Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
History
Health & Fitness
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
Loading...
0:00 / 0:00
Podjoint Logo
US
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts221/v4/fc/b5/13/fcb513b0-9a41-fa63-faa1-33c1faeac8ba/mza_16054517569800626701.jpg/600x600bb.jpg
Oscar Redux
Nikolaj Tarp
11 episodes
6 days ago
Velkommen til Oscar Redux. Podcast serien, hvor Nikolaj Tarp og Nikolai Schulz kronologisk gennemgår alle Oscar-vinderne for bedste film og endegyldigt afgør om sejren var fortjent eller om en anden film burde have fået den gyldne mand med hjem.
Show more...
Film History
TV & Film
RSS
All content for Oscar Redux is the property of Nikolaj Tarp and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Velkommen til Oscar Redux. Podcast serien, hvor Nikolaj Tarp og Nikolai Schulz kronologisk gennemgår alle Oscar-vinderne for bedste film og endegyldigt afgør om sejren var fortjent eller om en anden film burde have fået den gyldne mand med hjem.
Show more...
Film History
TV & Film
Episodes (11/11)
Oscar Redux
Oscar Redux År 10 (1937)

Første sæson af Oscar Redux slutter med et brag. Rejsen har taget os fra filmens fødsel gennem episke stumfilm via de første talefilm gennem musicals, komedier, gysere, internationale film og derimellem. Og de teknologiske landevindinger fortsætter i 1937. Derudover er der flere spændinger og kontroverser i filmakademiet, hvor det politiske spil tager til.

Med afslutningen af sæson 1 er der lagt op til en velfortjent pause til redaktionen, der allerede er dybt begravet i forberedelserne til sæson 2. Så bare rolig:

Oscar Redux vender tilbage!

Værter & redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

Producer & musik: Claus Reenberg

Særlig tak til Kristian Ørsnæs for teknisk assistance, hjælp med research, arkiv og meget, meget mere!

Show more...
4 months ago
2 hours 5 minutes 49 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 9 (1936)

Akademiet byder på nye kategorier og mere mistanke om stemmefusk i et år, hvor der navne som William Wyler, Howard Hawks, Myrna Loy, William Powell, Fritz Lang, Spencer Tracy, Charles Chaplin, Clark Gable, Frank Capra og mange flere er blandt de dominerende kræfter. Samtidig rører den europæiske scene også på sig, hvor flere titler kommer alvorligt i betragtning. God fornøjelse med endnu et afsnit, hvor Oscar Redux dykker dybt og taler om musicals, komedier, biopics, dramaer, gysere, science fiction og fem timer lange epics.

Værter & Redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

Producer & Musik: Claus Reenberg

Særlig tak til hjælpeånden over dem alle: Kristian Ørsnæs

Show more...
4 months ago
2 hours 20 minutes 23 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 8 (1935)

Det er tid til endnu et episk afsnit af Oscar Redux, hvor vi både stikker til søs flere gange, møder pirater, synger og danser, ser gysere, gangstere og et par supernatural melodramaer. Samtidig får Hollywood øjnene op for "nye" spændende navne som Tolstoy, Shakespeare, Dickens og Dostojevskij. Gable, Hopkins, Laughton, March, Marx, Rogers, Astaire, Cooper og mange andre er blandt de veletablerede navne foran kameraet og en ung Errol Flynn gør sin entre. Og mens Dietrich og Sternberg leverer deres sidste fælles film begynder folk som John Ford, Alfred Hitchcock og Howard Hawks at gøre sig bemærket blandt instruktørerne. God fornøjelse!

