Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
History
Health & Fitness
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
Loading...
0:00 / 0:00
Podjoint Logo
US
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/dd/9a/3c/dd9a3c89-0658-343e-f64b-a9a557ec8cab/mza_3561019070654989835.jpg/600x600bb.jpg
Marketing med videre
Texta
59 episodes
2 days ago
Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker med brands og marketingfolk fra "den virkelige verden". 

Dem, der ikke har travlt med at jagte branchepriser, men resultater.

Dem, der ikke kloger sig på LinkedIn, men lever stille. Og godt.

Dem, der ikke har noget at sælge og får noget personligt ud af at dele ud af tips og tricks på en podcast, men som gør det alligevel, fordi de er rare mennesker. 

Vi giver taletid og rampelys til SMV'er og marketingafdelinger, som de er flest og med de begræsninger, der kendetegner en helt almindelig hverdag i vores branche; med chefer, der ikke forstår marketing, budgetter, hvor der skal tænkes kreativt for at finde plads til det hele, og produkter, som på ingen måde sælger sig selv.

Lyt med, og bliv klogere, underholdt og/eller inspireret, mens du er på vej videre.
Show more...
Marketing
Business
RSS
All content for Marketing med videre is the property of Texta and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker med brands og marketingfolk fra "den virkelige verden". 

Dem, der ikke har travlt med at jagte branchepriser, men resultater.

Dem, der ikke kloger sig på LinkedIn, men lever stille. Og godt.

Dem, der ikke har noget at sælge og får noget personligt ud af at dele ud af tips og tricks på en podcast, men som gør det alligevel, fordi de er rare mennesker. 

Vi giver taletid og rampelys til SMV'er og marketingafdelinger, som de er flest og med de begræsninger, der kendetegner en helt almindelig hverdag i vores branche; med chefer, der ikke forstår marketing, budgetter, hvor der skal tænkes kreativt for at finde plads til det hele, og produkter, som på ingen måde sælger sig selv.

Lyt med, og bliv klogere, underholdt og/eller inspireret, mens du er på vej videre.
Show more...
Marketing
Business
Episodes (20/59)
Marketing med videre
Afsnit #58: Marketing til mange (og forskellige) målgrupper på samme tid
Hvordan rammer man flere målgrupper effektivt – med ét marketingteam og et begrænset budget? I dette afsnit taler vi med Heino fra Tavex om kunsten at kommunikere til forskellige typer kunder med vidt forskellige behov, motiver og beslutningsprocesser. Vi dykker ned i praktiske greb, kanalvalg og budskaber, der virker – uden at miste fokus.

Tavex A/S er nordeuropas førende forhandler af fysisk investeringsguld og en af de største aktører inden for valutaveksling i Danmark. Med både online handel og fysiske butikker, gør Tavex det enkelt og trygt for alle – fra nybegyndere til erfarne investorer – at investere i fysisk guld.

Heino Johansen har lige siden 2014 arbejdet dedikeret med marketing, salg og e-commerce. Både på bureau- og kundesiden. Idag er han Kommerciel chef(CCO) hos Tavex A/S og og står i spidsen for hele den kommercielle strategi – med fokus på at ramme forskellige målgrupper gennem datadrevet marketing.
Show more...
2 days ago
45 minutes

Marketing med videre
Afsnit #57: Fra lille til stor virksomhed (og hvad det betyder for Marketing)
Hvad sker der med marketing, når virksomheden vokser? I dette afsnit taler vi med Simon fra Renas om overgangen fra lille til stor virksomhed, og hvordan det ændrer marketingrollen, behovene og prioriteterne. Vi ser på konkrete erfaringer, nye krav og vigtige læringer undervejs i vækstrejsen.

Renas blev grundlagt i 2007 som et klassisk rengøringsfirma med fokus på kvalitet og kundetilpassede løsninger. Siden har virksomheden udviklet sig til en landsdækkende facility service-leverandør med hovedafdelinger i Odense og Vejle. Med omkring 200 medarbejdere og en kundeportefølje, der i dag inkluderer store internationale virksomheder, leverer Renas i dag alt fra rengøring til komplette facility-løsninger – stadig med samme fokus på kvalitet og en god arbejdsplads.

