Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Health & Fitness
Sports
History
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
Loading...
0:00 / 0:00
Podjoint Logo
US
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/2b/4e/3c/2b4e3ca2-e9a4-f894-dddc-6c1787d3ed8a/mza_1426671212542385432.jpg/600x600bb.jpg
Psykologen i Øret
Birgitte Sølvstein
356 episodes
2 days ago
Hver tirsdag får du inspiration og værktøjer til et liv med psykologisk sundhed, livsglæde, ro i sindet og mening. Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp og deler ud af både faglige og personlige erfaringer.
Show more...
Health & Fitness
RSS
All content for Psykologen i Øret is the property of Birgitte Sølvstein and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Hver tirsdag får du inspiration og værktøjer til et liv med psykologisk sundhed, livsglæde, ro i sindet og mening. Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp og deler ud af både faglige og personlige erfaringer.
Show more...
Health & Fitness
Episodes (20/356)
Psykologen i Øret
Et par ord om angst til dig der kæmper derude
I denne podcastepisode fortæller jeg lidt om min motivation for at lave mit nye kursus Fra Angst til Tryghed.

Jeg tænker tilbage på, da jeg selv var ramt af angst i en grad, så jeg ikke kunne arbejde og i det hele taget oplevede intens og ubehagelig angst. Jeg lovede mig selv, at når jeg selv fik det bedre, ville jeg række hånden ud og hjælpe andre, der lider af angst.  Jeg kommer desuden ind på:
  • Hvorfor angst er en seriøs udfodring, som vi ikke skal undervurderes
  • At angst kke kun handler om tanker men om tilstanden i kroppen
  • At tankerne er toppen af isbjerget - under overfladen er der en krop i alarmberedskab
  • Hvorfor der på den ene side er ting, der kan hjælpe øjeblikkeligt på angst, og det på den anden side er det noget, der tager tid og kræver en indsats
  • At vi skal lade være med at forfladige menneskelivet og forfladige psykologien ved at tro, angst kan fjernes med en teknik, som hvis man fjernede en splint i foden med en pincet
  • Hvorfor det er vigtigt at normalisere angst og holde op med at se angst som en sygdom
Jeg håber, du hører noget, du kan bruge!
Show more...
6 hours ago
28 minutes

Psykologen i Øret
Fra Angst til Tryghed – nyt 7 dages kursus!
I dag fortæller jeg om det nye angstforløb, der lige om lidt åbner for tilmelding, og som jeg glæder mig meget til at sende ud i verden. Du kan læse mere om forløbet og skrive dig op på interesselisten her: Fra Angst til Tryghed

I episoden i dag fortæller jeg om:
  • Hvorfor jeg har lavet et nyt angstforløb, selvom mit tidligere forløb "Selvhjælp til Angst" har været en stor succes og har hjulpet mange
  • Hvad der gav mig en blokering, så det har taget mig mere end 2 år at få skabt dette forløb (selvom det er et kort og enkelt forløb)
  • Jeg fortæller om processen med at skrive og producere et forløb som dette, og hvorfor det er en intens proces
Show more...
1 week ago
22 minutes

Psykologen i Øret
Vær din egen terapeut - 10 ting, du kan gøre som hjælp til selvhjælp
***
Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:

>>> Ja tak til nyhedsbrev

***
Lad mig sige det med det samme: hjælp til selvhjælp kan ikke altid erstatte professionel behandling. Det er vigtigt at opsøge kvalificeret hjælp, når vi har brug for det, og der er desværre hjørner af internettet og dårligt kvalificerede udbydere, der tilbyder hjælp til selvhjælp med tvivlsomme metoder og ting, der kan ende med at gøre mere skade end gavn.

Når det så er sagt, så er det min dybeste overbevisning, at der er meget, vi selv kan gøre som hjælp til selvhjælp, når det kommer til mental trivsel, følelsesmæssig heling og terapeutiske tiltag. Det er en god nyhed, for det giver os mulighed for selv at ændre tingene til det bedre, når vi har det svært og kæmper med fx:
  • angst eller depression
  • et lavt selvværd eller traumer
  • misbrug og ensomhed
  • sorg, ADHD, stress, sygdom og mange andre ting
Lyt til podcastepisoden her, hvor jeg fortæller om 10 ting, du kan gøre som hjælp til selvhjælp (og læs om de 10 punkter i blogindlægget her). 


