Home
Categories
EXPLORE
Comedy
Society & Culture
True Crime
History
Business
Education
Sports
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts125/v4/93/73/70/93737042-ac69-c8fb-ad5d-143a6996ea4c/mza_10469688850656964251.png/600x600bb.jpg
Kirken i København
Københavns Stift
24 episodes
1 week ago
Kirken i København præsenterer podcasts produceret i og af Københavns Kirker. Lyt til ”Hvad tror du på?”(2024) og ”Manden og Præsten” (2017).
Show more...
Christianity
Religion & Spirituality
RSS
All content for Kirken i København is the property of Københavns Stift and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Kirken i København præsenterer podcasts produceret i og af Københavns Kirker. Lyt til ”Hvad tror du på?”(2024) og ”Manden og Præsten” (2017).
Show more...
Christianity
Religion & Spirituality
Episodes (20/24)
Kirken i København
Hvad tror du på? Med Anders Stjernholm
Ateisten, videnskaben og Folkekirkens særstatus - Trossamtale mellem præst Rikke Weissfeld og Anders Stjernholm.     I en af de mest ærlige og direkte trossamtaler i Kirken i Ørestad mødes præst Rikke Weissfeld og komiker og forperson for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm.    Hør Anders Stjernholm, uddannet bachelor i journalistik, forklare præcist, hvorfor han er ateist: "Jeg tror på viden og den kritiske tilgang til viden." For ham er ateismen ikke et valg imod noget, men et valg for det videnskabelige grundlag og en modstand mod dogmatik.     Hør også Anders forklare hvorfor hans yndlingsanalogi for ateisme er en fjernbetjening og hvad han mener, når han beskriver mennesket som en kødrobot i et økosystem.     Han deler også sin personlige historie om, hvorfor han, trods både dåb og konfirmation, valgte at melde sig ud af Folkekirken i sine 20’ere.     Samtalen berører også Folkekirkens rolle i samfundet. Stjernholm slår fast: "Skulle denne Skaber findes, bør den ikke have statshjælp." Endelig åbner han også op for den modstand og de hadefulde udtalelser, han har mødt, siden han blev talsmand for Ateistisk Selskab.     En skarp, personlig og nødvendig samtale om tro, tvivl, stat og videnskab. 
Show more...
1 week ago
1 hour

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Helle Hein
I denne episode har vært Rikke Weissfeld inviteret Helle Hein – selvstændig forsker, foredragsholder, konsulent og forfatter – til en samtale om tro, livsvalg og det at følge sin indre drivkraft. Helle deler sine tanker om, hvorfor det kan være både nødvendigt og godt at være en primadonna – en, der drives af passion og kald snarere end pligt og belønning. Rikke og Helle taler også om, hvorfor Helle vælger at komme i kirken, selvom hun ikke er troende, og hvad fællesskabet og rummet giver hende. Samtalen bevæger sig fra Central Park i New York, hvor Helle forfulgte en skæbneidé, til erkendelsen af, at det i virkeligheden var en livsgåde, hun havde fået med sig. Helle fortæller også historien om, hvordan et uventet strømsvigt på hele Østerbro – og en modig cellist, der greb øjeblikket – bragte hende tættere på Gud.   En inspirerende episode om at finde sit eget ståsted i verden, følge sin passion – og om de rum og steder, der kan give mening, selv uden tro.
Show more...
1 month ago
1 hour 1 minute

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Anders Samuelsen
I denne episode af "Hvad tror du på ?" er tidligere formand for Liberal Alliance og minister, Anders Samuelsen, gæst. Samuelsen deler sine refleksioner over tro, værdier og livets store spørgsmål – set gennem hans politiske og personlige erfaringer.   Samtalen foregår live i Ørestad Kirke, og sognepræst Rikke Weissfeld styrer ordet i en åben og nysgerrig dialog om troens rolle i både privatliv og samfund.   Lyt med til en levende samtale om tro, refleksion og personlige erfaringer med Anders Samuelsen.
Show more...
2 months ago
1 hour 4 minutes