Simon Hermansen er medejer af Renas – en familievirksomhed med hovedkontor i Odense. Han har været en del af virksomheden i over 10 år og arbejder i dag med forretningsudvikling, den daglige drift og ledelsen af marketingafdelingen. Rejsen i Renas startede helt lavpraktisk med vask af klude og rengøring ved siden af studierne og førte i 2019 til en fuldtidsrolle – og senere købte han sig ind i virksomheden.
Show more...
1 week ago
47 minutes

Marketing med videre
Afsnit #56: Product marketing: Hvad, hvorfor og hvordan?
Hvordan arbejder en førende fintech-virksomhed med product marketing i praksis? I dette afsnit taler vi med Arek fra Zenergy og dykker ned i, hvordan product marketing skaber værdi – fra positionering og lancering til tæt samarbejde med salg og produktteams. Du får konkrete eksempler, typiske udfordringer og indblik i, hvordan man lykkes med disciplinen.

Zenegy er en dansk fintech-virksomhed, der siden 2017 har udviklet brugervenlige og automatiserede løsninger til løn, HR, udgifter, tid og regnskab. Virksomheden har hovedsæde i Hørsholm og beskæftiger omkring 60 medarbejdere. Zenegy er kendt for sine brugervenlige løsninger og stærke integrationer med andre systemer – alt sammen med fokus på at forenkle komplekse arbejdsgange.

Arek Zakonek er CMO hos fintech-SaaS-virksomheden Zenegy. Arek har en baggrund, der kombinerer det kreative med det strategiske – han har tidligere arbejdet med alt fra e-commerce og branding til automation og B2B-marketing hos virksomheder som LEGO, PANDORA og BESTSELLER. Han brænder for product marketing – især det øjeblik, hvor en kompleks løsning bliver kommunikeret så klart, at brugeren tænker: “Ah, det giver mening – det her skal jeg bruge!”
Show more...
2 weeks ago
47 minutes

Marketing med videre
Afsnit #55: High Complexity Products Marketing
Hvordan markedsfører man produkter, der kræver mere end bare en hurtig forklaring? I dette afsnit taler vi med Malene fra System Cleaners om marketing af komplekse B2B-produkter. Vi ser på, hvordan man gør det forståeligt, relevant – og salgbart – uden at forsimple det tekniske.

System Cleaners ligger i Aalborg og er verdens førende producent af automatiserede og manuelle rengøringssystemer til fødevarebranchen. Fokus er at optimere fødevaresikkerheden gennem kundetilpassede løsninger, der matcher kundens behov og forhold. De leverer systemer til globale brands, bl.a. Coca-Cola, Pepsi, Nestlé, Guinness, Unilever og Heineken, gennem et stort forhandlernetværk over hele verden.

Malene Halkjær Justesen er Marketing Coordinator hos System Cleaners, hvor marketingafdelingen består af 2 personer, så arbejdsopgaverne spænder bredt. Hun har arbejdet med B2B-marketing og kommunikation i knap 20 år på kun to forskellige arbejdspladser. Malene er uddannet Cand.mag. i Culture, Communication & Globalization fra Aalborg Universitet.
Show more...
3 weeks ago
42 minutes

Marketing med videre
Afsnit #54: Stress i Marketing
Marketing er en branche med højt tempo og mange krav – men hvad sker der, når det hele bliver for meget? I dette afsnit taler vi med Catarina fra Kentaur om hendes personlige oplevelse med stress. Vi taler om symptomerne, forløbet og hvordan man finder vej tilbage – og hvorfor det er vigtigt at tale om stress i marketingbranchen.

