Anne Sophies liv har været formet af den vejledning, hun har fået gennem sin meditation, så længe hun kan huske.
Det startede, da hun som 2-årig legede gemme med Gud i forældrenes have og fortsatte, da hun i al hemmelighed søgte tanke-ro og enhed-følelse med naturen som barn og ung.
Hendes store force er at fornemme, hvad der er på spil i den tid vi lever i, og lige nu er der mulighed for ligeværd på et plan, som går dybere end ligestilling og status.
Som kvinde og spirituel lærer er ligeværd noget hun har måttet kæmpe for..
Men hun har også fået stor anerkendelse fra samfund, hvor man kunne forvente det modsatte.
Anne Sophie taler om køn, kraft og ligeværd som noget centralt i vores tid og hun peger på nødvendigheden af at mennesker forstår forskellen på polaritet og polarisering.
Hør også om:
Tantra
Det vigtige ved at kunne modtage
Energi og proces
Værdien af kropskontakt
Livets evige bevægelse
Anne Sophie kan findes på “Tigerens rede", som hun er stifter af.
Lyt evt. også til podcasten: “Hjerter på spil”
Læs om psykoterapi og parterapi her: https://anne-marie.nu
Michala har turneret verden rundt siden hun var 17 år og har derfor allerede som barn forbundet sig med den eneste konstant: musikken.
En forbindelse som ikke kun foregår via lyd men også via den indstilling hun møder sit publikum og sit eget åndedrag med.
Hun mærker ofte også tilstedeværelsen af noget tredje som f.eks. den komponist, hvis tanker og liv hun forsøger at mærke i sig selv og formidle som om de blev skrevet igen af hende selv.
Noget som virkelig bevæger Michala er den enhed som kan opstå i en koncertsal og hvordan en sådan oplevelse kan påvirke menneskers tankebaner og indre tilstand på måder som det heldigvis nu er blevet muligt at forske i.
Heldigvis, fordi Michala gennem hele sit liv har længtes efter at den “fornemmelse” hun altid har mærket, kunne bevises og beskrives via fysik, da den er umulig at beskrive med ord.
Hør også om:
Feltet imellem os
Sindets indvirkning på kroppen
Samarbejdet mellem intellekt og intuition
Glæden ved at være mor
Peter Bastian
Keith Jarret
Holger Bech Nielsen
Arvo Pärt
Per Nørgård
Fred.
Michala modtager d. 24/10 Carl Nielsens hæderslegat på 1.000.000 kr.
Lyt evt. også til parterapi-podcasten: “Hjerter på spil”
Læs om parterapi, psykoterapi og “Præsten og Psykoterapeuten” som samtaleaftener her:
Https://anne-marie.nu
Anders har lavet radio for DR om alverdens trossamfund i 36 år.
Han undersøger hvor mange forskellige sprog troen kan have og hvad der kan forhindre livet i at udfolde sig og kærligheden i at flyde frit.
Gennem rejser til verdens brændpunkter har han mærket og været vidne til ondskabens lidelse i mange former.
Det har skabt stor alvor i Anders’ sind og en trang til at træne sin ikke dømmende opmærksomhed og evnen til at gribe godhedens mulighed, som altid findes lige for næsen af os.
Når verdens fælles forståelse af virkeligheden smuldrer, er der nemlig endnu mere brug for vores iboende evne til at lytte til hinanden for at genetablere forståelsen i det nære.
Anders beskriver, hvordan der også er uendelig trøst at hente, når vi tør hengive os til det guddommelige.
For det ubegribeligt store er til stede i alt og det nytter at insistere på lys og på at lytte efter det som kalder indefra.
Lyt evt. også til parterapi-podcasten “Hjerter på spil”: https://open.spotify.com/show/6V6sFpCOKBwLSHKorhqA15?si=ASbIxSdiQGGkYT9pTiSHyA
Læs mere om psykoterapi, parterapi og foredrag her:
https://anne-marie.nu
Sjæleomsorg handler om at give mennesker et rum hvor de kan være sig selv, for det er som regel det de er bedst til.
En sandhed som Trine selv mærker i takt med at hun bliver ældre og f.eks. bedre kan leve med, at nogle oplever hun fylder for meget selvom hun ofte har fyldt for lidt.
Sjæleomsorg kan handle om sorg men også om alt muligt andet.
For der er faktisk ingen grænse for, hvad man kan få glæde af at være nærværende til stede med, uden at fixe det.
På trods af løsningers fravær kan der alligevel ske en forandring, som ofte gør det mere tåleligt at mærke sit liv som det er.