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Jeanette Bauer
Opvæksten var ikke let, og det lå ikke i kortene, at Jeanette Bauer skulle begynde at læse teologi.   I denne udgave af "Hvad tror du på," fortæller hun om, hvad der har formet hendes tro. Hun kommer ind på sin opvækst, hvor hun flyttede ofte, og hvor der ikke var penge til at holde konfirmation - til i dag hvor hun er chef for Kirkens Korshær og snart også præst.   Podcastens vært er sognepræst i Kirken i Ørestad, Rikke Weissfeld.   Til sidst i programmet er der fællessang med "For hinanden," som blev skrevet i anledning af 100-års-jubilæet for Kirkens Korshær i Aalborg. Tekst: Benedicte Hammer Præstholm og musik: Willy Egmose.   Podcasten er produceret og redigeret af Thomas Bernsen.
Show more...
5 months ago
59 minutes 20 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Rikke Weissfeld
Man får ikke altid, hvad man planlægger i livet, men man kan være så heldig at få, hvad man har brug for. Det har tidligere skuespiller og nuværende sognepræst i Kirken i Ørestad (og podcastens sædvanlige vært) Rikke Weissfeld oplevet to gange. I denne udgave af "Hvad tror du på," fortæller hun om velsignelsen i det uventede, skiftet fra skuespiller til præst og hvad der har været med til at forme hendes tro.   Podcastens vært og interviewer er denne gang sognepræst i Kirken i Ørestad, Per Ramsdal.   Til sidst i programmet er der fællessang med "Tænk, at livet koster livet" (Jørgen Gustava Brandt, 1985).   Podcasten er produceret og redigeret af Thomas Bernsen.
Show more...
6 months ago
58 minutes 20 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Claus Meyer
Claus Meyer fortæller i denne udgave af "Hvad tror du på" sognepræst Rikke Weissfeld om, hvordan han fandt sit kald i Frankrig efter opvæksten i et "kulinarisk mørke" på Lolland, mødet med Gud på Amager Fælled og vigtigheden af taknemlighed.   Kok og iværksætter Claus Meyer tonede først frem på de danske tv-skærme i 90’ernes Meyers Køkken, siden har han arbejdet med mad og iværksætteri på tværs af flere kontinenter og været med til at grundlægge det nye nordiske køkken. Han har også lavet mad fra Biblen i programserien ”Guddommelig mad.”   Til sidst i programmet er der fællessang af Lyse Nætter af Alberte Winding og Aske Bentzon (nr. 321 i Højskolesangbogens 19. udgave).
Show more...
7 months ago
57 minutes 55 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Gertrud Højlund
Gertrud Thisted Højlund er journalist og tv-vært. Gertrud Højlund har i mange år været fast inventar som nyhedsvært på TV 2 og har blandt andet været med til at genoplive sin far Niels Højlunds format, ”Højlunds forsamlingshus”. Hun voksede op på Ry Højskole, hvor hendes far var forstander – og vendte siden tilbage som både elev og underviser. Højskoleånden går også igen i Gertrud Højlunds særlige forhold til Grundtvig. Det og meget mere kan du blive klogere på, når hun taler med præst Rikke Weissfeld.
Show more...
8 months ago
1 hour 2 minutes 20 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Jens Albinus
Skuespiller Jens Albinus er med egne ord vokset op i en kirkesal. I dette afsnit af “Hvad tror du på?” fortæller han om at være præstesøn, hans første formative år i en lille by på Nordfyn og hvorfor skuespil for ham er et kald. Han fortæller også om først at forstå et citat fra en salme, som hans far skrev ned til hans konfirmation, mange år senere, og hvordan det blev titlen på hans essaysamling “Den kærlighed du har til mig”. Samtalen slutter med Grundtvigs “Menneskelivet er underligt”.
Show more...
9 months ago
1 hour 1 minute