Kentaur er et full-service arbejdstøjsbrand med over 400 medarbejdere. Virksomheden designer, producerer og sælger vaskeriegnet erhvervsbeklædning til det globale marked – distribueret gennem vaskerier (Textile Service) og forhandlere. Produkterne henvender sig til en bred faggruppe inden for hotel- og restaurationsbranchen, retail og detailhandel, social- og sundhedssektoren, rengøring, storkøkken og fødevareindustrien. Uanset om Kentaur udvikler erhvervsbeklædning i tæt samarbejde med brugerne, implementerer digitale løsninger, der gør kundernes hverdag lettere, eller offentliggør produkters miljøpåvirkning (LCA-data) på eget website – er ambitionen altid at skabe reel værdi for både kunder og omverden.

Catarina Slangerup er Head of Marketing hos Kentaur. Selvom hun kun er 30 år, har hun allerede opnået bred erfaring inden for både B2C- og B2B-kommunikation og marketing – både som enmandshær og som del af større teams. I dag står Catarina i spidsen for Kentaurs marketingafdeling, hvor hun bringer sin ekspertise i ledelse, strategi, branding, marketing og projektledelse i spil for at styrke virksomhedens brandposition i et konkurrencepræget marked. Hun er uddannet i International Virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet.
Show more...
1 month ago
45 minutes

Marketing med videre
Afsnit #53: Marketing ... uden tracking???
Hvad sker der, når man vælger ikke at bruge cookies i sin marketing? I dette afsnit taler vi med Birthe fra Orbit Online om erfaringerne med et cookiefrit setup. Vi dykker ned i, hvad det koster – og hvad det giver – at slukke for tracking, hvordan man måler effekt uden klassisk konverteringsdata, og hvorfor målet nogle gange er top of mind frem for top of funnel.

Orbit Online er en SaaS-platform, der hjælper projektbaserede organisationer med at vinde flere projekter og sikre proaktiv eksekvering. De kalder det en end-to-end projektstyringsplatform – og er i dag størst i byggebranchen, men leverer også til produktionsvirksomheder, konsulenthuse og offentlige organisationer.

Birthe Andersen er Head of Marketing hos Orbit Online. Hun startede som solo-rytter for fem år siden og har i dag tre seje studiemedarbejdere med på holdet. De arbejder med branding med fokus på at blive hørt. Mere fokus på at producere godt og relevant indhold – og lidt mindre (ikke uden) fokus på performance. For når konverteringsmålet er salg, og kunderejsen kan tage op mod 10 år, er det ikke skalerbart kun at måle på leads.
Show more...
1 month ago
36 minutes

Marketing med videre
Afsnit #52: Fra stort og corporate til en SMV
Hvordan er det at skifte fra en stor, corporate marketingmaskine til en mindre SMV med færre ressourcer og kortere beslutningsveje? I dette afsnit taler vi med Mikkel fra Risskovrejser om forskellene, læringerne – og hvad man faktisk kan tage med sig fra det ene setup til det andet.

Risskov Rejser A/S er et danskejet rejsebureau med 40 medarbejdere og kontorer i Randers og København. De er specialister i rundrejser med dansk rejseleder til hele verden samt individuelle skræddersyede rejser til Australien, New Zealand, Canada, USA og Japan. Med over 60 lande på programmet er Risskov Rejser A/S et af landets største rejsebureauer og sender hvert år mange tusinde gæster på eventyr i trygge rammer.
 
Mikkel Hybel er Head of Marketing & Business Development hos Risskov Rejser A/S. Han har arbejdet med marketing, ledelse og forretningsudvikling på 4 kontinenter, hvor han har opbygget stærke brands i både B2C og B2B-regi. På den hjemlige arena stod han som CMO i Molslinjen i spidsen for Kombardo-kampagnen, og har et hjerte, som banker lidt ekstra for marketing, der gør en forskel. Mikkel har en baggrund som Cand.Merc. International Marketing fra SDU/Odense og UCM i Madrid.
Show more...
1 month ago
42 minutes

Marketing med videre
Afsnit #51: Koncernmarketing/national marketing
Hvordan balancerer man global strategi med lokal eksekvering? I dette afsnit taler vi med Mads fra Randstad om, hvordan marketing er organiseret i en international koncern – på tværs af både B2B og B2C. Vi dykker ned i, hvad der styres centralt, hvad der sker lokalt, og hvordan man sikrer en rød tråd i budskaber og brand på tværs af markeder.

