Naturen skal være fri for pesticider og anden forurening af flere grunde. 

En af dem handler om vores drikkevand. 

For når du hælder vand op i glasset, så er det ikke en selvfølge, at det er kommet fra naturligt rent grundvand. Men det arbejdes der på - for det er nemlig både den bedste og billigste løsning. 

Astrup Grundvandspark ved Hjørring er et af de steder, hvor man er gået all-in for at beskytte grundvandet. Simpelthen ved at opkøbe jorden, dér hvor der er grundvandsmagasiner, så man kan styre, hvad arealet bliver brugt til og undgå forurening af grundvandet.

Jakob Bisgaard er direktør for Hjørring Vandselskab, som ejer Astrup Grundvandspark, og han fortæller i denne episode om den cyklus en regndråbe gennemgår fra grundvand til forbruger og forfra igen. 

Men også om fordelene ved at kunne pumpe rent grundvand op - og ikke være nødsaget til at rense det med aktivt kul eller andre filtre, og om vigtigheden af at samarbejde om at beskytte vores grundvand.

De danske vandværker indvandt 392 millioner kubikmeter vand i 2023 - heraf gik de 237 millioner kubikmeter til husholdningerne. Det svarer til, at vi bruger 109 liter vand om dagen pr. person. (Tal fra Danmarks Statistik)

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

 

Afsted til havet. På med waders og ud at mærke bølgerne for at forstå, hvad en bølgetop og bølgedal er. Hvor lang er bølgen? Og så et regnestykke, der finder frem til frekvensen. 

Sådan kan undervisningen foregå, når man er elev på en skole, der bruger naturen som læringsrum. 

Naturen vil ikke andet end at være. Men den bidrager med meget mere. Også når det gælder blandt andet kreativtet og lysten til at lære i skoleårene.

Hver femte af alle grundskoler i Danmark har en eller flere klasser, der bliver undervist regelmæssigt udenfor i længere perioder - og det samme gælder for hver tredje specialskole. 

På Naturens Vegne besøgte Udefriskolen i Fabjerg ved Lemvig og hørte om deres erfaringer efter 17 år med at bruge natur og uderum som klasselokale. 

Medvirkende: 
Lene Buchhave, lærer på Udefriskolen og modtager af Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2025
Karen Barfoed, forskningsleder indenfor outdoorpædagogik på VIA University College. Uddannet biolog og underviser i biologi på læreruddannelsen. 
Rosa og Le fra 7. klasse på Udefriskolen

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

'Hvordan vil I sikre, at vi når målene for at udtage landbrugsjord?' Risikerer vi at spilde tid på virkemidler, der ikke virker?'

Det er bare et par af de spørgsmål, som Ung Naturalliance krævede svar på fra toppen af Grøn Trepart under Naturmødet 2025.

I de dybe, bløde stole på scenen i de unges telt, Roots, sad Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening, Søren Søndergaard, Landbrug & Fødevarer og minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus. 

Og på skift kom repræsentanter fra Ung Naturalliance på scenen og stillede spørgsmål, der vedrører Grøn Trepart. 

Det var et samarbejdet mellem DOF Ung, De Unge Biodiversitetsambassadører (DUB), FLOR (DN’s ungdomsforening), European Young Rewilders og Den Grønne Ungdomsbevægelse, som stod bag Ung Naturalliance på Naturmødet 2025.

Denne episode af På Naturens Vegne er et uddrag af debatten, som den foregik på Roots-scenen på Naturmødet 2025, hvor Tobias Sandfeld Jensen styrede slagets gang. 

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.
 

Skoletjenesten hos Kattegatcentret blev kåret som vinder af Danmarks Bedste Naturformidling 2025 i Thunderdome-teltet under Naturmødet 2025. 

Kim Kofoed og Søren Forsberg er de to medarbejdere, sm underviser i Skoletjenesten, men de deler prisen med hele medarbejderstaben på centret, som er medvirkende til, at de kan imponere, involvere og inspirere børn i alle aldre med oplevelser og viden om havet.  

Tag med på besøg i Kattegatcentret på en arbejdsdag i skoletjenesten og hør om tankerne bag undervisningen, som blandt andet inkluderer et naturfagligt rul til alle børn i Norddjurs Kommune og en sommercamp, som børnene vender tilbage til gang efter gang. 


Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Den kommende generation af biologer har store drømme og høje ambitioner om Danmarks natur.

I hvert fald hvis man skal tro den lille håndfuld biologistuderende, som medvirker i denne episode af podcasten. 

I forbindelse med det årlige biodiversitetssymposium på SDU i Odense forholdte fire biologistuderende sig til Grøn Trepart - og her var det tydeligt, at de har ambitioner om større arealer med urørt skov, om nedlæggelse af mere landsbrugsjord og om mere oprindeligt natur.

De medvirkende er:

Casper Hamkens Fisker, kandidatstuderende i biologi på SDU
Jens Wædele Schmidt Helldén, kandaidatstuderende i biologi på SDU
Julie Hilligsøe Lisby, biologistuderende på 6. esmester på AU
Sidsel Lyng Arendtsen, biologistuderende på 6. semester på AU


Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Det er ved at være sidste udkald - det danske vandmiljø - vandløb, fjorde og indre farvande - gisper efter ilt, og der skal gøres noget nu. 

Den Grønne Trepart er en vigtig redningsaktion, som kan klare en stor del af opgaven - men ikke alene. 

I denne episode sidder professor i havmiljø, Stiig Markager fra Aaurhus Universitet, på en tidlig forårsdag på bænk ved Gamborg Fjord ved Middelfart og nyder udsigten - og lugten af gylle - på en og samme tid. 

Han peger på flere ting, der skal følge treparten for at redde patienten: de politiske forthandlinger om markreguleringen - populært kaldet kværstofhammeren -  skal ende i en tilstrækkeligt restriktiv ordning. Og derudover skal der findes yderligere landbrugsjord - udover de 390.000 aftalte hektar - for at få skåret tilstrækkkeligt i kvælstofreduktionen. 

Men der er også ros til den Grønne Treparts-motor, som for første gang i 6.000 år sætter sig for at give arealer fra mennesket tilbage til naturen. Og ikke mindst den erkendelse af, at landbruget bliver nødt til at afgive jorde og mindske kvæstofudledningen.  

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Debatten om den danske natur er mere end nogensinde i fokus. 

Og der bliver dagligt ytret holdninger til og om biodiversitet, kvælstofudledning, hav og fjorde - og meget andet - i medierne, på de sociale medier og ved borgermøder. 

Men naturen har brug for mere aktivisme og flere unge, der kan og vil gå ind i debatten og arbejdet for naturen. 

Og at faglig viden om naturen bliver respekteret.

Det mener Sofie Graarup Jensen, som selv er 31 år gammel og ofte dukker op i debatter i medierne. 

Hun er biolog og underviser til dagligt på Thy/Mors HF og VUC. Derudover er hun frivillig i Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt Kommune og hos DUB - De Unge biodiversitetsambassadører.

Mød hende i denne episode af På Naturens Vegne. 

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Grøn Trepart er nu alvor. 

Opgaven er stor og den haster. 

98 kommuner fordelt på 23 lokale grønne treparter skal tilsammen finde 140.000 hektar lavbundsjord med randarealer, der skal tages ud af drift, og finde ud af, hvor de kan fjerne kvælstofudledning svarende til 13.780 tons og hvordan. 

Planerne skal være klar inden udgangen af 2025. 

Derfor er repræsentant for Kommunernes Landsforenings Enhed for Grøn Trepart, Birgit Stenbak Hansen på tur landet rundt for at tale med landbrugs- og naturorganisationer og polikere i byråd og kommunalbestyrelser. Der er spørgsmål, der skal besvares og kommentarer, der skal tages med hjem.

Optagelsen til denne episode foregik i forbindelse med et §17.4-udvalgsmøde på Tørning Mølle i Haderslev Kommune. 

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Vi har en naturarv, vi skal passe på. 

På samme måde, som vi skal passe på vores kulturarv. 

Denne episode af På Naturens Vegne er lidt anderledes. Her er det komponist, foredragsholder og kulturformidler Rasmus Skov Borring, der fortæller, om naturen i vores sange. 

Naturens skønhed og vigtighed dukker op i mange sange - og jo nyere de er, i jo højere grad er det også tekster, der reflekterer over vores bevidsthed om og ansvar for naturen.

Og når vi synger sådan en sang som fællessang, så mærkes budskabet ekstra stærkt. 

I podcasten hører du udsnit af følgende sange:

Den Blå Anemone, tekst Kaj Munk (1943), melodi Egil Harder (1945) - her i en instrumentaludgave indspillet af Rasmus Skov Borring

Gi' os lyset tilbage, tekst Per Krøis Kjærgaard (2009), melodi Rasmus Skov Borring (2009), sunget af Morten Kjær - sang skrevet til DGI's Landsstævne i 2009

Vi henter Tidevandet ind, tekst Jens Rosendal (2012), melodi Rasmus Skov Borring (2012), sunget af Morten Kjær - skrevet til og uropført på Jens Rosendals 80 års fødselsdag. 

Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.

'Biodiversitet' er et af de mest benyttede ord i øjeblikket, når vi taler om naturen og den forandring, den står overfor.
Men hvad er biodiversitet egentlig. Og hvordan måler man, om et stykke natur gør sig fortjent til at blive omtalt som biodiversitet - og ikke mindst: hvornår ved man, om man er nået i mål i forhold til biodiversitet?

Udenfor Faaborg ligger Svanninge Bjerge, som er et 600 hektar stort naturområde, der ejes og forvaltes af Bikubenfonden. Området er et kuperet istids-landskab, hvor dyr og planter får lov til at vokse og udvikle sig på egne præmisser. Nogle gange af sig selv - andre gange med en hjælpende og styrende hånd.

Her er denne episode af På Naturens Vegne optaget. 

Leder af Svanninge Bjerge, biolog, Caroline-Marie Vandt Madsen og skov- og landskabsingeniør hos Dalgas, Laura Bjerre Jordans, fortæller om arbejdet med biodiversitet i Svanninge Bjerge, men også generelt om alt det svære ved biodiversitet, som påvirkes af mange faktorer - også nogle, som vi ikke selv kan styre. 

Svanninge Bjerge samarbejder med Dalgas om at måle og registrere biodiversitets-processen på stedet. Data, som også bruges til bevise, at der ER tale om biodiversitet - Svanninge Bjerge er nemlig certificeret for biodiversitet. 

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

  

Vi skal have mere og bedre natur. 

Og det er ikke kun ambassadører for naturen, der interesserer sig for det. Det gør også Dansk Industri, som har flere end 20.000 medlemsvirksomheder i Danmark.

I projektet 'Biodiversitet - inspiration til dansk erhvervsliv' samarbejder DI med WWF Verdensnaturfonden og Industriens Fond. 

For virksomhederne bliver nødt til at begynde at interessere sig for en bundlinje, der viser fine tal - ikke kun finansielt og på CO2-aftryk - men også hvad påvirkning af biodiversiteten angår.

En virksomheds påvirkning af tabet på biodiversitet bør mindskes på lige fod med eksempelvis nedbringelse af CO2-aftryk. Problemerne hænger sammen, derfor bør løsningerne gøre det samme.

Og det handler ikke kun om, at nedbringe overforbruget af jordens ressourcer, det handler også om at sikre, at der reelt fortsætter med at være ressourcer til at producere alle de varer, vi forbruger. 

Medvirkende:
Bæredygtighedschef Kristian Gunvald fra virksomheden dbramante1928
Didde Rishøj, chefkonsulent hos DI og leder af projekt 'Biodiversitet - inspiration til dansk erhvervsliv'
 
Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Det er hårde tider for de smukke og farverige dagsommerfugle i Danmark. 

Der er for lidt natur og for lidt af den rette, artsrige natur, som dækker de forskellige behov, som dagsommerfuglene har.
Ikke bare som udvokset sommerfugl - men også mens den kun er et æg og i larve- og puppe-stadiet. 

I denne episode dykker vi ned i de udfordringer, som Danmarks dagsommerfugle står overfor.
Der er kun 65 arter dagsommerfugle tilbage i Danmark og der er langt færre, end der tidligere har været. Det viser projektet Danmarks Dagsommerfugle, der følger udviklingen i bestanden.

Sammen med de to biologer, Anne Eskildsen og Heidi Buur Holbeck fra Naturrådgiverne Eskildsen og Buur, som til dagligt hjælper både private og offentlige myndigheder med naturforvaltning og biodiversitetsindsatser, besøger vi et privat naturområde ved Gl. Rye i det midtjyske.

Her er 27 hektar på får år blevet lagt om til et paradis for dagsommerfuglene. For det kan nemlig godt lade sig gøre at ændre naturen, så dagsommerfuglene trives igen. 

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Efterlader motionister, vandrere og turister naturen mere slidt end da de kom?

Eller er der måder, hvor man kan inddrage brugerne af naturen, så de også bidrager positivt til naturpleje og - beskyttelse?

Man kan svare 'ja' til begge dele, for der er kommet et øget fokus på at inddrage andre parter end 'den ansvarlige' til at betale lidt tilbage til naturen i stedet for bare at bruge og slide ned.  

I denne episode af På Naturens Vegne fortæller biolog og leder af Nationalpark Thy, Else Østergaard Andersen, om fokusområder og initiativer i den 244 kvadratkilometer store nationalpark. 