En anden mulig gave er at lære af en samtalepartner som lever et helt andet liv.
Et andet liv lever f.eks. de mennesker Trine møder i arresten - hvor de møder hende uden indpakning eller siger nej-tak.
Vi taler også om:
Hvordan får man kontakt?
Kan man godt være både glad, umiddelbar og intelligent?
Kan man forvente at få omsorg når ens meget gamle ægtefælle dør?
Er det værdigt at leve hvis man ikke kan levere?
Kan en hektisk person blive “smittet” af en rolig energi?
Hvor lang tid tager det at opleve nærvær?
Lyt også til parterapi-podcasten “Hjerter på spil”
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Carsten er multikunstner og puster liv i alt hvad han rører ved, på en måde som berører de fleste.
Svaret er ånd.
Bevidstheden om åndens tilstedeværelse hjælper samtidig Carsten med at samle sit fragmenterede selv.
Og med at kommunikere med verden og finde en form for plads i den.
At føle sig som en naturlig del af verden er nemlig ikke givet for Carsten, som på mange måder har mærket yderpunkterne i den menneskelige eksistens.
Ifølge Carsten er ånden et forbindelsesled mellem tiden og evigheden.
Den er stedet hvor vi kan hvile og være forbundne og stedet hvor både smerte og glæde kan blive til et kunstnerisk udtryk .
Hør desuden om:
- krakelerede spejlbilleder med hessian og murværk bagved.
- naturens universalrytme.
- et jeg der gør ting som mig’et ikke bryder sig om.
- moder måne som et pejlemærke.
- at være en vidende dum.
- at åbne sig for det store.
En hudløs og ærlig samtale om at være et lillebitte menneske i et kæmpestort univers på godt og ondt.
Lyt evt. også til parterapi-podcasten: “Hjerter på spil”
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Der findes et sprog for alt.
F.eks. kan det at lukke munden så effektivt i at man holder op med at spise, være et sprog.
Som et forsøg på at udtrykke en sult, der er større end sulten efter mad.
Ironi er et af de svære sprog, som kræver at man både forstår hvad der helt konkret bliver sagt og samtidig hvad der i virkeligheden bliver sagt.
At skrive, er for Louise blevet en måde at trække vejret på. For da er hun mere modig i sin ærlighed.
Vores valg af ord kan skabe hierarkier og kan åbne eller lukke - en mulighed og en relation.
Nogle ord er svære at tyde imens andre er “åbne som en buttet barnehånd”.
Hør desuden om:
Frihed
Rimelighed
Kærlighed
Trangen til at gøre godt
Forholdet imellem at nyde og yde
Sygejournaler
Skærpede sanser
og fremmede planeter.
Lyt evt. også til parterapi-podcasten “Hjerter på spil”
Læs og psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Lars er af mange kendt som musiker, men hans livsopgave er at forstå og formidle, hvad et menneske er. Hvorfor er vi her og hvilke kræfter bærer vi med indeni?
Et omfattende forfatterskab viser at han tager opgaven alvorligt.
Svarene finder han i den kristne tradition men også i et gudsbillede som er langt bredere end nogen religion.
Siden han var barn har spirituelle sansninger og oplevelser været så berørende at han ofte havde brug for en “pause”.
Her blev musikken “et sted at være”.
Lars konstaterede tidligt at “det ikke kunne nytte noget” at sige tingene som de var, overfor de voksne og at voksne ofte selv er ude af stand til at tale sandt.
Trods det ser han sine opvækst-forhold som optimale for sin indre udvikling.
Afgørende hændelser var bl.a:
Tabet af en seksårige og højt elsket søster.
En øjenåbnende bog som lå i postkassen uden afsender på en afgørende tidspunkt.
En fængsling i Israel.
Oplevelsen af øjeblikkelig helbredelse efter 3 års sygdom.
En bøn der blev besvaret med et svævende dun i en kirke.
Et møde med Jesus der rakte sit hjerte frem.
En uge der gik med at bære livets byrder op af et bjerg og forvandle dem til taknemmelighed.
En helt ny forståelse af kristendommen igennem det Aramæiske sprog.
Hør også Lars fortælle hvorfor himlen og helvede ikke er steder men tilstande og hvorfor synd i virkeligheden betyder mangel på nærvær.
Netop nærvær er tilstede i denne samtale om alt det vigtigste i livet.
Lyt også til par-terapi podcasten: “Hjerter på spil”
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Thyge ved at menneskers vilje til at mødes og til at lære hinanden at kende er det vigtigste af alt.
For da vil hjerterne åbne sig og det bliver ligegyldigt om man er vokset op i Libanon eller Hvide Sande.
