Hvilke komplimenter fik du flest af, da du var barn? Blev du rost for dit udseende, din hurtighed, dit mod eller din evne til at gøre, hvad de voksne fortalte dig, at du skulle?
Måske hænger nogle af de ting, som du fik anerkendelse for, sammen med dit køn? Og måske gør det samme sig gældende for de ting, du blev irettesat for?
I dette afsnit taler vi med Pia Rauff Krøyer og Sebastian Nemeth, der begge forsker i, hvordan vores normer påvirker pædagogikken. De fortæller, at vi har brug for normer, men at nogle normer også kan være med til at opretholde en uhensigtsmæssig ulighed.
Lyt med og bliv klogere på:
Hvilke normer om køn og krop børn og unge møder i pædagogisk praksis
Hvorfor et kritisk, refleksivt blik på normer er vigtigt for social retfærdighed
Hvordan pædagogikken kan åbne for flere muligheder for alle
Lyt med på denne episode af Pædagogisk Extrakt podcast, hvor vi taler med phd. og lektor Henriette Blomgren om kunst, kreativitet og sanselighed. Hun fortæller om, hvordan kunst kan være et mulighedsrum i pædagogikken, hvor vi undersøger forskellige aspekter af det at være menneske.
Det handler om jordbier, stålwirer og SFO’er ,der tager skolens rum tilbage til fritidspædagogikken. Og om hvad der sker, når pædagoger samarbejder med kunstnere og på den måde bringer kunsten ind i hverdagen.
Hør også:
- Hvorfor vi skal øve os i at have en sensitiv opmærksomhed mod verden.
- Hvilken rolle materialitet spiller i pædagogikken, og hvad det gør ved pædagogernes opgave med at bringe materialiteten i spil.
- Og ikke mindst kommer vi også omkring betydningen af langstrakte forsøg og processer i hverdagen, hvor børn og pædagoger kan undersøge ting sammen, udforske kreativt og, hvor børnene får lov til at vise vejen.
De pædagoger, som anbragte børn og unge møder, er helt afgørende for deres liv. Børnene oplever pædagogernes faglighed kommer til udtryk på mange måder. Nogle gange er pædagogerne omsorgsfulde – andre gange opleves de unødigt strenge. Pædagogerne kan være travle på kontoret. De kan sætte lås på køleskabet og håndhæve urimelige regler. Men faktisk vil både børn og unge gerne være mere sammen med pædagogerne, end pædagogerne tror.
Det fortæller Jimmy Agerskov Krab fra De anbragtes vilkår om i dette afsnit om anbragte børn og unge. Det handler om kærlighed, børnesyn, ren besked frem for pædagogsprog. Og det handler om den høje pædagogiske faglighed, det kræver, når ens arbejdsplads er nogens hjem.
Kan pædagoger give ægte omsorg og kærlighed? Har anbragte børn og unge brug for mere struktur end andre? Hvordan kan det være god pædagogik at gå i natbukser? Få svarene og hør også Jimmy Agerskov Krab fortælle, hvad du som pædagog i dagtilbud, skole eller klub skal være opmærksom på, når du møder børn og unge i anbringelse.
JA! Det skal vi! For leg er børns måde at være i verden på. Og derfor må pædagoger være nysgerrige og deltagende i børns leg. Leg er god pædagogik.
Det fortæller legeforsker Hanne Hede Jørgensen i dette afsnit om leg i daginstitutionen, skoler og specialklasser. Det handler om leg som fortabelse, forglemmelse og fuld tilstedeværelse i nuet. Om lege-smerte og lege-mod og alt det sjove, onde og grimme, man kan lege.
Leger alle børn? Ødelægger pædagoger legen, hvis de vil være med? Leger børn og pædagoger for pænt og nydeligt i dag? Få svarene og hør også Hanne Hede Jørgensen fortælle om, hvordan du som pædagog kan fremme - men ikke styre - den værdifulde leg.
