Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Music
Comedy
History
Business
Education
Society & Culture
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
Loading...
0:00 / 0:00
Podjoint Logo
AI
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts125/v4/60/da/64/60da64e0-34ca-dd97-34e9-0bbc187d72a9/mza_16401745922066820822.jpg/600x600bb.jpg
Prædiken på vej
FUV
339 episodes
3 days ago
'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.
Show more...
Christianity
Religion & Spirituality
RSS
All content for Prædiken på vej is the property of FUV and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.
Show more...
Christianity
Religion & Spirituality
Episodes (20/339)
Prædiken på vej
10. søndag efter trinitatis. Malene Rask Åstrup i samtale med Rikke Gotfredsen
Tag med på en rejse til Jerusalem, når valgmenighedspræst i Ryslinge, Malene Rask Aastrup, og sognepræst Rikke Gotfredsen, Jordløse, Haastrup og Avernakø taler om Jesus i templet, der er prædiketeksten til 10. søndag efter trinitatis - og om selv at besøge samme sted 2000 år efter. Hør, hvordan nutid blander sig med fortid, når samtalen drejer sig om forandring, renselse, og om at skabe liv, hvor døden ellers råder. 
Show more...
2 days ago
23 minutes

Prædiken på vej
9. søndag efter trinitatis. Kristian Bunkenborg i samtale med Thomas Neergaard
Lignelsen om den uærlige godsforvalter plejer at give anledning til mange hovedbrud hos den danske præstestand. For hvordan forklarer man, at en uærlig, fræk og amoralsk godsforvalter roses for at give væk af noget, der ikke er hans? Skal vi tage historien bogstaveligt, så den handler om penge og rigdom eller er den – som lignelser oftest er – et billede på noget andet? Sognepræst i Sct. Jørgens sogn i Svendborg, Thomas Neergaard, besøger kollegaen Kristian Bunkenborg fra Gudme, Gudbjerg og Brudager til en samtale om god moral og hvordan vi forvalter vores liv bedst.
Show more...
1 week ago
24 minutes

Prædiken på vej
8. søndag efter trinitatis. Robert Jensen Buhl i samtale med Camilla Valentinussen Hou
Vi er et godt stykke inde i trinitatis-tiden, den festløse tid, som er interessant, fordi den netop ikke er interessant. I dette afsnit af Prædiken på vej kommer vi vidt omkring – fra Kierkegaard til Brødrene Grimm, Pink Lady-æblet og Thomas Kingo - i et forsøg på at fremdrage de stærke pointer fra teksterne til 8. søndag efter trinitatis. Hvad er får, og hvad er ulv? Og hvem kan og skal kende de gode frugter fra de dårlige? Sogne- og hospicepræst Camilla Valentinussen Hou, Veflinge Pastorat, besøger sognepræst Robert Jensen Buhl, Årslev-Sønder Højrup Pastorat.  
Show more...
2 weeks ago
31 minutes

Prædiken på vej
7. søndag efter trinitatis. Dorthe Tofte-Hansen i samtale med Lasse Rødsgaard Lauesen
Hvad gør det ved et menneske at blive set med nåde? I samtalen mellem Dorthe Tofte-Hansen, sognepræst i Dalum, og Lasse Rødsgaard Lauesen, Paarup, bliver mødet mellem Jesus og Zakæus i morbærfigentræet et billede på forvandling og frihed. En refleksion over skam, skyld og det øjeblik, hvor man stiger ned – og tager ansvar.  
Show more...
3 weeks ago
23 minutes

Prædiken på vej
6. søndag efter trinitatis. Lise Thorbøll Melchiorsen i samtale med Morten Krogh Nielsen
”Jesus strammer skruetvingen", siger sognepræst i Hadsten storpastorat, Lise Thorbøll Melchiorsen til Morten Krogh Nielsen, sognepræst i Kirsten i Hinnerup om teksten til 6. søndag efter trinitatis. Det er en alt andet end tandløs omgang, der lægger op til en samtale om kærligheden, der også er radikal; om vores liv, der ikke er vores eget, og om Gud som livshjælp. 
Show more...
1 month ago
29 minutes