Vær opmærksom på, at denne podcastepisode ikke er en opfordring til at klare alt selv. Hvis du har det dårligt rent psykisk, vil jeg altid opfordre dig til at søge hjælp. Som du kan se på listen over ting, jeg anbefaler, er dét at læne os op ad andre og forbinde os med verden (og ikke isolere os) en essentiel del af de ting, vi kan gøre for at hjælpe os selv. Her er en liste over et udvalg af steder, du kan opsøge for hjælp, råd og behandling. Der findes med sikkerhed flere i dit lokalområde:
  • Din praktiserende læge
  • En psykolog - du kan søge efter en psykolog på www.psykologeridanmark.dk,
  • Psykiatrisk skadestue, hvis du har det akut dårligt. Find din nærmeste via borger.dk – Psykiatriske skadestuer
  • En præst eller studievejleder
  • Der findes forskellige rådgivningstjenester, du kan henvende dig til, som fx:
    • Psykiatrifondens telefonrådgivning
    • Livslinien
    • Den Sociale Retshjælps Fond
  • Rådgivning for unge (12-25 år): Headspace
  • Terapi og rådgivning for unge (14-35 år), der er børn af alkohol- og stofmisbrugere: TUBA
Show more...
2 weeks ago
47 minutes

Psykologen i Øret
Fødselsdagsreflektion: 47 ting jeg har lært af livet (som jeg gerne ville have vidst, da jeg var 27)
***
Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:

>>> Ja tak til nyhedsbrev

***

Fødselsdage får mig altid til at reflektere over tidens gang. Af en eller anden grund er 47 et meget skarpt hjørne for mig, og i år har jeg haft en fornemmelse af, at mange indsigter er landet på en ny måde.

I anledning af min fødselsdag har jeg derfor lavet denne særlige episode med to ting:
  • En invitation til dig om, at du også laver din egen personlige fødselsdagsrefleksion eller måske bare i det hele taget reflekterer over spørgsmålet: "Hvad har jeg lært af livet, og hvad har jeg lært om mig selv?"
  • Jeg deler 47 ting, jeg har lært af livet og om mig selv, og som jeg ville ønske, jeg allerede havde vidst som 27-årig.

Og sådan er det jo nok bare. Når vi er yngre, har vi masser af energi og muligheder. Når vi er så heldige at blive ældre, har vi til gengæld mere visdom.

Lyt med i dagens episode – forhåbentligt kan du genkende nogle af mine indsigter, og jeg håber, at du får lyst til at lave din egen fødselsdags- eller livsrefleksion og skrive dine indsigter ned.

>>> Du kan se listen over de 47 ting jeg har lært lige her
Show more...
3 weeks ago
48 minutes

Psykologen i Øret
Q&A: Venskaber, der dræner + sorg + grænser i nære relationer m.m.
***
Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:

>>> Ja tak til nyhedsbrev

***

I dagens episode svarer jeg på en række af de spørgsmål, I løbende har stillet mig. Det er altid en stor fornøjelse at svare på jeres gode og spændende spørgsmål, og i dag svarer jeg på spørgsmål, der handler om:
  • Hvordan man sætter grænser og håndterer uenighed i en nær relation
  • Hvad man kan gøre, når et venskab dræner
  • Når alarmberedskabet går i gang om natten, og man ikke kan sove
  • Sorg, når man har et handicappet barn og samtidigt har mistet sin mor
  • Når man er ked af, at ens mand ser porno
  • Bekymringer i forbindelse med en rejse

Jeg håber, du hørte noget, du kan bruge til noget. Del evt. episoden med én du kender, hvis du tror, vedkommende kunne have glæde af indholdet.

Vidste du forresten, at Psykologen i Øret er udkommet en gang om ugen i adskillige år, og at du kan finde et stort bibliotek delt op i 8 emner med mere end 350 episoder at dykke ned i?  >>> Find emnerne her og lad dig inspirere!
Show more...
4 weeks ago
36 minutes

Psykologen i Øret
En anden vej til positiv tænkning – hvad du måske ikke vidste om dit sind
***
Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:

>>> Ja tak til nyhedsbrev

***

Positiv tænkning er et interessant emne. Overfladisk positiv tænkning er ikke en hjælp, men der er ingen tvivl om, at tanker, der hælder i en positiv og konstruktiv retning, er en god ting at have. Men hvordan arbejder vi bedst med tænkningen? Det er der adskillige bud på, men i dag tager jeg en tilgang op, som du måske ikke tænker så meget på, når det kommer til indholdet i dine tanker.