Randstad er verdens største HR-hus med afdelinger i 38 lande og over 40.000 medarbejdere. Virksomheden er førende inden for HR-services med fokus på rekruttering, vikarer, konsulenter, outplacement og talentudvikling. I Danmark samarbejder Randstad med flere af landets største virksomheder og internationale koncerner. Som "Partner for Talent" hjælper Randstad hvert år tusindvis af mennesker videre i deres karriere – til gavn for både talenterne og virksomhederne. Randstads kunder er alt fra lokale SMV’er til helt store internationale virksomheder.

Mads Fridthjof er Head of Marketing & Communications hos Randstad Danmark. Med en stærk kommerciel baggrund fra både B2B- og B2C-virksomheder arbejder han hver dag på at få marketing, forretning og brandudvikling til at gå op i en højere enhed. Mads har over 6 års erfaring inden for marketing og kommunikation og udtaler sig jævnligt i pressen om trends på arbejdsmarkedet. Han er uddannet i ledelse og Digital Marketing Management og driver Randstads marketing- og kommunikationsindsatser i Danmark – forankret i en international koncern med globalt afsæt.
Show more...
1 month ago
52 minutes

Marketing med videre
Afsnit #50: Marketing på deltid
Kan man drive effektiv marketing uden at arbejde fuld tid? I dette afsnit taler vi med Lotte fra HOUSE4IT, som er marketingansvarlig – på deltid. Vi dykker ned i, hvorfor det giver mening for både virksomhed og medarbejder, hvilke opgaver der prioriteres, og hvordan man skaber resultater med begrænsede timer.

Lotte Secher Thomsen arbejder som marketingansvarlig hos HOUSE4IT - på deltid. Hun er uddannet Cand.IT i webkommunikation fra SDU og har fem års erfaring indenfor marketing. Lotte brænder for menneskelig marketing, hvor ægthed og relationer er i fokus. Udover stillingen hos HOUSE4IT arbejder hun også på deltid hos NITO som copywriter.

HOUSE4IT er et IT-firma med fokus på tryghed, nærvær og stærke relationer. De leverer IT & ERP-løsninger skræddersyet til den enkelte virksomhed. HOUSE4IT tilbyder blandt andet IT-support, IT-sikkerhed, IT-rådgivning, Uniconta & Special udvikling til Uniconta.
Show more...
1 month ago
34 minutes

Marketing med videre
Afsnit #49: Virksomhedsside på LinkedIn, der ikke er r*vsyg
Hvordan undgår man, at virksomhedens LinkedIn-side bliver en støvet opslagstavle med uinspirerende opslag? I dette afsnit taler vi med Christina fra BYENS TAG & FACADE A/S, hvor hun står i spidsen for markedsføringen. Vi dykker ned i, hvorfor LinkedIn overhovedet er relevant for B2B-virksomheder, hvordan man skaber indhold, der rent faktisk engagerer, og hvad formålet med en aktiv virksomhedsside egentlig bør være.

BYENS TAG & FACADE A/S har siden 2012 renoveret og restaureret københavnske hjem og dansk kulturarv. Virksomheden beskæftiger lige i underkanten af 100 kolleger, og udfører blikkenslager, murer- og tømrerarbejde i hovedentreprise.

Bagkataloget tæller ikoniske ejendomme som Københavns Rådhus, Marmorkirken, Sorø Klosterkirke, Helsingør Domkirke, uden at glemme Amalienborg og Christansborg – nåja, og et helt postnummer på Frederiksberg.

