Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Så er det frem med tipskuponen, for nu er den her endelig: Mandag Morgens store borgmesterprognose.
De politiske lokalopgør i landets 98 kommuner er blevet analyseret af redaktionen – og favoritten til at snuppe borgmesterposten er blevet udpeget – i alle kommuner.
Vært: Chefredaktør på Mandag Morgen, Andreas Baumann
Gæst: Politisk redaktør, Torben K. Andersen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
De politiske partier overgiver sig i stigende grad til algoritmernes logik, så de ser sig selv som kommercielle brands og mindre som ideologiske fællesskaber. Udhules det repræsentative demokrati, når politik behandles som reklame?
Det taler Mandag Morgens chefredaktør, Andreas Baumann, med Thobias Lisby Hermannsen, der har skrevet ugens forsidehistorie, om i denne episode af Lyden af Mandag Morgen.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvilke kommuner er bedst på de velfærdsområder, borgerne vægter højest?
Det er udgangspunktet for Mandag Morgens rangering af landets bedste kommuner målt på i alt 30 parametre – som for eksempel tilfredshed med ældreplejen, normeringer i daginstitutioner og elevers karakterer i folkeskolen.
Rangeringen viser, at der er betydelige forskelle fra kommune til kommune. Og så overrasker et lille jysk smørhul overraskende strandvejsborgmestrene i det kommunale Danmark.
Jens Reiermann, Mandag Morgens velfærdsredaktør, gæster studiet, og sammen med chefredaktør Andreas Baumann diskuterer de Mandag Morgens omfattende rangering. Professor Kurt Houlberg er også med på en telefonforbindelse og svarer på spørgsmålet: Er det postnummeret, der afgør, hvilken service du får?
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør på Mandag Morgen
Gæst: Jens Reiermann, velfærdsredaktør på Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Udenlandske vælgere er en overset magtfaktor.
Når vælgerne går til stemmeurnerne 18. november, kan næsten en halv million udenlandske statsborgere være med til at afgøre, hvem der får magten i landets 98 kommuner.
10 procent af alle stemmeberettigede til lokalvalgene har denne gang ikke dansk statsborgerskab – i alt 478.155 udlændinge – det højeste antal nogensinde. De udgør på den ene side et uudnyttet vælgerpotentiale. På den anden side en demokratisk udfordring.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Torben K. Andersen, politisk redaktør, Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Det lyder tillokkende: Gratis og klimavenlig strøm ud af stikkontakten i hundredevis af timer årligt.
Men under overfladen gemmer der sig en skrækhistorie om, at elektrificeringen af samfundet overhovedet ikke er slået igennem. Derfor risikerer EU at måtte reducere sine klimaambitioner.
Europaredaktør Claus Kragh beskriver, hvordan og hvorfor Europas grønne strøm er blevet en dårlig forretning.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Claus Kragh, Europaredaktør, Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Næste russiske hybridangreb kan meget vel være en byge af fake news og AI-generede videoer, der miskrediterer europæiske politikere i et attentat mod sandheden og tilliden i vores demokrati.
Techredaktør Peter Hesseldahl beskriver i ugens forsidehistorie, hvordan AI og deep fakes har accelereret den globale tendens til, at sandheden bliver flydende.
Når fake news og AI-genererede billeder breder sig i politik, mister vælgerne tiltroen til medier, myndigheder og hinanden.
Det skaber i yderste konsekvens et samfund, som bygger på mistillid i stedet for tillid, advarer eksperter.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Peter Hesseldahl, techredaktør, Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fem kittelklædte forskere står på spring i hver deres løbebane klar til at spurte. Startskuddet har måske lydt? For konkurrencen er i fuld gang - og den er blevet usund.
Jagten på bevillinger og stillinger presser danske forskere ud i et CV-ræs, der kan have konsekvenser for den viden, der produceres til samfundet. Private fonde spytter flere og flere penge ind i et system, som er i gang med at kvæle sig selv. Videnskabernes Selskab efterlyser en politisk løsning.
"Det, man kunne kalde usund konkurrence, det handler ikke om, at du bare skal konkurrere om at få et nyt resultat publiceret. Det handler om, at du skal få et nyt resultat publiceret hver uge. Så de er i en nedadgående spiral af konkurrence, hvor de konkurrerer mere og mere på flere og flere fronter," siger David Budtz Pedersen, professor ved Aalborg Universitet.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Xenia Heiberg Heurlin, journalist, Mandag Morgen
Citater fra: Professor i neurovidenskab Thomas Sinkjær, generalsekretær i Videnskabernes Selskab, og David Budtz Pedersen, professor ved Aalborg Universitet.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Gang på gang har den danske regering lovet de unge en bedre fremtid. Alligevel er 45.000 unge parkeret på samfundets kant.