Værter & Redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

Producer & Musik: Claus Reenberg

Den gale professor: Kristian Ørsnæs

Show more...
4 months ago
2 hours 53 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 7 (1934)

Akademiet giver Oscar Redux værterne sved på panden, fordi de har udvidet feltet til hele 12 nominerede film. Så for at komme ordentligt rundt i krogene denne gang, så kigger vi på alt fra episke dramaer til hektiske komedier, gysere, actionfilm, tårepersere, internationale film, romancer, musicals og alt hvad hjertet ellers kan begære. Der er endda flere sequels, der kommer i spil. Der er velkendte gengangere og Redux favoritter, der vender tilbage og en stribe nye ansigter foran og bag kameraet, og måske nærmer det sig også last call for nogle ikoner, hvis de skal nå at hive den eftertragtede pris med hjem.

Værter og redaktion: Nikolai Schulz og Nikolaj Tarp

Producer og musik: Claus Reenberg

Hjælp, arkivar, sparring og voice of sanity: Kristian Ørsnæs

Show more...
4 months ago
1 hour 29 minutes 7 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 6 (1932-1933)

Denne gang dækker vi halvandet års film, fordi akademiet ville justere deres uddelinger til at følge kalenderåret. Så der er selvfølgelig ekstra mange spændende titler i spil denne gang, ligesom de internationale film igen begynder at røre på sig for alvor. Foran kameraet dukker navne som Fredric March, Charles Laughton, Miriam Hopkins og Mae West op flere gange. Gary Cooper, Norma Shearer, Clark Gable, Greta Garbo og Jean Harlow er stadig blandt de største stjerner, mens Cary Grant og Spencer Tracy er nogle af de nye navne, der begynder at markere sig. Der er også gensyn med favoritter som Marx Brødrene, duoen Sternberg & Dietrich, alle tre Barrymore søskende, Fritz Lang, James Whale, Frank Capra, Marie Dressler og mange flere. Så lyt med, når det store felt skal barberes ned til ti Oscar Redux nominerede film og en endelig vinder skal findes. God fornøjelse.

Værter og redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

Producer og musik: Claus Reenberg

Sparring, Letterboxd lister, assistance og venskab: Kristian Ørsnæs

Show more...
5 months ago
1 hour 52 minutes 28 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 5 (1931-1932)

Denne gang er der et væld af genrer, som konkurrerer om den prestigefyldte Oscar Redux pris for bedste film. Der er musicals, dramaer, komedier, gysere og internationale film, der alle rækker ud efter sejren, og ikoniske navne som Garbo, Dietrich, Barrymore, Karloff, Shearer, Muni og mange flere lyser nattehimlen op, når Hollywood duellerer på, hvilket filmselskab, der har de største stjerner. God fornøjelse.

Værter og redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

Producer og musik: Claus Reenberg

Tak til den funklende stjerne Kristian Ørsnæs for endnu mere teknisk assistance og moralsk opbakning.

Show more...
5 months ago
58 minutes 45 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 4 (1930-1931)

Til den fjerde Oscar-uddeling vandt Cimarron hovedprisen. Den var stor, episk og det var en western - en genre der ellers har haft det historisk svært hos filmakademiet. Men dens chancer for at gentage succesen og vinde Oscar Redux prisen for bedste film ser måske ikke helt så gode ud, når man ser tilbage på de forrige års resultater. Lyt med og find ud af, hvilke film, der tager kampen op med den store Hollywood mastodont. Vi byder som altid på en gennemgang af årets Oscar show, en statusopdatering på filmlandskabet og et bredt kig på en række titler, der kunne være alternativer til dem, som akademiet udvalgte. Der er som altid overraskelser og smertefulde fravalg og en hel stribe fremragende film på programmet.

Værter og redaktion: Nikolai Schulz og Nikolaj Tarp

Producer og musik: Claus Reenberg

Særlig tak til: Kristian Ørsnæs

Show more...
5 months ago
1 hour 9 minutes 47 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 3 (1929-1930)

Endelig begynder der at være noget kvalitet i tonefilmene, og samtidig bliver vi forkælet med de sidste stumfilmsmesterværker. Oscar År 3 bygger bro mellem 20'erne og 30'erne, og vi står klar til at samle de bedste film fra begge verdener - fremtidens episke lydbårne fortællinger og fortidens tavse, men ekspressive visuelle vidundere. Det er tid til at uddele endnu en Oscar Redux for bedste film!