Christina Sixhøj Justesen har været en del af sjakket i BYENS TAG & FACADE A/S i 8 år, og har titel som marketingansvarlig og koordinator. Hele hendes arbejdsliv har taget udgangspunkt i byggebranchen, fra hun blev udlært som marketingassistent hos en powertool producent, over et job hos producenter af sportsgulve og nu til BYENS TAG & FACADE A/S.
Show more...
2 months ago
35 minutes

Marketing med videre
Afsnit #48: Digital infrastruktur: PIM, ERP, DAM og ...
Hvordan skaber man synergi mellem marketing og it-systemer som PIM, ERP og DAM? I dette afsnit taler vi med Peter, som efter at have startet i marketing nu er Head of Digital. Vi dykker ned i, hvordan marketingafdelinger bør se deres digitale infrastruktur som medspillere snarere end modspillere. Hvad betyder systemer som Product Information Management (PIM), Enterprise Resource Planning (ERP) og Digital Asset Management (DAM) for marketingarbejdet, og hvordan kan de hjælpe med at optimere processer og skabe bedre resultater?

Peter Munk er Head of Digital hos Global Equestrian Group. Global Equestrian Group (GEG) er ejer af Waterland Private Equicty. Under GEG er der en række selskaber indenfor hestesport:
  • Træning og sælg af eliteheste indenfor dressur og spring
  • Ridetøj og tilbehør
  • Stævnepladser og stævner
  • Smykker
  • Pulsmåler til heste (folingalarm i test)
Peter Munk har baggrund fra mediabureau, LEGO, Salling Group og et UK start-up indenfor marketing og digital.
Show more...
2 months ago
52 minutes

Marketing med videre
Afsnit #47: High ticket-marketing i B2C
Hvad gør man, når B2C-marketing skal håndtere et køb, der ligner B2B? I dette afsnit dykker vi ned i high ticket-marketing i B2C – hvor beslutningsprocessen er lang, og kunderne forventer rådgivning, tryghed og tillid.

I moderne vækstvirksomheder handler succes ikke kun om marketing. Det handler om at forene salg, data og strategi. Når disse elementer spiller sammen, skaber det ikke blot flere leads, men en skalerbar og bæredygtig forretning. Vi taler med Mathias Christensen, medejer og CMO i Refront Group A/S, om, hvordan man gennem datadrevet forretningsdrift, tæt kobling mellem salg og marketing, samt en holistisk tilgang til performance kan opnå vedvarende vækst uden at miste momentum.

Refront Group A/S er en vækstorienteret koncern, der specialiserer sig i køkkenrenovering og -optimering med flere stærke køkken brands under sig – herunder OK Køkkenrenovering, som er en landsdækkende kæde og markedsleder inden for sit felt. Koncernen arbejder strategisk med digital transformation, datadrevet vækst og effektiv skalering for at styrke sin position på markedet.

Mathias Christensen er medejer og CMO i Refront Group A/S. Siden 2015 har han drevet og udviklet flere virksomheder med fokus på salg, marketing og forretningsudvikling. Hans ekspertise ligger i at kombinere datadrevne strategier med en praktisk forståelse for kunderejsen - altid med et skarpt fokus på at skabe bæredygtig vækst. I dag står Mathias, sammen med den resterende ejergruppe, i spidsen for koncernens kommercielle strategi, hvor han forener marketing, salg og data for at skabe markedsledende resultater og langsigtet succes på tværs af deres brands.
Show more...
2 months ago
44 minutes

Marketing med videre
Afsnit #46: Træd ud af din "brand-skygge", og bliv kendt for mere/noget nyt
Når et brand er kendt for én ting, kan det være en udfordring at udvide fortællingen og få kunderne til at se det nye. Hvordan bryder man ud af sin egen skygge uden at miste sin identitet?