”Næsten 45.000 unge er lige nu hverken i gang med en uddannelse eller et arbejde. Ikke noget at stå op til om morgenen. Vi kender dem godt. Pigen med den hårde opvækst. Drengen med det sårbare sind.” Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen i 2023. I snart et årti har unge på samfundets kant været i skiftende regeringers søgelys. Alligevel står problemerne næsten uforandrede til. I dette afsnit af Lyden af Mandag Morgen går Andreas Baumann og Torben K. Andersen tæt på en af Danmarks vilde problemer.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør på Mandag Morgen
Gæst: Torben K. Andersen, politisk redaktør på Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tre stjerner ud af seks lyser op på en grå skærm. Ved første blik kunne det ligne en hurtig anmeldelse af en billig brødrister, men kommunens våbenskjold i hjørnet afslører noget andet: en borger er i gang med at give karakter til sin socialrådgiver.
”Vi skal have mere fokus på relationen mellem kommunens medarbejdere og borgere frem for en mere systemagtig tilgang, hvor det først og fremmest handler om den service, vi er forpligtet til at yde”, siger Dorte West, der er Borgmester i Herning (V).
Og hvordan skal det så lige se ud? Det forsøger Andreas Baumann sammen med sin gæst at finde ud af, når ugebrevets forsidehistorie foldes ud i denne uges afsnit af Lyden af Mandag Morgen.
Vært: Andreas Baumann, Chefredaktør på Mandag Morgen
Gæst: Jens Reiermann, velfærdsredaktør på Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Flere og flere borgere er afskåret fra at stemme ved Folketingsvalget og den udvikling, vækker bekymring hos forskere, der mener, at den danske sammenhængskraft er på spil.
”Hvis udviklingen fortsætter, smuldrer de demokratiske værdier mellem fingrene på os”, sådan lyder det fra Merete Amdisen (S) Borgmester i Ishøj Kommune.
I denne uges afsnit af Lyden af Mandag Morgen dykker vi ned i konsekvenserne af, at tusindvis af mennesker, som lever deres liv i Danmark, fortsat står uden stemmeret.
Vært: Xenia Sofie Heiberg Heurlin, journalist, Mandag Morgen
Gæst: Torben K. Andersen, politisk redaktør, Mandag Morgen og Thobias Lisby Hermannsen, journalist, Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne uges Lyden af Mandag Morgen er ugebrevet på besøg hos podcasten KOMPAS, som er produceret af INVI - Institut for Vilde Problemer.
Generationskontrakten er brudt. Vi tror ikke længere på at verden i fremtiden bliver bedre end verden i dag. Politik er et værktøj, der sjældent kan bruges til at løse samfundets problemer.
Det tankevækkende billede tegnes i den nye bog ‘The Puzzle State’, der har taget temperaturen på demokratiet i USA, England, Tyskland, Italien og vores egen andedam i Danmark.
Bogen er skrevet af ingen andre end podcastens faste vært Sigge Winther Nielsen. Derfor sætter han sig i dag i INVI’s bedste gæstestol og overlader værtskabet til Andreas Baumann, der er chefredaktør på Mandag Morgen.
Det bliver en samtale om demokratiets diagnoser og de krævende kure, der skal til for at fikse problemet. For står det overhovedet så skidt til som Sigge påstår?
Vært: Andreas Baumann
Medvirkende: Sigge Winther Nielsen
Lyddesign: Søren Valur
Redaktion: Linn Lüders, Mathias Bundgaard
Programansvarlig: Tine Maria Borresø
Produceret af Tænketanken INVI – Institut for Vilde Problemer med støtte fra Carlsbergfondet www.invi.nu
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi gambler med fremtidens programmører, iværksættere og ingeniører, mener rektor for Htx Køge, Nynne Afzelius.
Det er historien i denne uges udgave af vores podcast ’Lyden af Mandag Morgen’’.
Vært: Xenia Heiberg Heurlin, journalist på Mandag Morgen
Gæst: Nynne Afzelius, rektor for Htx Køge
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Danmark har formandskabet for Det Europæiske Råd frem til efteråret. SVM-regeringen og embedsværket arbejder på alle fronter for at påvirke seks store reformspor, der kan komme til at sætte retningen for Europas fremtid. I denne udgave af 'Lyden af Mandag Morgen' ser vi nærmere på, hvordan Danmark bruger både blød magt og hård tale for at få indflydelse.