Du kommer sandsynligvis til at lære noget nyt. Det skal nemlig handle om James J. Gibsons økologiske psykologi (og nej, det har ikke noget med miljøet eller økologiske grøntsager at gøre), og vi dykker ned i nogle teoretiske betragtninger om vores psykologi, der har en overraskende praktisk betydning for, hvordan vi håndterer negative tanker ved at fokusere på vores omgivelser og relationer. 
Show more...
1 month ago
25 minutes

Psykologen i Øret
Udmattet og tidspresset? 4 ting du kan gøre for at få flere timer i døgnet
***
Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:

>>> Ja tak til nyhedsbrev

***

I dagens episode deler jeg tips og erfaringer med dig, der kan give dig en oplevelse af at have mere tid og ikke mindst mere ro i hovedet. Mange er udmattede og tidspressede, og i årenes løb har jeg lært, at planlægning og prioritering kan gøre underværker, og rent faktisk kan give os en fornemmelse af at have flere timer i døgnet. Derfor har jeg lavet et gratis minikursus med tips til stressfri planlægning, som du kan skrive dig op til lige her >> Minikursus: Stressfri Planlægning. 

Udover det vil jeg gerne dele nogle betragtninger og praktiske råd, der på daglig basis hjælper mig med at komme tilbage til ro og god energi, når jeg bliver overvældet, og føler at jeg bruger tid og kræfter på alt det forkerte – eller at der bare ikke er tid nok!  

Lyt med her og lad dig inspirere og hør om ting, du kan gøre for at få din tid og ro tilbage. 

Hop desuden over til blogindlægget, som indeholder en kort opsummering af de 4 anbefalinger ved at trykke lige her.
Show more...
1 month ago
35 minutes

Psykologen i Øret
Livssammenhæng, magiske vinduer, yoga og livet lige nu
***
Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:

>>> Ja tak til nyhedsbrev

***

I dagens podcastepisode fortæller jeg om nogle af de ting, der lige nu fylder i mit eget liv. Det handler især om at føle sig hjemme, hvor man bor og færdes, og hvad vi kan gøre for at begynde at føle os hjemme og finde os selv igen – også selvom situationen virker fastlåst.

Jeg fortæller også, hvorfor jeg tager en yogalæreruddannelse (selvom jeg ikke har planer om at blive yogalærer som sådan), og hvad det vil sige at skabe et ritual og et "magisk vindue" i din dag.

Jeg minder dig også om, at selvom du ikke kan se en vej frem, betyder det ikke, at den ikke findes. Jeg håber du bliver inspireret af dagens episode og hører noget, du kan bruge!
Show more...
1 month ago
43 minutes

Psykologen i Øret
Hvad du kan gøre i dagligdagen for at holde stressniveauet nede (de store og de små ting)
***
Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:

>>> Ja tak til nyhedsbrev

***

Selvom jeg er psykolog med speciale i stress og angst, er jeg (desværre) ikke en undtagelse fra menneskeheden. Jeg kan også blive stresset i dagligdags forstand. Og for 10 år siden blev jeg sygemeldt med stress i mere alvorlig forstand. Så jeg har stor respekt for stress og ved, hvor vigtigt det er at holde stressniveauet nede i dagligdagen.

Jeg møder hele tiden mennesker, der er hårdt ramt af stress. Og min erfaring er, at vi har det med at give os selv hele skylden. Det skal vi lade være med. Vi bor i et samfund, der er gennemsyret af stress (hvilket Den Nationale Sundheds Profil fra Sundhedsstyrelsen viser med al tydelighed), og når vi først er voldsomt stressede, er det svært at stoppe op og få overblik.

De store og de små ting, der hjælper mig med at holde stressniveauet nede i dagligdagen 

Lyt til episoden her, hvor jeg fortæller om de konkrete ting, jeg gjorde den anden dag, da jeg selv var blevet for stresset. Hvordan jeg kom fra en tilstand af søvnløshed, hjertebanken og følelsen af stress, selvom jeg havde fri, og så til en tilstand af ro – selvom der objektivt set ikke er noget, der har ændret sig.  Jeg kommer bl.a. ind på:
  • Hvorfor jeg ikke med det samme tyr til planlægning og prioritering, når jeg først sidder fast i stress
  • Hvilken beslutning, jeg anbefaler dig at tage for at kunne give helt slip på stress
  • Hvordan jeg bruger min bullet journal til at planlægge dagen, ugen og måneden forfra
  • Hvilke ting, der ofte stresser os ubevidst, selvom vi fortæller os selv, at det er de daglige gøremål og arbejde, der overvælder os
  • Og andet godt!
Show more...
1 month ago
40 minutes

Psykologen i Øret
*Playliste / Interviews – lær af de spændende mennesker, jeg har interviewet
***
Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:

>>> Ja tak til nyhedsbrev

***
Velkommen til denne episode af "Psykologen i Øret", som er en opsamlingsepisode, hvor jeg på ét sted har samlet alle de interviews, jeg har lavet med psykologer og andre spændende mennesker gennem tiden om en lang række emner.