Et levende by-fællesskab opstår når man udvikler ideerne sammen og lærer at bede om hjælp. Ingen familie, institution eller forening kan nemlig gøre det alene.
Thyge fortæller om sin kærlighed til det enkle, til ærlighed, til det uperfekte og til vedholdenhed når det handler om at give den fælles menneskelighed gode kår.
Hør også om fodboldlykke,
flygtningelejre,
bilbrande,
kolonneblindhed,
misforståelser,
en åbenhjertig politimand,
umage venskaber
og betydningen af hvilke venner vi vælger at tilbringe tid sammen med.
Få desuden opskriften på hvordan man får fællesskaber til at opstå og trives.
Lyt evt. også til parterapi-podcasten “Hjerter på spil”
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Som præst på Rigshospitalet og som mor til et mentalt handicappet barn møder Lotte mørket igen og igen.
Men hun ved hvor mennesker kan finde håb midt i håbløsheden, trøst midt i afmagten og nærvær midt i ensomheden.
Og hun lever gerne det intense liv som er blevet hendes.
Måske fordi hun også ser det lys som uvægerligt følger med når man rammes af et uventet mørke.
For lige der står de som har betydning i vores liv så tydeligt frem - sammen med taknemmelighed, historier og livfulde sansninger..
Hør også om:
Brutaliteten i behandlinger som ikke nødvendigvis kan “gøre rask”
Ritualer som skaber nærvær og fællesskab.
Åbenbaringer og hverdagens små opstandelser.
At være så uperfekt som man næsten kan være og alligevel være vidunderligt enestående.
Det etiske dilemma, når valget står mellem pest eller kolera.
Ikke at ville skylde nogen noget.
Beslutninger som ikke kan tvinges igennem.
Trangen til at kontrollere livet.
Afmagt som et vilkår og lettelsen i at overgive sig til den.
Alt i alt en samtale med nerve og tydelighed som er fuld af både mørke og lys.
Lyt evt. også til parterapi-podcasten “Hjerter på spil”
Læs om psykoterapi her:
Https//:anne-marie.nu
Livsmod er et tilbagevendende tema både i Mikkel Wolds forfatterskab og i de samtaler han har som præst.
Livsmod får vi når vi er rodfæstede i noget der giver mening som f.eks. en relation til Gud eller mennesker som betyder noget for os. Når mening er til stede kan vi klare at det “blæser”, vi kan gøre det der skal gøres og vi holder ud, også når livet giver os noget andet end det vi håbede på.
Mikkels egen erfaring er at han altid har kunnet finde livsmod i kristendommen fordi den indeholder 100 % barmhjertighed.
Vi taler desuden om at svare når livet stiller os et spørgsmål gennem en krise, om livets stadige strøm af gaver fra uventede kanter,
om muligheden for at høre noget nyt når vi giver slip på vores hidtidige selvbillede,
om at vove på trods af risikoen for at fejle,
om den nyeste “trosbekendelse” som hylder alt der kan tælles,
om menneskers oplevelse af at noget mangler selvom bankkontoen bugner,
om det markedstænkende samfund som påvirker vores menneskesyn,
om frihed og
om det vigtige i at bevare det musiske og det åndelige som grundlæggende værdier i tilværelsen.
Lyt også til parterapi podcasten “Hjerter på spil”
Læs mere om Psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Anders Michael er ungdomspræst og har selv haft en ungdom som først var præget at målrettet fart på men pludselig skiftede tempo til en lang række "fjumreår".
Han opdagede nemlig det tiltrækkende ved ikke at vide hvor rejsen skulle ende, og at beskæftige sig med ting man ikke er ekspert i.
Alt sammen noget han forsøger at give videre til unge mødre, gymnasieelever som føler sig presset af samfundet, ensomme unge og unge som har mistet en forælder eller en ven p.g.a. sygdom eller selvmord.
Hør også om modstand, næstekærlighed, de voksnes uro, succes, forskelle og ligheder, sammenligninger, håb og effekten af det vi tror.
Alt i alt et opløftende billede på den ungdom som vi kunne blive bedre til at lade udfolde sig, uden at forsøge at kontrollere og fixe.
Lyt også til parterapi-podcasten "Hjerter på spil"
Læs mere om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Ane Sofie oplever at vores forebyggelsestrang har udviklet sig til en bekymringssyge som skaber netop det den prøver at forhindre. Og denne mangel på tillid til at livet vil udfolde sig i sit eget tempo leder til forsøget på at kontrollere ting vi pr. definition ikke har magt over.
