Naturen i byen er under konstant pres. Stadig flere mennesker ønsker at bo i byen, og naturen betaler prisen i jagten på ledige kvadratmetre. Hvorfor er natur i byerne vigtig - og hvordan får vi grønnere byer i fremtiden? Det var temaet for denne panelsamtale med Franziska Meisel, global direktør for landskab for Henning Larsens Tegnestue, Solveig Roepstorff, klimapsykolog og Mads Boserup Lauritsen, stifter af TagTomat. Samtalen foregik på Dansk Arkitektur Center i forbindelse med en udstillingen Age of Nature. Musik er komponeret og produceret af Maja Gry Brøns.  

Morild er et smukt og fortryllende lysshow. Men lysfænomenet er slet ikke så unikt, som man skulle tro. Naturen er fuld af selvlysende organismer, og lyset kan have spillet en vigtig rolle i udviklingen af vores syn. Natur og Miljø, september 2025

I Midt- og Vestjylland spirer en folkebevægelse frem. De vil slippe naturen i Skjern Ådal fri. For 22 år siden blev Skjern Å genslynget i danmarkshistoriens hidtil største naturgenopretningsprojekt. Nu drømmer lokale i området om at fuldende arbejdet og genskabe naturen i resten af åsystemet. Med hjælp fra treparten og det lokale fællesskab. Natur og Miljø, september 2025

Natur er vigtig for vores sundhed, lyder det fra forsker Dorthe Varning Poulsen. Hun mener, at vi står midt i et paradigmeskifte, hvor sundhedsvæsenet er på vej i en grønnere retning. Men selvom vi ser flere og flere grønne indsatser, halter vi stadig efter lande som Sverige, der udsteder natur på recept. Natur og Miljø, september 2025.

I 72 år har Cheminova produceret sprøjtegift til hele verden. Og selvom der er blevet strammet op på miljølovgivningen, mener mange, der stadig er grund til bekymring  – ikke mindst fordi fabrikken i dag med al sandsynlighed producerer sprøjtemidler, der er så giftige, at de er ulovlige i EU. Natur og Miljø, september 2025.

En række PFAS-pesticider bliver til det ekstremt hårdføre nedbrydningsstof TFA, der bliver målt i knap 40 pct. af drikkevandsboringerne. Et nyt forbud skal gerne knække kurven, men de næste 20 år vil koncentrationen kun stige.  Natur og Miljø, september 2025

Halvdelen af Danmarks areal er dækket af konventionelt dyrkede marker, og det betyder, at rester af sprøjtegifte ender i vores vandløb og grundvand. Forbruget af pesticider er steget støt siden 2019, ligesom der fortsat bliver fundet rester af ulovlige pesticider i naturen. Hvad betyder de mange pesticider for naturen, og er en fremtid uden sprøjtegifte realistisk? Natur og Miljø, september 2025

Reklameindustrien er en milliardindustri, der skaber et overforbrug, som skader klimaet  og vores livskvalitet. Derfor er det på tide at holde reklamebranchen ansvarlig,  mener to klimaaktivister og en reklamebureau-ejer. Natur og Miljø juni 2025

Danmark er et sort forbrugsland snarere end et grønt foregangsland, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Sammen med en række andre organisationer vil DN puste liv i debatten om at begrænse reklamer for klimaskadeligt forbrug i Danmark. Natur og Miljø juni 2025

Den kan løse opgaver og lave redskaber – og så er den bevidst om sin egen krop. Kragens intelligens forbløffer forskere, og den gråsorte fugl kan meget vel være en af Danmarks klogeste fugle. Natur og Miljø juni 2025.

Den selvlærte naturforvalter Martin Sandager er ikke bange for at sætte gummistøvlen på ubetrådt land. I Kragelund Mose i Sydjylland har han gang i et stort natureksperiment af den vilde slags. Naturen skal have plads, og økosystemerne skal genskabes. I dag bruser biodiversiteten frem i den nye jyske ’vildmose’ blandt geder, vandbøfler, vildheste og uldgrise. Natur og Miljø juni 2025.

Hvordan gentænker vi den såkaldte Fingerplan, der siden 1947 har sat kursen for udviklingen af hovedstaden, så den tager højde for stigende vandstande og en presset natur? Det spørgsmål har minister for byer og landdistrikter netop stillet. Tegnestuen Vandkunsten har givet et visionært bud. Men hvorfor ikke lade en ny Fingerplan være trædesten for en grøn udvikling af hele Danmark?  Natur og Miljø juni 2025.

En nærdødsoplevelse i Sibirien overbeviste professor Rane Willerslev om, at naturen har åndelige kræfter. Disse kræfter skal vi tage dybt alvorligt, for de kan hjælpe os i kampen for natur og klima, mener han. Natur og Miljø, marts 2025.

Familien Windelboe har byttet karriere- og bylivet ud med bålhygge, fællesspisning, bilklub og køkkenhave i et økosamfund. Det har givet større trivsel og tid til det nære. Og de er ikke alene. Interessen for økosamfund er stigende, oplever Landsforeningen for Økosamfund.  Artiklen er en del at et tema om en klode i trivsel. Natur og Miljø, marts 2025.

Vi står overfor et kontant opgør med den grundlæggende måde, vi har skruet samfundet sammen på, hvis vi vil sikre en klode, hvor både mennesker og natur kan trives. Vi kan ikke i fremtiden tale om vækst uden samtidig at tale trivsel. Det mener stadigt flere forskere og organisationer. De peger på begrebet trivselsøkonomi, som vejen til en klode i balance. Artiklen er en del af et tema om en klode i balance. Natur og Miljø, marts 2025

Med ’Aftale om et Grønt Danmark’, som Danmarks Naturfredningsforening har været med til at forhandle på plads, tager landbruget for første gang ansvaret på sig og er gået med til at omlægge 400.000 hektar landbrugsjord til skov og natur. Det er ifølge eksperter fuldstændig afgørende, hvis vi igen skal have liv i vores kystvande. Natur og Miljø november 2024.

Vi skal have 100.000 hektar ny urørt skov i Danmark, og det rejser spørgsmålet om, hvad der skal til for at skabe en god og mangfoldig skov. For den gode skov kan nogle gange være svær at se for bare træer. På Naturdestination Skovsgaard er opskriften tid, plads, naturlige vandstande og store dyr med stor appetit. Natur og Miljø november 2024

Hvor skal der tages marker ud af produktion eller dyrkes noget andet? Det skal kommuner med hjælp fra Danmarks Naturfredningsforening og landbrugsorganisationer i løbet af 2025 lægge en plan for. Lokal forankring og viden er nemlig afgørende, hvis de ambitiøse planer skal føres ud i livet. Natur og Miljø, november 2024

På Djursland har en lokal forening i 25 år kæmpet for et vildt og ambitiøst projekt, som kun få har troet på. De vil genskabe Kolindsund, Jyllands engang største sø. Og nu vækker kampen om søen endelig genklang. Men selvom der er meget at vinde, har det også omkostninger, når landbruget skal vige for naturen. Natur og Miljø, november 2024

For 25 år siden blev bæveren genindført i Danmark – og det med stor succes. På ganske få år har gnaveren hjulpet med at genoprette vådområder og øge biodiversiteten herhjemme. Og på verdensplan anser man nu bæveren som yderst vigtig i forhold til at afværge klimakatastrofer som skovbrande og oversvømmelser. Natur og Miljø, november 2024