>>> Klik dig videre via dette link og se den samlede liste over interviews og dyk ned i ét eller flere, du synes, ser interessant ud.
Show more...
2 months ago
14 minutes

Psykologen i Øret
12 bøger, der har betydet meget for mig som psykolog (og som menneske)
***
Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:

>>> Ja tak til nyhedsbrev

***

Bøger har været noget af det vigtigste i mit liv. De har åbnet verden, underholdt, hjulpet mig, lært mig vigtige ting, givet mig håb, inspireret mig og givet mig en følelse af ikke at være alene. Og hvis jeg skulle lave en liste over alle de bøger, der har betydet noget, ville den blive flere kilometer lang. Det går jo ikke, så jeg udfordrede mig selv og fandt 12 bøger frem, der især har betydet meget for mig, og som har ændret mig både som psykolog og som menneske.

Det skal sige, at jeg læser ret megen skønlitteratur, men det har ikke været så meget i fokus på denne liste. Der er uden tvivl de første 50 romaner, der også har gjort en stor forskel! Lyt til episoden, hvor jeg gennemgår listen bog for bog (og får flettet lidt flere ind!) og fortæller lidt om: 
  • Min opvækst, og hvorfor bøger var så utroligt vigtige
  • Hvordan bøger har hjulpet mig videre, da jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op efter et brud efter gymnasiet
  • Hvordan en bog har hjulpet mig videre i mit arbejdsliv
  • Hvordan en bog fik mig til at rejse et særligt sted hen
  • Hvad jeg synes kendetegner mange af de bøger, der efterlader et varigt indtryk – den er ægte og ikke påtaget kunstfærdig
  • Hvorfor Glenn Bechs bog ramte mig lige midt i opvasken, og hvorfor han især har hjulpet mig med at forholde mig til min professionelle rolle som psykolog
Hvis du også elsker bøger og måske også er fagperson, der elsker at lade dig inspirere, så lyt med her.

>>> Og hop over og se listen over bøger her
Show more...
2 months ago
54 minutes

Psykologen i Øret
6 ting der giver dig god energi fra morgenstunden (og resten af dagen)
---
Vil du have en gratis morgenmeditation og skrives op til Birgittes nyhedsbrev. Så skriv dig op lige her:

>>> Ja tak til morgenmeditation og nyhedsbrev

---

Gør du ting fra morgenstunden, som du senere takker dig selv for at have gjort, eller har du vaner, der stjæler din energi og dit gode humør? Så er dagens podcastepisode til dig! Her får du tips til at implementere 6 enkle ting, der ikke tager lang tid, og som giver dig god energi og sender din dag i en god retning.

Du kan bruge podcastepisoden som en slags tjekliste. De ting, jeg nævner her, er essentielle for alle. Der er forskellige måder at skrue en god måde sammen på, men her får du inspiration og konkrete ting at begynde med. Lyt med her og bliv inspireret til at gøre din morgenstund til noget, du glæder dig til og derefter takker dig selv for, når du rammer hovedpuden, når dagen er gået.

Del den gerne og tjek evt. også følgende episoder ud med mere inspiration til en god morgen:


  • 5 ting du kan gøre for at forvandle en svær morgen til en god dag
  • Stresset? Brug 2 minutter på denne morgenpraksis, der vil give dig mere ro
  • En dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dag
  • Vandpsykologi: Havmeditation, morgenbad og velgørenhed
  • Simon Krohn – om rød peber til morgenmad og om at finde ind i livet gennem yoga
Show more...
2 months ago
38 minutes

Psykologen i Øret
Dans og bevægelsesglæde som terapi: hvordan dans regulerer nervesystemet, styrker dit helbred og din sundhed
Vidst du, at dans er sundt og kan fremme din trivsel på alle planer? Bevægelsesglæde og glæden ved at danse er almenmenneskeligt jeg tror på, at alle mennesker har en grundlæggende naturlig bevægelsesglæde. Nogle af os har bare glemt den – og det havde jeg også selv en overgang.

