Tony havde mere at sige. Henrik har altid noget at sige. To gamle mænd, der brokker sig over ungdommen og alt andet end dem selv.

Muligvis den sidste Midalderlandsby. Til gengæld er den fyldt med vrøvl, har dårlig lyd og er på en eller anden vis bare en anelse kikset og forudsigelig.

Vi er kørt til verdens ende, hvor vi bliver mødt af lavvande, gæs og flyvende svaner. Vi bruger tiden på at finde ud af, om vi rent faktisk tilhører den kulturelle elite eller ej.

Det handler om biler, smørrebrød og et kontroltab. Så har Henrik engang været til mundtlig eksamen i Herman Bang ,og Tony har læst for mange bøger.

Vi laver vores udgave af en anden podcast. Det er noget med ord og snak og andet godt. Vi er rustne som søm på en våd efterårsdag et sted i Canada, men sådan er der så meget.

Henrik har Corona og er helt alene i verden. Det har han prøvet før.

Det er jul og mayonnaisen er den samme, men dog i en ny pakke. Miley Cyrus har udgivet en plade, og alt er næsten som det plejer.

Genforeningen. De er sammen igen og alt er godt. Tony har læst Femina, og det nyder Henrik godt af.

Henrik keder sig i sin statsdefinerede karantæne.

Altså det er bare Henrik, der er gået i seng. Sengen er fra Ikea, og sådan er det bare.

We are back. Tony har læst en bog og Henrik er igen alene og forladt.

Det er blevet sommer. Det regner og vi snakker Dr. Alban og popmusik. Vi snakker også mandestrip på film, og runder rotter.

Tony har ødelagt Henriks humør, så nu får den fuld skrald på digressioner og almindelig vrøvlerier. Nogle bliver voksne, andre bliver aldrig voksne, men alle bliver vi i hvert fald ældre.

Vi er nået til nummer 50. Det er smukt. Vi er glade. Vi er i en verdensomspændende krise. Det er skørt, men fuglene synger, og vi har læst et par bøger oveni.

Vi indrømmer, at vi var for kålhøgne i forrige afsnit. Nu er vi sammen på afstand og det koster en hel del på lydsiden, men i disse tider skal man finde sig i lidt af hvert. Alt starter godt, men ender med at Henrik bliver den store skurk. Sådan kan det gå.

Der er panik og Coronavirus i farvandet. Der er også forår på vej og kaffe i kopperne. Tony har igen læst noget litteratur og Henrik griber dagen og går ofte i Rema.

Det er vinterferie. Tony har læst en bog fra Skive. Henrik har vist glemt at tage sin medicin. Vi gør os ikke specielt umage, selvom vi ellers snakker meget om det. Det går op og ned og så ender vi til sidst på Tinder.

Den er helt gal. Tony vil jule, mens Henrik vil se fremad mod 2020. Tony synes alt er skidt, men Henrik ser lyst på fremtiden og går endda ind i et længere forsvar for Donald Trump. Det er skørt.

Det er juletid. Vi snakker om løst og fast. Om kontrol og kontroltab, og så har Tony set en actionfilm af ældre dato.

Der tales om mænd og om kvinder og om enlige mænd og enlige kvinder. Henrik vrøvler og Tony holder fokus. Det er sådan det er.