I denne særlige episode af podcasten læser vi udvalgte artikler op fra temanummeret "Pædagogik - i tiden, til tiden, for tiden."
Det er en slags lyd-pixi udgave af Pædagogisk Extrakt. Vores intention er at gøre vores faglige artikler mere tilgængelige for dig, der foretrækker at læse med ørerne.
Du finder følgende artikler oplæst:
00:00
Intro
0:41
Uret tikker, hjertet banker
Redaktørens klumme af Erika Zimmer Brandt.
6:03
Tid til en præstationsfrigørende pædagogik
Faglig artikel af lektor Lea Ringskou, professor Svend Brinkmann, lektor Thomas Szulevicz og lektor Noomi Matthiesen.
13:12
Klubtid er børnenes egen tid
Faglig artikel af Adam Løvsø, Kamilla Bølcho Hedegaard og Dardo Eske Rendbæk - alle pædagoger på Tollundskolen.
24:10
Jeg står lidt på to ben. Et forsøg på at balancere mellem politisk styring og pædagogisk faglighed
Faglig artikel af adjunkt Camilla Sif Cichosz Petersen, lektor og Ph.d. Anne Mette Buus og lektor og Ph.d. Lise Jöbsson Koumaditis.
36:45
Tiden er løbet fra tidsstyring af pædagogikken
Faglig kommentar af forfatter og professionsforsker Bent Madsen.
Du kan finde hele temanummeret "Pædagogik - i tiden, til tiden, for tiden" - og alle tidligere temanumre her: Pædagogisk Extrakt
Bruger du en gaffeltruck, når du løfter vægte i motionscenteret?
Nej vel? Det ville nemlig ingen mening give. Vi ved godt, at vores kroppe kun bliver trænet, hvis vi selv løfter vægtene.
Niels Jakob Pasgaard er underviser, forsker og debattør. Han bruger metaforen om gaffeltrucken i motionscenteret, når han forklarer, hvorfor han er kritisk overfor AI og digitale teknologier i daginstitutioner, skoler og uddannelser.
I skolen skal vi blandt andet lære at være i fællesskaber, løse opgaver og træne vores tænkning. Og ligesom i motionscenteret, så gælder det også her, at vi kun træner de ting, som vi selv arbejder med og udfordres af. Med andre ord: Når vores børn lader AI om bøvlet, så vokser de ikke selv.
Lyt med, når vi taler om, hvad det analoge kan. Hvordan det at lære, være sammen med andre og finde sin vej i verden er både langsommeligt, besværligt og bøvlet – men også meningsfuldt, nærværende og givende. Og derfor i høj grad besværet værd.
Niels Jakob Pasgaard mener, at vi hovedløst har digitaliseret børns liv – uden øje for hvad vi mistede i processen. Og derfor må vi nu trække den anden vej.
Var din emotionelle udvikling god nok, da du var 5 år gammel? Var din motorik alderssvarende? Blev dine kompetencer kortlagt ? Og blev resultaterne af kortlægningen en del af overleveringen, da du skulle i skole?
Standardiserede måleredskaber, der bruges til at kortlægge børns trivsel, læring og udvikling, er en del af hverdagen i flere og flere dagtilbud. Måleredskaberne refererer til læreplanstemaerne i den styrkede læreplan. Og måske er det derfor, at de ikke har været genstand for stor faglig debat?
Det vil dagtilbudsforskerne Line Togsverd og Benedicte Bernstorff fra UC SYD gerne lave om på. De har forsket i, hvilken betydning det har, når børns læring og trivsel kortlægges som datapunkter.
Lyt med og bliv klogere på, hvorfor forskerne mener, at vi skal være langt mere kritiske overfor måleredskaberne. Metoderne er nemlig ikke neutrale, selv om de foregiver at være det. De fordrer en bestemt pædagogisk tankegang - der på flere områder ikke flugter med intentionerne i dagtilbudsloven.
Samfundet tilbyder mennesker i udsathed som misbrug og hjemløshed hjælp. Men ofte opleves hjælpen ikke hjælpsom af dem, der har brug for den.