I denne episode dykker jeg ned i evidensen for især dans som behandlingsform og også forebyggende tiltag, når det kommer til fysisk og psykologisk trivsel. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: 
  • Bevægelse som integreret del af vores mentale helbred, og hvorfor motion og træning ikke altid fremmer bevægelsesglæde.
  • Hvorfor du skal give din bevægelsesglæde og din bevægelseshistorie et eftersyn.
  • Da jeg mistede min bevægelsesglæde og senere flyttede til London og fandt den igen.
  • De elementer, der gør dans til noget særligt som bevægelsesform (den fysiske træning, det meditative og terapeutiske element samt det sociale element).
  • Evidens for dans som behandlingsform
  • Jeg fortæller om ekspressiv dans og især de 5 rytmer, som jeg selv elsker og har danset en del.
  • Jeg giver dig tips og musikinspiration til at komme i gang med at danse derhjemme på stuegulvet
>>> Tjek liste med musik til inspiration, links til videnskabelige studier m.m. lige her
Show more...
2 months ago
37 minutes

Psykologen i Øret
Slow travel i London: Solorejse med byvandring, te og bøger
Har du haft lyst til at rejse alene, men har du holdt dig tilbage? Så er denne episode til dig. Måske vil du gerne afsted men er nervøs – hvad nu, hvis jeg bliver syg eller farer vild eller bliver ensom? Måske har du en familie derhjemme, men synes det kunne være spændende at tage afsted nogle dage selv. Men hvad vil familien tænke?

Lyt med her og lær om solorejsens udfordringer og glæder. (Og så er episoden også til dig, der gerne vil have et par rejsetips til London og især til slow travel i London – hvilket måske ikke lige er det, man forbinder mest med denne kæmpestore travle by – men det kan faktisk godt lade sig gøre). 

Solo slow travel i London – hvad en solorejse kan lære dig om dig selv

Lyt til podcastepisoden, hvor jeg fortæller om: 
  • Fordele ved solotravel (og ulemper)
  • Hvad vi kan være bange for, når vi skal rejse alene – du er ikke alene, hvis frygten holder dig tilbage
  • Hvorfor den frygtsomme del af dig ikke er interesseret i at opleve noget nyt, og hvordan du bedst håndterer katastrofetænkning omkring det at rejse (og at du ikke behøver at rejse solo)
  • Hvorfor du skal rejse ud selv, hvis du har lyst – og solorejsens kæmpestore gevinster (det handler ikke kun om at opleve noget nyt men om at se på dig selv og dit liv med nye øjne)
  • Du får en guide til slow travel i London med 2 lange byvandringer
  • Især fortæller jeg om fantastiske steder med te og bøger – 2 af mine absolut yndlingsting i verden
  • Hvad jeg lærte af at besøge Freud Museet for anden gang efter 20 år og værdien af de små særlige ting, du ender med at huske fra en rejse
  • Og andet godt:)
Jeg har lavet en kort opsamling af min 3-dages rejse til London med fokus på lange byvandringer, te og bøger. 

>>> Hop over og se beskrivelsen af de 3 dage i London
Show more...
3 months ago
46 minutes

Psykologen i Øret
Stressramt? Sådan får du pårørende til at forstå din stress
I løbet af de år, jeg har lavet min podcast og skrevet blogindlæg her på siden, har jeg lavet 191 indlæg om stress. Af dem er det mest populære indlæg dette, som jeg oprindeligt lavede i 2017: 20 ting, du skal huske, hvis du elsker et menneske med stress. Det fortæller mig noget om, at mennesker omkring stressramte gerne vil hjælpe.

Men jeg ved også – fordi jeg hører det jævnligt fra deltagere på mit stressforløb RO – at det kan være svært at få forståelse fra omgivelserne, og så er man dobbelt ramt. Ikke alene er man stresset – det er også ensomt og frustrerende ikke at blive forstået, og ultimativt set kan det medføre konflikt og manglende tillid i parforhold og andre vigtige relationer.


Sådan får du pårørende til at forstå stress – hvad du kan sige og gøre, når omgivelserne ikke forstår 

Lyt med i dagens podcastepisode, hvor jeg kommer ind på den gyldne middelvej mellem at være for uafhængig eller for afhængig af andre. Jeg giver dig derudover 5 ting, du kan sige og gøre, når omgivelserne ikke forstår. Jeg håber, du hører noget, du kan bruge!
Show more...
3 months ago
29 minutes

Psykologen i Øret
Sådan bevarer du ro og optimisme i en urolig verden
I dagens episode giver jeg dig konkrete ting, du kan gøre for at bevare håb og optimisme og ikke mindst ro i sindet i en verden, der lige nu er noget urolig. Den anden dag blev jeg interviewet til DR om, hvordan vi følger med med i nyhederne uden at miste modet. Det fik mig til at tænke over emnet, og jeg beslutte mig for at lave denne ekstra episode og sende den ud, fordi der uden tvivl lige nu er både frygt og modløshed hos mange i befolkningen.