Værter og redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

Producer og musik: Claus Reenberg

Teknisk trylleri og særlig tak til: Kristian Ørsnæs

Show more...
5 months ago
1 hour 54 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 2 (1928-1929)

Tonefilmen lander tungt i Hollywood og dominerer årets Oscar uddeling. The Broadway Melody bliver den første filmmusical til at vinde hovedprisen, og mange har i eftertiden kaldt det andet år for et af de svageste i akademiets historie. Vi tager turen tilbage og breder blikket ud over et felt af alternative kandidater. Og vi kan godt afsløre på forhånd, at de nominerede film får hård konkurrence denne gang, for stumfilmene har ikke tænkt sig at give op uden kamp.

Værter og redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

Producer og musik: Claus Reenberg

Teknisk vejledning og særlig tak til: Kristian Ørsnæs

Show more...
5 months ago
1 hour 21 minutes 40 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 1 (1927-1928)

Vi tager favntag med den første Oscar-uddeling, hvor Wings og Sunrise vandt de to(!) priser for bedste film. Emner som Første Verdenskrig, Den Russiske Revolution og den forestående økonomiske krise fyldte meget i Hollywoods bevidsthed. Imens var filmbranchen optaget af det nydannede filmakademis effekt på branchen, og samtidig begynder de første tonefilm at melde sig på banen. Der er med andre ord mange store emner at dykke ned i denne gang. Som altid gennemgår vi årets Oscar-show, tager temperaturen på Hollywood, dissekerer titlerne, der var nomineret til bedste film, vender blikket mod en omfattende bruttoliste af alternative kandidater og ender med den endelige, officielle og definitive Oscar Redux liste af film, der "burde have været nomineret"! Og selvfølgelig kårer vi også vinderen af den ekstremt eftertragtede Oscar Redux pris for bedste film for Oscar År 1 (aug 1927 - juli 1928).

Værter og redaktører: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

Producer og musik: Claus Reenberg

Særlig tak til og teknisk vejledning: Kristian Ørsnæs

Show more...
5 months ago
1 hour 3 minutes 33 seconds

Oscar Redux
Oscar Redux År 0 (1874-1927)

Velkommen til Oscar Redux. Podcast serien, hvor Nikolaj Tarp og Nikolai Schulz kronologisk gennemgår alle Oscar-vinderne for bedste film og endegyldigt afgør om sejren var fortjent eller om en anden film burde have fået den gyldne mand med hjem.

I premieren på Oscar Redux gennemgår vi filmårene før den første Oscar uddeling. Hvilke film ender på vores samlede liste af ti nominerede film? Og hvilken film modtager den allerførste Oscar Redux pris?

Kriterierne for de film, der er i spil, er de samme som i alle kommende afsnit: Filmene skal have haft amerikansk biografpremiere inden for det års Oscar udvælgelsesperiode. Fordi den første Oscaruddeling dækkede periode 1. august 1927 frem til og med 31. juli 1928, så kigger vi i dette afsnit på film, der havde amerikansk premiere fra filmens fødsel og frem 31. juli 1927.

Vi skal tale filmhistorie, mesterværker, det amerikanske filmakademi og meget mere, når vi tager hul på det, der bliver en episk og årelang (dekadelang?) rejse gennem filmens forunderlige verden.

Fyr op for Oscar Redux og lad os en gang for alle få afgjort, hvor meget fejl filmakademiet har taget igennem tiden!

Værter og redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

Producer og musik: Claus Reenberg

Show more...
6 months ago
1 hour 35 minutes 41 seconds

Oscar Redux
Velkommen til Oscar Redux. Podcast serien, hvor Nikolaj Tarp og Nikolai Schulz kronologisk gennemgår alle Oscar-vinderne for bedste film og endegyldigt afgør om sejren var fortjent eller om en anden film burde have fået den gyldne mand med hjem.