
Voksenvenner. Det lyder lækkert, men det er åbenbart sværere end som så at få nye venner, når man er blevet voksen.
I hvert fald ifølge de to værter Nana og Pernille. Lyt med når de to kvinder taler om, hvordan det er at komme ud på venne-markedet igen som voksen. Når Nana deler ud af egne erfaringer, hvor hun flere gange er endt op med at blabre om mærkelige ting til naboer i håbet om en ny ven.
Pernille er stadig ikke klar til at give slip på sin 'bedste' ven fra gymnasiet omend de ikke har set hinanden i snart 15 år.
Så sæt dig godt til rette og kom med indenfor til en episode om hvad venskab er, hvorfor det er så vigtigt for os og når man oplever ikke at have venner, selvom man ønsker det, nemlig ensomhed. Sidst men ikke mindst, skal man så elske sig selv før man kan elske andre? Lyt med og få svaret. Rigtig god fornøjelse.