traits for the Politics of the AI Machine Age.
»Draghi-rapporten siger, at nu skal vi skynde os rigtig meget, fordi ellers er vi alt for langt bagefter i forhold til USA og Kina, og kunstig intelligens er hele løsningen på alle vores økonomiske problemer. Igen har vi den der determinisme,« siger Gry Hasselbalch.
Her får du hele svaret på, om hendes humanisme har en chance midt i krig, kaos og tech-magtkamp.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Gry Hasselbalch, forfatter og Ph.D i dataetik og magt
I andet afsnit af Bandetelefonen dykker vi ned i politiets metoder til at hacke kriminelles kommunikation. Vi sætter også navn på politiets hackingværktøjer og taler med en tidl. it-tekniker i politietenheden NC3 samt eksperter og advokater, der afslører hvordan ordensmagten finder smutveje og gråzoner til at åbne beslaglagte telefoner.
Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen, redaktionschef på Radar
Mats Magnussen, it-sikkerhedsjournalist på Ingeniøren
Medvirkende:
"Thomas", tidl. it-tekniker i politienheden NC3
Kåre Traberg Schmidt, advokat
Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager
"KB" - hacker tilknyttet Kalmarunionen
Thomas var it-tekniker i politiet: Her er de hackingværktøjer der bruges mod kriminelle
I dette afsnit af Radar-podcasten taler vi med Eutelsat-topchef Eva Berneke, der befinder sig i intens konkurrence med verdens rigeste og måske magtfulde mand Elon Musk om at levere satellit-internet.
Hvad skal Europa stille op for at opnå større teknologisk suverænitet, og hvad er det for en verdensorden, som Musk og magtfulde folk i tech drømmer?
Vært og redigering:
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent på Ingeniøren
Medvirkende:
Eva Berneke, CEO i Eutelsat
Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende:
Therese Moreau, tech-journalist og AI-ekspert på Ingeniøren
I denne uge
I sidste afsnit stillede vi en såkaldt Trump-diagnose. Tech-journalist Therese Moreau og vært Peter Christian Bech-Nielsen prøvede at udlægge hvad det nye makkerskab mellem Big Tech og præsident Trump betyder for Europa. I dette afsnit går vi efter Trump-kuren.
Hvilke muligheder har Europa i denne måske nye verdensorden, der har et skær af Wild West over sig? Hvordan opnår vi større teknologisk uafhængighed? Og vi diskuterer om Big Tech skal lues ud af vores infrastruktur, og vi krydser selvfølgelig også ugens store samtaleemne: Kinesiske Deepseek AI.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Therese Moreau, tech-journalist og AI-ekspert på Ingeniøren
I de sidste 20 år har Big Tech redet på en bølgen af succes, der næsten uhindret af lovgivning har gjort en flok iværksættere til verdens rigeste og mest magtfulde mennesker med et greb om hele staters kommunikative systemer og infrastruktur.
Nu har Zuckerberg, Musk og store dele af techeliten sluttet sig til Trump, og det sætter på mange måder det endelige punktum for den regelbaserede verdensorden, som især små lande som Danmark har lænet sig opad.
Her stiller vi Trump-diagnosen og dykker ned i, hvad den betyder for Europas teknologiske fremtid.
Musk får EU-politikere op i det røde felt: 'Måske skal vi have underlagt sociale medier helt ny lov'
Trump-hviskeren i kulissen drømmer om evigt liv i et flydende krypto-paradis
Værter:
Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent på Ingeniøren
Klippet og redigeret af Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende:
Valdemar Balle, OSINT-analytiker, Digitalt Ansvar
Tomica Rajovic, sælger af Stellar Security-telefoner
Michael Bisgaard, ejer af Pikuseru
Louise Olifent, journalist på Ingeniøren
Denne episode:
Bander og andre kriminelle er dybt afhængige af at kunne kommunikere i ly for politiet på forskellige beskedtjenester. Radar har opdaget en dansk-udviklet krypteret telefon, der trækker tråde til Loyal To Familia. Her får du historien om et teknologikapløb mellem politiet og de kriminelle. Med hjælp fra en hacker forsøger vi at finde ud af, hvor sikre Stellar Security-telefonerne egentlig er. Dette er første af to afsnit.
Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende:
Michael Seifert, programmør, opfinder, forretningsmand og iværksætter i IT-branchen
Læs flere nyheder og synspunkter om it på Ingeniørens medie Radar
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Marietje Schaake
Marietje Schaake er international policy director ved Stanford University og har netop udgivet bogen 'The Tech Coup', hvor den 45-årige tidl. EU-parlamentariker kommer med den nedslående vurdering, at techgiganterne er i færd med at udføre en slags kup, hvor nationalstaterne bliver udhulet og frataget legitimitet og opgaver.
Big Tech kupper vores demokratiske processer, som vi ser med Elon Musk, når han støtter Donald Trump med sin kapital, ytringer, algoritmer og selskabers fulde styrke, mener Schaake, der blandt andet sidder i FN's AI Advisory Board og er fast klummeskriver Financial Times.
Den hollandske techkritiker er klar til at forbyde nye teknologier, og så vil hun have et system for nye innovationer a la de kliniske forsøg og godkendelsesprocesser, som vi kender fra Big Pharma.
Radar er taget til Haarlem i Holland for at tage den store snak om bogen, og hvad Schaake mener, at vi skal stille op med Big Tech.