Lyt med når Charlotte Vang Løvstad og Lotte Junker Harbo, der begge forsker i socialt arbejde, fortæller om hjælp, der ikke er hjælpsom, udsathed, socialpædagogik og retten til at være sig selv.
Vi taler om, hvad der sker, når samfundets hjælp kræver mere, end den giver. Om pædagoger med fokus på relationer og om mennesker i udsathed, som oplever, at de har brug for noget andet. Om det enkelte menneskes ret til at være sig selv i vores fælles samfund.
Hør også forskernes bud på, hvordan pædagogisk arbejde reelt kan blive mere hjælpsomt for mennesker i udsathed.
Link til artikel, der nævnes:
Skolen skal være et sted, hvor alle børn trives. Det kan vi allesammen blive enige om. Men selv om alle er enige - og har været det længe - så er problemerne ikke løst. Langt fra. Hvordan kan det være?
Vi taler med skoleforsker Mette Molbæk om, hvad det er, der sker, når pædagoger og lærere samarbejder om børn i skolen.
Lyt med på en samtale, hvor vi med vilje skruer tempoet ned. For måske er en del af problemet, at vi nogle gange bliver for hurtigt enige. Og derfor - uden at ville det - kommer til at gøre endnu mere af det, der ikke virker.
Hør også Mette Molbæks bud på, hvad vi kan gøre i stedet for.
Forældrene smiler og siger godmorgen, når de afleverer deres børn i vuggestuen. Pædagogerne tager venligt imod. Det føles afslappet og trygt.
Eller gør det?
For hvad er der egentligt på spil i relationen mellem pædagoger og forældre? Lige bag hyggesnakken og enigheden kan der være spændinger og store følelser på spil. Og ikke mindst magt og tillid.
I denne episode taler vi med pædagog og ph.d. Ane Refshauge. Hun har forsket i det komplekse samarbejde mellem forældre og pædagoger i vuggestuen. Vi taler om kulturelle normer, om enighed, lighed og om samfundets forventninger og krav til dagtilbuddet. Om hvordan pædagoger både skal fremstå som venskabeligt allierede og faglige autoriteter i mødet med forældrene.
Lyt med og bliv klogere på:
Hvad kan vi lære af historien? Og hvorfor skal vi passe på med at fordømme den?
I denne episode har vi besøg af museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum, Maria Clement Hagstrup. Hun har sammen med professor ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl skrevet bogen “Afvigernes ø”.
Vi taler om, hvordan samfundet historisk har set på og behandlet afvigere. I samtalen tager vi tilbage i tiden og besøger øen Livø, som ligger i Limfjorden og som i 1911 gik fra at være en almindelig ø til en anstalt for kriminelle, asociale og det, som man kaldte, moralsk, åndssvage mænd. Her anbragte man seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere.
Anstalten på Livø var en institution af tiden, og den har barske elementer og triste skæbner. Mændene var anbragt på ubestemt tid, og mange forsøgte at flygte over Limfjorden. Det var farligt og endte ofte fatalt. Men historien om isolationsanstalten er ikke sort/hvid. Den handler også om gode intentioner og om velfærdsstatens danmarkshistorie.
Og måske er dele af tankegangen bag anstalten på Livø ikke så fremmede i nutidens samfund. I 2018 var der politiske planer om at lave en isolationsanstalt på øen Lindholm for afviste asylansøgere. Og i socialpædagogikken ser vi også et fornyet fokus på struktur som pædagogisk strategi.
TV-kanaler laver dokumentarer om de store danske arkitekter. De dygtige danske designere, kokke og sportstjerner.
Men hvad med de store danske pædagoger? Dem der gik foran og har præget pædagogikken. Ikke bare med deres viden og deres tanker, men også med det, som de fik til at ske.