Godik – ja dem med toiletterne på festivalerne. De fleste i Danmark har nok på et tidspunkt besøgt et Godik toilet, men hvad er ukendt for mange er at de også udlejer beboelsesvogne, kontorvogne, mandskabsvogne, generatorer, hegn og meget andet – både til festivaler og events, men også til håndværk- og entreprenørvirksomheder, både i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
 
Mads Fischer er Marketing Manager i Godik og har ansvaret for at strømline virksomhedens markedsføring, herunder at brande og øge kendskabet til at Godik er meget mere end toiletter til festivaler. Mads kommer med en bred erfaring fra marketingverdenen, blandt andet inden for B2B, sponsorater og digital markedsføring, og har været selvstændig i 6 år.
Show more...
2 months ago
38 minutes

Marketing med videre
Afsnit #45: Webshop/e-commerce som B2B
Bør B2B-virksomheder have en webshop? Det mener mange – men alligevel halter mange bagud på e-commerce-fronten. I dette afsnit taler vi med Cecilie fra DENIOS, en B2B-virksomhed, der har taget springet og driver en aktiv webshop. Vi dykker ned i hvorfor og hvordan, og hvad det kræver at lykkes med e-commerce i en branche, hvor det stadig ikke er normen.

Denios ApS leverer løsninger til sikker opbevaring og håndtering af kemikalier, gasflasker og litium-ion-batterier. Gennem faglig rådgivning og et bredt produktsortiment understøtter virksomheden sine kunder i at skabe sikre arbejdsforhold og beskytte både mennesker og miljø. Virksomheden har fysisk base i Fredericia, digital base på www.denios.dk og er en del af den tyske DENIOS-koncern repræsenteret i 23 lande. Deres kunder spænder fra enkeltmandsvirksomheder til større aktører inden for bl.a. produktion, fødevare- og medicinalindustrien.

Cecilie Louise Troelsen er Marketing Manager hos Denios ApS, hvor hun de sidste 5 år har haft ansvaret for den danske markedsføring. Et ansvar, der dækker alt fra virksomhedens webshop til annoncering. Med sig har hun en kommunikationsfaglig kandidat og en baggrund inden for copywriting.
Show more...
3 months ago
45 minutes

Marketing med videre
Afsnit #44: Marketing i ledergruppen
Hvordan ser marketing ud, når man sidder med ved bordet i ledergruppen? Vi dykker ned i, hvordan marketing spiller sammen med den øvrige forretning, hvordan opgaver og ansvar fordeles, og hvad det kræver at få indflydelse på det overordnede kommercielle perspektiv.

Edge-Team er en software- og konsulentvirksomhed, der er specialiseret i avancerede softwareløsninger til den industrielle branche. Med fokus på rådgivning i alle faser fra konstruktion til produktion er Edge-Team med til at optimere workflows ved at implementere CAD/CAM løsninger og udviklingsprojekter hos kunder, der benytter software til konstruktion, design og produktion.  Virksomhedens kunder er alt fra mindre produktionsvirksomheder og udviklingshuse til større industrivirksomheder. Virksomheden har desuden med udgangspunkt i en diversifikationsstrategi nyligt udvidet med 3D print som et nyt forretningsområde.
 
Lis-Linette Knoth Grand er Commercial Manager og HR Manager hos Edge-Team. Hun har arbejdet med PR, marketing og kommunikation siden 2009. Hun har tidligere været på Mediehøjskole og arbejdet med journalistisk tekstproduktion. De seneste 12 år har hun været en del af Edge-Team, hun startede sin rejse i virksomheden som marketingkoordinator og har siden udviklet sig til en central figur i ledelsen, hvor hun deltager i strategiske beslutninger.
Lis-Linette er uddannet med en Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen i Aarhus og har efterfølgende gennemført en bestyrelsesuddannelse.
Show more...
3 months ago
47 minutes

Marketing med videre
Afsnit #43: Salg og Marketing: Fra hund og kat til Yin og Yang
Hvordan får man salg og marketing til at spille på samme hold – i stedet for at trække i hver sin retning? I dette afsnit tager vi fat på det evigt aktuelle emne: samarbejdet mellem salg og marketing. Vi taler med Karen, som står alene med marketingindsatsen i en mindre virksomhed med to sælgere fordelt i Danmark og Sverige. Hvordan griber hun det an, hvor opstår udfordringerne, og hvordan kan man skabe bedre synergi mellem afdelingerne?