Lyt med i episoden, hvor jeg kommer ind på:
  • 5 ting du kan gøre for at bevare ro og optimisme lige nu (se dem også på listen længere nede).
  • Balancen mellem at holde dig orienteret, men ikke overvælde dig selv med nyheder hele tiden.
  • Balancen mellem at være realistisk, men ikke forfalde til katastrofetænkning.
  • Hvorfor psykologi altid er politisk – og hvordan du lige nu kan hjælpe verdenssituationen i en god retning.
  • Hvorfor det er vigtigt at sige STOP til tanker nogle gange, og at håbefuld handling modvirker angst og hjælpeløshed.
  • Hvilket positivt projekt jeg har gang i for tiden, og hvorfor alle har brug for et positivt projekt i disse tider
  • + andre gode ting!
Show more...
3 months ago
47 minutes

Psykologen i Øret
Gratis meditation: Eftermiddagsro
Så er der snart tilmeldingsfrist til forårsholdet på mit populære stressforløb RO!

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang! I år er der - for første gang siden, jeg lancerede mit første stressforløb for 8 år siden - kun ét enkelt hold, og det er forårsholdet. Derfor er lige nu og frem til 14. marts eneste mulighed for at deltage på RO i år.

I dag fortæller jeg om RO, og jeg deler én af de mere end 50 meditationer og øvelser, du får adgang til i mind/body biblioteket, når du tilmelder dig RO. Du kan lytte til den i slutningen af podcasten, og jeg har valgt at dele meditationen "Eftermiddagsro" med dig her. Den elsker mange tidligere deltagere - nok fordi, den giver os en tiltrængt pause midt på dagen, hvor vi kan nulstille og sørge for en god overgang til den sidste halvdel af dagen.

Lyt til podcasten i dag, hvor jeg fortæller om: 
  • Meditationen "Eftermiddagsro" og hvorfor lige netop den meditation er én af mine og mange deltageres yndlingsmeditationer.
  • Hvorfor jeg har designet meditationer til forskellige tidspunkter på dagen i RO som fx. "Morgenro", "Arbejdsro" og "Aftenro".
  • Hvorfor jeg besluttede mig for at lave et stressforløb i verdensklasse online for 9 år siden (før der fandtes noget lignende i Danmark).
  • Den personlige og faglige opvågnen, jeg oplevede, da jeg var hårdt ramt af stress og ikke fik det bedre ved hjælp af de daværende metoder til behandling af stress.
  • Du kan lytte til hele meditationen "Eftermiddagsro" i slutningen af podcasten (og finder den også længere nede på denne side uden introduktionen på podcasten).


 Lyt til "Eftermiddagsro" her (uden introduktion)

Herunder (via linket) kan du lytte til meditationen uden introduktionen, som jeg giver i podcasten. Brug den som en pause midt på dagen fx. efter din arbejdsdag og også som en bevidst overgang til sidst halvdel af dagen, så du ikke fortsætter på autopilot men i stedet mærker, hvordan du har lyst til at bruge resten af dagen. 

>>> Link til meditationen "Eftermiddagsro" uden introduktion




Skal du med på forårsholdet på RO - eneste chance i år

I efteråret arbejder jeg på et andet stort projekt og må derfor springe efterårsholdet over. Derfor er nu eneste chance for at deltage i RO i år. Her er det vigtigste at vide om RO. Forløbet består af 3 overordnede dele:
  • Et stort mind/body bibliotek med mere end 50 meditationer og øvelser, som du får adgang til med det samme
  • 8 moduler, hvor vi dykker ned i forskellige emner. Vi begynder d. 17. marts - du kan se materialet, når det passer dig.
  • Ugentlige livesessioner over Zoom fra 17. marts og 8 uger frem, hvor jeg svarer på spørgsmål, og vi deler erfaringer for de deltagere, der har lyst. Samt ekstramateriale.
Du kan læse alt om RO, det praktiske, pris, hvad deltagere siger om forløbet med mere her: Læs mere om RO
Show more...
3 months ago
31 minutes

Psykologen i Øret
Arbejdsnarkomani – hvorfor det er svært at stoppe & hvordan du holder ægte fri
I efteråret 2024 havde jeg en deltager på mit forløb RO, der kæmpede med arbejdsnarkomani. Det er der som regel én eller flere deltagere, der gør, og arbejdsnarkomani er udbredt i vores samfund. Men præcis ligesom et stort forbrug af alkohol er en integreret del af vores kultur, er travlhed og at arbejde (for) meget også en accepteret del af vores kultur, som vi ofte modtager stor anerkendelse for i form af penge, forfremmelse og generelt respekt.