Lyt med i denne episode når vi taler med docent Mikkel Snorre Wilms Boysen. Hør blandt andet om feministen Erna Drachman, der opfandt reformdragten og lavede børnehave hjemme i sin lejlighed. Og om skrammologen John Berthelsen, der lavede den første skrammellegeplads, hvor børn kunne hamre, save og bygge af genbrugsmaterialer. De er begge eksempler på pædagoger, hvis initiativ, virkelyst og idéer har haft betydning for børneliv i flere generationer og for måden, vi laver pædagogik i dag.
Mikkel Snorre Wilms Boysen har valgt i alt fire pædagoger, som alle havde usædvanligt meget af det som vi - med glæde og lidt store armbevægelser - kalder pædagogisk superpower.
Han kalder det også pædagogisk entreprenørskab. Og så forklarer han, hvorfor vi med fordel kan interessere os mere for det. Og ikke mindst hvordan pædagogisk entreprenørskab kan give mere magt tilbage til pædagogerne.
Et historisk blik rusker op i nutidens selvfølgeligheder og tilbyder nuancer til aktuelle debatter om leg og læring, børns behov og familielivets vilkår.
Lyt med når professor Ning de Coninck-Smith med stor viden, engagement og ikke mindst humor tager os med på en rejse gennem tiden. Vi genbesøger børnelivet, familielivet og institutionslivet gennem flyverdragter, løbecykler og bleer - og bliver der i gennem klogere på nutidens pædagogiske virkelighed.
Vi siger det med det samme. Denne episode leverer ingen nemme løsninger og ingen “3 hurtige trin til en bedre pædagogik”. Til gengæld deler lektor og forsker Lea Ringskou gavmildt ud af vedkommende observationer og relevant viden fra hendes omfattende forskning i fritidspædagogik.
Lyt med og bliv klogere på:
I denne episode taler vi med ph.d. og lektor Nina Berg Gøttsche og ph.d. og psykolog Aase Holmgaard om den helt afgørende, men også svære kommunikation, mellem mennesker med og uden autisme.
Vi taler blandt meget andet om ligeværdighed, samtalesorg og om, hvordan pædagoger kan skabe samtaleglæde ved at rette blikket mod deres egne måde at kommunikere på.
Lyt med og hør mere om:
I denne episode taler vi med ph.d. og lektor Hanne Kusk om forbindelsen mellem kunst, pædagogik og legende æstetiske processer.
Vi taler blandt meget andet om kunstpædagogik, skabende fællesskaber, magi og generøsitet. Men også om sæbebobler, fodbad og stier lavet af te.
Lyt med og hør mere om:
I denne episode taler vi med ph.d. og lektor Christian Aabro om pædagogers faglighed.
Vi taler om, hvad politiske krav om dokumentation, systematik og metoder betyder for pædagogers faglighed. Og om de faglige værdier, som pædagogerne styrer efter. Pædagogers faglighed udspiller sig i en praksis, hvor pædagogerne må få enderne til at nå sammen. Og der skal vises hensyn både til barnet eller borgeren, men også til systemet, der i stigende grad regulerer det pædagogiske arbejde.
Lyt med og hør mere om:
Pædagogik udøves i et fagligt fællesskab. Og fællesskabet er nøglen til den gode pædagogik - men det kan også spærre for pædagogikken, hvis vi bliver for enige.
Lyt med i denne episode, hvor vi fortsætter samtalen med Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen. Vi taler om det værdifulde ved tvivl, flerstemmighed og faglig uenighed. Om pædagogers ansvar for at udøve god pædagogik. Og om, at vi forpligter os på et fag og en tradition, der rummer nogle værdier, som vi skal tage vare på, hvis vi vil kalde vores praksis pædagogisk.
Lyt med og bliv klogere på:
Lyt med i denne episode, hvor vi bevæger os helt ind i kernen af faget pædagogik og kigger med kærlige, nysgerrige øjne på det pædagogiske projekt.
Med os i studiet har vi Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen, der begge har forsket i pædagogik i mange år, og som generøst deler deres viden og tanker med os.
Lyt med og bliv klogere på:
