Denne podcast handler om kvinders seksualitet – fra skyld og skam i 1700-tallet, rødstrømpernes frigørelseskamp i 1970’erne og frem til nutidens normer og tabuer. Gæsterne i studiet er Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet og Sofie Riise Nors, forfatter og illustrator.

Humans have long had a love-hate relationship with microbes – fighting the ones that cause disease, while nurturing the ones that make our food taste delicious. But recent research suggests that the picture isn’t so black and white – the mixtures of microbes living on and in us are vital to our wellbeing in complex and surprising ways.

Noget af det mærkeligste ved mikroberne er, at de på en gang er meget magtfulde og helt usynlige. Men der er faktisk masser af mennesker som forsøger at gøre dem synlige. I dette afsnit undersøger vi, hvordan de bittesmå liv bliver afbildet. Forskere har udviklet flere teknologier til at gøre mikrobernes gøren og laden synlig, mens kunstnere fortolker deres verdener i lyd og billeder. Aviser og blade prøver at lave enkel grafik, når læserne skal forstå sammenhængen mellem mennesker og bakterier. Man siger, at et billede siger mere end 1000 ord, så nu undersøger podcasten, hvordan afbildninger af mikrober påvirker vores forhold til dem?

Måske tænker du ikke så meget over det som nybagt forælder. Men en god del af børnepasning handler om at holde børn væk fra dårlige mikrober og udsætte dem for de gode. Fx når vi skolder sutteflasker, tørrer snotnæser eller hælder en portion ymer op. I dette afsnit undersøger vi, hvordan bakterielivet påvirker os som forældre.

Menneskekroppen er hjem for milliarder af mikrober. De fleste hjælper os med at holde os sunde og raske, mens nogle få kan være dødbringende. I dette afsnit undersøger podcasten Bakteriekultur, hvilken betydning mikrobiomforskningen har for vores forståelse af bakterier og sundhed.

Surdejsbrød, yoghurt, øl og spegepølse - mikroberne arbejder, når der skal laves mad til os mennesker. Processen kaldes fermentering og her bruger mennesker aktivt mikrober til at gøre maden holdbar og give den smag. Dette første afsnit handler om, hvordan fermenteret mad påvirker vores daglige liv, men også hvordan fermentering bliver brugt i politiske bevægelser mod et – måske – mere bæredygtigt fødevaremarked.

Kroppen har et indre ur, der binder os til planetens rytme – helt ned i vores celler. Det udforskes i den såkaldte kronobiologi eller circadian biology, der studerer døgnrytmer i kroppen på molekylært plan – som tilsyneladende spiller en rolle i kroppens fysiologiske liv. Det er et felt, der rejser store spørgsmål både om individuel sundhed og samfundsmæssige strukturer – for eksempel hvordan elektrisk lys, skiftearbejde og ændrede spisemønstre påvirker kroppen?

Hvad sker der med kroppen, hvis man tager den ud af planeten? Hvad sker der, hvis vi opholder os, hvor der ikke er noget tyngdekraft? Eller meget mere? Rummet er et intenst, anderledes og også farligt miljø for os. Rumforskningen arbejder i øjeblikket intenst på at forstå menneskekroppens fysiske grænser og muligheder i en tid, hvor Jorden på sigt ikke længere nødvendigvis er artens eneste planetariske levested. Forskningen viser, hvor knyttede vi er til den planet, vi kommer fra – kan vi overhovedet tilpasse os et liv andre steder?

Bliver du påvirket af det, din bedstemor spiste? Er traumer arvelige? Det er spørgsmål, der bliver taget op i den såkaldte epigenetik. Epigenetik er den del af genetikken, som handler om forandringer i den måde, vores gener bliver udtrykt på. De kan nedarves, også selvom de er uafhængige af forandringer i DNA-sekvensen. Disse forandringer kan have mange kilder – ernæring, miljøforurening og muligvis andre livsoplevelser. Omfanget og mekanismerne i epigenetikken er en kilde til stor videnskabelig debat og rejser store spørgsmål om arv og miljø.

De sidste 10 år er der kommet en bølge af forskning, der udforsker vores kroppes komplekse mikrobielle økosystemer – altså de trillioner af mikroorganismer, der bor på og i vores krop, og som påvirker vores krop og sundhed i langt større grad, end man havde forestillet sig. Det er forskning, der forbinder vores kroppe til hele den enorme mængde af mikrobielt liv, der er afgørende for næsten alt liv på vores planet. Det rejser en række grundlæggende spørgsmål – hvad betyder det, hvis vi i det hele taget skal spørge ’hvem er vi’ i stedet for ’hvem er jeg’?

Med intens håndvask, isolation og et lukket land, blev foråret 2020 anderledes, end de fleste havde regnet med. I denne særudgave ser vi på, hvorfor Corona-krisen på mange måder er en gentagelse - og et forvarsel. Vi har set det før, og vi kommer til at se det igen. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer det. Medvirkende Mikkel Andreas Beck, David Pepe Birch og Adam Bencard. Idé og tilrettelæggelse: David Pepe Birch og Mikkel Andreas Beck. Tak til Medicinsk Museion og Lundbeckfonden.

Under Kulturnatten i København i oktober 2019 opførte vi tre afsnit af Død og Diagnose LIVE i Mærsktårnet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Dette er tredje afsnit, hvor vi byder professor Jan Pravsgaard Christensen velkommen på scenen. Foruden ham, var de faste musikere Frederik Thybo og Casper Bach Hegstrup med, samt livetegneren Troels Øhman og live-lydeffektkunstneren Kim Sandra Rask. Optagelse og mix: Maiken Vibe Bauer. Scenisk instruktion: Tine Salling Idé og tilrettelæggelse: David Pepe Birch og Mikkel Andreas Beck.

Under Kulturnatten i København i oktober 2019 opførte vi tre afsnit af Død og Diagnose LIVE i Mærsktårnet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Dette er andet afsnit, hvor vi byder lektor Birgitte Kornum velkommen på scenen. Foruden hende, var de faste musikere Frederik Thybo og Casper Bach Hegstrup med, samt livetegneren Troels Øhman og live-lydeffektkunstneren Kim Sandra Rask. Optagelse og mix: Maiken Vibe Bauer. Scenisk instruktion: Tine Salling Idé og tilrettelæggelse: David Pepe Birch, Mikkel Andreas Beck og Adam Bencard.

En særudgave af Død og Diagnose optaget LIVE under kulturnatten. Afsnittet tager udgangspunkt i det eksisterende afsnit om Kopper, og der er masser af nye elementer, så snyd ikke dig selv, selvom du allerede har hørt om Kopper før. Med på scenen er, ud over det faste hold bestående af Mikkel, David og Adam: Frederik Thybo og Casper Bach Hegstrup. De har skrevet og fremført musikken, der bliver brugt i hele serien. Kim Sandra Rask. Hun er ny på Død og Diagnose-holdet. Hun læger lydeffekter på live. Jan Pravsgaard Christensen, der er er professor og ekspert i immunsystemet. Troels Øhman, der ikke kan høres på podcasten, men som live-tegnede under hele seancen. Maiken Vibe Bauer. Hun har optaget og mixet. Præsenteres af: David Pepe Birch & Mikkel Andreas Beck i samarbejde med Adam Bencard/Medicinsk Museion, Det Sundhedvidenskabelige Fakultet og Kulturnatten

Podcast-serien ’Død og Diagnose’ sætter fokus på danskernes overlevelsesstrategier i kampen mod de livstruende epidemier. For svære sygdomme giver fremdrift i behandlingerne, og lægevidenskaben bygger netop på den modstandskamp, mennesket gennem historien har ført mod bakterier og vira. Forestillinger om krop, sundhed og sygdom Podcasten henvender sig til alle der gerne vil vide mere om behandlinger og sygdom i historisk perspektiv – og hvordan den historie har været med til at danne de forestillinger om krop, sundhed og sygdom, som vi bærer rundt på i dag. Om Podcasten Død og Diagnose er tilrettelagt og produceret af Mikkel Andreas Beck og David Pepe Birch i samarbejde med Medicinsk Museion og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og støttet af Lundbeckfonden.

I gennem de sidste 30-40 år har en dødelighed epidemi bredt sig gennem den – lidt for – velnærede del af verden. Danskerne bliver tungere og tungere og dermed mere svagelige. Antallet af overvægtige er steget eksplosivt og med den kurve sygdomme som diabetes, slagtilfælde og visse kræftformer. Kniv og gaffel er blevet danskernes foretrukne selvmordsvåben.

I 1970’ernes vestlige verden er troen på lægevidenskabens uovervindelighed tæt på total. Sygehusene vokser sig større og mere succesrige end nogensinde, behandlingerne forbedres og lægerne vinder stadig mere terræn i kampen mod sygdomme, da en hidtil ukendt virus melder sin ankomst. Først efter flere års kamp identificeres modstanderen – HIV, som synes umuligt at besejre.

Med forbedrede hygiejniske forhold, rene boliger og ditto toiletter bliver børn og voksne ikke længere udsat for kolerasmitte. Men heller ikke for de bittesmå doser af polio-bakterier, der i århundreder har gjort folk immune. I 1950’ernes Danmark opstår en dødelig polio-epidemi, men en dansk læge får i desperation en idé, der skal vise sig at kunne holde polioramte i live verden over.

I skyttegravene kæmper soldaterne ikke kun mod granaternes konstante nedslag under 1. Verdenskrig. Langsomt breder en hidtil uset hård influenzatype sig iblandt tropperne og millioner over hele verden bliver syge og dør. Også i Danmark sniger sygdommen sig ind og lammer samfundet, mens lægestanden er så desperat, at fortidige behandlingsmetoder som åreladning overvejes. Velfærdsstatens gryen og næstekærlig medmenneskelighed skal vise sig som de bedste våben mod en sygdom, der ikke findes medikamenter imod.

Pisk med brændenælder, iskolde bade, fastspænding, brændemærkning og livsvarig indespærring. Metoderne er både varierede, ubehagelige og i bedste fald harmløse, når de gale, de vanvittige, de åndssvage skal behandles op gennem århundrederne i Danmark. Helt op i moderne tid bruger lægerne metoder på de sagesløse patienter, der i dag er svært at betegne som andet end fysisk og psykisk tortur.