Prædiken på vej
5. søndag efter trinitatis. Kirsten Münster i samtale med Lene Vera Wagner
Sognepræst ved Haderslev Domkirke, Kirsten Münster, er - også i sin egenskab af formand for Folkekirke og religionsmøde - inviteret til samtale om Peters fiskedræt, der er evangeliet til 5. søndag efter trinitatis. Hvad vil det sige at være ”menneskefisker” i en tid, hvor vi gerne vil leve sammen i gensidig respekt? Hvordan kan man forstå mission i et mangfoldigt samfund, og hvad betyder det i det hele taget at være kaldet? Disse temaer er i centrum i samtalen med Lene Vera Wagner, hospitalspræst i psykiatrien, AUH. Samtidig overvejes det, hvilke andre retninger prædikenen kan gå i med udgangspunkt i de markante udsagn: På dit ord! Frygt ikke! De forlod alt og fulgte ham!
Show more...
1 month ago
25 minutes

Prædiken på vej
4. søndag efter trinitatis. Christina Kleis i samtale med Christian Grund Sørensen
Foran de ikke splintfrie bjælker i Romdrup Skovkirke gør kollegerne Christina Kleis og Christian Grund Sørensen sig tanker om evangelieteksten til 4. søndag i trinitatis. Hvorfor gør en lille splint så ondt? Hvordan får man den ud, og hvordan kunne David rumme en lægte i sit øje? Overvejelser om tilgivelsen, skylden, overbærenheden og ansvarsflugten inspireret af den store tømrers metaforik. Christina og Christian er begge sognepræster i Romdrup-Klarup Pastorat i Aalborg Stift.   
Show more...
1 month ago
28 minutes

Prædiken på vej
3. søndag efter trinitatis. Connie Lynge i samtale med Tove Bjørn Jensen
Kirkens Korshærs mangeårige chef Haldor Hald (1907-69) og hans bog ’Kirken der forarger’ inddrages i denne samtale om de to lignelser, der skal prædikes over 3. søndag efter trinitatis. Jesus fortæller lignelserne om det fortabte får og om den mistede mønt som reaktion på farisæernes og de skriftkloges forargelse over, at han spiser sammen med toldere og syndere. Lyt her til samtalen mellem Connie Lynge, Sct. Johannes Kirke og Tove Bjørn Jensen, Nørremarkskirken – begge i Vejle.
Show more...
1 month ago
22 minutes

Prædiken på vej
2. søndag efter trinitatis. Tine Gramm Petersen i samtale med Ina Balle Aagaard
Er det i orden at sige fra? Ikke hvis vi spørger husets herre i teksten til 2. søndag efter trinitatis. Og tilgivelse er der ikke noget af, vi må bære vores egen skyld. De først inviterede, der siger fra, får ikke chancen igen og lukkes ude. Mens de, der i første omgang var udenfor, lukkes ind i varmen. Historisk er teksten en invitation til at gå i krig, som de indbudte derfor takker nej til. Inden for heavy metal-genren er det derimod en fest at blive budt op til et godt slagsmål på den tomme plads foran scenen, inden koncerten går i gang. Ina Balle Aagaard, Hospitalspræst OUH taler med sognepræst Tine Gramm Petersen, Næsby-Hoved-Broby Sogn.
Show more...
1 month ago
26 minutes

Prædiken på vej
1. søndag efter trinitatis. Anne Kathrine Rafn Hauge i samtale med Lene Kjemtrup Christensen
Hvis prædikenen er en sogneudflugt, hvor stopper vi så for at se udsigten? Hvordan kommer vi hjem?  Og hvad er det glade budskab? Anne Kathrine Rafn Hauge, stiftsvikar i Fyens stift, og Lene Kjemtrup Christensen fra Korup sogn taler om Lazarus og den rige mand - og bliver reddet af en nådig Kingo-salme.
Show more...
2 months ago
31 minutes