”Europa er på den måde gået fra at være noget, der i Danmark blev betragtet som et nice to have, til i dag at være noget, som er et need to have”, Claus Kragh, Europaredaktør, Mandag Morgen
Vært: Xenia Sofie Heiberg Heurlin, journalist, Mandag Morgen
Gæst: Claus Kragh, Europaredaktør, Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Borgere i den arbejdsdygtige alder skrumper. Hvis vi ikke vender skuden, vil konsekvensen være årlige besparelser på velfærd og andre udgifter, lyder forudsigelsen fra en professor i kommunaløkonomi.
"Vi er vokset med knap 1.100 nye borgere om året de seneste syv år og har stort set fuld beskæftigelse. Det er historisk aldrig sket i Horsens Kommune”, lyder det fra Peter Sørensen (S), der er borgmester i Horsens Kommune.
Det er historien i denne uges udgave af vores nye podcast ‘Lyden af Mandag Morgen’.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Torben K. Andersen, politisk redaktør, og Jens Reiermann, velfærdsredaktør, Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Med krig i Europa og geopolitisk opbrud vil politikere af med rundkredspædagogikken og konkurrencestatslogikken. Nu skal folkeskolen åndeligt opruste eleverne, så de kan blive gode samfundspatrioter.
”Det handler om, at man rent faktisk personligt vil ofre noget for Danmark. Og måske dø, når det virkelig gælder”, siger Claus Holm, institutleder, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse
Det er historien i denne uges udgave af vores nye podcast ‘Lyden af Mandag Morgen’.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Xenia Sofie Heiberg Heurlin, journalist, Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Som 20-årig blev Jackie Lehmann Hansen tilbudt førtidspension, i dag har han fire bestyrelsesposter og er på vej ind i kommunalpolitik. Han vil ændre synet på mennesker med handicap, så de bliver set som en styrke.
”Forestil dig, hvis man nu sagde, at mennesker med handicap skal der investeres i. Ligesom med ’ældrebyrden’, der er blevet til en ’ældrestyrke’, kunne man gøre det samme på handicapområdet”, Jackie Lehmann Hansen, formand for DøvBlinde Danmark.
Det er historien i denne uges udgave af vores nye podcast ‘Lyden af Mandag Morgen’.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Jackie Lehmann Hansen, formand for DøvBlinde Danmark
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Skiftende regeringers talrige reformer har bidraget til rekordhøj ulighed, men hvad er konsekvenserne?
”Efterhånden ligner borgerne i de kommuner mere og mere hinanden. I skolerne møder de velstillede i mindre grad børn og forældre fra andre samfundslag. Når man holder en vejfest, møder man kun andre med samme status som en selv. Det betyder, at den rigeste tiendedel ikke ved selvsyn får et billede af, hvordan de 90 procent af befolkningen lever,” siger Lars Olsen, der er forfatter til en stribe bøger om ulighed.
Det er historien i denne uges udgave af vores nye podcast ‘Lyden af Mandag Morgen’.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Jens Reiermann, velfærdsredaktør, Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Stress og hastværk presser politikerne ud af Folketinget. Hvis vi skal det problem til livs, er der brug for at er der brug for at justere på de dybereliggende dele af lovgivningsmaskinen, mener forsker Morten Jarlbæk Pedersen.
Han peger på tre defekte tandhjul i lovgivningens administration.
"Det er i embedsværket, magten er. Modvægten ligger i Folketinget. Og det kræver, at Folketinget tager det ansvar en lille smule mere alvorligt", sådan lyder det fra Morten Jarlbæk Pedersen, der er ph.d. og adjungeret rådgiver for Tænketanken Prospekt.
Det er historien i denne uges udgave af vores nye podcast ‘Lyden af Mandag Morgen’.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Morten Jarlbæk Pedersen, ph.d. og adjungeret rådgiver for Tænketanken Prospekt
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Europa er nødt til at opruste for at forsvare sig mod Putins Rusland. Samtidig er det en klimamæssig nødvendighed at udfase brugen af fossil energi.
Denne uges udgave af ’Lyden af Mandag Morgen’ er optaget live under Folkemødet på Bornholm. Debatten hed ‘Krig og klima i fremtidens Europa’.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæster:
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Bliver vi dummere af at bruge kunstig intelligens? Det er der noget, der tyder på. En dansk forsker på MIT-universitetet undersøger, hvordan AI kan hjælpe os, uden at vi sætter det, der gør os til mennesker, over styr.
Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag Morgen
Gæst: Peter Hesseldahl, techredaktør, Mandag Morgen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.