EA-Connect er en leverandør af komplekse tegningsbundne dele. Det vil sige at kunden kommer med tegninger på dele de skal bruge til deres produkter. Det kan være alt fra en kameralinse til en hel robotarm. Virksomheden tilbyder deres kunder en konkurrencedygtig forsyningskæde med et stort netværk af Asiatiske producenter og support til alle de andre udfordringer der opstår i supply chain management.
 
Karen er stadig forholdsvis ny i marketingbranchen. Hun nærmer sig sit 2-årsjubilæum som marketing and communication manager hos EA-Connect. Efter endt uddannelse som cand.ling.merc. på AAU faldt hun ret tilfældigt ind i B2B-marketing i en lignende stilling. Til dagligt sidder hun som ene kvinde i marketingafdelingen og håndterer alt det der hører til den titel – if you know, you know.
Show more...
3 months ago
50 minutes

Marketing med videre
Afsnit #42: Sådan finder du en plads i en svær niche (Lifestyle/Fashion)
At skabe succes i en nichebranche kræver en skarp strategi. Hvordan finder du din plads, differentierer dig og tiltrækker de rette kunder? I dette afsnit dykker vi ned i, hvordan du arbejder med nichemarketing, skiller dig ud fra konkurrenterne og navigerer i et marked, hvor ikke alle produkter er lige lette at sælge.

Green Comfort er en dansk skovirksomhed fra Randers, der forener komfort, kvalitet og funktion i deres designs. Med fokus på fodens velvære udvikler de sko med deres unikke EnergySole™-indlægssåler, der sikrer optimal stødabsorbering og langvarig komfort. Virksomheden har en stærk tradition for håndværk og innovation og henvender sig til kunder, der ønsker både design og komfort i deres fodtøj.

Casper Benjamin Holm er E-commerce Manager hos Green Comfort, hvor han har ansvaret for den digitale tilstedeværelse og online udvikling. Han er en del af ledelse og er med til at udarbejde og eksekvere på den ambitiøse vækststrategi som forhåbentligt ender med et godt exit i 2027 hvor virksomhedens ejer forventer at sælge virksomheden.
Han har tidligere arbejdet som E-commerce Koordinator hos møbelkæden Møblér. Ved siden af sit arbejde driver han webshoppen Snotbuster.dk, hvor han sælger babyudstyr.
Show more...
3 months ago
45 minutes

Marketing med videre
Afsnit #41: Marketingøkonomi: Budgettering, indkøb, kategorianalyser mv.
Du har ikke uendelige ressourcer, så kunsten er at få mest muligt ud af dem og prioritere rigtigt. I marketing handler det ikke kun om kreativitet – men også om at sikre, at indsatsen betaler sig. Hvordan arbejder du strategisk med budgetter, nøgletal og rapportering, når du ikke er økonom?

Markberg er en virksomhed på 22 medarbejdere, som producerer tasker og accessoires. Markberg er stiftet af Mette Astrup og Rune Klemmensen, som danner par både privat og professionelt og startede i sin tid som en ægte ”glove-story” i 2008, hvor det primære produktsortiment bestod af handsker, hvorefter universet har udviklet sig til tasker, bælter, punge og en lang række andre accessoires. Markberg repræsenterer enkelthed og rent, skandinavisk design og var blandt de første til at introducere zero-waste i læderproduktionen, og er ligeledes kendt for produktionen af recyclede tasker, som er produceret af 100% genanvendt forbrugerplastik.