Prædiken på vej
Trinitatis søndag. Allan Ivan Kristensen i samtale med Morten Sternberg
Trinitatis søndag hører vi om Nikodemus, der møder Jesus en sen aften - en historie, der får Allan Ivan Kristensen, sognepræst i Kastrup, og Morten Sternberg, Sydhavn, vidt omkring i deres samtale. Jesu ord om at blive født på ny skaber associationer til både den smukkeste kærlighedshistorie i Buenos Aires, mure der skal brydes ned, og problemet med at skulle beskrive for VVS’eren, hvad der er galt med toilettet.
Show more...
2 months ago
24 minutes

Prædiken på vej
2. pinsedag. Rikke Graff i samtale med Rikke Gotfredsen
Vi skal høre om, hvordan bregnen i haven kan bruges som et billede på 2. pinsedags budskab. Og om, at Gud ikke bare er remoulade, der skal hældes i gabet på kirkegængeren, men alligevel er en spiselig størrelse i en verden, der både udfordrer og beriger. Det handler om fortabelse og frelse, om mørke og lys, når navnesøstrene Rikke – Graff fra Sønderby og Kærum og Gotfredsen fra Jordløse, Haastrup og Avernakø - taler sammen om dagens udfordrende evangelium fra Johannes 3,16-21.
Show more...
2 months ago
21 minutes

Prædiken på vej
Pinsedag. Per Vibskov i samtale med Thomas Neergaard
Pinsen er kirkens oversete fest. Det er bare mere konkret, billedrigt og dramatisk, når talen falder på barnet i krybben, manden på korset og opstandelsen påskemorgen. Pinsens tekster om Helligåndens gerninger og Talsmandens komme er derimod noget sværere at få hold på, og det gør det ikke nemmere, at evangeliet stammer fra den smukke – men indviklede – afskedstale, som Jesus holder til sine disciple. Så hvad stiller vi op med Ånden og Pinsen? Og hvordan har Ånden det egentlig i kirken og samfundet? Det taler sognepræst i Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, Thomas Neergaard, og provst på Nørrebro Per Vibskov om i denne udgave af Prædiken på vej.  
Show more...
2 months ago
35 minutes

Prædiken på vej
6. søndag efter påske. Nana Hauge i samtale med Camilla Valentinussen Hou
Livsudfoldelse og fællesskab kan være frugter af evangeliet, men det kan også være det modsatte: evangeliet kan komme til at indskrænke din livsudfoldelse, og det kan stille dig uden for fællesskabet. Og hvad er der så at vinde? Evangeliet byder os, at vi skal være rede til at lide for det sande liv - tro om så det gælder, lyder det i samtalen om teksterne til 6. søndag efter påske mellem sognepræst Nana Hauge, Hårslev-Padesø, og Camilla Valentinussen Hou, sognepræst i Veflinge. De kommer også ind på forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali og Sigrid Undsets litterære karakter Olav Audunssøn. 
Show more...
2 months ago
17 minutes

Prædiken på vej
Kristi himmelfart. Jens Rønn Sørensen i samtale med Lasse Rødsgaard Lauesen
Kristi himmelfart er ikke bare en happy ending med himmelsk exit. Faktisk starter det med en skideballe: Jesus skælder disciplene ud for deres vantro – og i samme åndedrag sender han dem ud med en missionsbefaling. Det er begyndelsen på noget, der stadig arbejder i os. Jens Rønn Sørensen og Lasse Rødsgaard Lauesen, sognepræster i Paarup, taler i dette afsnit af Prædiken på vej om præstens rolle som én, der peger: “Se – her er han allerede.” Om fællesskabet, der holder troen sammen. Og om troens paradokser: det, vi ikke kan tro på – og det, vi ikke kan lade være med at tro på.
Show more...
2 months ago
22 minutes