Herunder kan du læse lidt mere om arbejdsnarkomani og især lytte til podcasten, hvor jeg går mere i dybden med emnet.

Arbejdsnarkomanen – den respektable misbruger
Afhængighed af arbejde kan være svær at se, fordi vi ser dét at arbejde meget som en positiv og beundringsværdig egenskab. Vi tænker ikke på det som en skadelig afhængighed, men det kan det være. Arbejdsnarkomanen er “den respektable misbruger” (inspireret af titlen på bogen Workaholics: The Respectable Addicts skrevet af Barbara Killinger). Selvom arbejdsnarkomani ikke har de samme sociale, økonomiske og helbredsmæssige omkostninger som andre former for afhængighed, så er det de samme psykologiske og neurologiske mekanismer, der er på spil. Derfor kan det kræve en målrettet indsats at bryde ud af.

Som med andre former for misbrug, ved vi godt, at vores adfærd er skadelig, men vi formår ikke altid at ændre den. I denne podcastepisoder dykker jeg ned i, hvorfor arbejdsnarkomani er svær at stoppe, og hvordan vi kommer i retning af at bryde et usundt arbejdsmønster, så vi både kan arbejde og holde fri med glæde.

Arbejdsnarkomani – hvorfor holder vi ikke bare fri, når vi har brug for det?
Min tidligere deltager – lad os kalde hende Stine – beskrev det meget præcist:

"Jeg er holdt op med at arbejde i ferier og weekender og arbejder sjældent om aftenen. Min arbejdsnarkomani er som sådan under kontrol. Det andet fik jeg jo stress af, så der er ikke så meget at diskutere. Nu arbejder jeg mindre, men kan ikke slippe drømmen om at være den hurtigste, mest produktive og mest succesfulde – også økonomisk. Jeg vil gerne give slip, men jeg gør det kun udenpå. Indeni giver jeg åbenbart overhovedet ikke slip."

Og i podcastepisoden, som du kan lytte til her, tager jeg udgangspunkt i Stines situation og dykker ned i arbejdsnarkomani, som er et udbredt, men også interessant problem, vi kan bruge til at blive klogere på os selv. Jeg kommer ind på b.la. :
  • Hvad der driver arbejdsnarkomani, når det kommer til individuelle faktorer som lavt selvværd, flugt fra svære ting og andet
  • Hvorfor man kan sammenligne vores alkoholkultur med vores arbejdskultur i Danmark
  • Hvordan omgivelser og den arbejdskultur, vi er en del af, kan fremme arbejdsnarkomani og lederens ansvar
  • Hvad arbejdsnarkomani kan koste og en advarsel om, hvad det kan betyde at arbejde for meget for længe – og at det heller ikke er en gave til din arbejdsgiver
  • Hvad vi typisk fortryder omkring vores arbejdsliv, og at for meget arbejde også handler om det, der ikke gror i vores liv: venskaber, familieliv, tid med ro og stilhed
  • Misforståelsen omkring, at succes og ambitioner er lig med hårdt arbejde og at drive ro på os selv
  • Første og andet skridt, når du skal begynde at ændre dine usunde arbejdsvaner
Show more...
3 months ago
43 minutes

Psykologen i Øret
Hvordan du bliver glad for din krop igen, når den ikke ligner den unge og veltrænede krop, du længes efter
Husk, jeg holder gratis workshop på Zoom om holdbar ro i krop og sind!
>>> Tilmeld dig her 

For et stykke tid siden fik jeg et spørgsmål, der handler om, hvordan vi lærer at acceptere den krop, vi har, selvom den ikke ligner den krop, vi ønsker os og heller ikke ligner den krop, vi havde, da vi var yngre. Det er et tema, der fylder for mange kvinder uanset alder, og derfor besluttede jeg mig for at tage det op her på podcasten. Også fordi der er en direkte sammenhæng mellem kærlighed til kroppen og så stress.

Her er, hvad Lone skrev, og længere nede kan du høre mit svar i podcasten:

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Kære Birgitte

Jeg har næsten alle dine forløb og lytter til dem på daglig basis:) Jeg er 56 og har været gift i 10 år, været alene i ligeså mange og haft et par ulykkelige forhold. Jeg har haft syge børn og har selv været syg bla. med stress, og jeg er derfor igennem en proces nu, hvor jeg ser hele mit liv igennem, heler, reparerer, finder mig selv. Og jeg har også - takket være dit materiale  -  fundet glemte og gemte drømme og længsler, som jeg er begyndt at indfri med kæmpe begejstring til følge!