Malene er Head of Ecommerce hos Markberg og har arbejdet i virksomheden 3,5 år og dermed haft en dagligdag i BTC og Fashion. Malene har en baggrund andet skincare branchen og har tidligere arbejdet hos virksomheder som Ecooking og Derma (Dermapharm) med både Marketing og E-commerce, og har i de helt tidligere dage i karrieren slået folderne hos blandt andet Arla og Fri Bikeshop. Malene har en bachelor i Marketing og Management Communication og en kandidatgrad i Corporate Communication.
Show more...
4 months ago
54 minutes

Marketing med videre
Afsnit #40: "Karriererådgivning" til marketingfolk
Marketingbranchen er dynamisk, og mange skifter job cirka hvert andet år. Men hvornår er det rigtige tidspunkt at rykke videre – og hvordan griber man et karriereskift an? I dette afsnit deler Thomas sine personlige erfaringer fra både konsulentverdenen og marketingbranchen. Hør om læringer, overvejelser og praktiske råd til dig, der overvejer et jobskifte eller bare vil have inspiration til din karriere.

Maki A/S er med sine 80 medarbejdere fordelt på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland nordens største distributør af legetøj og har siden 1995 arbejdet med at levere kvalitetslegetøj til børn og familier i hele Norden. Maki samarbejder med over 70 internationale brands og har desuden 3 lokale licenser i Danmark - alle brands som de distribuerer til mere end 6.000 butikker og webshops på tværs af Norden.
 
Thomas Eskildsen er Marketing direktør hos Maki. Efter 13 år som konsulent i forskellige bureauer og gående fra specialist til Direktør har Thomas de sidste 4 år været at finde på kundesiden, hvor han var marketingchef hos Krifa 3 år inden han sidste forår landede hos Maki. Thomas er uddannet Cand.Merc.Marketing fra Aarhus Universitet – dengang Handelshøjskolen.
Show more...
4 months ago
55 minutes

Marketing med videre
Afsnit #39 Special: Sådan skilte Frederik Rasmussen sig ud i bunken af ansøgere til marketingjobs
Når 400 mennesker søger de samme marketingjobs, hvordan sikrer du så, at det er dig, der bliver set? Frederik Rasmussen gjorde mere end bare at sende ansøgninger. Han tænkte strategisk over sin tilgang, sin profil og sin fremtid i branchen. I dette specialafsnit deler han sin rejse, sine overvejelser og konkrete råd til, hvordan du skiller dig ud og finder det rette job.

Frederik Hestbjerg Rasmussen er 30 år gammel og arbejder til daglig som marketing manager hos InterForm. Han er uddannet cand. mag. i international virksomhedkommunikation fra SDU i 2020 og har siden da arbejdet hos forskellige virksomheder med primært B2B-marketing. Udover dette er han også fast skribent og kommunikatør hos OB Q.

InterForm A/S er en dansk virksomhed der siden 1987 har leveret output management software til virksomheder i alle størrelser. Deres løsning InterFormNG2, forenkler og automatiserer design, distribution og håndtering af dokumenter på tværs af platforme, ERP-systemer og miljøer. InterFormNG2 er en platform og ERP-uafhængigløsning, der virker både på on-premise, in cloud og i hybrid-phase og designet til at gøre output management, nemt, sikkert og lige til.
Show more...
4 months ago
51 minutes

Marketing med videre
Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker med brands og marketingfolk fra "den virkelige verden". 

Dem, der ikke har travlt med at jagte branchepriser, men resultater.

Dem, der ikke kloger sig på LinkedIn, men lever stille. Og godt.

Dem, der ikke har noget at sælge og får noget personligt ud af at dele ud af tips og tricks på en podcast, men som gør det alligevel, fordi de er rare mennesker. 

Vi giver taletid og rampelys til SMV'er og marketingafdelinger, som de er flest og med de begræsninger, der kendetegner en helt almindelig hverdag i vores branche; med chefer, der ikke forstår marketing, budgetter, hvor der skal tænkes kreativt for at finde plads til det hele, og produkter, som på ingen måde sælger sig selv.

Lyt med, og bliv klogere, underholdt og/eller inspireret, mens du er på vej videre.