Og Pia Stigaard Skammelsen, indehaver af Oh So Quiet, der arrangerer mini-vandreferier i naturen, fortæller hvordan hun sammen med Naturstyrelsen har eksperimenteret med at få sine gæster - på helt frivillig basis - til at lave naturplejem når de alligevel var ude i naturen. 


Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Narturen hverken forlanger eller forventer noget af os. 

Men den giver os rigtigt meget. 

Og for tusindvis af unge har naturen været et sted, der har hjulpet dem på ret køl igen efter at have været ramt af stress, depression, angst, spiseforstyrrelse, ensomhed, skolevægring - eller noget helt syvende. 

De har været gennem en social indsats integreret med naturen.

I denne episode kan du møde tre unge, der har lært at mestre livet efter at deltaget i hvert deres projekt baseret på natur og naturoplevelser.

Det er Kalle, 21 år, fra Slagelse, som efter adskillige år med skolevægring nu læser HF. Det er 24-årige Mathilde fra Faaborg, som er pædagogmedhjælper i en naturbørnehave efter en depression, der satte hende ud af spillet. Og så er det 28-årige Tanja fra Odense, der er vokset op  i et hjem med en misbruger, og som nu er pædagog i retspsykiatrien.  

Og så fortæller leder af Natur til et godt liv-Laboratoriet, Caroline-Marie Vandt Madsen om, hvorfor naturen er et godt sted at hjælpe de unge på kanten af samfundet på fode igen. 

Natur til et godt liv-Laboratoriet hører hjemme under Bikubenfonden, som samarbejder med NGO'er og kommunale samarbejdspartnere. Laboratoriet har samlet viden og resultater fra naturintegrerede sociale indsatser gennem ti år.  

Interviewene med de tre unge i podcasten er uddrag af samtalen, som foregik på Naturmødet 2024 med Lene Sanderhoff som moderator. 

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har produceret På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.
 

Motorsave, oversvømmelser, ild og dynamit. Og masser af græssende køer og heste.

Det kan virke voldsomt. men det er nogle af midlerne til at nå en historisk omstilling af statens naturområder. 

Naturformidler og radiovært, Sebastian Klein debatterer måden vi gør vores natur vildere på med Jes Aagaard, som er naturvejleder hos Naturstyrelsen. 

De statslige naturområder står nemlig over for store forandringer i de kommende år til gavn for dansk biodiversitet. Og senest er der udpeget 70.000 hektar af statsskovene, som skal gøres vildere og mere artsrige. 

Podcasten er et uddrag af debatten, som foregik på Naturmødet 2024 med Vicky Knudsen som moderator. 


Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har produceret På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Har 'de gamle' politikere svigtet naturen? Og dermed den unge generations fremtid?

Den nye, unge generation af politikere har i hvert fald meget stærke ambitioner for vores allesammens natur. 

De to Europa-parlamentskandidater, Magnus Flensborg fra SF og Jonas Pullich fra Venstre satte under Naturmødet 2024 ord på deres holdninger og forhåbninger for naturen i Europa de kommende år. 

Dette afsnit er optaget på Naturmødet 2024, hvor moderator Tobias Sandfeld styrede debatten på ROOTS-scenen.

Her skulle de to unge kandidater blandt andet skulle forholde sig til, om der skal være jagt på ulv, om hvad den største hindring for at opnå 30% vild natur i Europa er, og hvordan man opnår økonomisk vækst, uden at det går ud over biodiversitet, klima og miljø.    

Podcasten er et uddrag af debatten. 

Podcasten er produceret af Ostertag - Podcast & Kommunikation for Naturmødet i Hjørring Kommune.

Han kalder sig selv for nørd, skrivebordsbiolog og konfliktsky. 

Men andre giver ham skudsmålet 'ufiltreret', når han stiller op til debat og fører naturens sag. 

Alexander Holm er kåret til Danmarks Bedste Naturformidler 2024. 

Alexander Holm formidler natur gennem sin podcast 'Den Dyriske Time' og sammen med Sebastian Klein i radioprogrammet 'Det Billige Skidt - med Holm og Klein' på Radio4. Han holder foredrag, skriver klummer og deltager i den aktuelle debat, og bliver brugt som et engageret modspil i debatter om havmiljø og landbrug. 

Men det hele begyndte med en lille Alexander, der sad foran tv'et og blev opslugt af dyrefilm og naturdokumentarer. Næste skridt var slanger og congosnegle på drengeværelset. 
 
På en gåtur med Alexander Holm lærer vi ham og hans barndoms yndlinglingsnatur i Nordsjælland at kende - et sted, som han stadig ynder at komme som 32-årig.

Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Ny natur - og mere natur - er nødvendigt, når vi skal have mere biodiversitet i Danmark. 

Vi har forpligtiget os til 30% beskyttede naturområder  i 2030, og den målsætning er vi meget langt fra at kunne overholde på nuværende tidspunkt. 

For nylig mødtes en flok naturfagsstuderende fra universiteterne i Aalborg, Odense, Aarhus og København samt skovskolerne på en konference i Odense med fokus på Ny natur.

Og undervejs blev de sat til at løse en svær opgave, der gik ud på at omlægge 200 hektar tidligere landbrugsjord til områder med skov, vand, græsning og stier. En opgave, som er fra virkelighedens verden, da Aarhus Kommune netop er igang med at løse den konkrete opgave.  

Men hvordan tager man hensyn til både biodiversitet, naboer, perioder med tørke eller voldsomme regnskyl?  

Det er ikke nogen let opgave - for også regler og direktiver kan spænde ben for de bedste løsninger. 

I podcasten møder du: 

Frederikke Natorp, studerende ved Aarhus Universitet på kandidatuddannelsen for biologi
Nikoline Christensen bachelorstuderende i biologi ved Aarhus Universitet
Mathias Slott, biologistuderende ved Syddansk Universitet  
Peter Søgaard, biolog ved Aarhus Kommune
Pil Pedersen, biolog og adjunkt ved Aarhus Universitet

Journalist Diana Bach har tilrettelagt og interviewet på konferencen, og Charlotte Ostertag har produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Birketræer gnavet over spåne for spåne. Ny-anlagte kanaler og den ene dæmning efter den anden.

Bæveren sætter sine spor, hvor den holder til. Og det er efterhånden flere og flere steder i Danmark. 

I år er det 25 år siden, at 18 bævere blev sat ud i Flynder Å i Klosterheden Plantage mellem Struer og Lemvig efter 2.500 års fravær i Danmark.

Til gavn og glæde for nogle og til ulempe for andre.

De 18 bævere, der blev sat ud i Klosterheden, har siden formeret sig og er blevet til et sted mellem 250 og 350 bævere. Efterhånden som bestanden er vokset, har de spredt sig fra området til omkring Varde i syd til Vesthimmerland langs Limfjorden og Thy i nord.

På Naturens Vegne tager dig med på tur langs et af de vandløb i Klosterheden, hvor bæveren bor, bygger og boltrer sig. 

Seniorkonsulent ved Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen, har fulgt bæverne tæt. Som daværende skovrider i Klosterheden var han med til at hente dyrene hjem til Danmark og sætte dem ud i Flynder Å-systemet.   

Ud over de 18 bævere, som blev sat ud i Klosterheden i 1999, blev der også sat bævere ud i Nordsjælland. I alt 23 bævere fordelt over årene 2009, 10 og 11.

Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Hvor står den kommende generation af landmænd i forhold til ønsket om - og kravet til - et mindre klimabelastende landbrug, der i højere grad spiller sammen med naturen?

Det ligger blandt andet i hænderne på landbrugsskolerne at forberede landbrugseleverne på den virkelighed, som de kommer ud til efter endt uddannelse.

Selvom det stadig kun er 2 ud af 12 landbrugsskoler under foreningen Danske Landbrugsskoler, der er baseret på undervisning i udelukkende økologisk landbrug (nemlig Kalø Økologisk Landbrugsskole og ZBC Jernbjerggaard), så er bæredygtighed et selvstændigt fag på alle skolerne. Økologi er et valgfag, men det er også en del af alle andre fag på uddannelsen - ligesom biodiversitet, klimatilpasning og cirkulær bioøkonomi.

På Naturens Vegne besøgte Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk ved Nibe, hvor godt 250 elever har deres daglige gang fordelt over den grundlæggende landmandsuddannelse og tilhørende overbygninger.

Faglærer og stedfortrædende uddannelsesleder, Natasja Rosendahl, fortæller om færre fordomme om og flere favntag med bæredygtig landbrugsproduktion gennem den periode på 16 år, hvor hun har undervist på Lundbæk.

Og to af skolens elever, 22-årige Rasmus Staun og 21-årige Marcus Sund, med forkærlighed for henholdsvis økologisk og konventionelt landbrugsproduktion, fortæller hvordan de vil gribe deres virke som landmænd an.

Optagelserne til dette afsnit er sket før 22. februar, hvor Svarer-udvalget kom med sit forslag til en grøn skattereform, som skal bidrage til at nedbringe udledningen af drihusgasser i Danmark - blandt andet fra dansk landbrug.

Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.