Men... mit forhold til min krops udseende halter bagefter det hele. Jeg er lige nu ret overvægtig grundet mit kollaps. Jeg spiser sundt og nærende, så det er mere samfundets krav til mit udseende, der sniger sig ind på mig. Intimitet med en ny mand, kan jeg slet ikke forholde mig til! Jeg kan ikke finde ro i den krop, jeg har og at jeg ikke behøver ligne en 30-årig spændstig energisk, ung, velformet kvinde. Meditation, gåture, styrketræning, yoga og sund kost kan bringe mig langt, men jeg bliver aldrig en ung kvinde igen - og får heller aldrig den figur jeg altid har drømt om.

Kan du give mig idéer til, hvordan jeg kan arbejde mig frem til at turde blive intim med en mand igen og også gå i svømmehal, på stranden mm.? Tusinde tak for al din uundværlige hjælp i mit liv. Jeg tør ikke tænke på, hvor jeg ville være i dag, hvis jeg ikke havde opdaget dine forløb og podcast for to år siden.

Kærlig hilsen Lone

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Kærlighed til kroppen – her er mit svar
Lyt til podcastepisoden, hvor jeg svarer på Lones spørgsmål og kommer ind på:
  • Hvorfor vi skal starte et helt andet sted end kroppens udseende
  • Hvordan vi kan praktisere kærlighed til kroppen – b.la. ved fokus på det, den kan
  • At vi kan elske vores krop med mad og bevægelse
  • Hvem du ikke skal følge på Instagram, hvis du gerne vil bevare et godt forhold til din krop
  • Hvorfor kærlighed til kroppen og det at hele efter alvorlig stress er to sider af samme sag
  • Hvornår en mand (eller partner) kan komme ind i billedet, og hvad der skal til inden – samt hvilken mand, Lone skal lede efter
  • At det helende blik fra en anden er en vigtig brik, når det kommer til, hvordan vi ser på vores egen krop
  • Hvorfor accept af kroppens udseende er overflødigt, fordi der ikke er noget at acceptere.
  • At du kan ændre din krop uden at hade den, hvis der er tale om en naturlig og gavnlig ændring.

Her er en liste over de bøger, der nævnes i episoden:
  • Louise Hay - Love your body
  • Show more...
3 months ago
48 minutes

Psykologen i Øret
*Playliste / Lær om traumer, hvad der heler traumer og om posttraumatisk vækst
Velkommen til denne episode, hvor jeg introducerer den playliste, du finder lidt længere nede på siden, der byder på en række tidligere episoder og blogindlæg, der handler om traumer. Traumer er noget, de fleste har inde på livet. Enten har vi selv oplevet noget traumatisk, eller også kender vi nogen, der har. I dagens episode og via playlisten længere nede kan du få dyb indsigt i traumer og lære om, hvorfor krop og sind reagerer på særlige måder ved traumer, og hvad du kan gøre.

Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:
  • Hvorfor traumer er et stort og vigtigt emne, som især de seneste 5-10 år har fået langt større opmærksomhed i psykologien
  • At PTSD-diagnosen kan være relevant, men ikke altid er det – og hvorfor jeg ikke selv har fået diagnosen trods diverse traumer
  • De traumer, jeg især bærer med mig, og at det er naturligt, at livet sætter sig spor
  • Jeg giver dig en introduktion til den serie af episoder, du finder herunder

Playliste: Traumer – viden og hjælp til selvhjælp

Nedenstående playliste består af 5 episoder. De er bygget op som en samlet guide, og derfor vil jeg anbefale, at du lytter – eller læser – fra en ende af. (Bemærk også, at episoderne er nogle år gamle, så det kan være, at jeg taler om forløb eller andet, der ikke længere er relevante).
  1. PTSD – en guide til symptomer, behandlingsmuligheder og selvhjælp
  2. Symptomer på traumer – sådan påvirkes du psykisk, fysisk og socialt
  3. Behandling af traumer – en guide
  4. Selvhjælp til traumer – 5 veje du kan gå
  5. Posttraumatisk vækst
Show more...
4 months ago
24 minutes

Psykologen i Øret
Hver tirsdag får du inspiration og værktøjer til et liv med psykologisk sundhed, livsglæde, ro i sindet og mening. Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp og deler ud af både faglige og personlige erfaringer.