Achaimenide-dynastiet holdt fast i det enorme persiske imperium, og i 500-400-tallet f.Kr. opførte storkongerne Dareios 1. og Xerxes den ceremonielle hovedstad Persepolis, som i dag er et af antikkens helt store hotspots. Xerxes havde dog ikke stort held med at undertvinge sig de græske bystater, og i 300-tallet f.Kr. blev perserne løbet over ende af Alexander den Store. Dermed var Achaimenidernes tid forbi. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Storkongen Kyros samlede for 2.500 år siden det største imperium, verden hidtil havde set, og både hos den græske historiker Herodot og i Det Gamle Testamente kan vi i dag læse Perserrigets store betydning for datidens verden. Og selvom Kyros den Store ikke var muslim, hyldes han den dag i dag af nutidens islamiske republik i Iran, og det hævdes ligefrem, at han stod bag ‘verdens første menneskerettighedserklæring’. Men kan det nu være rigtigt? Serien er støttet af Carlsberg...

Vi runder vores serie om blindhedens historie af med en helt anden form for blindhed, nemlig ordblindhed. Begrebet ordblindhed har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, men fænomenet er naturligvis ældre. For mens vi har flere tusind breve fra Christian 4., så findes der næsten intet fra hans fars, Frederik 2.s, hånd. Hvordan kan det være? Det skyldes naturligvis, at den succesrige renæssancekonge led af ordblindhed, længe før ordet fandtes. Det var dog tilsyneladende ingen forhindring...

I disse år er der stort fokus på Danmarks omsorgsvæsen i perioden 1930-80, og det har ikke skortet på kritik af socialdemokraten K.K. Steinckes socialreformer i 30’erne og de institutioner, der opstod i denne periode. Og det da heller ingen dans på roser at være barn på statens blindeinstitutter i denne periode. Erindringer fra livet på statens blindekostskole ved Kalundborg kredser i hvert fald om stor sorg over at være sendt på børnehjem eller kostskole som helt lille. Og i vidnesbyrdene fr...

Det var bestemt ikke luksuriøse forhold, elverne på Danmarks første blindeinstitut blev tilbud. De opholdt sig i det samme rum til både overnatning, undervisning, arbejde og ophold i øvrigt, og det blev så tidligt som i 1820’erne anset for at være et problem. Derfor tager staten over i 1850’erne, og den smukke skole på Kastelsvej i København bliver opført. Nu hedder institutionen Det Kongelige Blindeinstitut, og målet er især at styrke elevernes boglige egenskaber, men snart løb tiden o...

Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var til en start plads til blot 12 elever. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget. Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden. Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum. Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev de...

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187.

Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne...

I 1099 indtog korsfarerne den hellige by Jerusalem på det første af en lang række korstog op gennem middelalderen. Men hvad er et korstog overhovedet, og hvorfor indledte man et frontalløb mod muslimerne i lige i 1090'erne, når nu islam på det tidspunkt havde udgjort en trussel mod kristenheden i århundreder?

Johann Friedrich Struensees voldsomme reformer i 1770-71 gjorde ham enormt upopulær, og en januarnat i 1772 slog den tilsidesatte enkedronning Juliane Marie til og førte an i et kup mod greven og hans støtter. Struensee og Enevold Brandt blev begge anholdt og sat bag lås og slå, og Caroline Mathilde sendt til Kronborg. Det hele endte som bekendt med dødsdomme for majestætsforbrydelse til de to grever, mens dronningen, der aldrig igen skulle se sine børn, blev sendt i eksil i tyske Celle. Men ...

I 1771 var Struensee på toppen. Hans forhold til dronning Caroline udmøntede sig i den lille prinsesse Louise Augusta, og samtidig havde han frie hænder til at reformere enevældens Danmark. Men mens han Struensee tog sig af rigets affærer og dyrkede sit forhold til dronningen, sørgede han også for at børste sine tænder. Og ved hjælp af den gamle recept er vi i dag i stand til at genskabe tandpastaen og vurdere dens kvalitet. For hvad i alverden laver en ingrediens som f.eks. drageblod i en ta...

Struensee skulle egentlig blot af været kongens livlæge, men der går ikke mange måneder efter hans ankomsten til København, før han bliver en central figur ved Christian 7.s hof. Han også indyndet sig hos den ellers skeptiske dronningen, og snart får han udmanøvreret den gamle magtelite, der må se sig kørt ud på et sidespor. Et radikalt reformarbejde tager sin begyndelse. Vi kigger også nærmere på tidens tandpleje, for vi ved, at Struensee passede godt på sine tænder, mens hans gradvist...

I Medicinsk Museions samling i København findes en mystisk genstand: En forgyldt ramme med to tænder og en gammel håndskrevet seddel. På sedlen hævdes det, at tænderne har tilhørt ingen ringere end hoffolkene Johan Friedrich Struensee og Enevold Brandt, som i 1772 begge blev halshugget på Østre Fælled. Men er det sandt? Medvirkende: Anne Bernth Jensen, kurator, Medicinsk Museion. Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.

I denne episode skildrer vi Bremerhavens kometagtige succes i lyset af 1800-tallets udvikling i Tyskland med industrialisering, befolkningstilvækst og samlingen i 1871. Det var dog ikke alle tyskere, der nød godt af forandringerne, da Tyskland i løbet af 1800-tallet blev en stormagt. Bremerhaven var nemlig tyskernes foretrukne havn, hvis man ønskede at prøve lykken i den nye verden. Serien udgives i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Den lille by Weimar i Thüringen blev et kulturelt verdenscentrum i 1700-tallet, da kulturelt interesserede fyrste, der bl.a. gav geniet Goethe gode muligheder for at udfolde sig. Intellektuelle og kunstnere strømmede snart til hoffet, der kom til at præge ikke bare den kulturelle udvikling i Tyskland men også i resten af Europa, herunder Danmark. Den tyske romantik, der voksede ud af Weimar og det nærliggende Jena i begyndelsen af 1800-tallet, satte gang i tankerne hos danske intellektu...

Få steder illustrerer bedre end Mannheim i Baden-Wüttemberg Tyskland som centrum for det europæiske kontinents utallige konflikter. Fæstningsbyen, der så dagens lys i begyndelsen af 1600-tallet, var f.eks. ikke engang 20 år gammel, da byens protestantiske forsvarere i 30-årskrigen var chanceløse mod den store katolske hærfører, general Tilly. Siden blev byen igen ødelagt af franske tropper i 1689, og efter en møjsommelig genopbygning, der frembragte indtil flere barokke arkitekturperler, blev...

Sachsen-Anhalt er Luther-land. Det var her, Luther voksede op, og det var i byen Wittenberg, at han med sine 95 teser i 1517 satte gang i den protestantiske løsrivelse fra den katolske kirke. Den frafaldne tyske munks oprør mod pavekirken begivenheders betydning for det lutheranske Danmark kan ikke undervurderes, og vi fortæller om Luthers verden, hans oprør og dets konsekvenser i Tyskland og det øvrige Europa. Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.