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Jakob Fauerby
Skuespiller Jakob Fauerby er næstformand i Dansk Skuespillerforbund, får mange til at grine i satiretrioen Platt-Form og blev allemandseje i Danmark, da han sammen med Silas Holst i 2019 vandt Vild med dans.   Men han har også i hele sit liv haft et nært forhold til tro, som blandt andet har hjulpet ham igennem at miste både sin mor og flere faderskikkelser. I dette afsnit af ”Hvad tror du på?” fortæller han om sin tro, og hvordan det har påvirket ham både at miste til sygdom og selvmord. Og hvordan hans mor opdrog ham til at elske livet. Samtales sluttes med sangen ”Noget om kraft”.   I denne episode bliver der talt om selvmord. Hvis du lider af selvmordstanker eller har det svært i livet, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201. Du er selvfølgelig også velkommen til at række ud til en af vores præster i Kirken i Ørestad eller i en kirke tæt på dig.
Show more...
11 months ago
1 hour 1 minute 21 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Andreas Gylling Æbelø
Da forfatter og ledelsesrådgiver Andreas Gylling Æbelø gik i gymnasiet havde han en kvindelig kæreste, som han tænkte, at han skulle giftes med. Samtidig skrev han til brevkassen i den kristne avis Udfordringen, for han havde et problem: Han var tiltrukket af mænd. Brevkasseredaktøren svarede ham og forstod hans fortvivlelse. For i det midtjyske miljø Andreas voksede op i, eksisterede homoseksualitet ikke. Så han måtte bede det væk, og Gud havde også en hustru til ham. Dengang blev Andreas glad for svaret, men da han som voksen genlæste det, blev han vred.   I dag er han gift med en mand, har et barn og er landet godt i livet. Også med hjælp fra sin tro. Men han var i mange år været fyldt med skam og skyld.   Den historie kan du nu høre i et nyt afsnit af ”Hvad tror du på?”, hvor Andreas Gylling Æbelø taler om sit forhold til tro med vores sognepræst Rikke Weissfeld. Du kan også læse Andreas’ historie i bogen ”De fortabte sønner”, som han har skrevet med sin bror Sune.   Samtalen sluttes med sangen ”Jeg elsker den brogede verden”, som Andreas har valgt.
Show more...
1 year ago
1 hour 2 minutes 2 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Joachim B. Olsen
Han har vundet både Vild Med Dans og en OL-sølvmedalje i kuglestød, han har i otte år siddet i Folketinget, og politik fylder stadig for ham, da han nu kommenterer det politiske liv, han i mange år var en del af. I “Hvad tror du på?” åbner Joachim B. Olsen nu også op for sit forhold til tro over for sognepræst Rikke Weissfeld. Han fortæller om at gå på en katolsk skole, have en stærk tro op til voksenlivet, miste den og for alvor finde den igen, da en af hans bedste venner bliver syg med kræft. Samtalen sluttes med salmen: “Se, nu stiger solen".
Show more...
1 year ago
1 hour 2 minutes 58 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Sherin Khankan
I denne episode af podcasten Hvad tror du på inviterer sognepræst Per Ramsdal den markante danske imam og samfundsdebattør Sherin Khankan til en dybdegående samtale om tro, og livsfilosofi. Episoden er optaget live i Kirken i Ørestad, hvilket skaber en unik ramme om dialogen mellem kristendom og islam, hvor to stærke religiøse stemmer mødes. Sherin Khankan, som blev en af Danmarks første kvindelige imamer med stiftelsen af Mariam Moskeen i 2016, er kendt for sin aktivisme og indsats for en progressiv og kritisk tilgang til islam i Europa.  Hun deler sine erfaringer som muslim, imam og forkæmper for kvinders rettigheder inden for religionen. Hendes livsrejse fra at være født i Danmark med en syrisk far og finsk mor til at blive en central figur i dansk og europæisk islam kommer til udtryk i denne åbenhjertige samtale. Med en åben og nysgerrig tilgang får Per Ramsdal og Sherin Khankan skabt en dialog, der dækker emner som forholdet mellem islam og kristendom, interreligiøs dialog, og hvordan man kan forene moderne værdier med dybe religiøse overbevisninger. Samtalen sluttes med sangen “Tit er jeg glad” - fra Højskolesangbogen.
Show more...
1 year ago
59 minutes 33 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Bjarne Henriksen
Hvad tror du på? Det er ikke første gang, at skuespiller Bjarne Henriksen er blevet stillet det spørgsmål, og da han fik det første gang fra en journalist for nogle år tilbage, satte det tankerne i gang.   Lyt til det sidste afsnit af ”Hvad tror du på?” inden sommerferien, hvor Bjarne Henriksen fortæller om at være kirkesanger i fem år, have en skæg konfirmandtid med natløb og at kalke kirke med sin far. Men også om ikke at være bange for at dø på trods af at have mistet, at bede Gud om styrke, og om hvordan hans deltagelse i underholdningsprogrammer – senest ”Forræder” på TV 2 – også har påvirket ham. Både i forhold til at pirre hans nysgerrighed og at håndtere sorg.   God lyttelyst!
Show more...
1 year ago
1 hour 3 minutes 7 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Naser Khader
Tiden er inde til at tale om tro. Det er ikke længere pinligt at tro på noget. Det vi tror på gør noget ved den måde vi lever vores liv på. Det påvirker, hvordan vi er mennesker i verden. “Hvad tror du på?” er en del af et månedligt aftenarrangement, som kirken i Ørestad kalder ”3 i 1”;3 i 1 - er gudstjeneste, derpå vin og tapas og til sidst samtale om tro mellem en offentlig person og sognepræst Rikke Weissfeld. Denne aftens gæst tidligere politiker Naser Khader. Producer: Thomas Bernsen
Show more...
1 year ago
1 hour 3 minutes 40 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Karen-Marie Lillelund
Tiden er inde til at tale om tro. Det er ikke længere pinligt at tro på noget. Det vi tror på gør noget ved den måde vi lever vores liv på. Det påvirker, hvordan vi er mennesker i verden. “Hvad tror du på?” er en del af et månedligt aftenarrangement, som kirken i Ørestad kalder ”3 i 1”;3 i 1 - er gudstjeneste, derpå vin og tapas og til sidst samtale om tro mellem en offentlig person og sognepræst Rikke Weissfeld. Denne aftens gæst skuespiller og foredragsholder Karen-Marie Lillelund. Producer: Thomas Bernsen
Show more...
1 year ago
56 minutes 33 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Jair Melchior
Tiden er inde til at tale om tro. Det er ikke længere pinligt at tro på noget. Det vi tror på gør noget ved den måde vi lever vores liv på. Det påvirker, hvordan vi er mennesker i verden. “Hvad tror du på?” er en del af et månedligt aftenarrangement, som kirken i Ørestad kalder ”3 i 1”;3 i 1 - er gudstjeneste, derpå vin og tapas og til sidst samtale om tro mellem en offentlig person og sognepræst Rikke Weissfeld. Denne aftens gæst overrabbiner Jair Melchior  Producer: Thomas Bernsen
Show more...
1 year ago
1 hour 1 minute 14 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Pia Allerslev
Tiden er inde til at tale om tro. Det er ikke længere pinligt at tro på noget. Det vi tror på gør noget ved den måde vi lever vores liv på. Det påvirker, hvordan vi er mennesker i verden. “Hvad tror du på?” er en del af et månedligt aftenarrangement, som kirken i Ørestad kalder ”3 i 1”; 3 i 1 - er gudstjeneste, derpå vin og tapas og til sidst samtale om tro mellem en offentlig person og sognepræst Rikke Weissfeld. Denne aftens gæst er tidligere Børne- og Ungdomsborgmester I Københavns Kommune Pia Allerslev  Producer: Thomas Bernsen
Show more...
1 year ago
1 hour 52 seconds