Ane Sofie har i sin ungdom udvist et usædvanligt vovemod, måske for at flygte fra udsagn som: “En ny dag truer” og “livet er ikke fra de knækkede” som hun har med i rygsækken. Og hun erkender nu at bekymring også fylder hos hende, og at hun ønsker at give slip på det overgreb på fremtiden, som bekymringer kan være.
Hør også om sønner som hader mors bekymringer, om en mand som er grundlæggende ubekymret, om læger som kæmper med patienter der selv ved bedst, om fullbody scanninger til raske mennesker, om hvad der er hjælpsomt når man er bekymret, om et frelsens øjeblik og om verdens godhed.
Lyt også til parterapi-podcasten “Hjerter på spil”
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Både himmel og helvede kan indfinde sig overalt. Og rejsen fra det ene til det andet er kun en tanke væk.
Ifølge Lars Gustav opleves det som himlen når nuet er nok.
Og det opleves som helvede, når vi er utilfredse med lige nu, med vores fortid eller med vores forestillinger om fremtiden.
“De fleste af os tilbringer mere tid i helvede, end vi tror vi gør - og hvis vi først indser det, så bliver det meget lettere at holde op”.
Hør også om hvordan vores længsel kan være et fængsel.
Og hvordan den vi er, ikke kan beskrives - for det der kan beskrives kan forandre sig - og det vi grundlæggende er, ændrer sig ikke.
Hør om hvordan vi har misforstået karakteren af vores problemer.
“Det er forestillingerne om hvad der skal ændre sig før intet behøver at ændre sig, der er problemet”
Lars Gustav forsøger at leve som om vi er i himlen lige her “for det er det vi er”.
Hør om den illusion, vi farer vild i når vi sammenligner os.
Hør om kærligheden som altid er betingelsesløs - for ellers er det ikke kærlighed.
Hør en helt ny fortolkning af: Det er synd for mig, ham, hende…
Hør om hvorfor himlen ikke kan være det sted hvor man altid er glad, men snarere der hvor man tager imod det der er.
Og om rigtig meget mere som alt sammen er opløftende at lytte til.
Lyt også til parterapi-podcasten “Hjerter på spil”.
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Når Lars er til stede med sit nærvær skaber det overvældende og afgørende indre forandring. For alle mærker det selvom ingen nødvendigvis lægger mærke til det.
I dette afsnit svarer han på hvordan han “gør”.
Efter et helt liv som Chefpsykolog på Nykøbing Sj. Psykiatrisk hospital, Psykoterapeut, underviser og forfatter til 5 anerkendte fagbøger, er det værd at lytte godt efter, når Lars deler sit perspektiv på psykisk sygdom og mennesker generelt.
“Psykisk sygdom er psykisk smerte - og når vi tænker at det der sker ikke må ske - så begynder flugten ind i fantasierne”.
En tilbagevendende pointe er at vi skal lære at være sammen med det der er og se vores hjælpeløshed i øjnene.
Det har Lars selv måttet gøre for nylig i forbindelse med sin yngste datters død, som han berører på en meget nænsom og nærværende måde i samtalen.
Hør desuden om vores trang til at være “rigtige”, om ethvert menneskes indre kamp, om at mødes i nuet, om sansning og nuancering, om nysgerrighed som en livsindstilling og om det magiske ved nærværet.
Find Lars her: integrativpsykoterapi.dk
Lyt evt. også til min parterapi-podcast “Hjerter på spil”
Læs mere om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Henrik ved at ydmyghed og villighed til at lytte er vigtige elementer, når man bestrider et embede på toppen.
Men hvad vil det overhovedet sige at være på toppen og gør toppen en forskel for ens livskvalitet eller betydning i verden?
Hør også om at lade sig bevæge, om tomhed efter succes, om den indre top, ambitioner, mentale tømmermænd, ensomhed, ligeværd, antiautoritære mennesker, kokain, selvoptagethed, jordforbindelse, embedets kulde, kontroltab og det at føle sig kaldet.
Henrik fortæller også om hvordan kristendommen er et opgør med hierarkierne og en påmindelse til os, om at selv i det tætteste mørke er lyset til stadighed på færde.
Lyt også til parterapi-podcasten: Hjerter på spil.
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Henrik mener at vi skammer os for lidt. Eller i hvert fald at vi for sjældent korrigerer vores handlinger når vi godt ved at det vi har gang i er skadeligt for miljøet, for kulturen, for vores relationer.
Hvordan kan det mon være at mennesker så nødigt reagerer på al den faktuelle viden vi har tilgængelig overalt - og at hjertets visdom ofte overdøves af øjebliks-lyster?
