I denne episode taler Camilla Nørgaard med Sophie og Alberte Rønnow.

Sophie Rønnow er kun 38 år, da hun får diagnosen parkinson. Derhjemme har hun et familieliv med tre små børn og har lige sagt sit job op for at blive selvstændig psykolog. 

Alberte Rønnow er 12 år, da hendes mor fortæller, at hun er blevet syg. Der skulle dog gå mange år, før hun fandt ud af, hvad det egentlig betød, at hendes mor havde fået parkinson. 

I denne episode deler de ærligt deres oplevelser med at få sat ord på diagnosen, tage ansvar før tid og passe på sig selv.

Episoden er støttet af Helsefonden.

Camilla Nørgaard bød under store klapsalver cirkusdirektør og multikunstner Søren Østergaard og filminstruktør Per Fly velkommen på scenen til International Parkinsondag d. 11. april 2025. 

I en ærlig og rørende samtale delte de to deres personlige erfaringer med parkinson. På trods af alvoren var det tydeligt, at der stadig er plads til både grin, håb og nye drømme – også med en diagnose i bagagen.

Sammen med Camilla Nørgaard sætter Søren Østergaard og Per Fly ord på identitet, venskab, frygt og kunsten at finde mening i det liv, man har, med humor som vigtigt holdepunkt. Ifølge Søren Østergaard og Per Fly kan de lave sjov med det meste overfor hinanden.

Per Fly taler om aktivt at beslutte at være frygtløs. At følge med livet, at tage chancer og tro på det: ”Jeg tror på, at jeg bliver rask. Måske gør jeg ikke, måske er det løgn, men jeg siger til mig selv: “Jeg bliver rask. Jeg er frygtløs for fremtiden. Det er en beslutning, jeg har truffet.”

Episoden er støttet af Helsefonden.

I denne episode taler Camilla Nørgaard med Britta Nielsen om, hvordan livet ser ud, når man bor alene med parkinson og når der ikke er en ægtefælle eller samlever, der deltager på sidelinjen, mens sygdommen udvikler sig.

Parkinson er en sygdom, hvor nærmeste pårørende ofte har en vigtig rolle og derfor kan en hverdag alene med parkinson byde på udfordringer, men heldigvis også på løsninger.

Britta Nielsen har haft parkinson i syv år og har boet alene de seneste fem år. 
For Britta Nielsen har nøgleordene på mange måder været orden og struktur. For med orden i alle de formelle ting, som fremtidsfuldmagter, forsikringspapirer og økonomi, så er der mentalt overskud til at leve det liv, som Britta Nielsen nyder.

Britta Nielsen har to voksne børn, men forsøger at indrette sig sådan, at der ikke falder et ansvar tilbage på dem. I stedet har Britta Nielsen lavet en aftale med en veninde, der som en slags 'dødmandsknap' kan råbe vagt i gevær, hvis tingene begynder at forfalde.

Episoden er støttet af Helsefonden.

 

Pludselig står du med en diagnosen parkinson og måske kommer det som et chok. Hvordan kommer man videre fra det?
Hvad betyder det for hverdagen, arbejdslivet, familien og fremtiden - hvad betyder det for identitetsfølelsen?

Journalist og podcast-vært Jacob Hammerholt var 48 år, da han fik diagnosen Parkinsons sygdom.
Mange store omvæltninger var gået forud og diagnosen var derfor svær at begribe. Jacob Hammerholt har fungeret som en driftig journalist inden for bl.a. motorsport og tennis, men pludselig blev livet sat i et nyt perspektiv. 

"Det har hjulpet mig at gå ind af de døre, som er nervepirrende at gå ind ad. Bag lagt de fleste er der noget godt at finde på den anden side, viden, inspiration og mennesker, der kan inspirere dig til at leve med en møg-sygdom. Livet er ikke slut, men det fandt jeg først ud af, da jeg gik ind ad de døre." 

Episoden er støttet af Helsefonden. 

Mentale færdigheder som opmærksomhed, koncentration, forarbejdningstempo, hukommelse, sprog, opfattelse af rum og retning, kaldes i fagsprog for kognitive funktioner. Allerede ved diagnosetidspunktet viser kognitive udfordringer sig hos 25 % af mennesker med parkinson. Kognitive udfordringer kan være svære for omverdenen at forstå, fordi man ikke altid kan se dem.

Sus Nilsson hører ofte, at man ikke kan se, at hun har parkinson. ”Men tro mig, det har jeg. Jeg kan mærke det hele tiden”. I denne episode fortæller hun om at bevare færdigheder på trods af parkinsondiagnosen.

Impulskontrolforstyrrelser, som kan være en bivirkning til parkinsonmedicin, kan skabe store konsekvenser for både en selv og ens omgivelser. I denne episode fortæller Flemming Lajer, som selv har parkinson, om at opleve alvorlige impulskontrolforstyrrelser i form af hyperseksualitet. Neurolog Tove Henriksen bidrager med faglig viden om, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man kommer af med impulskontrolforstyrrelserne, hvis impulserne pludselig tager overhånd.

Episoden er støttet af Jaschafonden.

Parkinson påvirker ikke kun den, der er syg. De nærmeste pårørende kan få en stor rolle i at håndtere sygdommen, og samtidig påvirkes de pårørende af, at deres nærmeste er blevet syg. I denne episode fortæller Helle Midtgaard, som er gift med Henrik, der har parkinson, om at være nærmeste pårørende og de tanker og følelser, det medfører. Parkinsonforeningens socialrådgiver Elsebeth Bech bidrager også med viden om, hvordan man bedst passer på sig selv som pårørende.

Episoden er støttet af Jaschafonden.

Når man har fået parkinson, kan det sætte en masse tanker i gang om, hvordan man bedst lever med en kronisk fremadskridende sygdom. Hvordan udvikler sygdommen sig, hvordan påvirker det min selvopfattelse og hvordan bevarer jeg et positivt sind i en svær situation? Alle disse tanker sætter Henrik Rasmussen og Lina Lägstrøm ord på i denne episode, som handler om mental sundhed. Henrik og Lina har begge fået diagnosen parkinson og prøver i dag at leve et godt liv på trods. 

Hvis du oplever svære tanker, kan du ringe til livslinien på 70 201 201.

Episoden er støttet af Jaschafonden.

Glæd dig til Parkinsonforeningens nye podcast Parkinson tæt på. De første afsnit udgives i december 2024.