Kirken i København
Hvad tror du på? Med Jens Christian Grøndahl
Tiden er inde til at tale om tro. Det er ikke længere pinligt at tro på noget. Det vi tror på gør noget ved den måde vi lever vores liv på. Det påvirker, hvordan vi er mennesker i verden. “Hvad tror du på?” er en del af et månedligt aftenarrangement, som kirken i Ørestad kalder ”3 i 1”; 3 i 1 - er gudstjeneste, derpå vin og tapas og til sidst samtale om tro mellem en offentlig person og sognepræst Rikke Weissfeld. Denne aftens gæst er forfatteren Jens Christian Grøndahl. Producer: Thomas Bernsen
Show more...
1 year ago
49 minutes 5 seconds

Kirken i København
Manden og præsten: Tro, håb og tinder-dates (6)
Kan man være forældre sammen, når man ikke længere er kærester, og er der en grund til at få børn, som ikke starter med dig selv? Skal vi miste kontrollen, miste noget af os selv og være sårbare, for i virkeligheden at leve? Anders Haahr Rasmussen besøger Mette Kathrine Grosbøll, præst i Sions Kirke på Østerbro, for at snakke om kærlighed, forhold og børn eller fravalget af samme. Presser samfundet den moderne mand ind i ulykkelig monogami, eller findes lykken i far-mor-barn-modellen? Medvirkende:Anders Haahr Rasmussen, journalistMette Kathrine Grosbøll, præst i Sions Kirke i København Producent: Anna Thaulow
Show more...
8 years ago
35 minutes 49 seconds

Kirken i København
Manden og præsten: Men størst af alt er misundelsen (5)
Er vi blevet fanget i en kultur, hvor vi konstant forsøger at tale os selv op i jagten på andres anerkendelse? Kan vi opnå mere, hvis vi erkender, at vi ikke kan opnå alt? Anders Haahr Rasmussen besøger Mikkel Wold, præst i Marmorkirken, for at diskutere misundelsens rolle i vores liv. For er grænsen mellem beundring og misundelse et valg, som vi foretager os i jagten på at forstå, hvorfor andre opnår mere end os selv? Medvirkende:Anders Haahr Rasmussen, journalistMikkel Wold, præst i Marmorkirken i København Producent: Anna Thaulow
Show more...
8 years ago
29 minutes 40 seconds

Kirken i København
Kirken i København præsenterer podcasts produceret i og af Københavns Kirker. Lyt til ”Hvad tror du på?”(2024) og ”Manden og Præsten” (2017).