Hør også om den negative skam som kan ødelægge et menneske og derfor bør bekæmpes med alle midler.
Kristendommens måde at beskytte et menneske imod destruktiv skam er at iklæde det “nådens tøj” som vi tildeles permanent i dåben samt igen og igen i nadver ritualet, som skal minde os om vores værdighed og elskværdighed i Guds øjne.
En værdighed som er en værensværdi, og en frisættelse til at gå ud og leve sit liv uden at skulle bære på fortidens fejltagelser.
Lyt også til parterapi-podcasten: “Hjerter på spil”
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Jesus er julens hovedperson.
Men han træder også lyslevende frem i rigtig mange menneskers spirituelle oplevelser.
Charlotte er en af dem som har haft mange berørende møder med både Gud og Jesus.
Hør hvordan hendes oplevelser var og stadig er livsforandrende.
Hør også om hvor overraskende almindeligt det er at have spirituelle oplevelser.
De fleste fortæller dog ikke om dem, af frygt for at blive dømt eller for at skulle forsvare eller forklare det uforklarlige.
Sådanne oplevelser er nemlig i forvejen næsten umulige at beskrive og de har så stor en betydning at man ofte beholder dem, helt privat, i sit hjerte.
Charlotte er Journalist og har bla. skrevet bestselleren “Jeg mødte Jesus”.
Hendes mission er at vi skal kunne tale om disse oplevelser uden frygt for mistro.
For selvom vi ikke har nogen forklaring på hvorfor og hvornår disse åbenbaringer viser sig, er de stadig en meget levende realitet.
Og hvem ved hvad vi kollektivt kunne lære, hvis det for alle var naturligt at dele hvad man får vist ovenfra?
I Horsens Klosterkirke bakker man op om menneskers frihed til at elske, og elske med, hvem de vil.
Det er Laura stolt af at bidrage til og hun velkommer de samtaler som opstår hvis kirkegængere stiller kritiske spørgsmål.
Hør om hvorfor sex er vigtigt at opleve og tale om - og hvad kristendommen siger om vores seksualitet.
Undervejs deler Laura ud af egne erfaringer og tanker om den ambivalens der kan opstå, hvad enten vi skal tolke biblen eller vores egne drifter og behov.
Hør desuden om fordomme angående præster og om mangfoldighed, parforhold, skam, længsler, flerkoneri, incest, fertilitetsbehandling, overbefolkning, jomfrufødsel, urenhed, cølibat, skilsmissegrunde, familie-kulturer, kærlighed og hengivelse.
Lyt også til parterapi-podcasten “Hjerter på spil”
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Ruben er fuldtidspræst på det lukkede fængsel i Horsens og når han lytter til de indsatte indtil de har talt ud, er det for mange af dem en helt ny oplevelse.
Når man sidder i fængsel har man altid, i sin egen forståelse, en god grund til at handle som man gjorde. Derfor leder Ruben altid efter det helt almindelige sårbare menneske, og ser forbi menneskets handlinger, når han lytter.
Hør om den hårdkogte mand som kniber en tåre under salmesangen og om hvordan hverdagen er for den almindelige indsatte, for de isolerede, for de "rygte-dømte", for dem som gerne vil uddanne sig.
Hør desuden om Rubens gruppe som han kalder "Samfundsfag for let øvede".
Her diskuterer man provokerende spørgsmål som f.eks. "Hvordan skaffer man sig af med et lig"?
Få svaret på hvorfor det er udviklende i denne episode....
Lyt evt. også til min parterapi-podcast "Hjerter på spil"
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu
Iben skrev salmer allerede som 13 årig.
De kunne berolige og trøste hende selv, og hun oplevede samtidig at gamle salmer gjorde verden dybere og himlen større.
Salmer kan rumme meget kaos og mørke fordi vi har en forventning om at de “ender godt”.
Desuden har de en tryg orden i form af rytme og gentagelser. At skrive salmer handler om at opdage friheden i begrænsningen, for stroferne skal rime og kan kun rumme ganske få ord.
Til gengæld rummer de forbundethed til noget større, som kunne kaldes tiderne, ritualerne, Gud eller himmelhvælvet.
Hør hvordan det føles at sende en salme ud i verden hvor mennesker helt naturligt lægger deres egen betydning i ordene og gør den til deres.
Hør også om tro, sprog, modenhed, ungdom, overgangen til døden og om hvordan vi skal forstå påbuddet “Du skal elske din næste som dig selv”.
Lyt også til parterapi-podcasten “Hjerter på spil”.
Læs om psykoterapi her: https://anne-marie.nu