Prædiken på vej
5. søndag efter påske. Katja Stritzinger i samtale med Morten Krogh Nielsen
Det handler om bøn denne 5. søndag efter påske. Som Jesus siger til disciplene, skal der nu komme en tid, da de skal bede i hans navn. Men hvad vil det sige? Er det også en kamp for at finde mening, for at opnå Guds velsignelse, ligesom vi i den gammeltestamentlige læsning hører, at Jakob kæmper for at få? Morten Krogh Nielsen, sognepræst i kirken i Hinnerup, Favrskov taler med Katja Stritzinger, der er sognepræst i Skt. Andreas og Lem Kirker, Randers, om at bønnen er det sted, hvor vi lader Gud komme til.  
Show more...
3 months ago
29 minutes

Prædiken på vej
4. søndag efter påske. Carsten Clemmensen i samtale med Lene Wagner
Hospitalspræst i psykiatrien ved AUH, Carsten Clemmensen, er gæst hos sin kollega Lene Wagner. Sammen taler de om Johannes 16,5-15, der er prædiketekst til 4. søndag efter påske, og om de perspektiver teksten kaster over livet som psykiatrisk patient. Overvejelserne samler sig under overskrifterne fortrøstning, forandring og frisættelse. Tankerne går også i retning af modsætningsforholdet mellem på den ene side kravet om forandringsparathed og troen på udvikling i samfundet og på den anden side tekstens mere åndelige forståelse af forandring og udvikling
Show more...
3 months ago
30 minutes

Prædiken på vej
Bededag. Søren Dosenrode i samtale med Christian Grund Sørensen
Kan præsten puste ud, mens menigheden er på job? Er der noget vitalt på spil i en tekst, som rummer øgleyngel og øksehug, men ikke Jesus?  Skal vejen til ”almindelig bods- og bededag” beredes gennem tradition eller innovation? Har vi brug for at folde hænderne efter Putin, Xi og Trump? Spændende perspektiver og naturligvis et hip fra Kaj Munk i denne samtale om teksten til bededag og bøn, bod og hveder mellem Christian Grund Sørensen,  sognepræst i Romdrup-Klarup og gæsteforsker på Kaj Munk Forskningscentret, AAU og Søren Dosenrode, der er forskningsleder samme sted og sognepræst i Brønderslev-Serritslev.
Show more...
3 months ago
25 minutes

Prædiken på vej
3. søndag efter påske. Dorte Dideriksen i samtale med Tove Bjørn Jensen
Det handler om tid, om nærvær, om fødsel og om Helligånd i denne samtale om teksten til 3. søndag efter påske mellem sognepræsterne Dorte Dideriksen, Bredballe, og Tove Bjørn Jensen, Nørremarks Sogn. Samtalen handler også om, hvordan man kan bruge evangelieteksterne i sjælesorgssamtaler og tale sjælesørgerisk i sin prædiken – og om at sætte tid af i sin prædikenskrivning til at meditere over teksten.
Show more...
3 months ago
17 minutes

Prædiken på vej
2. søndag efter påske. Kristian Ditlev Jensen i samtale med Ina Balle Aagaard
'Kald det kærlighed' var der engang en popsang, der hed. Får har brug for at blive nusset om og kælet med. Som hjordens flok bræger vi i kor, men uanset om det er hyrden eller fårene der kalder på os, reagerer vi på kaldet, stemmen, relationen. Lyden resonerer i os. Gud viser sig som både får og hyrde i dagens tekst 2. søndag efter påske, udtryk på fornemste vis i billedet 'Det mystiske lam' som ses i Gent. Et menneske-ansigt er projiceret ind i lammet, der med et cool udtryk lader sit blod flyde ud til menigheden. Ina Balle Aagaard, Hospitalspræst OUH, taler med sognepræst Kristian Ditlev Jensen, Kværndrup.
Show more...
3 months ago
29 minutes

Prædiken på vej
'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.