Brugden, der strandede på de sydlige strande og som fiskerne fik i nettet længe før resten af Korsør mødte hajen. Korsørs mange strande og det daglige møde med havet og havets dyr er en del af livet i Korsør. Nogle begivenheder stikker ud i erindringerne og bliver del af samtalerne blandt fiskerne, færgernes ansatte og korsoranerne - og i udlandet.

I 1700-tallets købstad Korsør opstartede den entreprenante Rasmus Langeland sit eget Grønlandskompagni for at skaffe varer fra de nye verdensdele til købmandsgårdene. Rasmus Langeland fik også opført Kongegården i Algade 25, Korsør, før hans mange initiativer i Korsør gjorde at han gik konkurs.

Langfart er også historie om kontakt med andre kulturer og verdensbegivenheder, som den enkle sømand mødte og møder på sin færd fra danske kyster til fjerne kyster, der også var deres arbejde.

Kanonjollen Corsør er en genskabt kanonjolle med hjemhavn i Korsør. Den er bygget af FGU Værft og en del af den lokale levende historie og fortæller den lokale vinkel på den danmarkshistoriske begivenhed Englandskrigene 1807-1814. Hør værftleder Christian Dyrløv fortælle om kanonjollen og den kanon, der høres af og til i Korsør og Storebælt. Og bliv klogere på Korsør under Englandskrigene og kanonbådenes lovlige pirateri mod handelsskibe i Storebælt.

Udg. nov. 2023

Den danske flåde og Korsørs fælles historie rummer både vikingerne, hansestæderne, svenskerkrigene og kanonjollerne under Englandskrigene. Både Første Verdenskrig og Besættelsen har efterladt sig synlige minder i Korsør. Flådens mest synlige tilstedeværelse er Flådestationen, der blev indviet 2. maj 1960 og stadig er en del af byens maritime liv ved Storebælt.

Udg. sep. 2023

Drengen bygger båden og båden bygger drengen. Bådebyggere og skibstømrere på værfterne er faglærte folk, der har bygget de mange både og skibe i træ, glasfiber og stål, som har sejlet og sejler på havene. FGU Værft uddanner unge skibstømrer den dag i dag på samme sted som Freddy Jespersen lærte faget i 1960'erne. Bygningen er ikke helt den samme, men håndværket er overleveret gennem generationer af bådebyggere og skibstømrere på samme sted i Korsør.

Udg. aug. 2023

Den korte historie om de mange skibsværfter, der har været i Korsør, og byggede store skibe i træ og tiltrak skibstømrere. Det første ved nuværende Caspar Brands Plads, Korsør Bådeværft, der også var Carstensens Værft, de 2 værfter på Lilleø og Vulcan værftet, der har lagt navn til veje og strande trods de få års eksistens.

Udg. august 2023

Skoleskibe har uddannet søfolk, og det er deres formål. Men ombord blev der også lært dannelse og samarbejde for de unge drenge, siden både drenge og piger. ØK satte krav til et togt ombord et skoleskib til sine ansatte søfolk, og et sådant togt i 1961 fortæller Birger Hartvig om. Skoleskibet København blev sidst set i en dansk havn i Korsør, før det forsvandt sporløst med hele besætningen undervejs på sit togt syd om Kap Horn ved Sydamerika i julen 1933. 

Om fiskerne i Bådehaven, Fiskerihavnen ved Storebælt og Korsør Fæstning. Her har fiskerne været organiseret siden 1902 og fisket i Storebælt og haft kontakt med fiskerne i Skælskør, Agersø og Omø. Knud Hilkjær fortæller om at være erhvervsfisker de sidste 40 år og flere år bagud, hvor der er sket synlige forandringer i havet og de fisk, som fiskerne har hevet ombord i sine fiskerbåde.

Udg. august 2023

Bådtypen Korsørprammen er opfundet lokalt og skabt til jagten på Storebælt fra Halsskov Rev og de mange strande. Historierne er fortalt af Verner Jappe, der selv bedrev strandjagt fra de karakteristiske hvide både. En af de sidste eksisterende Korsørpramme står på Isbådmuseet ved Halsskov Rev og Storebæltsbroen.

Udg. august 2023